Vis kilden til Kjeldearkiv:Kongedømme eller republikk i 1905?

Spørsmålet om Norge skulle være '''kongedømme eller republikk''' etter [[unionsoppløsninga]] i 1905, utløste debatter i landets aviser. I [[Romerikes Blad]] som kom ut på [[Jessheim]], ble dette spørsmålet drøftet i fem leserinnlegg i perioden fra juni til november dette året. Det første ble trykt i lokalavisa [[Akershusingen]] som ble etablert på Jessheim i 1902, og som skiftet navn til Romerikes Blad i 1905. Innsenderen undertegner leserinnleggene med ''En bonde''. Det ene er undertegnet med  ''S.S.'', men innhold og uttrykksmåter kan tyde på at det er den samme personen som ''En bonde''. Det sentrale spørsmålet som blir tatt opp i innleggene, er hvorfor Norge bør bli republikk og ikke kongedømme.

Se [[Unionsoppløsningen i 1905 - Bruddstykker fra Skedsmo og Romerike]].


Akershusingen, 9. juni 1905.

'''Naar pladsen bliver ledig.'''

Kjære lad nu ikke den tanke, ved at gives næring fra noget hold, saa fæste sig, at vi, i tilfælde unionens oppløsning, skal tage en svensk prins til konge. Det vilde i tilfælde ikke give landet fred, men atter spalte folket i ødelæggende tvedrakt. Det eneste, som passer til vore kaar, og som ogsaa lettest vil vinde magternes bifald er, at folket vælger en norsk borger til statschef. Republik passer for alle civilicerede lande, men bedst for det norske folk. Et nyt kongehus her, og da navnlig af Bernadottes kongestamme, vilde være en unaturlig ting og blive modtaget med mistro og uvilje, som aldrig vilde forsvinde. Med vort demokratiske folk, demokratisk forfatning, institusjoner, tankesæt og økonomisk tilstand passer republik sammen som to blade i en bog. Der bør blive anledning for enhver landets søn som ved flid og dygtighed at naa landets høieste embede. Deri ligger en moralsk styrkelse for nationen. At lade landets høieste embede gaa i arv uden hensyn til disse egenskaber, det er uværdigt for et folk og uværdigt for den, som arver embedet.

Det er vistnok prinser nok, som ønsker sig en trone. Men de karle faar tage sig noget andet fore, end at gaa og sprike med en sabel ved siden og vente paa at blive konger. Det norske folk har ikke raad til en saadan luksus som kongehof. Kristianiaaristokratiet lever over evne indtil ruin, men da vilde det blive enda verre. Et kongehof i Norge efter nutidens fordringer vilde passe som et pianoforte i en husmandsstue. Det som passer for Norge, er en jevn norsk borger som statschef, valgt af folket for 5 a 7 aar, aflønnet med ca. 100,000 kr. og boende paa Kristiania slot, som det kaldes.

Derved vilde vi forhverve os agtelse af det svenske folk og hele den civilicerede verdens demokrati. Et arveligt kongedømme er en uting, som kan passe for eskimoer og hottentotter, men ikke for et civiliceret folk. Republik er en fredens forfatning. Kongedømmet har et udfordrende krigersk væsen, republik er fredens og nøisomhedens forfatning. Kongedømmet er lediggangens, fornøielsens og luksussens toppunkt. Ethvert kongsemne er oplært til kriger, en præsident er oplært til fred og arbeide. Giv os en konge, som kan føre vore krige, saadan som hedningene har, bad engang jødefolket (Samuels 1ste bog kap. 8 – 10). Lad os ikke bede saaledes, lad os ikke være naraktige og derved forkvakle vor histories gang. Veien er opstaget af Forsynet ved fædrenes haand.


Øvre Romerike, 5te juni 1905.

En bonde.




Romerikes Blad, 21. juli 1905

'''Det er for galt.'''

