Vis kilden til Kjeldearkiv:Hamar vannverk-ekspropriasjonssak 1881

'''Hamar kommune eksproprierte areal til vannverk på [[Vestre Narmo (Vang gnr. 33/1)|Narmo vestre]] i 1881:''' 

Sorenskriveren i Hamar Sorenskriveri Gjør vitterligt:<br>
Aar 1881 den 25 Oktober blev Extraret sat paa Vendkværn til Afholdelse af en '''Expropriations- og Skjønsforretning i Anledning af Grundafstaaelse m.V. fra Gaarden Narmo til Hamar Vandværk'''. Forretningen bestyredes af Sorenskriveren under Medbetjening af de opnævnte, forhen edfæstede Lagrettes- og Skjønsmænd, Amtsingeniør Premierløitnant Oscar Jacobsen, Gaardbruger og Mølleeier Jens Nilsen Buttekværn, Do Do Ole Ilseng og Mølleeier Johan Anstensen Horne, sidstnævnte som Suppleant istedetfor Christian Dæhlie. Administrator bemærkede, at Retten sattes paa Vendkværn som et beleiligere Sted, end det i Stevningen bestemte Narmo. – 

'''Hvorda''':
Som Rekvirent mødte paa Hamar Communes Vegne Overretssagfører Zeier, der fremlagde<br>
1) 4 Exemplarer af den udtagne og forkyndte Stevning med paategnet Berammelse og Opnævnelse af Mænd, 
2) Erklæring af 11 October f.A. fra N. Strammerud. Comparenten skulde gjøre opmærksom paa, at Hamar Commune efter en foreløbig Overenskomst til Brug for den i Stevningen nævnte Vandledning paa Gaarden Narmos Grund har opført en overdækket Indtagskum, hvorfra Ledningen føres i lukkede Rør til Byen. Ved Indtagskummen er tvært over Flagstadelven opført en Dæmning eller cementeret Dam. Det er nu Kommunens Hensigt at expropriere et nærmere paavisendes Areal af Stranden og paa samme Strækning Elven til Midtstrømslinien. Dette skulde selvfølgelig blive nærmere paavist og afmærket under Befaring. Imidlertid skulde Comparenten foreløbig gjøre opmærksom paa, at Communen ved den fremlagte Erklæring fra N. Strammerud, der har en Stampe paa den anden Side af Elven, i Mindelighed har truffet Ordning med Hensyn til den nævnte N. Strammerud formentlig tilkommende Ret til Vandets Benyttelse paa det her omhandlede Sted. Den omhandlede Stampe er for en Aarrække siden opført, hvor den nu ligger, og har den hele Tid efter Overenskomst med Narmos Eier haft sin Vandtilførsel fra en Dam, der var anbragt ligeoverfor den Dam, som Communen nu har ladet opføre. Efter den Vandførhed Elven har, vil det formentlig være indlysende, at den ikke paa det heromhandlede Strøg formaar at tilfredsstille flere Brug end den nævnte Stampe under almindelige Forholde, og dette skulde han henstille til Skjønsmændenes specielle Opmærksomhed, naar de skrider til Afgjørelse af sit Skjøn. Med Bemærkning, at Communens Ordfører ikke var tilstede, og at Forligsmægling i al Fald paa Sagens nuværende Standpunkt ikke med Nytte kunde foretages, udbad han Administrators og Lagrettets Befaring af Aastedet, ved hvilken Befaring Vandværks Anlæggets Bestyrer vil være tilstede. – 

"No 1 O.R. 25 Øre)     
1881)                       

