Vis kilden til Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»

<noinclude>{{Låst kilde}}</noinclude><includeonly><onlyinclude><p></onlyinclude></includeonly><p style="font-size:10px;line-height:11px">'''Denne nettutgåva''' er avskrift frå ein fotokopi av førsteutgåva. Rettskriving og teiknsetting er uendra, med desse to unntaka: Lang og kort s er begge attgjevne som s; og stor I/J, som er identiske i originalen, er attgjevne som I eller J etter samanhengen. Ved initialar er det skrive J i tvilsfall. Originalen er i gotisk skrift. Der ord er skrivne med latinsk skrift, er det i staden bruka kursiv. Eit spørsmålsteikn i skarpe klammer [?] viser at ein bokstav var uleseleg i kjelda, [??] to bokstavar, osv. I fotnotane er det tillagt stikkord i [skarpe klammer]. Overskrifter som ikkje er originale er lagt til i [skarpe klammer].</p>

----

<p style="font-size:20pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:24pt"><onlyinclude>[[Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»|«Om de forskjellige Slags Baade i Norge»]] </onlyinclude><br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''<onlyinclude>af [[Carl Frederik Diriks|C. F. Diriks]].</onlyinclude></span></p>
<p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">i ''[[Folkevennen : et Tidsskrift]]<br />udgivet af [[Selskabet for Folkeoplysningens Fremme]].''<br />Tolvte Aargang.<br />[[Kristiania]]. Trykt i [[P.T. Mallings Bogtrykkeri]]. [[1863]]. S. 310&ndash;356.<onlyinclude></p></onlyinclude>

<includeonly><onlyinclude>{{thumb|Diriks Fig. 8-9 Listerbaad.png|Listerbaad|grafiker=C.F. Diriks}}</onlyinclude></includeonly>
<onlyinclude>Landets naturlige Beskaffenhed, dets vidstrakte Kyst, dets mange og dybe Fjorde og dets utallige Øer gjør et uhyre stort Antal Baade fornødent. Kyststrækningen fra [[Svinesund]] til den [[Russland|russiske]] Grændse udgjør omtr. 300 [[geografiske Mile]], og naar hertil føies Fjordstrækningerne, vil Mile-Antallet gaa op til mere end det Dobbelte. Dog skulde paa denne langstrakte Kyst ikke paa meget nær udkræves saa mange Smaa-Farkoster, saafremt den ikke var beskyttet mod Havet. Men heldigvis ligge Tusinder og atter Tusinder af Øer, Holmer og Skjær som strøet langs hele Kysten &mdash; med Undtagelse af enkelte aabne Stykker som: ved [[Lister]], [[Jedderen]], [[Stadlandet|Stat]] o.s.v. &mdash; og danner en Led eller beskyttet Søvei, der af Baade og mindre Fartøier næsten til enhver Tid med forholdsvis Sikkerhed kan befares.</onlyinclude>

Forskjellige andre Omstændigheder bidrage ligeledes til, at der er et saa stort Antal Baade. Den største Del af vor Kyst saavel ved Havkanten som i Fjordene er brat, ujevn og søndersplittet, saaledes at Veie af nogen Udstrækning og skikkede til Transporter mangesteds ere saagodt som umulige. Samfærselen og især alle Vare-Transporter maa derfor mestendels foregaa tilvands. Endvidere forøges Antallet ved, at største Parten af vor Kystbefolkning henter sin Næring ved [[Fiskeri]]. Alene til [[Vaarsildfisket]] anvendes omtrent 6000 Baade, til [[Lofotfisket]] 4 à 5000, men endnu flere til de mange forskjellige mindre Fiskerier, der saagodt som hele Aaret rundt foregaar paa vor Kyst.

Disse forskjellige Aarsager bevirke saaledes, at der hos os findes en saadan Mængde af allehaande Baade, at Antallet, om det nogenlunde nøiagtigt kunde opgives, vistnok skulde forekomme utroligt. Selv den fattigste Mand paa Kysten har sin Baad; den er ham uundværlig til Livets Ophold. &mdash; I enkelte Dele af [[Sydamerika]] gives en saadan Overflod af Heste, at man ser [[Staadder]]en tigge tilhest &mdash; hos os kan man se saadant tilbaads.

En Følge af Kyststrækningens forskjellige Beskaffenhed og store Udstrækning er, at der af Baade gives mange forskjellige Slags. Det er disse, man her vil forsøge at beskrive.

De kan inddeles i to Hovedslags, nemlig:

# østlandske,
# vestlandske og nordlandske.

Grændserne, hvor førstnævnte ophører og sidstnævnte begynder, er omtrent ved [[Egersund]]. Afvigelserne mellem dem bestaar hovedsagelig i Følgende. De østlandske ere byggede mere solide, af smalere Bord, sammenføiede med Trænagler; de ere tungere, ikke saa skarpe, men dybere, og have liggende (heldende) Stevne. Til Aarerne bruges [[Tollegang]]e, Toller, der stikkes gjennom Huller i [[Æsing]]en. [[Seil]]ene bestaa i et [[Storseil]] med [[Spryd]], [[Fok]] og [[Klyver]]; til [[Mast]]en bruges ikke [[Vant]]er.

De vestlandske og nordlandske derimod ere byggede af meget brede, tynde Bord sammenføiede med [[Jernnagl]]er, og have en meget større Længde i Forhold til Bredden, idet de almindeligvis ere 4 à 5 Gange saa lange som de ere brede, hvorimod Længden af de østlandske kun er omtrent 3 Gange Bredden; de have dels mindre heldende, dels ganske opretstaaende og høie Stevne, ere lavere (mindre dybe), lette og sirlige, skikkede ligesaavel til [[Rofartøi|Ro-]] som til [[Seilfartøi]]. Istedenfor [[Tollepinde]] have de [[Keiper]] med [[Hamlebaand]]. De ere forsynede med kun eet Seil ([[Raaseil]]) &mdash; herfra maa dog undtages endel af de vestlandske, nemlig paa Strækningen fra [[Egersund]] til [[Hardanger]]fjorden, hvor [[Spriseil]] har fortrængt [[Raaseil]].

Dette er i Korthed Hovedtrækkene i deres Forskjellighed.

== [Østlandske Baade] ==

Af østlandske Baade nævnes først &mdash; for at begynde fra neden:

=== Prammen (Egen). ===
[[image:Diriks Fig. 1 Pram.png|right|300px|Pram (Ege)]]
Denne er i sin Bygning den simpleste og af Udseende den styggeste af alle vore Farkoster.

Den er fladbundet, har ingen Kjøl, ligesaalidt som Stevne; den er bred og ret afskaaren agter (bag) og har en lang op af Vandet ragende spids Snude. Dog er den i mange Henseender ganske hensigtsmæssig; den er billig i Pris, er let at reparere, og ved sit ringe Dybgaaende meget skikket til at benyttes ved langgrunde Strande eller i grundt Farvand.

I det øverste Bord af Agterenden er der almindeligvis en liden Nedhuling for at kunne «vrikke,» det er at drive Baaden frem med kun een Aare agterud, virkende efter samme Princip, som [[Dampskibskrue|Skruen]] paa et [[Dampskib]]. Til Roning er anbragt Tollepinder, to til hver Aare, og som ere nedsatte i Huller, der ere borede gjennem [[Æsing]]en (et 2 à 3" bredt og tykt Stykke Træ langs Kanten af det øverste Bord efter Baadens hele Længde). Prammen egner sig ikke til Seilads, ihvorvel man stundom kan se den med et lidet [[Sprydseil]], nar den gaar [[fordevind]]. Af og til vil den ogsaa findes med et andet Slags Seil, nemlig en [[Bjerk]]ebusk i Forenden.

Prammen er det almindeligste Rofartøi langs den sydostlige Del af Landets Kyst, og ligeledes i vore Elve og Indsøer; men vestenfor Egersund sees den sjelden.

Prisen paa en almindelig Pram varierer, alt efter Størrelse og Soliditet, fra 4 til 10 [[Spd.]]

=== Sjægte (Snekke). ===
[[image:Diriks Fig. 2 Sjaegte.png|right|300px|Sjægte (Snekke)]]
Dette er en i sin Form vakrere og mere skibsmæssig Farkost end den foregaaende og kommer, hvad bygning angaar, de nord- og vestlandske Baade nærmest.

Den har temmelig meget heldende Stevne, er skarp (spids) baade agter og forud, og har sin største Bredde omtrent paa ⅓ af Baadens Længde forenfra. Efter Størrelsen har den flere eller færre [[Tværbaand]] ([[Spant]]) tilhuggede af krumvoxet [[Træ]] og tildannet efter den [[Façon|Facon]] Baaden skal have. Almindeligvis er der ved hvert Baand en [[Tofte]], hvoraf 1 à 2 almindeligvis ere løse. [[Seiltofte]]n, der benævnes saaledes, fordi den har et Hul, hvori [[Mast]]en sættes, er fæstet til det øverste Bord ved et Par Knæer (vinkelformige Træstykker)[.] I [[Æsing]]en, der gaar fra Stevn til Stevn, og som er anbragt for at give Baaden Styrke ovenbords, er som paa [[Pram]]men boret Huller til [[Tollepinde]]ne. I For- og Agterenden er anbragt et Sæde, der benævnes «Pligten.»

[[image:Diriks Fig. 3 Sjaegte med Sprydseil.png|left|300px|Sjægte med Sprydseil]]
[[image:Diriks Fig. 4 Sprydbarm.png|left|200px|Sprydbarm]]
Hovedsagelig er Sjægten at anse som et [[Rofartøi]], men den bruges dog ogsaa meget med Seil, enten alene et [[Sprydseil]], eller et saadant i Forening med [[Fok]]. Seiladsen udkræver Forsigtighed, da disse Baade let kantre. Til at [[boute]] eller [[krydse]] egne de sig ikke, men kun til [[rum Seilads]] ([[fordevind]]). Sprydseilet, kaldes saaledes, fordi det spredes ud ved et Spryd, en lang Stage, hvis ene Ende stikkes i en Løkke ved Barmen (Hjørnet) af det ydre staaende Lig og [[Overliget]], den anden i en [[Tougstrop]] rundt [[Mast]]en og som kan skydes op og ned paa denne.