Det er for galt at Norge skal gjøre sig latterligt for hele verden ved enkeltes forgabelse i at faa en prins til konge, blot for at faa rullet bort henved et par millioner om aaret til ingen verdens nytte, og for at storsvenskenes forhenværende norske bundsforvante kan faa anbragt sine sønner som kammerherrer og sine døtre som hoffrøkner. Det skulde undre indsenderen, om ikke disse veteraner fra 84 snart begynder at knæle i knæerne og ønske sig tilbage til de gamle kjødgryder. Det er vistnok ogsaa endnu storsvenskens haab.

Nogen svensk prins er det imidlertid selvsagt, at man ikke faar, thi dertil har vel det svenske hof vel megen æresfølelse. At sætte kong Oskar paa porten trods hans bestemte protest og saa tænke, at nogen af hans sønner skulde ha saa liden agtelse for sin far, at han uden blusel skulde komme og modtage den trone, som hans far paa en saadan maade har forladt, det er naivt. Saadant kunde foregaa for hundre aar tilbage, men vort aarhundrede har en anden moral baade for folk og konger. Den kongesøn, som gjorde saadant, maatte sandelig ikke være kræsen, og vilde neppe opnaa den agtelse, som tilkommer en monark. Et saadant kongehus vilde danne en bro mellom Norge og Sverige, hvorover intriger af farligste art uhindret kunde passere, og en opblanding af nationen med svensk indvandring faa forøget fart.

At tage en prins fra et andet land vilde vistnok være vel saa uforsvarligt. Norge kunde derved komme ind i stormagternes diplomatiske tranedans, og kong Oskars arge spaadom til en tysk redaktør faa udsigt til at gaa i opfyldelse.

Aarsagen til den blodige krig mellem Frankrig og Tyskland var et kongevalg, og havde ikke Frankrig banlyst de sabelraslende tronfølgere og valgt fredens forfatning, saa var utvilsomt atter en krig udspillet mellem disse to nationer, maaske ved indblanding av hele Europa. Det er desuden høist usandsynligt, at nogen prins vil modtage valget som norsk konge uden betydelige forandringer i vor grundlov, og enhver kan tænke sig, hvilken strid det vilde forvolde og med hvilke følelser kongen vilde blive modtaget.

Kongesøgerne bør derfor tage til fange under fornuftens lydighed sine reaktionære planer i indrepolitiken og gjøre sig forligt med den tanke, at Norge bliver republik. Vi har jo den allerede efter schweizisk mønster, og den funktionerer jo udmerket. Slaa den fast, kun det giver fred. En neutral republik støder ingen og udfordrer ingen. Det er fredens land, som kun det lumskeste rovdyr har mod til at overfalde. Men det misundes af mange millioner, som ønsker sig samme forfatning. Og den vil komme paa oplysningens fulde store dag, da alle sabelraslende konger og tronfølgere forsvinder som rimfrost fra solen og folket regjeres af folket.

Øvre Romerike 18/7 05.

En bonde.




Romerikes Blad, 22. september 1905. 

'''Et fredeligt folk.'''

I 1884 truede svensken os med juling og Norges styrende mænd skruede laasen af armeens geværer og lod sige svensken, at indmarschlinjen var klar.

I 1905 truer atter ”søta bror” os og Norges styrende mænd gjør indmarschlinjen klar ved at nedlægge vore fæstninger.

Men i 1906 vil den del af det norske folk, som fra første haand skaffer alle statens udgifter, si: Vi bevilger ikke flere millioner til en armé, naar den ikke vil eller magter at opta kampen med Sverige for at redde sin ære. Hvilken nation har den da tænkt at kjæmpe mod? Det er en altfor kostbar moroleike, og vi kan ikke bevilge millioner og la vore sønner ligge paa eksercerpladsene den travleste tid hver sommer blot for at gjøre hokus pokus for nogle hundrede officerer og maaske en konge – hvis de faar nogen da, og det faar de nok. Herefter skal der vel bedes i kirkerne om at faa en konge, tænker jeg. Det har vist sig i Sverige, at prestene kan bruges til noget af hvert.