'''Expropriations-Stevning'''<br>
Ved kongelige Resolutioner af 14de September 1878 og 7de October 1880 er det tilladt Hamar Commune i Henhold til Lovene af ang. Anlæg af Vandledninger for Kjøbstæder og Ladesteder af 28 August 1851 og 18 Mai 1860 at anlægge en Vandledning for Byen overensstemmende med de af Communestyrelsen desangaaende vedtagne Planer og i den Anledning at expropriere det Fornødne af Vand og Grund. – Da Communen til denne Vandledning tiltrænger Afstaaelse af Grund og muligens Vand eller Vandrettigheder, tilhørende Gaarden Narmo i Vang eller sammes Eier Gaardbruger O. Narmo, og mindelig Overenskomst ikke har været at opnaa i Sagens Anledning, saa stevner jeg herved paa Hamar Communebestyrelses Vegne nævnte O. Narmo til at møde mig eller Fuldmægtig til Tid og Sted, som af Sorenskrivern i Hamars Sorenskriveri herpaategnet berammes, for der og da at Forligsmægling kan blive anstillet angaaende Sagen og Alt hvad dermed maatte staa i Forbindelse, i Tilfælde af at dette bliver Resultatløst at se Brever og Bevisligheder irettelagte, Vidners Prov paahøre, Syn, Skjøn, Granskning og enhversomhelst anden Retshandling, der ansees fornøden, at overvære og Fravigelseskjendelser at modtage til Expropriationens Iværksættelse. –<br>
Hamar 1ste October 1881. 
Johan Zeier.

'''Berammelse'''.<br>
Sagen berammes til Foretagelse paa Gaarden Narmo i Vang Tirsdag den 25de October førstkommende Kl. 11 Formd. 
Hamar Sorenskriveri 3die October 1881. 
C. Voss. – 
For Berammelse til Statskassen Kr. 6,40 – sex Kroner fireti Øre debiteret Hr. Overretssagfører Zeier. 
C. Voss. -  

Aar 1881 den 7de October er foranstaaende Expropriations Stevning med Berammelser forkyndt for '''Ole Narmo''' i eget Paahør paa Vangs Lensmandscontor, hvor han vedtog loglig Forkyndelse, hvilket af os Stevnevidner for Vangs Thinglag bevidnes i Kraft af aflagt Ed. – 
J. Aars.               Chr. Jensen. –
For Forkyndelsen Kr. 1,60 – en Krone sexti Øre – deb Hr. Overretssagfører Zeier. –  J. Aars. –

Til Lagrettes- og Skjønsmænd under den tilstævnte Forretning opnævnes herved i Henhold til Lagretteslovens § 23:<br>
1. Amtsingeniør, Lieutenant ''O. Jacobsen'' af Vangs Thinglag<br>
2. Gaardbruger og Mølleeier ''Jens Nilsen Buttekværn'' af Do Do<br>
3. Do Do ''Ole Ilseng'' paa Nyhuset i Løiten Do<br>
4. Brugseier ''Christian Dæhlie'' af Ringsager Do

18/10 sendt Som Supleanter i Forfaldstilfælde opnævnes: 1 Mølleeier ''Andreas Olsen'' paa Kurud af Vangs Thinglag og 2 Mølleeier ''Johan Antonsen Horne'' af Romedals Thinglag. – 
Hedemarkens Fogedktr., 17 October 1881.
C. Andersen
Herfor til Statskassen Kr. 1,60 – en Krone sexti Øre – betalt. – C. Andersen. 
Sendes Hr. Lensmanden i Løiten med Anmodning om Forkyndelse for Ole Ilseng og Remisse hertil. – 
Hamar 18de October 1881.
Ærbødigst Johan Zeier. 

Indløb om Aftenen den 19 Oktober 1881.
A. Schulerud. – 

Aar 1881 den 20de er foranstaaende Berammelse og Opnævnelse ankyndiget Mølleeier ''Ole Ilseng'' paa Nyhuset i hans eget Paahør – attesteres 
A. Schulerud, Lensmand.
For Tilsigelsen 80 – otti – Øre anf. Hr. Overretssagf. Zeier i Regning tillagt Porto 20 Øre. 	
A. Schulerud. – 
Irettelagt 25/10 81. – 	C. Voss. – 

Afskrift:<br>
'''Expropriations-Stevning'''.<br>
Ved kongl. - - - (Som foranstaaende) - - -<br>
Hedemarkens Fogedkontor 17de October 1881. 	
C. Andersen.
Afskriftens Rigtighed bekræftes. 
Johan Zeier.<br>
Sendes Hr. Lensmand Aars med Anmodning om at forkynde Opnævnelse og Tilsigelse for Lieutn. Jacobsen og Jens Butteqværn.
Hamar 19 October 1881. 
Ærbødigst Johan Zeier. 