Begge Ender af dette Spryd er noget tilspidset, for at ikke Løkken eller Tougstroppen skal kunne glide indover. For at Usagkyndige skulle kunne forstaa de forskjellige Benævnelser af de til Seil og Rig henhørende Dele, vil her blive givet en kort Forklaring over de tekniske Udtryk. Ethvert Seil saavel til Baade som til Skibe maa for at erholde den fornødne Styrke ikke alene «faldes» &mdash; som [[Fruentimmer]]ne kalde det &mdash; men kantes med [[Toug]], og dette Toug benævnes «Lig.» Til de større Skibsseil kan dette have en Tykkelse som en Mands Haandled. Et firkantet eller [[rectangulær]]t Seil har altsaa fire Lig, og disse igjen forskjellige Benævnelser. De to opretstaaende kaldes «staaende Lig» &mdash; det ved Masten almindeligvis «[[Masteliget]]» &mdash;&nbsp;; det øverste horizontale «[[Overliget]]» og det nederste «[[Underlig]]et.» Hjørnet af Masteliget og Overliget, nemlig hvor disse støde sammen, kaldes «[[Faldsbarmen]]»;<ref>[Faldsbarmen] Her er kun tale om Baadseil &mdash; paa Skibseil ere tildels andre Benævnelser.</ref> af Masteliget og Underliget «[[Halsbarmen]]»; af det ydre [[staaende Lig]] og Overliget «[[Sprydbarmen]],» og det 4de Hjørne «[[Skjødbarmen]].» Paa trekantede Seil saasom [[Fok]] og [[Klyver]] er der altsaa kun 3 Lig, et staaende, et [[Underlig]] og et [[Standerlig]].

Det Toug, hvormed et Seil heises op, kaldes «Fald;» det, der er befæstet til Skjødbarmen, «Skjøde,» og det, der er fast i Halsbarmen, «Hals.» «[[Vant]]»  kaldes de Touge, der støtte Masten for ikke at falde tilside, og «[[Stag]]» det, der forhindrer den fra at falde bagover (agterover).

Masteliget forenes til Masten ved et tynt Toug (Line), der vexelvis tages rundt Masten og igjennem Huller i Seilet, og som benævnes «[[Lidsetoug]].» Et saadant forener ligeledes Standerliget af [[Fokk]]en til Staget.

Til Sjægten &mdash; hvortil vi nu kommer tilbage &mdash; bruges ikke Vant. Masten, der sættes ned igjennem Hullet i Seiltoften, hviler med sin Rodende i et Spor i Bunden af Baaden og har derved den fornødne Støtte. I Bunden af Sjægten &mdash; saavelsom i andre Baade &mdash; lægges [[Bundtillier]], dels for at gjøre det lettere at bevæge sig i den, og dels for at man ikke skal træde i det Vand, der maatte findes i Bunden. I Forstevnen af Sjægten er almindeligvis anbragt en [[Ringebolt]] til [[Fangline]]n, og paa Agterstevnen et Par [[Rorløkke]]r, hvori Roret hugges (Hægtes).

Af dette Slags Baads bygges en Mængde i Trakten om [[Arendal]] og [[Grimstad]], og da man dersteds har [[eik|Egeskove]], forsyner man dem med Kjøl, Stevne og [[Æsing]] af [[eik|Eg]].

Størrelsen af Sjægten varierer fra 12 til 16 [[dansk fot|Fods]] Længde i Kjølen og Prisen fra 8 à 10 til 20 [[Spd.]]

=== Seilbaade. ===
Af disse gives vistnok mange af noget forskjellig Bygning, og naturligvis af forskjellige Størrelser; men i Hovedsagen ere de ensartede og omtrentlig af samme Form og Bygning som Sjægten. Seilene ere ens paa alle, med Undtagelse af dem, der benyttes til Lodsbaadene ([[Skøite]]rne) ved [[Christiansand]] og [[Arendal]], og bestaa i [[Storseil med Spryd]], [[Fok]] og [[Klyver]]. Til den sidste bruges en [[Klyverbom]], som fæstes ved en Jernbøile ved Forstevnen og med Rodenden mod Masten, og som med Lethed kan føres ud og ind. Selv paa de større Baade bruges i Regelen ikke [[Vant]]; Masten gives en saadan Førlighed at den, støttet i Seiltoften og med Rodenden i sit Spor, har Styrke nok til at taale endogsaa haard Seilads. Endel af disse Baade have «faste Spryd,» saaledes at dette ikke med Seilet sættes op eller tages ned, men forbliver paa sin Plads. Dets Rodende hviler i [[Sprydstrop]]pen om Masten, den øve Ende holdes oppe ved et i samme fastgjort tyndt Toug, der vises igjennem en Blok paa Mastetoppen og ned. Naar Seilet skal tilsættes, sker saadant ved at hale i et Toug (Udhaler) der med sin ene Tamp (Ende) er fast i Sprydbarmen og hvis anden Tamp gaar igjennem et Hul, [[Skivgat]] eller Blok paa Sprydets øverste Ende.

I Almindelighed ere de østlandske Seilbaade temmelig brede i Forhold til Længden. Herfra kan heller ikke undtages de bekjendte, velseilende.

''Meir kjem ...''

=== Hvaløerbaade. ===
[[image:Diriks Fig. 5 Hvaloerbaad.png|right|300px]]
[[image:Diriks Fig. 6 Hvaloerbaad.png|right|300px]]
[[image:Diriks Fig. 7 Hvaloerbaad Loeibom.png|right|300px]]
Disse benyttes fornemmelig som Lodsbaade, og ere dels derved, dels ved deres fortrinlige Egenskaber blevne vide bekjendt. De ere skarpere end østlandske Baade i Almindelighed, have meget liggende Stevne (hvilket med et Ord betegnes ved «Stevnskud») og meget vakre Vandlinier, det vil sige, den Deel, der er i Vandet, er vakker og let i Form. Forøvrigt adskille de sig fra andre østlandske Baade derved, at de ere forsynede med Dæk, hvilket gjør dem mere skikkede til at bjerge sig i [[Storm]] og [[Søgang]]. Det er omtrent 45 Aar siden, at man begyndte at lægge Dæk i disse Baade; tidligere gik Lodserne tilsøs i de almindelige aabne Seilbaade, men bleve ofte borte. Det hænder jo naturligvis fremdeles, at [[Lods]]e omkomme i sit Kald, men saadant er paa meget nær ikke saa hyppigt som tidligere.

Hvaløerbaaden har samme Slags Seil som de øvrige østlandske Seilbaade, nemlig [[Storseil med Spryd]], [[Fokk|Fok]] og [[Klyver]]. I det førstnævnte kan tages 4 à 5 Rev; i Fokken 2 à 3.

Storskjøde bestaar af en [[Tallie]], hvis ene [[Blok]], der er forsynet med en Jernhage, hugges i [[Skjødbarmen]] og hvis anden er fast i en Jernkrog, som kan skydes frem og tilbage paa en [[Løibom]]. Denne sidste er en rund Jernstang, hvis begge Ender ere nedadbøiede og fæstede i Baaden saaledes, at den viser tvers over denne.

Dette er en ligesaa simpel som hensigtsmessig Indretning; thi naar man [[bauting|bouter]], behøver man aldeles ikke at bekymre sig om Seilskjødet (Storskjødet); dette skifter sig selv fra den ene Side til den anden.

Heller ikke disse Baade have [[Vant]], men derimod et solid [[Stag]], hvori en [[Blok]], tæt ved Mastetoppen, er anbragt til [[Fokke-Fald]].

I Dækket er almindeligvis anbragt 3 Aabninger (Luger), nemlig en liden forenfor Masten, en større lige agtenfor denne, og en tredie agterud, i hvilken den Person, som [[staar tilrors]] (holder [[Ror]]et), befinder sig. Rumet under Dæk er som oftest ved 2 Skud ([[Skot]] eller Bordvægge) afdelt i tre Dele, en under hver af førnævnte Luger. I det forreste Rum findes en liden Kogeovn eller en stor [[Gryde]], der gjør samme Tjeneste; i det andet er af Bord opslaaet et Par [[Køier]] eller Senge; det tredie, der ikke er dybere end, at Manden ved Roret har sine Albuer over Dækket, tjener kun som Styrerum. Lige forenfor dette er anbragt en [[Pumpe]].

[[Ror]]et fæstes paa sædvanlig Maade ved Tapper og Løkker; [[Rorpinde]]n har en Aabning, der svarer til den øverste Del af [[Rorstammen]].

Disse Baade ere fra 21 til 23 Fod lange i Kjølen, 28 à 30 Fod mellem Stevnene, 10 à 11 Fod brede, og kan, fuldt færdige med Dæk, Mast, Seil etc. erholdes for 300 [[Spd.]] Som Navnet antyder, bygges de fornemmelig paa [[Hvaløerne]], men dog ogsaa paa andre Steder imellem disse og [[Østerrisør]].

Hvaløerbaadene ere skarpe Seilere, ligge meget nær Vinden, vende med Lethed, bjerge sig godt i stærk [[Søgang]], og ere meget lette at haandtere. Denne sidste Egenskab er væsentlig. Een Mand er under almindelige Omstændigheder, ja endogsaa i temmeligt haardt Veir, tilstrækkelig til at haandtere den. Ikke sjelden ser man den seilet ind fra Søen af en halvvoxen Gut, efterat Lodserne ere satte ombord i indgaaende Fartøier. Siddende i Styrerummet med Rorpinden i Haand, behøver han ikke at forlade dette; han kan derfra skjøtte de tre Seil, idet Storskjødet sørger for sig selv i bidevinds Seilads, og saavel Fokke- som [[Klyverskjøde]] ere ledede agterud til Styrerummet, hvor de tages med et Tørn om en Nagle og beknibes. Han har altsaa i Boutning blot at losse disse Skjøde paa den ene Side og hale dem paa den anden.

Endogsaa [[Rebning]] ser man udført alene ved en saadan halvvoxen Enefarer. Han støtter Rorpinden ved et Par Trænagler, løber bort til Masten, skyder [[Sprydstrop]]pen længere ned paa denne, firer paa Faldet, løber tilbage til Roret for at bringe Baaden, der imidlertid tør have giret (dreiet) il en af Siderne, i ret [[Cours]] igjen, &mdash; løber ater bort til Msten, strækker lidt i Faldet, stivhaler Halsen, og begiver sig saa tilbage til Styrerommet, hvor han først varetager Roret, og saa hugger den øverste [[Skjødblok]] høiere op i en af de dertil anbragte [[Rebløiert]]er (Kouse indspleisede i det ydre staaende Lig, een ud for hver Rad [[Rebhuller]]), hvorefter han da ved Leilighed knober [[Rebbaandene]]. Og dermed er han færdig med det Hele.

Den vanskeligste og mest farefulde Manøvre med en Lodsbaad er, naar man i høi Søgang skal borde et [[Skib]] for at sætte Lods ombord. Saadant kræver Erfaring og Koldblodighed, men endogsaa naar disse Egenskaber medbringes til Foretagendet, gaar det ikke sjeldent paa Skade løs. Det er tildels for under saadan Manøvre ikke at komme uklar af Skibet, at Lodsbaadene ikke have [[Vant]], hvilke let kunne komme uklar af en eller anden fra Skibet udstaaende Gjenstand. I oprørt Hav tør man ikke komme Skibet saa nær, at Lodsen paa almindelig Maade kan gaa ombord, hvorimod saadant sker ved, at han binder et ham fra Skibet tilkastet [[Toug]] om Livet, styrter sig overbord og hales op.