Mange vil vel si, at nordmændene er blit et feigt folk, og at den opvoksende slægt af slige eksempler vil bli feig og blødagtig, og at den norske saakaldte krigsmagt tillands og tilvands, som det saa smukt lyder i kirkerne, ikke har ære for to skilling. Men dette blaaser vi ad, naar vi bare kan ha fred.


Øvre Romerike 21-9-05.

En bonde.




Romerikes Blad, 10. november 1905

'''En hellig konge.'''

Det staar i vor religion, at ingen er hellig uden én, nemlig Gud. Men i vor Grundlov staar det, at kongens person er hellig. Følgelig maa vel det, som staar i bibelen, være usandt, eller ogsa maa kongen være Gud. Det staar videre i grundloven, at kongen ikke kan lastes eller anklages. Om en hellig blant andet begaar en forbrydelse, saa kan han ikke derfor lastes eller anklages.

En konge er ikke uden betydning. Han er statens visir, hans eksempler smitter nedover og han kan bringe os i forviklinger med andre lande. Om han er et daarligt menneske, maa du beholde ham for levetiden og tage hans søn til konge efter ham, om denne er halvt vanvittig.

Til at underholde et saadant kongehus maa folket, den fattige som den rige, foruden frit hus i by og paa landet, lys og brænde, skattefrihed og reisefrihed, betale i form af told og skat paa dine fornødenhedsartikler en eller maaske henved et par millioner kroner om aaret.

Har du samvittighed til at udsætte dit land og dine efterkommere for et saadant kongehus, saa svarer du ja paa stemmedagen. Men har du ikke samvittighed dertil, saa stemmer du med dit nei for Republik.

Andre republikers forhold ”vedkommer ikke os”. Vi indretter vor republik efter vore kaar og forholde. Vi har bogstavelig havt republik siden 7de juni og den har, fraaregnet de ekstraordinære udgifter i anledning unionsopløsningen, været baade god og billig, og paa den har vi allerede faaet fuld anerkjendelse af alle magter.


Øvre Romerike 3/11 05.

S.S.




Romerikes Blad, 10. november 1905

'''Tur og Retur.'''

En ting bør den tilkommende konge vide, og det er, at han er blevet fusket ind paa si trone ved uholdbare løfter, skræmsler, tvang, list og løgn, som af kongepartiets leiesvende er sendt ud blant folket. Man mærke sig blot skildringen af republikkens elendighed og kongedømmernes herlighed. Følgelig vil der vel blive en indvandringsstrøm fra Schweitz, Frankrig og Amerika til Norge, naar vi nu faar denne danske prinsen til konge her.

Havde folket faat sandheden at vide, saa vilde kongevalg aldrig faa flertal i Norge.

Det norske kongedømme kommer til at hvile paa en diger løgn og det vil ikke blive til velsignelse for konge eller folk. Husk det har noget mere at betyde at vælge en konge, end at vælge en stortingsmand. Det er en høist alvorlig handling, vi gaa til valg paa søndag.

Kampen mod kongedømmet vil blive fortsat, det kan kongedyrkerne være forvisset om. Her vil for fremtiden kun blive to hovedpartier, et monarkisk og et republikansk. Efter kongedømmets indførelse vil folket faa se, at det er ført bag lyset ved leiesvendenes løgne. Ved stortingsvalgets næste aar vil det særlig komme i betragtning, at folkets repræsentanter er republikanere. Kongen vil i tilfælde bli valgt aaf et flertal kan følgelig atter sende ham hjem igjen. Den vei har en dansk prins reist før. Billetten til den norske trone lyder paa tur og retur.

For os heder det at holde frem som vi stævner, saa skal frihedens fulde morgenrøde, om den nu for en stund fordunkles, i en nær fremtid lyse over Norge.


Ullensaker 4-11-1905. 

En bonde.

 

[[Kategori:Unionsoppløsninga]]
[[Kategori:1905]]
[[Kategori:Leserinnlegg]]
[[Kategori:Ullensaker kommune]]