Aar 1881 den 20 October har Tilsigelse ifølge foranstaaende Opnævnelse fundet Sted for Løitnant Jacobsen paa Bopælen, Sagatun, men i Fravær i hans Kones Paahør og for Jens Butteqværn paa Bopælen, Gaarden Butteqværn, men i Fravær i Paahør af hans Møller Ole Johannessen, hvilket bevidnes 
I Nordby, Edfæstet Stevnevidne.
For Tilsigelsen Kr. 1,60 – en Krone sexti – Øre deb: Hr. Overretssagfører Zeier. – J. Aars. – 
Tilbagesendes ærbødigst Hr. Overretssagfører Zeier med Tilføiende, at Stevnevidnet for mig har opgivet, at de Tilsagte vare ventendes hjem før Tægtetiden. – 
Vangs Lensmandskontor 20 Oktober 1881. 
J. Aars. – 
Irettelagt 25/10 81. – 	C. Voss. - 

Afskrift:<br>
'''Expropriations-Stevning'''.<br>
Ved kongl. - - - (o.s.v. som foran)<br>
Hedemarkens Fogedkontor 17de Oktober 1881 	
C. Andersen.
Afskriftens Rigtighed bekræftes. 
Johan Zeier.<br>
Sendes Hr. Lensmanden i Romedal, der anmodes om at forkynde Tilsigelse for Suppleanten Johan Horne.
Hamar 18 October 1881. - 
Ærbødigst Johan Zeier. 

Aar 1881 den 22de October er Johan Horne i eget Paahør til den oven berammede Tid og Sted tilsagt til at afgive Møde; hvilket bevidnes i Kraft af aflagt Stevnevidneed.        M. Pedersen. 
Gebyr 0,80 – otti – Øre 	Pedersen. – 
Irettelagt 25/10 81. – 		C. Voss. –

Afskrift:<br>
'''Expropriations-Stevning'''.<br>
Ved kongl. - - - (osv. som foran)<br>
Hedemarkens Fogedkontor 17de October 1881. 	
C. Andersen.
Afskriftens Rigtighed bekræftes.
Johan Zeier.
Sendes Hr. Lensmanden i Ringsagker med Anmodning om Forkyndelse for Chr. Dæhlie og Remisse hertil. -<br>
Hamar 18 October 1881. Ærbødigst 
Johan Zeier. 
Aar 1881 den 21de Oktober er C. Dæhlie tilsagt paa Bopæl i kort Fravær i Paahør af hans Betjent B. Snilsberg.<br>
For Forkyndelsen 80 – otteti – Øre. – 
Ringsaker Lensmandsctr., 21 Oktober 1881. 
				M. Halvorsen
Irettelagt 25/10 81. 		C. Voss. – 


'''Erklæring.'''<br>
Undertegnede Nils Strammerud, som Eier af Strammerud Stampe giver herved Hamar Kommune Ret til for Anlæg af et nyt Vandværk at opføre en Dambygning nedenfor den nuværende Dæmning og gjennom Stampens Tilløbsrende paa Betingelse af:
 
1 Dammen bliver at opføre af Cementeret Graastensmur, saa den bliver aldeles tæt. Dens Høide skal i den nuværende Dambygnings Udstrækning 
mindst være 1 Fod høiere end denne og i Tilløbsrendens Bund være 4 Tommer lavere end den nye Dams Overfaldshøide. –<br>
2. Denne Dams Vedligeholdelse overtages af Hamar Kommune. –<br>
3. Vandværket er forpligtet til at udføre sit Arbeide gjennom Tilløbsrenden saa hurtigt, som de forhaandenværende Omstændigheder tillader, og til at sætte Banken mellem Elven og Renden i forsvarlig Stand efter Arbeidet, og overtager ogsaa Vedligeholdelsen deraf i 1 Aar.<br>
4. Den nuværende Gangbro over Elven overtages af Hamar Kommune. –<br>
5. Vandværket udbetaler mig snarest muligt efter denne Erklærings Udstedelse 100 – et Hundrede Kroner. – 

Naar foranstaaende Betingelser er opfyldte, har jeg ingen yderligere Krav i anledning Anlæg af en Dambygning over Flagstadelven paa det angivne Sted. – 
Strammerud den 11te Oktober 1880<br>
Til Vitterlighed: 	N. Strammerud.
M. Berg. – 
Irettelagt 25/10 81. - 	C. Voss. 