Det bedste Bevis paa Hvaløerbaadenes Hensigtsmæssighed og fortrinlige Egenskaber er, at de efterhaanden ere tagne i Brug &mdash; især af Lodse &mdash; videre og videre langs Kysten. De findes nu (saavelsom de strax nedenfor omtalte vestlandske Lodsskøiter) helt til nogle Mile søndenfor [[Bergen]]. Ogsaa paa Vestkysten af [[Sverige]], især i [[Bahuslehn]], ere de nu blevne ikke ualmindelige, og til Lodsvæsenet i [[Danmark]] er anskaffet enkelte.

=== [Lodsskøiter] ===
Noget forskjellige fra Hvaløerbaadene ere de Baade (Skøiter), som benyttes af Lodserne mellem [[Arendal]] og [[Farsund]]. De benævnes paa denne Kyststrækning

'''Lodsskøiter''' og ere ikke alene i Skroget, men ogsaa i Seil og Rig forskjellige fra de øvrige østlandske Lodsbaade. Deres Skrog er fyldigere og ved Stevnene ikke saa skarpt, samt bredere i Forhold til Længden. Ligesom Hvaløerbaadene ere de forsynede med Dæk og have samme [[Aptering]] (Indredning) som disse. [[Mast]]en støttes almindeligvis med [[Vant]].<ref>[Vant] Som berørt ved Hvaløerbaaden er det ikke uden Fare for en Lodsskøite at have fast [[Vant]], og derfor kan man nu i de allersidste Aar se nogle Skøiter strax østenfor [[Christianssand]] (og maaske flere Steder) at have Vanterne  paa den ganske særegne Maade, som vil blive beskrevet nedenfor ved Søndmørsbaaden, nemlig ved en Trænaal og en Ring. Det er et Spørgsmaal, om man ved egen Erfaring og Opfindsomhed er kommen til det samme Resultat som Søndmøringen maaske for Aarhundreder siden, eller om Indretningen er lært af og optagen efter Søndmøringen.</ref> Til [[Storseil]]et bruges [[Gaffelseil|Gaffel]] istedetfor [[Sprydseil|Spryd]], forøvrigt samme Slags Seil. Brugen af [[Gaffelseil]] paa Lodsbaade begynder ved [[Lyngør]] og er almindelig paa Kysten vestover. Disse Lodsskøiter ansees ikke saa velseilende som Hvaløerbaadene, hvorimod de skulle være bedre Søfartøier, det vil sige, bjerge sig bedre i [[Storm]] og [[Søgang]].

Omkring [[Grimstad]] og [[Arendal]] bygges en stor Del saadanne Skøiter, og Prisen er almindeligvis et Hundrede [[Daler]] høiere end for Hvaløerbaade.

===  [Listerbaade.] ===
[[image:Diriks Fig. 8-9 Listerbaad.png|right|300px]]
Af de aabne Seilbaade paa vor sydlige og østlige Kyst ere de saakaldte

'''Listerbaade''' (fra [[Listerlandet]]) ansees som de bedste Søfartøier, og ere ogsaa i senere Aar komne mere og mere i Anseelse, ikke paa Grund af nogen synderlig Forbedring i dens Bygning, men fordi de ere blevne mere bekjendte især ved, at Listerfolket nu mere end tilforn deltage i det store [[Vaarsildefiske]]. De ere noget dybere og skarpere, samt have noget mere Spring (lavere ved Midten end ved Stevnene) end de øvrige aabne Seilbaade, men forøvrigt bygget paa samme Maade. Dog undtages, at de ere forsynede med [[Vaterbord]], et Bord, der er anbragt langs [[Æsing]]en og som fra denne ligger skraat opad indefter. Dette Vaterbord, paa hvilet [[Tollepindene]] ere anbragte, er meget hensigtsmæssigt, eftrsom det, naar Baaden [[krænge]]r (helder over til en af Siderne), forebygger, at Vand saa læt trænger ind.

Forøvrigt have de samme Slags Seil, nemlig [[Sprydseil]], [[Fok]] og [[Klyver]], af hvilke det førstnævnte dog er af et noget forskjelligt Snit, idet [[Sprydbarm]]en er spids. Denne Dannelse af Storseilet bruges ikke alene ved [[Lister]], men ogsaa østover til [[Christianssand]] og [[Grimstad]], og det giver, i Forbindelse med at [[Klyverbom]]men peger iveiret, disse Baade et mindre godt Udseende.

De større Listerbaade have en [[Drægtighed]] af 20 til 25 [[Tdr.]], ja op til 30. Dimensionerne paa en saadan af omtrent 25 [[Tdrs.]] Drægtighed er paa det nærmeste 27 Fods Længde mellem Stevnene, 9 Fods Bredde paa Ydersiden og 4 Fods Dybde fra Kjøl til [[Æsing]]. De, der udrustes til Vaarsildefisket, have almindeligvis 3 Par [[Aarer]] og 6 Mands Besætning.

Listerbaade benyttes nu for det meste helt til [[Egersund]].

Fra sidstnævnte Sted begynder Brugen af &mdash; hvad vi for at give en almindelig Benævnelse vil kalde &mdash;

== Vestlandske Baade. ==

Som tidligere anført adskille disse sig fra de hovedsagelig østlandske ved en lettere Bygning, større Skarphed, mindre Dybgaaende og høiere Stevne, samt ved for største Delen at have kun eet Seil, nemlig et [[Raaseil]]. Af disse Baade gives igjen forskjellige Slags, der efter de forskjellige Distrikter ere ikke lidet afvigende, saasom:

# [[#Hardangerbaadene|Hardangerbaade]] paa Strækningen mellem [[Egersund]] og [[Bergen]].<ref>Endogsaa i et af vore fordums Bilande benyttes disse Baade, nemlig paa [[Shetlandsøerne]]. Tidligere erholdt man dersteds sine Baade færdig byggede fra Norge; i senere Aar føres kun de tildannede Materialier derover. Største Parten af de norske Benævnelser paa Baadenes forskjellige Dele er &mdash; eller var iallefald indtil for ikke mange Aar siden &mdash; bibeholdt, saasom «[[Keip]],» «Hamlebaand» etc.</ref>
# [[#Søndfjordbaade|Søndfjordbaade]].
# [[#Nordfjordbaade|Nordfjordbaade]] tildels mellem [[Bergen]] og [[Stadlandet|Stat]].
# [[#Søndmør-Baade.|Søndmørbaade]] mellem Stat og [[Nordmør]].
# [[#Nordmør-Baade.|Nordmørbaade]], indtil [[Christianssund]] og [[Smølen]].
# [[#Aafjordbaade|Aafjordbaade]] mellem Christiansund og [[Namsen]].

=== Hardangerbaadene ===
Det førstnævnte Slags,

'''Hardangerbaadene''', bygges ved [[Hardangerfjord]] og nærmeste Trakter, hvis vinskibelige Indbyggere forarbeide en stor Mængde, og forsælge dem langs Kysten. De ere byggede af meget brede Bord, hvis Antal &mdash; endogsaa i ikke saa ganske smaa Baade &mdash; ei udgjør mere end 3 Stk. paa hver Side, og som ere sammenføiede med Jernnagler, der klinkes over en liden Jernplade paa Indsiden. Bredden af Bordene, der tillige ere tynde, gjør disse Baade svagere og mindre varige end de østlandske, men ogsaa meget lettere. De ere skarpere baade forud og agter end disse sidste, og Stevnene ere noget høiere, men dog temmelig liggende. [[image:Diriks Fig. 10 Keip.png|left|200px|Keip.]] [[Æsing]]en er anbragt paa samme Maade (nemlig langs Overkanten af det øverste Bord), og paa denne sættes [[Keiper]], der benyttes istedetfor [[Tollepinde]]. En Keip er et Stykke Træ med 2 Grene, der danne en noget mindre end en ret Vinkel. I den opadstaaende Del findes et Hul til Hamlebaandet (af [[Vidie]], [[Toug]] eller [[Læder]]) hvorigjennem Aaren skikkes, og som forhindrer denne fra, under [[Roing|Roning]], at glide ned af Keipen.

Disse Keiper ere hensigtsmæssigere end Tollepinder, thi de ere ikke som disse udsatte for idelig at afbrækkes.

Rummet fra Forstevnen til den forreste [[Tofte]] kaldes «Fremskottet» og fra den agterste Tofte til Agterstevnen «Agter- eller Bagskottet.» Det førstnævnte er paa Grund af Baadens Skarphed temmelig langt &mdash; noget Sæde eller nogen Tofte i Nærheden af Stevnene bruges ikke. &mdash; Til [[Roret]] bruges enten [[Rorpind]] eller «[[Styre-Vol]]» (Vaal).

[[image:Diriks Fig. 11 Ror.png|right|300px|Ror med Styre-Vol.]]
Denne sidste bestaar af en lang Stang, som ved et Led er forbundet med et fra Roret udstaaende Tværtræ. Dette er en bekvem Maade i skarpe Baade med lange «Skot.»

Indtil Slutningen af [[1700-talet|forrige Aarhundrede]] benyttede man paa Hardangerbaadene kun [[Raaseil]]; men siden den Tid er man efterhaanden gaet over til Brugen af [[Sprydseil og Fok]]. Det gamle Raaseil sees nu sjelden søndenfor Hardangerfjord, men derfra og nordefter er det fremdeles almindeligt. Dog ser man ogsaa her af og til større Baade, som ere iførte den nymodens men ikke saa klædelige Dragt «[[Gaffelseil og Fok]].» Denne Overgang fra det gamle Raaseil til det østlandske Spryd- eller Gaffelseil tør maaske i enkelte Henseender være hensigtsmæssigt; men om det i det Hele taget er saa, kan neppe ansees som saa ganske afgjort. Spryd- og Gaffelseil haandteres langt lettere i [[Boutning]], og man ligger med dem Vinden nærmere, saaledes at de i [[bidevind]]s Seilads troligen ere at foretrække. Men Raaseilet er, naar det gaar [[fordevind]], vistnok mere hensigtsmæssigt; det giver en større Fart, &mdash; letter Baaden bedre paa Søerne, &mdash; man har ikke at foretage den ofte farlige Manøvre at «[[gibbe]]» (under [[rum Seilads|rum]] eller [[plat Seilads|plat]] Seilads at skifte Seilet fra den ene til den anden Side); og endelig synes det at maatte være langt tjenligere i Farvande, hvor voldsomme Kastevinde finde Sted; thi da gjælder det med Hurtighed at kunne faa Seilet ned, og saadant sker langt lettere med Raaseilet.

De med saadant Seil forsynede Hardangerbaade have en hel forskjellig [[Rig]] fra [[Sprydseil]]erne. Masten støttes ved [[Vant]], hvis Antal retter sig efter Baadens Størrelse. [[Raaen]] holdes til [[Mast]]en ved «[[Rakke]]n,» et krumt Træstykke, hvis Huling ligger om Mastens Agterkant, og hvis to Ender fæstes til Raaen. Denne heises ved Faldet eller Draget og kan hales ned ved en i Rakken fastgjort Nedhaler. Fra begge Nokker (Ender) af Raaen har man [[Brase]]r, der tjene til at stille denne i [[horizontal]] Retning, og som fastgjøres om [[Vant]]et. For under [[bidevind]]s Seilads at kunne stille Seilet mere langskibs bruges «Penten» (Buglinen), et tyndt Stykke Toug, fast i det forreste staaende Lig og i Stevnen. Seilet, der forneden er meget bredere end foroven, har almindeligvis [[Rebhul]]ler saavel under Raaen som ved Underliget. Midt paa Underliget, og for at holde dette til Masten, er fastgjort et Toug der kaldes [[Prierbaand]].