'''Ole Narmo''' mødte og fremleverede Gjenpart af en Skrivelse fra ham til Taxtforretningen for Grundafstaaelse til Hamar Vandværk af 9de Juni 1881, hvilken oplæstes:

Narmo i Vang den 9de Juni 1881.<br>
'''Til Taxtforretningen for Grundafstaaelsen til Hamar Vandværk.'''<br>
	Forinden den endelige Erstatning fastsættes til mig, for Indtag af Indtagskum for Vandværket, saa skal jeg herved tillade mig at gjøre dem bekjendt med, hvad der vedrører mine Interesser i Elven. Her bliver paa min Eiendom værende 14 Fods Vandfald det eneste Sted jeg eier dertil er Anledning aldeles ødelagt for mig, saa at der for fremtiden ikke vil blive Plads hverken for en Mølle, Sag eller Tagflishøvel, som jeg i den nærmeste Fremtid har agtet mig til at gjøre istand. Her er et gunstigt Sted for en Mølle og bliver liggende godt beskyttet mod Elvens Rasen i Flomtiderne. – 
	Det er allerede besluttet, at for Vangs Kommunes Regning skal bygges almindelig Bygdevei tvers over Vang og Furnæs, den kommer altsaa til at passere over Elven strax ovenfor eller ganske i Nærheden af dette Sted. Af Veien er nu allerede endel færdig østover fra min Gaard, og det viser sig, at længere Veien bliver færdig, saa tiltager Formalingen især Vaar og Høst, saaat de Møller som er i Nærheden af Veien er aldeles overfyldte med Maling, og dette vil tiltage mere og mere, eftersom Veien skrider frem østover Bygden. – 
	Jeg er forresten ikke for Øieblikket raadende over mere end Halvdelen af Vandet i Elven, men A. Strammerud har kun indtil videre Tilladelse til at indtage Vandet, saalenge jeg ikke benytter dette, for jeg var før i Besiddelse af Hele Indtaget og ligefra ældgammel Tide af har været benyttet til Fiskeri, Fangstindretninger har staaet der omtrent, som Indtagskummen nu staar. – 
	Jeg tror bestemt, at mit gamle Indtag ovenfor Strammerud Jemler mig ret til, at benytte det Vand i Elven jeg vilde komme til at behøve, men skulde dette være tvivlsomt (noget som jeg ikke tror) saa har jeg da Ret til at benytte halvdelen af Vandet i Elven. Nu siden Flagstadelvens Damforening kom istand og med saa mange Damme i Almindingen, saa viser det sig, at være 2 Kværnvand i Elven de 9 Maaneder af Aaret ja endog til sine Tider hele Aaret. En Tagflishøvel havde jeg med det første besluttet mig til at gjøre istand der da jeg er i Besiddelse af ikke saa ubetydelig Skov og sælger i Regelen en 80 Favne Ved om Aaret, da man for Skoven erholder bedre Betaling ved at gjøre den til Tagflis end sælge den som Ved og paa Tagflis mangler det aldrig paa Omsætning. Min Nabo har en saadan en simpel Tagflishøvel ved at høvle for Fremmede saa indbringer den som en Indtægt af minds 200 Kroner om Aaret. Saa meget som et Fiskeredskab har jeg nu ikke Anledning til at gjøre istand der og heller findes der ikke noget saadant Sted paa min øvrige Eiendom, men jeg er derimod Interesseret i Udklædningsaperatet paa Bjørge som nu nylig er sat igang og som Medlem deraf har jeg at betale 2 Kroner hvert Aar og til et Tidsrum af mindst 10 Aar, men har nu ikke længer Adgang til Fiskeri i Elven. 
	Har jeg blevet vidende om at Indtaget for Vandledningen skulde blive paa min Eiendom saa har jeg da allerede gjort mine Interesser gjeldende, men jeg blev ikke gjort bekjendt dermed førend der var arbeidet en Uges Tid. Jeg vil herved overlade til Skjønsmændene, at bestemme min Skadeserstatning.<br>
Ærbødigst: 		O. Narmo. –<br>
Fremlagt 25/10 81. – 	C. Voss. – 