Disse med Raaseil forsynede Hardangerbaade benævnes mest «Tysnæsbaade.» De af dem, der benyttes til [[Vaarsildefisket]], ere almindeligvis 13 à 15 [[Al.]] lange, 3½ à 4 [[Al.]] brede, laste 12 à 20 [[Tdr.]] [[Sild]], have 6 Aarer og 4 à 5 Mands Besætning, samt ere afdelte i 3 Rum foruden Skottene, nemlig:

# Framskot.
# Rorum.
# Rummet.
# Skodrum.
# Bagskot.

Den overveiende Del af disse saakaldte Hardangerbaade benytte dog ikke længer Raaseilet, men ere, som før meldt, forsynede dels ned [[Sprydseil]], dels med [[Gaffelseil]], og have forøvrigt i senere Tider undergaaet enkelte Forandringer ogsaa i Skrogets Bygning. Det store Vaarsildefiske har vistnok for en Del bevirket Forandringerne, idet man mere og mere har indrettet Baaden saaledes, som de ansaaes bedst skikkede til denne vigtige Bedrift.

Af de Hardangerbaade, som til Vaarsildefisket benyttes, ere:

'''[[Nodebaade]]''' fra 15 tl 17 [[Alen]] lange mellem Stevnene, 4¾ à 5½ Al. brede og med en [[Drægtighed]] fra 80 til 120 [[Tdr.]] [[Sild]], samt til 10 à 12 Aarer. De føre [[Gaffelseil]] enten med eller uden Bom, samt [[Fok]] og [[Klyver]]. Endel af dem have [[Agterspeil]].

'''[[Sexmands-Baade]]''', der laste fra 35 til 40 [[Tdr.]] [[Sild]], føre 8 Aarer og 6 Mands Besætning. Som de foregaaende have de [[Gaffelseil]] med eller uden Bom.

'''[[Firemandsbaade]]''', 13 à 14 [[Al.]] lange, 3½ à 4 Al. brede, 16 à 20 [[Tdr.]] drægtige og roes med 6 Aarer, samt have 4 à 5 Mands Besætning. De føre [[Sprydseil og Fok]] og ere de mest brugelige til [[Vaarsildefisket]].

'''[[Trekeipinger]]''', 10 à 12 [[Al.]] lange, 3 à 3½ Al. brede, 10 à 15 [[Tdr.]] drægtige, roes med 6 Aarer og 3 à 4 Mands Besætning.

'''[[Færinger]]''', 9 à 10 [[Al.]] lange, 2½ à 3 Al. brede, roes med 4 Aarer og 2 à 3 Mand. De føre [[Sprydseil og Fok]], men benyttes mere som [[Robaade]].

=== Søndfjordbaade ===
[[image:Diriks_Fig._12-13_Soendfjordbaad.png|thumb|right|300px|1.&nbsp;[[Framskot]]. 2.&nbsp;[[Slagrum]]. 3.&nbsp;[[Framrum]]. 4.&nbsp;&nbsp; 5.&nbsp;[[Bunken]]. 6.&nbsp;[[Styrerum]]. 7.&nbsp;[[Bagskot]].]]
Saavel i Skrogets Bygning som i Rig og Seil adskille disse Baade sig fra de nys beskrevne Hardangerbaade.

Efter Størrelsen benævnes de:

[[Femkeiping]] 12 à 13 [[Al.]] lang, omtr. 3¼ Al. bred.

[[Slagkeiping]] 10 à 11 [[Al.]] lang, omtr. 3 Al. bred.

[[Sexring]] 9 à 10 [[Al.]] lang, omtr. 2¾ Al. bred.

[[Færing]] 8 à 9 [[Al.]] lang, omtr. 2½ Al. bred.

Aarsagen til, at det forreste Rum benævnes «[[Slagrum]]» og det agtenfor samme «[[Framrum]],» er antagelig den, at en saadan Baad fordum hadde et Rum mindre.

Paa Femkeipingen, hvoraf de største laste indtil 20 [[Tdr.]] [[spekesild|saltet Sild]], bruges ikke mere end 4 Par Aarer. &mdash; Skroget er bygget af 3 Bord (Omfar) paa hver Side, og det øverste af disse kaldes «[[Ripen]],» hvilket ligesom paa Nordfjordbaadene rager op over [[Æsing]]en eller Ribben.

Imellem [[Styrkeipen]] og [[Framkeipen]] anbringes almindeligvis «[[Løsripe]]r.»<ref>[Løsripen] Bord, der sættes paa Kant ovenpaa Ripen, for at forebygge eller formindske Søens Indslaaen i Baaden.</ref>

De mindre Baade have kun 4 Omfar. Slagkeipingen har 4 Rum, [[Slagrum]], [[Framrum]], [[Midtrum]] eller [[Seilrum]] og [[Styrerum]]; [[Sexring]]en har 3 Rum, nemlig [[Framrum|Fram-]], [[Midtrum|Midt-]] og [[Styrerum]]; [[Færing]]en 2½ nemlig et omtrent 12 [[Tm.]] langt Rum mellem Fram- og Styrerum, hvilket kaldes «[[Kjipe]],» og hvori man bruger at lægge Fisk. Sexringen og Færingen bruges almindeligvis til daglig Fiske, og med disse gaar man ofte 4 à 5 Mile tilhavs.

Rig og Seil ere ens saavel paa Femkeipingen som paa de mindre Baade.

Masten, hvis Længde er lig Afstanden mellem Forstevnen og Midten af Styrerummet, støttes ved 1 eller 2 Spænd [[Vant]] efter Baadens Størrelse.

Seilet er, især ved Havkanten, sammensyet paa en ganske særegen Maade, nemlig med Dugen paa tværs (horizontal). Rakke, [[Dræg]] og [[Rakketrosse]] eller Nedhaler ere som paa de med [[Raaseil]] forsynede Hardangerbaade. Saavel ved Raaen som ved [[Underliget]] haves en Rad [[Rebbaand]]. [[At tage et Reb ind]] kaldes her baade at «[[at afsøfte|afsøfte]]» og at «[[at rebe|rebe]].» Langs [[de staaende Lig]] ere forskjellige Løkker dels til [[Buglinen]] dels til [[Skjøderne]]. Omtrent midt paa Seilet er den saakaldte «[[Bougprier]],» et Stykke Toug, hvis ene Ende er fastgjort paa omtrent ¼ af Seilets Bredde fra Liget, hvorefter den tages agtenom Masten, og gjennem en liden Blok paa den anden Side, samt ned. Den tjener til at sammendrage Seilet og at holde dette tæt til Masten. &mdash; For at holde Underliget til Masten bruges «[[Prieren]],» der bestaar af et Træstykke, hvorfra udgrener sig 3, i [[Underliget]] fastgjorte, Liner; i Træstykkets anden Ende er fastgjort et Stykke Line, der tages om Masten.

Til Skjøderne bruges «[[Spøten]],» en Jernpind, der gjennem dertil anbragte Huller i Rippen sættes fast i denne. Paa større Baade bruges til [[Framskjødet]] en liden [[Tallie]], kaldet «[[Signat]],» hvoraf den ene Blok hugges i en af Løkkerne i Seilet, den anden i dertil anbragte Kramper paa Ydersiden af Ripen, og hvorved Seilet kan hales ned, naar der skal «sættes» (mindske Seil).

=== Nordfjordbaade ===
Disse bygges af meget tynde, smækre Materialier, ere desaarsag temmelig svage, men meget letroede. Deres Construktion er særdeles vakker, og saadan at den i Regelen afgiver gode Seilere. Bordene ere sammenføiede med [[Klinknagler]]; [[Æsing]] bruges ikke, hvorimod der langs Underkanten af det øverste Bord (Klædningsbord) lægges en smækker Ribbe fra Stevn til Stevn. [[Keiperne]] fæstes ved [[Trænagler]] til øverste Bord. Stevnene ere høie; dog har man i senere Tid begyndt at gjøre dem lavere.

[[image:Diriks Fig. 12-13 Nordfjord-Femkeiping.png|thumb|right|300px|[Femkeiping:] 1.&nbsp;[[Fremskot]]. 2.&nbsp;[[Fremrum]]. 3.&nbsp;[[Andoven]]. 4.&nbsp;[[Storseglen]]. 5.&nbsp;[[Litleseglen]]. 6.&nbsp;[[Styrerum]]. 7.&nbsp;[[Bagskot]].]]
Efter Størrelsen føre disse Baade følgende Benævnelser:

'''[[Sex-Keiping]]''', til 12 Aarer, 16&ndash;18 [[Al.]] lang.

'''[[Fem-Keiping]]''', (til) 10 (Aarer), 14&ndash;16 ([[Al.]] lang.)

'''[[Firæring]]''', (til) 8 (Aarer), 10&ndash;12 ([[Al.]] lang.)

'''[[Sexring]]''', (til) 6 (Aarer), 8&ndash;9 ([[Al.]] lang.)

'''[[Færing]]''', (til) 4 (Aarer), 4&ndash;6 ([[Al.]] lang.)

Den til Fisket mest benyttede er Femkeipingen, hvoraf her gives en Tegning.

Masten staar paa Agterkant af den forreste [[Tofte]] i [[Litleseglen]], og ligger (helder) stærkt agterover; den støttes ved [[Vant]] og [[Stag]]. Seilet er hel forskjelligt fra de længere sydpaa brugelige Raasil; under Raaen er det nemlig meget smalt, og ved Underliget saa bredt, at det optager omtrent ⅔ af Baadens hele Længde, samt stærkt tilspidset forefter. I Seilets Underkant kan tages et [[Rebning|Reb]]. I [[Halsbarmen]] er en Jernpinde, der sættes udenfra og ind gjennem et Hul forud i Baaden; ovenfor denne Pinde er paa [[Forliget]] (det forreste staaende Lig) sat en Træskive med 6 Huller, mellem hvilke og de høiere op paa Forliget værende [[Kouse]] skjæres en Line, der under [[Rebning]] tjener til at hale en forreste Del af Seilet ned. Midt paa [[Underliget]] er fast et tregrenet Toug, der kaldes [[Kabbe]], og som tjener til at holde Seilet ind til Masten. Omtrent midt paa Seilet findes den saakaldte «[[Prier]],» et Toug, hvis ene Ende er fast i Seilet, og hvis anden Ende er vis gjennem 2 à 3 Ringe, ligeledes fast i dette, og derpaa ned. Ved at hale i sidstnævnte Ende kan man trække Seilet sammen som ved et Rynkebaand, og saaledes i betydelig Grad, saavelsom paa en hurtig og letvint Maade, formindste dets [[Vindfang]].