	Efterat Skjønsmændene havde i Tilfælde af Stemmelighed valgt Lieutenant Jacobsen til Opmand, begav Administrator i Forening med Skjønsmændene sig til Aastedet, som besigtigedes. Efter befaringen bad Zeier Skjønsmændene fastsætte Værdien af følgende Areal af Gaarden Narmos Grund, hvilket Hamar Commune agter at expropriere nemlig: 

1. Et Areal, som begrændses saaledes: fra det Punkt, hvor den nu af Kommunen anbragte Mur eller Steengette paa Elvens Østside begynder, noget ovenfra, følges en ret Linie indtil et Punkt 10 Alen ovenfor og 6 Alen østenfor Indtagshusets nordøstre Hjørne, herfra en ret Linie nedover langs Skraaningen parallel med Indtagshusets Langside indtil 10 Alen nedenfor dets sydøstre Hjørne. Herfra føgles en Linie parallel med Indtagshusets Kortside indtil Midtstrømslinien, der følges opover Elven til det Punkt, hvor en Lodret Linie fra det første Udgangspunkt træffer Midtstrømslinien; 

2. Det Areal, der nedenfor den søndre Grændselinie af det under No 1 beskrevne, begrændses af denne mod Nord, mod Øst af en ret Linie fra Stykket No 1s sydøstre Hjørne til 1 Alen østenfor det Punkt, hvor Gravningen slutter mod Øst i Narmos Grændselinie mod Vendkværn, mod Syd af Grændsen mod Vendkværn indtil denne træffer Midtstrømslinien, der begrændser dette Stykke mod Vest.
 
Skjønsmændene derefter afgave følgende enstemmige Skjøn, idet bemærkes, at der ved Bestemmelsen af Godtgjørelsen for Grunden gaaes ud fra, at den paa Grunden nu staaende Skov medfølger:<br>
a) for det under Post 1 nævnte Areal i det Hele Kr. 60 – sexti – Kroner,<br>
b) for det under Post 2 nævnte Areal i det Hele Kr. 25 – fem og tyve – Kroner.<br>
c) for den til ovennævnte Grund hørende Vandret Kr. 200 – to Hundrede – Kroner. 

Skjønnet under Litr. c er afgivet under Forudsætning af at der til Gaarden Narmo for denne Grunds Vedkommende hører halv Vandret til Elven. – 
Zeier sluttelig bemærkede, at han ikke nedlagde Paastand om Fravigelseskjendelse, idet Ole Narmo, der er tilstede, erklærede, at han samtykkede i at saadan undlades, da den exproprierede Grund allerede er taget i Besiddelse til det angivne Øiemed. – 

Narmo forbeholdt Overskjøn. – 

Zeier bad Skjønsmændenes Godgjørelse fastsat ved Administrators Eragtning.
Efterat Skjønsmænde havde erklæret, at det afgivne Skjøn var fastsat efter bedste Skjøn og Overbevis i Henhold til aflagt Lagrettesed 
eragtedes:
Skjønsmændene Ilseng og Horne tillægges i Salair 30 – treti – Kroner hver og Lieutenant Jacobsen og Jens Buttekværn hver 25 – fem og tyve – Kroner, for samtlige deri indbefattet Skydsgodtgjørelse.
	Efterat Lagrettet havde erklæret, at det Intet havde at bemærke ved det Forhandlede eller Tilførte, blev Retten hævet. – 
C. Voss. –
Oscar Jacobsen.                    Johan Horne.
O. Ihlseng.                        J. Butteqværn

Herfor betalt til Statskassen for denne til Indstevnte beskrevne Akt:<br>                     
Stpapir …………………….... Kr. 3,00<br>
Beskrivelse ………………       2,68<br>
Bekræftning ……………..      0,67<br>
= Kr. 6,35    sex Kroner tretifem – Øre.<br>
A Muus Falck<br>
Edsv. Fuldm.

Saaledes at være overensstemmende med vedkommende Protokol,<br>
Bekræftes herved under min Haand Og Embedets Segl.<br>                                         
A Muus Falck<br>
Edsv. Fuldm.