Paa den agterste [[Nokke]] af Raaen er anbragt en [[Bras]].

=== Søndmør-Baade. ===
Disse ere, fornemmelig i Skrogets Bygning, ganske særegne, og helt forskjellige fra Landets øvrige Baade. Fra hvor lang Tid tilbage de have været, som de nu ere, det vides vistnok ikke, men at de i de sidste hundrede Aar ikke have undergaaet nogen Forandring ved man af den Beskrivelse, som [[Præst]]en [[Hans Strøm|Strøm]] i Aaret [[1762]] har givet af dem. (Se Strøms [[Søndmørs Beskrivelse]]). Da denne passer den Dag i Dag, og da den er ligesaa nøiagtig som omstændelig, vil Læseren være bedst tjent med at se, hvad Strøm beretter om disse Baade.

{{sitat|
«De fleste [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade ligne hinanden ganske i Skabning, uagtet de i Henseende til Navnet og Størrelsen ere forskjellige. '''1)''' De største kaldes '''[[Tendringer]]''', ere 5 til 6 [[Læst]]er [[drægtige]], have 2 Par Aarer foran og komme i Henseende til Seilets Dannelse og Indretning overens med [[Jægt]]e, saa og deri, at de have en liden [[Væng]] eller [[Cajute]], som undertiden er saaledes indrettet, at den tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have [[Jægte-Seil]], men ingen [[Væng]], kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. '''2) [[Sambøringer]]''' ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten [[Creatur]]e eller [[Trælast]] og [[Fiske-Vare]], hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til [[Bergen]]. '''3) [[Ottringer]]''' ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller [[Rors-Karle]], og bruges til [[Kveite|Qveite]]- og [[Lange (fisk)|Lange]]-Fiskeriet paa [[Stor-Eggen]], 12 Mile ud i Havet. '''4) [[Fjøringfar]]''' eller '''[[Fjæringfar]]''', som af andre kaldes '''[[Fjærmandsfar]]''', er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som [[Firerøing]]s-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags [[Havbaad]], hvormed man i [[Vaar-Fiskeriet]]s Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange [[Torsk]]. '''5) [[Sexring]]''' er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog meget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. '''6) [[Kjæmpe-Færing]]''' er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. '''7) [[Færing]]''' er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighederne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges '''8)''' de saakaldte '''[[Firerøinger]]''' og '''9) [[Trerøinger]]''', af hvilke de første ere intet andet end store [[Kjæmpefæringer]], og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.»
}}

Derefter giver Strøm en omstændelig Beskrivelse af den almindeligste af disse Baade, saaledes:

{{sitat|
En [[Fjøringfar]] er da en Baad med 4 Par Aarer, i Almindelighed 20 [[Alen]] lang og 5 Alen bred, følgelig 4 Gange saa lang som bred. Skroget er ved 5 mærkelige [[Tvær-Baand]] indvendigt afdelt i 6 Parter, nemlig i 4 saakaldte Rum og 2 [[Skudter]], af hvilke den ene kaldes [[Frem-Skudt]], den anden [[Bag-Skudt]]. [[Fremskudten]] eller den forreste Del af Baaden er altid høiere, længere og bredere end [[Bagskudten]], dels fordi Baaden derved desbedre kan slaa Bølgerne fra sig (hvoraf det og maaske kommer, at Siderne af Fremskudten kaldes [[Kjæmpe-Rummet|Kjæmpen]])<ref>[Kjæmpen] Da man af Historien ved, at [[Kong]] [[Harald Haarfagre]] indførte den Orden paa sine Krigs-Skibe, at de anseeligste og tapreste Mænd eller Kjæmper skulde altid staa ved Forstevnen og i Midten af Skibene, saa er det ikke utroligt, at de Dele af vore Baade, som kaldes Kjæmpen eller [[Kjæmpe-Rummet]], have deraf sit Navn. (Strøms Anmærkning).</ref>, dels og fordi den desto bedre løber op mod Vinden, efterdi Bagskudten, som smalere, kortere og lettere, altid falder af for Vinden, og følgelig foraarsager, at Baaden (endog sig selv overladt) med Forstevnen maa søge op mod Vinden, hvilket er hos et Fartøi en god og umistelig Egenskab, fornemmelig i Seiladsen. Imellem Frem og Bagskudten ere 4 Rum eller Afdeliger, af hvilke det første (forfra at regne) kaldes [[Kjæmperummet]], fordi det er Kjæmpen nærmest. Dette Rum indbefatter dn bredeste Del af Baaden og har desuden det største og sværeste Par Aarer; saa at Kjæmpemanden eller dn Karl, som sidder i Kjæmpe-Rummet og fører en af disse Aarer i hver Haand, maa for den og flere Aarsagers Skyld altid være stærk og haandfast fremfor nogen af de øvrige [[Rors-Karle]]. Det andet Rum kaldes [[Ands-Rummet]], eller rettere [[Andøvs-Rummet]], fordi de 2 Mænd, som her sidde hver med sin Aare, maa, imedens de andre fiske eller have andet at forrette, idelig bruge Aarene og ro, paa det at Baaden imidlertid ei skal forsættes af Vind og Strøm, hvilket her heder at [[andøve]]. Det tredie Rum, hvor Masten staar, kaldes [[Seile-Rummet]] eller [[Siglen]]; og der sidde atter 2 Mænd, en paa hver Side af Masten, og hver med sin Aare. Det fjerde og sidste Rum er [[Bag-Rummet]] eller [[Hamlerummet]], saa kaldet, fordi Styremanden sidder der med Ryggen vendt mod Bagstavnen og ror med den ene Haand saaledes, at han skyder Aaren fra sig (hvilket her kaldes at [[hamle]]), men styrer Roret med den anden Haand. Disse Mellem-Rumme ere saavel fra hinanden som fra begge Skudterne adskilte ved 5 store Tværbaand, hvilke næsten se ud som halve [[Circler]], idet de nedentil gaa krumbøiede op til begge Sider og rette sig efter Baadens Skabning, men ere oventil sammenføiede med et lidet Tvær-Tre, hvorpaa [[Tofterne]] eller [[Ror-Bænkene]] hvile; og imellem Tværbaandene, eller i ethvert Rum, ligger paa Bunden af Baaden en saa kaldet [[Tillie]], sammensat af smaa Brætter eller Fjæle, og tjenende som Gulv at træde paa. Foruden de 5 store Tværbaand og et Par smaa ved For- og Bag-Stavnen findes endnu to temmelig store og paa langs gaaende Baand, kaldte [[Hæsinger]], et paa hver Side oven i Baden, hvor de oftmeldte 5 Tvær-Baand støde til dem med begge Ender. Saavidt Mellem-Rummene strække sig, eller (som er det samme) imellem Frem- og Bag-Skudten er Baaden et Spand eller god Tværbaand dybt indskaaren paa begge Sider, til desto større Bekvemmelighed for dem, som skal ro; thi da [[Keiperne]] eller Ror-Pinderne, som bestaa af et helt Stykke Træ og ere forsynede med [[Hamlebaand]] eller sammenknyttede [[Vidie-Baand]], staa her fæstede paa [[Langbaandene]] eller Hæsingerne, saa komme Aarene derved til at ligge i sin rette Høide, ligesom de og bestandig ligge i Hamle-Baandene, enten man ror eller seiler. Men da Baaden paa dette Sted er saa lav, at den i stærk [[Søgang]] let kunne fyldes med Vand, saa betjener man sig i dette Fald af tvende saakaldte [[Vaterbord]], det er tynde Brædder, som nøie passe sig til de indskaarne Dele af Baaden og kan i en Hast sættes for paa begge Sider for at hindre Bølgernes Indbrud; og da de derhos i den øverste Kant ere forsynte med smaa Keiper, saa kan man endog i disse Omstændigheder have Leilighed til at bruge Aarene, naar Fornødenhed udkræver det. Styret [[ɔ:]] [[Roret]] er altid krumt, bøiende sig efter Bagstavnen, til hvilken det kan fæstes paa en ganske behændig Maade.

[[Rorhænding]]en eller det Redskab, hvormed Roret regjeres, kaldes [[styrvol|Voll]], og bestaar af to ledevis sammenhængende Træ-Stænger, af hvilke den ene er kun 1 [[Alen]] lang og sidder umiddelbart fast til Roret; men den anden 4 til 5 Gange længere og gaar hen til Styremanden, som ved Hjælp af denne Rorstang altid kan bestyre Roret med en Haand. Kjølen belægges altid i den yderste Kant med en saa kaldet [[Baade-Drag]], der er en lang og smal Strimmel af meget haardt Træ, hvormed Kjølen bliver bedækket, paa det den ei skal slides, naar Baaden trækkes af og paa Land.

Mast og Seil ere af ens Beskaffenhed paa alle Baade. Masten er mestendels rund, men dog flad paa den Side, som vender hen til Forstavnen, og en fjerde Del kortere end Baaden. Den er forsynet med 6 Toug, af hvilke det ene, som fæstes ved Forstevnen, kaldes [[Stag]], men de øvrige, som fæstes ved Siderne, bære Navn af [[Vant]] eller Spændsel, og deles saaledes, at 3 af dem komme til at staa i [[Høibord]] og 2 i [[Læbord]]. Alle disse Toug fæstes til Baaden ved Hjælp af en paa Touget hængende Horn-Ring og en saa kaldet [[Stag-Naal]], der er en smal og spids Træ-Pind, omtrent midt paa forsynet med et Øie, hvorigjennem Tougenden stikkes og knyttes; da Naal-Spidsen siden føres ind i en ved [[Hæsingerne]] fastgjort Toug-Løkke saaledes, at man med den ene Haand kan knibe Naalen og Touget sammen, og med den Haand føre Horn-Ringen nedover dem begge, hvorved de holdes tæt sammen, men kan i en Hast løses igjen, blot ved at rykke Ringen op. Paa denne Maade spændes Masten fast, efterat den er opreist og nedsat i et dertil indrettet Spor ved et af de mellemste Tværbaand, som dog er nærmere Bag- end For-Stevnen, og følgelig foraarsager at Masten aldrig kommer til at staa lige midt i Baaden, men altid noget nærmere hen til Bagstevnen.Desuden pleier man ved Mastens Stilling at iagttage 2 Regler, nemlig: 1) at man ei sætter den [[perpendiculair]] eller lige op i Veiret, men lader den hælde noget hen til Bagstevnen, og det uden Tvivl af den Aarsag, at Masten saaledes, ved Hjælp af Seilet kan have des mere Magt til at opløfte Baaden over de imodslaaende Bølger; hvilket stemmer overens med det som i [[Mechaniken]] læres om [[Vægt-Stangen]], nemlig at den ved at bringes fra sit Hvile-Punkt forøges i Hævekraft og blive des bedre i Stand til at opløfte Tyngden, som her er den forreste Del af Baaden. Dog kan Hensigten deraf maaske ogsaa være denne, at Masten desbedre skal kunne modstaa Vindens og Seilets Træk. 2) At man tillige lader Masten hælde noget hen til [[Høibord]] (hvilken Regel fornemmelig har Sted i [[skarp Seilads]], naar det fulde Seil ikke kan føres), paa det at Seilet og [[Seil-Bugen]], naar Baaden krænges over i [[Læbord]], ei skal slæbes i Søen og fyldes med Vand. Derved erholdes og efter mine Tanker denne Fordel, at Vinden, uagtet Baaden krænges over, falder dog nogenledes retvinklet paa Seilet og giver det des større Kraft at trække Baaden frem. Dette samme iagttages ogsaa med [[Jægterne]] skjønt paa en anden Maade , idet man vel lader Masten staa lige, men giver dog Fartøiet en Overvægt af Ladning paa den Side, som man ved at ville blive [[Høibord]] [[Stat-Havet]] over, naar man reiser til eller fra [[Bergen]]. [[image:Diriks_Fig._17_Soendmoers_Ottring.png|thumb|right|300px|En [[Søndmørs]] [[Ottring]] til Fiskeri paa Bankerne.]] Iøvrigt bruges til hver Baad i Almindelighed kun en Mast, men paa [[Ottringer]] tre, af hvilke den største og mellemste, som egentlig hører dette Slags Baade til, staar paa sædvanligt Sted næsten midt i Baaden, den mindre ved [[Forstevnen]], og den mindste ved [[Bag-Rummet]]. Begge de sidste tages af andre mindre Baade og anvendes til bemeldte store Fisker-Baade, som ellers ikke vel kunde komme fort paa sine lange Reiser. 

Seilet, som her altid bestaar af [[Seildug]], er kun et paa hver Mast, dog temmelig svært, større eller mindre efter Baadens og Mastens Størrelse. Alle Seil ere af en og samme Skabning, ikke lige brede baade oven og neden til, som ellers paa de fleste Nordenfjeldske Steder er brugeligt, men smale oven til og brede for neden, dog saa at den Side eller Kant af Seilet, som vender hen til Bagstavnen, gaar [[perpendiculair]] og lige ned, men den anden paa Skak eller skraas hen ad Forstavnen. Følgelig bliver et saadant Seil omtrent at anse som et sammensat [[Gaffelseil|Gaffel-]] og [[Fokke-Seil]] paa [[Galiot]]er eller som begge Seil paa de almindelige [[Skibs-Jolle]]r, allerhelst da der altid skal hænge en fjerde Del mere af Raaen bagenfor Masten hen imod Bagstavnen end foran; hvilken alt sker i den Hensigt, at Seilet des bedre skal kløve Vinden (som det her kaldes) eller at Baaden kan seile des høiere op imod Vinden. Raaen er liden og ikkun i den bagerste Ende forsynet med en Bras. Draget eller det Toug, hvormed Seilet ophidses, gjøres fast (uden at knyttes) i en liden og under [[Hæsingerne]] staaende Pind saaledes, at det klemmer sig selv fast til Baandet; men kan i et Øieblik gjøres løst igjen, blot ved at rykke Knebet op.

Skjøderne eller de Touge, hvorved Seilets nederste Ende fæstes for og bag til Baaden, kaldes Skout og ere [[Frem-Skout]] og [[Bag-Skout]]; det første fæstes i en uden paa [[Forstavnen]] hængende [[Jern]]-Krog, det sidste i den bagerste og indskaarne Ende af Lang-Baandene. Paa tværs og omtrent midt paa Seilet sidde nogle smaa Træ-Blokke i Rad, hvorigjennem løber et Toug, kaldet [[Prier]], som tjener til at trække eller krympe Seilet sammen i en Hast, ligesom ved et [[Rynkebaand]], og er umisteligt i en paakommende [[Bye]] (Boye) eller [[Vind-Flage]] [[ɔ:]] Kastevind. Der ovenfor igjen hænge paa begge Sider af Seilet nogle smaa Baand i Rad kaldet [[Søfte-Baand]], hvilke man binder om Raen for at forkorte Seilet, naar det ei kan føres i Toppen, da det ellers, ved at nedsættes, vilde slæbes i Søen og fyldes med Vand. Henved det forreste Skjød hænger et saakaldt [[Haand-Søft]] (undertiden bruges og to Haand-Søft, da det ene tjener i Steden for Prier) det er et Stykke Toug, som i den øverste Ende, hvor det sidder fast til Seilet, er togrenet og ved sine to Grene indfatter et maadeligt Stykke af Seilet. Nytten af disse er enten blot at trække Seil-Dugen ind for at faa Vinden ud af Seilet, eller og ved en paakommende Styrtning, som let kunne velte Baaden om, at slaa baade Vand og Vind ud af Seilet igjen; da Baaden i begge Tilfælde strax reiser sig, om den end stod færdig at kantre eller gaa over Ende. Ved Havkanten bruges disse Haand-Søft alene og ingen Prier, dels fordi man der ei har saa stor Fare for [[Kastevind]]e som længere ind i Landet blandt Fjeldene, dels og fordi man tror, at en Baad ved Seilets [[Indprielse]] eller Sammenrynkning taber alt for meget af sin Fart og bliver løs [[ɔ:]] vaklende eller færdig at [[kulseile]]; thi jo strærkere Fart en Baad har under Seilet, jo fastere og stadigere Gang har den; men jo mere den derimod ligger stille, jo lettere kan den kastes om af Vinden. At Seilet ikke skal forsættes og drives hid og did af Vinden, naar det enten nedsættes eller nedstryges, bindes Raaen fast til Masten ved en [[Rakke]], det er et krumt Stykke Træ, i Enderne forsynet med nogle smaa Baand og i Midten med et langt Toug, kaldt [[Rakke-Trodse]], hvormed Seilet trækkes ned, ifald det ei vil løbe af sig selv, naar Draget fires ud.

Ligeledes bindes og Seilets nederste Del til Masten ved en [[Kabbe]], det er et lidet Stykke Træ med tre Huller, af hvilke det mellemste er gjennemdraget med et Stykke Toug, hvis begge Ender tillige med Træets øverste Dele ere fæstede til Seilet, da den nederste Dl ved Hjælp af et længere Toug bindes fast til Masten. Endelig kan anmærkes, at man, saa ofte Seilet bruges, gemenlig maa forsyne det ene Rum i Baaden med en [[Baglast]] af [[Seile-Stene]], det er temmelig store Kampestene, som veltes op i [[Høibord]], naar Vinden bliver stærk, og holdes op ved smaa Træ-Stokke eller saakaldte [[Seile-Træer]], hvilke fæstes paa begge Sider af Rummet i de ved Træbaandene opsatte Brætter.»
}}

[[image:Diriks Fig. 16 Soendmoer-Baad.png|thumb|left|250px|«... Bordene fra Forstevnen løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen ...»]]
Dette er hvad [[Hans Strøm|Strøm]] har berettet om [[Søndmørs-Baadene]]. Forøvrigt har baade han og Andre priset deres gode Egenskaber. De fortjene maaske i flere Henseender den Ros, man har tillagt dem, men de have ogsaa flere fremtrædende Mangler. Saaledes er den ganske eiendommelige, og, saavidt vides, enestaaende Bygningsmaade, ved at Bordene fra [[Forstevnen]] løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen, Aarsag i at Baadene blive svage og udsatte for at brydes omtrent paa Midten &mdash; hvilket stundom hænder. Hvorvidt denne Bygningsmaade brugtes tidligere vides ikke. [[image:Diriks Fig. 14-15 Soendmoer-Baad.png|thumb|right|250px|F&nbsp;[[Framskot]]. 1&nbsp;[[Kjæmperummet]]. 2&nbsp;[[Andøvs-Rummet]]. 3&nbsp;[[Seilrummet]] eller Siglen. 4&nbsp;[[Bagrum]] eller [[Hamlerum]]. B&nbsp;[[Bagskot]].]][[Hans Strøm|Strøm]] nævner Intet derom, og paa de Tegninger, der ledsage hans Beskrivelse, sees Bordene at være anbragte paa den sædvanlige Maade. Dette tør imidlertid muligens være foraarsaget af Uagtsomhed ved Tegningernes [[Gravering]]. Endvidere ere de svage derved, at [[Æsingen]] ikke som på alle andre Baade gaar fra Stevn til Stevn, men kun mellem det forreste og agterste Tværbaand. Man vil derfor ogsaa se, at det lange [[Fremskot]], under stærk Seilads, vrider sig baade hid og did. Men netop dette tør dog bidrage til en bedre Seilads. Forøvrigt ere de brede i Forhold til sin Længde og temmelig tunge, saaledes at de ikke ere gode [[Robaade]], sammenlignet med Hardanger- Nordfjord- og Nordlandsbaadene. Den, som er vant til disse sidste, vil grine paa Næsen ad en Søndmørsbaad og ved første Øiekast finde den styg, tung og klomset.

Saa er det Seilet. Dette er da ogsaa hel forskjelligt fra hvad der andetsteds (undtagen ved [[Nordfjord]] og [[Nordmør]]) langs Kysten bruges, men skulde ansees hensigtsmæssigt, hvis man, under Boutning, ikke var nødt til hver Gang, man vender, at hale det ned for at skifte det paa den anden Side af Masten. Saadant medfører adskillige Ulemper, især i trangt Farvand, hvor man maa gjøre korte Slag (Bouter). At Fremskjødet (Halsen) rides (sættes) til Stevnen er forsaavidt fordelagtigt, som man derved kan ligge Vinden nærmere.
<br clear="all" />

=== Nordmør-Baade. ===
[[image:Diriks Fig. 18-19 Nordmoer-Ottring.png|thumb|right|300px|[Ottring:] F: Framskot. 1, 2 Framrum. 3 Midtrum. 4, 5 Seglen. 6, 7 Bagrum. 8 Hamlerum. B Bagskot.]]
Bruges paa Kysten fra «[[Bud i Romsdal|Bo]]» til [[Christiansund]] og [[Smølen]]. De største af disse kaldes

Ottringer, med 8 Rum, foruden Fram- og Bagskot, og af 25 indtil 30 [[tynne|Tønders]] [[Drægtighed]], samt med 8 Par [[årar|Aarer]]; dernæst følger

Sexringen eller Fjørnfar med 6 Par Aarer.

Firroing med 4 Par Aarer.

Trering med 3 Par Aarer.

Færing med 2 Par Aarer.

Alle af samme Bygning, og adskillende sig fra Søndmørsbaadene derved, at Bordene ikke gaa skraas op over Stevnen til Midten, samt ved at de ikke ere saa brede forud. Seil og Rig derimod er næsten ganske som paa Søndmør; kun er Seilet lidt bredere under Raaen.

Ottringerne kaldes ogsaa [[Torskegarnsbaade]], og benyttes til [[Torskefiskeri]]et, under hvilket de have 8 Mands Besætning, hver Mand roende med et Par Aarer, naar Last ikke haves inde.

Under Seilads i stormende Veir ere alle 8 Mand beskjæftigede, nemlig 1 ved [[Rebtallie]]n, 1 ved Halsen, 1 ved hver [[Prier]] (af hvilke der ofte er 2), 1 ved Skjødet, 1 ved Draget eller Faldet, 1 ved [[Styrvaal]]en og 1 ved [[Øsekar]]ret.

=== [Aafjordbaade.] ===
'''Afjordbaade''' benyttes paa Kyststrækningen fra [[Christianssund]] og [[Smølen]] til [[Namsen]], og bygges fornemmelig i [[Aafjordens Præstegjeld]], hvorefter de og have Navn. Af Mange anses disse som de fortrinligste paa vor hele Kyst, og det er ikke usandsynligt, at saa virkelig er Tilfældet.

Ligesom Sønd- og Nordmørs-Baadene have de efter sin Størrelse særskilte Benævnelser, og disse er:

[[Fembøring]] med 5 Par Aarer og med en [[Drægtighed]] af op til 30 [[Tønder]].

[[Ottring]] med 4 Par Aarer.

[[Firroing]] eller [[Skotkeiping]] med 4 Par Aarer.

[[Sexring]] med 3 Par Aarer.

[[Færing]] med 2 Par Aarer.

Bygningsmaaden er den samme for dem alle, og er vel ikke saa original som [[Søndmørsbaadene]]s, men desto vakrere og hensigtsmæssigere.

[[image:Diriks Fig. 20 Rorgrind.png|thumb|left|250px|Rorgrind.]]
De ere længere og smalere, flade i Bunden, men meget skarpe agter og for. [[Æsing]]en gaar fra Stevn til Stevn, og er som paa [[Listerbaaden]] forsynet med et [[Vaterbord]]. Paa dette anbringes [[Keiperne]]. Stevnene staa næsten lige op og ned. De forskjellige Rum og Sæder have saagodtsom de samme Benævnelser som [[Søndmørsbaadene]]s. Til de større Aafjordbaade bruges [[Rorpind]], hvortil almindeligvis hører en saakaldet «[[Rorgrind]]». Denne bestaar af to opretstaaende Stændere, en paa hver Side af Baaden, paa hvilke hviler et Tværtræ forsynet med en Rad opretstaaende 2 à 3 [[Tommer]] høie Pinder. Mellem disse lægges Enden af Rorpinden, naar Manden ved Roret maa forlade dette.

En lignende Maade bruges, som før nævnt, paa [[Hvaløerbaadene]], kun med den Forskjel, at Pinderne sættes i Lugkarmen (Kanten af Lugeaabningen) i [[Styrerummet]].

De mindre Baade bruge [[Styrvol]]. Naar Last haves inde, anbringes sædvanligvis langs den lavere ligende Del af [[Æsing]]en et Bord paa Kant for at forebygge at Sø skal slaa ind i Baaden. Dette Bord kaldes «[[Lausrip]]».

Masten staar næsten lige op og ned i Baaden, og støttes paa sædvanlig Maade ved [[Vant]] og [[Stag]]. Førstnævnte stikkes igjennem Huller i Baadens øverste Bord og fastgjøres om egen Part.

[[image:Diriks Fig. 21 Jernkrog.png|right|200px]]
Seilet er firskaaret &mdash; næsten som et almindeligt [[Mærsseil]] &mdash;, har i hver [[Skjødbarm]] Hals og Skjøde ([[Framskout|Fram-]] og [[Bagskout]]). Paa større Baade stikkes Tampen af Framskoutet igjennm et Hul, der kaldes [[Snithul]], forud i [[Bougen]], udenfra og ind, bringes agterover og knobes sammen med [[Bagskoutet]] paa samme Side, efterat dette er stukket igjennem et lignende Snithul agter. Ved Raaen har Seilet 1 à 2 Rader [[Søftebaand]] (Rebbaand), og almindeligvis en Rad ved [[Underliget]]. [[Rakke]], [[Drag]], [[Pent]], [[Prier]] og [[Kabbe]] ere mestendels ligedan som paa [[Søndmørbaadene]]. Paa mindre Baade er paa Kabben og Skjødet [[fastnaiet]] en Jernkrog tæt ved Seilet, hvilken hugges længere op paa dette, naar man reber &mdash; en meget letvindt og praktisk Maade.

Til [[Rebning]] buges ved Halsen eller [[Framskoutet]] en 3skaaren [[Tallie]], der kaldes «[[Signat]]».

Til [[Torskefiskeriet]] paa Havet bruges almindeligvis &mdash; iallefald i [[Bjørnør Præstegjeld]] &mdash; [[Firroinger]] eller [[Skotkeipinger]].

[[image:Diriks Fig. 22 Aafjordbaad.png|center|500px]]

=== Nordlands- eller Helgelandsbaade. ===

Disse bygges hovedsagelig ved [[Ranen-Fjord]] i [[Helgeland]], og benævnes derfor ogsaa «[[Ranværinger]]». Storartede maa de Baadbyggerier være, som dersteds findes, thi de forsyne ikke alene hele Helgeland, men den lange Kyststrækning fra [[Namsen Fjord]], [[Nordre Throndhjems Amt]], alt til [[Vardø]] og [[Vadsø]], eller omtrent en 200 Mile lang Kyst. En saadan Udbredelse vidner tilstrækkelig om disse Baades fortrinlige Egenskaber.

Som alle Baade i det vestlige og nordlige [[Norge]] ere Ranværingene byggede saaledes, at de forene Seil- og Rofartøiets Egenskaber &mdash; ingen let Opgave, men som er løst med stor Sindrighed og Klogskab. Man kan være i Tvivl, om de ere bedst under Aarerne eller under Seilene. Fem à sex seige [[Nordlændinger]] i en liden [[Fembøring]] skulde neppe tabe ved nogen [[Regatta]] ([[Kaproning]]); og samme Baad med en aaben frisk Vind vil for sit Raaseil skyde en saadan Fart at ingen norsk Baad &mdash; [[Aafjordbaade]] maaske undtagen &mdash; og vistnok saare faa udenlandske skal kunne holde den. Man har seet [[Fembøringer]], for kortere Distancer, holde Trop med enkelte af vore [[Dampskibe]], eller at gjøre omtrent 8 Miles Fart, det vil sige 2 [[Sømile]]<ref>[Sømil] En Sømil er ⅔ af en [[norsk Mil]]</ref> i Timen &mdash; en Hurtighed, som hos et saa lidet Fartøi er forbausende. De ere ligesaa skjønne og sirlige i sine Former som lette i sine Bevægelser. Det er en sand Fornøielse at se en nordlandsk Baad i [[frisk Bris]] komme hoppende og dandsende hen over Bølgerne og skjærende disse som en Kniv<ref>[... og skjærende [Bølgerne] som en Kniv] I Nordlandsbaaden, som den nu er, og som den maaske i flere Aarhundreder har været, vil man finde en Model af de [[Klippere]] (Hurtigseilere), som i senere Aar have tilbagelagt Veien over de store Have i saa forunderlig kort Tid, og som vistnok høre til det Fortrinligste af hvad Nutidens [[Skibsbygningskunst]] har præsteret.</ref>.

[[image:Diriks_Fig._23-24_Nordlandsbaad_Keiper.png|thumb|right|250px|Keiper.]]
Bygningsmaaden kommer nærmest [[Aafjordbaadene]]s, men er dog noget forskjellig fra disses. [[Nordlandsbaaden]] har stor Længde i Forhold til Bredde og [[Drægtighed]], opretstaaende og høie [[Stevn]]e &mdash; [[Forstevnen]] ligger endogsaa noget bagover; den er lav paa Vandet, overmaade skarp baade agter og for, men flad i Bunden, og er sammensat af tynde, smækre Materialier. Endvidere ligger [[Æsingen]] ikke langs Overkanten af Baaden, men saa lavt, at den næsten er ved [[Vandgangen]], og paa Indsiden af Bordene; det øverste Bord rager over Æsingen, og paa dettes Indside fæstes [[Keipen]]. Efter Størrelsen have ogsaa disse Baade forskjellige Benævnelser, nemlig:

'''[[Fembøring]]''' til 5 Par Aarer og 5 à 6 Mands Besætning.

'''[[Ottring]]''' til 4 à 5 Par Aarer.

'''[[Kobberoing]]''' eller [[Halvfemteroing]] til 4 Par Aarer.

'''[[Sexring]]''' eller [[Færing]] til 3 Par Aarer.

'''[[Kjeks]]''' til 2 Par Aarer.

Til de store Fiskerier bruges for det Meste Fembøringen. Denne var tidligere sædvanligvis ikke større end af omtrentlig 25 [[Tdrs.]] [[Drægtighed]], men i senere Aar har man begyndt at bygge dem meget større, nemlig op til 50 [[Tdrs.]] Den har 5 Rum foruden [[Framskot|Fram-]] og [[Bagskot]], nemlig:

# [[Skotten]].
# [[Framseglen]].
# [[Agterseglen]].
# [[Bagrummet]].
# [[Agterrummet]].

Mellem hvert Rum er der et «Band» (Spant) foruden et i hvert Skot, alle tildannede af krumvoxne Træer efter den [[Façon|Facon]] Baaden skal have, og ved hvert Baand &mdash; undtagen de i Skotterne &mdash; en [[Tofte]]. [[Æsingen]] gaar fra Stevn til Stevn og ligger, som før bemærket, en Bordbredde nede i Baaden. Paa det øverste Bord fæstes [[Keiperne]] ved et Par [[Trænagler]] gjennem dette. Keipen støttes ved to Pinder fra denne til Æsingen. Stundom, især paa Baade fra [[Salten]], er den tregrenet, saaledes at den nedadvendende Del hviler mot Æsingen.

[[image:Diriks_Fig._25_Nordlandsbaad_Forstavn.png|thumb|left|300px|Forstavn med [[Krydsstok]] (''a a''), [[Ljørod]]der (''b b'') og Koller (''c c'').]]
Paa [[Forstavnen]], der som før meldt helder noget bagover, er anbragt en «[[Krydsstok]]», det er et Stykke Træ, lagt tvers over Stevnen, og i hvis udstaaende Dele der er Nedhulinger, for deri at lægge [[Landtougene]], naar Baaden fortøies.

Paa vedføiede Tegning er denne Krydsstok angivet ved ''a &nbsp; a''. Paa begge Sider af Stevnene og mod Overkanten af øverste Bord «[[Ripen]]» sættes et lidet trekantet Træstykke ''b &nbsp; b'', der kaldes «[[Ljørodden]]». Endvidere er forud i Nærhed af Stevnen anbragt en Puller ''c &nbsp; c'' paa hver Side til at fastgjøre [[Dræg]]touget. Disse Pullere kaldes «Kollerne». 

Paa den laveste Del af Baaden, naar denne er lastet, anbringes ovenpaa Ripen et Bord paa Kant «[[Skvætvien]]» for at forhindre eller formindske Søens Indslagning.

Kjølens Underkant er belagt med et Stykke haardere Træ, almindeligvis [[Bjerk]], for at bevare den, naar Baaden trækkes paa Land. Dette Træstykke kaldes «Draget». Styr ([[Ror]]) og [[Styrvol]] er ligedan som paa de tidligere beskrevne Baade[.]

[[image:Diriks_Fig._26_Seil_til_Nordlandsbaad.png|thumb|right|275px|Seil. Kløer (Rebløierter) (''a a''). Haandsøft (''b b''). Prier (''c''). Medprier (''d'').]]
[[Mast]], [[Seil]] og [[Rig]] er i Hovedsagen som paa [[Aafjordbaadene]], men dog med enkelte Afvigelser. Masten støttes ved [[Vant]], der tages gjennem Huller i øverste Bord eller gjennem sammesteds anbragre Stropper og gjøres fast om egen Part; Staget vises gjennem en [[Blok]] paa [[Forstavnen]] og gjøres ligeledes fast om egen Part.

Seilet har en Rad [[Søftebaand]] enten under Raaen eller ved [[Underliget]]. Til de [[staaende Lig]] er [[fastnaiet]] de saakaldte «Kløer» (det samme som [[Rebløierter]] paa almindelige Skibsseil). Antallet af disse kan være 3, 4 à 5 paa hver Side; de tildannes af [[Ener]]- eller [[Bjerk]]ekviste og gives saadan [[Façon|Facon]] som her antydet ved ''a, a''. De benyttes til at rebe (hvilket her kaldes «at sætte en Klo»), ved at Tampen af Skjøerne ([[Framskaut|Fram]]- og [[Bagskaut]]) tages og hales igjennem dem.

[[image:Diriks_Fig._27_Klo_paa_Seil_af_Nordlandsbaad.png|thumb|left|70px|Klo.]]

Noget ind fra de staaende Lig, paa hver Side er anbragt de saakaldte «[[Handsøft]]» ''(b, b)'' bestaaende af et Stykke Line eller tyndt Toug, fastgjort i Huller i Seillet, og om hænger i Bugter ned. Disse Handsøft tjene saavel til dermed at dæmpe Vinden i Seilet som til Hjælp ved Seilets Nedtagning.

Paa Midten af [[Underliget]] er fastgjort et tregrenet Stykke Toug ''(c)'', der her kaldes «[[Prier]]», og som tjener til at holde Underliget ind mod Masten. Længere oppe paa Seilet er stundom anbragt en liden [[Blok]], ''d'', hvorigjennem Tampen af Prieren tages, naar man «sætter Kløer», og som kaldes «[[Medprier]]». [[Rakke]], [[Rakketrosse]], Drag, Braser og [[Pent]] er ligedan som tidligere beskrevet.

Naar der skal sættes en Klo (tages et Reb ind), viser man som sagt Skjøderne gjennem Kløerne, og Framskautet gjøres da fast (efterat Seilet er kommet tilstrækkelig ned) med to [[Halvstik]] til «[[Segelstikken]]», der er en [[Trænagle]], som stikkes gjennem et Hul i det øverste Bord ved [[Boug]]en.

Den Mand af Baadens Besætning, som har den Forretning at sætte Kloen eller at fastgjøre [[Framskautet]] (Halsen) til Segelstikken kaldes «[[Halskarl]]». Næst [[Høvedsmanden]] har denne den vigtigste Post i Baaden. Hans Plads er ofte ikke misundelsesværdig, thi der, hvor han maa sidde, slaar Søen mest ind, &mdash; «vasker mest over», som man siger &mdash; saaledes at han mangengang, endogsaa naar han er iført [[Sydvest]], [[Skindstak]], [[Skindbuxer]] og [[Søstøvler]], har vanskelig ved at holde sig tør; ikke at tale om at hans Arbeide, under ustadigt blæsende Veir, er anstrængende nok. Høvedsmanden, hvortil Besætningen af sin Midte almindeligvis vælger den Dygtigste, har sin Plads paa den agterste [[Tofte]] eller i [[Agterrummet]]. Han holder [[Styrvol]]len, og han fører Kommandoen. Af hans Dygtighed og Agtpaagivenhed afhænger ofte baade Gods og Liv, og den øvrige Besætnings ubetingede Lydighed mod ham er derfor nødvendig.

[[image:Diriks_Fig._28-29_Nordlandsbaad.png|right|275px]]
Han har ogsaa meget at varetage, saasom at sørge for tilstrækkelig «[[Segelfæste]]» ([[Ballast]]); at Baaden ikke bliver «[[atsæt]]» eller «[[framsæt]]», det vil sige, at den ligger paa rigtig [[Amning]]; at [[Seil]] og [[Rig]] er i Orden; at Drag, [[Rakketrosse]] og [[Skaut]] ere klare; at speide efter «[[Rosser]]» (Vindkast), der i [[Nordlandene]] ere meget hyppige &mdash; kort sagt, at alt Fornødent bliver udført, og udført til rette Tid.

[[Bagrumsmanden]] har det Hverv [[at øse læns]] &mdash; et ofte baade haardt og vaadt Arbeide &mdash; og er desaarsag forsynet med et [[Øsekar]] saa stort at begge Hænder udfordres til at haandtere det. Som sædvanlig har dette et Skaft, men er desuden forsynet med en Tougstrop over Midten. I skarp Seilads forslaar sig dog ikke dete ene Øsekar, om det end uafladelig benyttes, og man er derfor almindeligvis forsynet med to eller flere.

De øvrige to Mand af Besætningen har at passe Drag, [[Rakketrosse]] og [[Skaut]].

Det er dog kun sædvanligvis under de større Fiskerier, at [[Fembøringen]] har sin fulde Besætning; til andre Tider ser man den ofte med kun 2 Mand. Mindre skarp Seilads, og i det Hele større Forsigtighed er naturligvis da fornøden.

De [[Aarer]], der benyttes til [[Nordlandsbaadene]], ere tyndere, lettere og vakrere end dem, der bruges i det sydlige [[Norge]]. Som af vedføiede Tegning vil sees, er Bladet bredere ved den ydre Del, men kortere og afskaaret ind mod [[Aarelommen|Lommen]].

[[image:Diriks_Fig._30_Aare_til_Nordlandsbaad.png|thumb|center|500px|Aare.]]

Som alt Redskab, hvortil man ikke er vant, ville disse Aarer i Førstningen af den dertil Uvante blive fundne mangelfulde og underkastede alskens Kritik ([[Carl Frederik Diriks|Forf.]] har hørt en [[Vestlandet|vestlandsk]] [[Skipper]] sammenligne dem med «Villingskeer»), men man lærer snart at vurdere dem.

Som tidligere bemærket er [[Ranværingsbaadene]] de almindelige over hele [[Nordland]] og [[Finmarken]]; men endel bygges dog ogsaa andetsteds, især ved [[Salten-Fjord]] og ved [[Bindalen]].

De førstnævnte, [[Saltværingsbaadene]], der ere saa lige [[Ranværingerne]], at der skal et øvet Øie til at opdage Forskjellen, bygges af [[Furu]] og ere derfor tungere, ihvorvel ogsaa stærkere end disse, som ere byggede af [[Gran (tre)|Gran]]. Fra [[Bindalen]] leveres især mindre Baade, der ere vel anseede og som i det Hovedsagelige ere lig [[Helgelandsbaadene]] ([[Ranværingerne]]). Disse sidste forhandles i stort Antal paa alle Markeder i [[Nordland]]. Ved «[[Bjørn Marked|Bjørn]]», «[[Tilrum Marked|Tilrum]]» og «[[Stokmarknes Marked|Stokmarknes]]» Markeder udgjøre de, om ikke den vigtigste, saa dog den mest iøinefaldende Handelsartikel; man finder dem i alle Størrelser, fra den lange [[Fembøring]] til den lille ubetydelige [[Kjeks]], hvoraf de mindste ikke ere større end, at en Mand kan bære den paa Ryggen &mdash; alle ere de dog lige sirlige, lette og behagelige for Øiet.

At [[Nordlandsbaadene]] i det sidste Aarhundrede ikke har undergaaet nogen Forandring, maa ansees som afgjort; thi paa enkelte Steder i [[Nordland]] opbevares Baade, der ere 100 Aar gamle, og som ikke ere forskjellige fra de nærværende, &mdash; iallefald kun saa ubetydeligt, at ikke andre end Sagkyndige ville kunne opdage det.

== [Slutord.] ==

Og hermed er, saavidt vides, alle Hovedslags af Baade ved vor Kyst omtalte. Som man vil have seet, ere Afvigelserne mellem enkelte af disse temmelig betydelige. Men ihvor stor Forskjel der endnu er mellem Baadene, saa er der liden eller ingen i den Dygtighed, hvormed de haandteres. Djærvere og mere erfarne Baadfolk findes neppe; og [[Nordlændingen]] staar her ikke tilbage for Nogen, om han ikke staar over.

Hvilket Slags Baade man, i det hele Taget, maa anse som det fortrinligste og hensigtssvarende, det er ingen let Sag at afgjøre. Hver holder paa sit Eget, som det Bedste, og kaster som oftest Vrag paa det for ham Uvante; Nordlændingen ler af [[Søndmørbaadene]]; [[Søndmøringerne]] af [[Hardangerbaadene]] osv. I det ene Distrikt optages vanskeligt Forbedringer, indførte i det Andet, om de end maatte være lige hensigtsmæssige for begge.<ref>[I det ene Distrikt optages vanskeligt Forbedringer ...] I sidste Tid har man dog i [[Nordland]] begyndt at anbringe det paa [[Aafjordbaaden]] og [[Listerbaaden]] brugelige [[Vaterbord]].</ref> Vane og Fordom komme vel her hovedsagelig i Betragtning. De Baade som [[Carl Frederik Diriks|Forf.]] skulde være tilbøielig til at tilkjende Prisen, er [[Nordlandsbaaden]], men dette er kun en individuel Formening, der meget mulig tør være feilagtig.

Det skulde være af Interesse og sikkerlig ogsaa til Nytte, om der kunde blive foranstaltet Baadskuer, Baadmøder, &mdash; eller hvad man nu vil kalde det &mdash; hvor der fremmødte en en Baad af hvert Slags, hver med sin fulde Besætning, for samtidigen at prøve og veie dens gode og mangelfulde Egenskaber mod hinanden. Et saadant Møde, hvortil [[Bergen]] troligen skulde være det hensigtsmæssigste Sted, matte bivaanes af nogle Sagkyndige som Opmænd eller Skjønsmænd, hvis Mening og Dom i Forbindelse med Baadsmandskabernes egne Iagttagelser og Sammenligninger sandsynligen skulde virke gavnligt i flere Retninger.

== [Fodnoder] ==
<references />

{{Q2}}

{{DEFAULTSORT:Diriks, Carl Frederik: Om de forskjellige Slags Både i Norge}}
[[kategori:Fartøy]]
[[kategori:1863]]
[[kategori:kjeldeskrifter]]