Bjørneslagsmålet i Setskog i 1739 - Sideversjonshistorikk

Aslak Kittelsen: kat

2015-01-23T19:59:32Z

kat

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 23. jan. 2015 kl. 19:59
Linje 7:		Linje 7:

	[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]		[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]
			[[Kategori:Høland]]
	[[Kategori:1739]]		[[Kategori:1739]]
	[[Kategori:Bjørn]]		[[Kategori:Bjørn]]

Hanne Lillevold på 29. mar. 2012 kl. 14:25

2012-03-29T14:25:04Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 29. mar. 2012 kl. 14:25
Linje 8:		Linje 8:
	[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]		[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]
	[[Kategori:1739]]		[[Kategori:1739]]
	[[Kategori:~~Rovdyr~~]]		[[Kategori:Bjørn]]

Kallrustad: fjerner kategoriene ".....historie"

2012-02-20T09:35:45Z

fjerner kategoriene ".....historie"

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. feb. 2012 kl. 09:35
Linje 7:		Linje 7:

	[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]		[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]
	~~[[Kategori:Akershus' historie]]~~
	~~[[Kategori:1700-tallet]]~~
	[[Kategori:1739]]		[[Kategori:1739]]
	[[Kategori:Rovdyr]]		[[Kategori:Rovdyr]]

Hanne Lillevold på 29. des. 2011 kl. 08:38

2011-12-29T08:38:33Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 29. des. 2011 kl. 08:38
Linje 8:		Linje 8:
	[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]		[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]
	[[Kategori:Akershus' historie]]		[[Kategori:Akershus' historie]]
	[[Kategori:~~Hendinger på~~ 1700-tallet]]		[[Kategori:1700-tallet]]
	[[Kategori:1739]]		[[Kategori:1739]]
	[[Kategori:Rovdyr]]		[[Kategori:Rovdyr]]

Kristian Hunskaar på 13. feb. 2008 kl. 11:21

2008-02-13T11:21:19Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. feb. 2008 kl. 11:21
Linje 1:		Linje 1:
	I [[1739]] røk to [[bjørn]]er i tottene på hverandre i ei [[rugbråte]] på gården [[Åmot i Setskog\|Åmot]] i [[Setskog]]. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å spise den opp. Hendelsen er beskrevet i [[stiftamtmann]] [[Fredrik Otto von Rappe]]s besvarelse av [[De 43 spørsmål]] fra [[1743]]. Ifølge denne beskrivelsen ble hendelsen bivånet av [[oppsitter]]en på Åmot, [[oberstløytnant]] Fremmen, og mange andre. Gamle menn og kvinner begynte å snakke om at hendelsen ville forsårsake [[hunger]] og [[dyrtid]] i landet, og på begynnelsen av [[1740-tallet\|1740-årene]] var det faktisk kriseår.		I [[1739]] røk to [[bjørn]]er i tottene på hverandre i ei [[rugbråte]] på gården [[Åmot i Setskog\|Åmot]] i [[Setskog]]. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å spise den opp. Hendelsen er beskrevet i [[stiftamtmann]] [[Fredrik Otto von Rappe]]s besvarelse av [[De 43 spørsmål]] fra [[1743]]. Ifølge denne beskrivelsen ble hendelsen bivånet av [[oppsitter]]en på Åmot, [[oberstløytnant]] Fremmen, og mange andre. Gamle menn og kvinner begynte å snakke om at hendelsen ville forsårsake [[hunger]] og [[dyrtid]] i landet, og på begynnelsen av [[1740-tallet\|1740-årene]] var det faktisk kriseår.

	{{sitat\|1739 arriverede een sær passage udi een rugbraate under gaarden Aamodt, Zitsskougs annex til Høeland, 2de biørne komme der i clammerie den eene slog den anden ihiel, som af overvinderen blef ~~ofædt~~ og fortæret. Om detz sandfærdighed bære endnu levende vidnes byrd hr. obristlieutnant Fremmen, opsidderen paa gaarden Aamodt med mange fleere som saae og skiønnede denne tildragelighed, derover begyndte mange gamle mænd og qvinder at ominere, det denne synderlige hændelse ville aarsage hunger og dyrtiid i landet, hvad rimelighed det kand have eller iche, har dyrtiid som een bevæbnet sig udi afvigte 3de aar indtrenget.}}		{{sitat\|1739 arriverede een sær passage udi een rugbraate under gaarden Aamodt, Zitsskougs annex til Høeland, 2de biørne komme der i clammerie den eene slog den anden ihiel, som af overvinderen blef opædt og fortæret. Om detz sandfærdighed bære endnu levende vidnes byrd hr. obristlieutnant Fremmen, opsidderen paa gaarden Aamodt med mange fleere som saae og skiønnede denne tildragelighed, derover begyndte mange gamle mænd og qvinder at ominere, det denne synderlige hændelse ville aarsage hunger og dyrtiid i landet, hvad rimelighed det kand have eller iche, har dyrtiid som een bevæbnet sig udi afvigte 3de aar indtrenget.}}

	==Kilde==		==Kilde==

Kristian Hunskaar på 13. feb. 2008 kl. 10:26

2008-02-13T10:26:01Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. feb. 2008 kl. 10:26
Linje 8:		Linje 8:
	[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]		[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]
	[[Kategori:Akershus' historie]]		[[Kategori:Akershus' historie]]
	[[Kategori:~~Hendelser~~ på 1700-tallet]]		[[Kategori:Hendinger på 1700-tallet]]
	[[Kategori:1739]]		[[Kategori:1739]]
	[[Kategori:Rovdyr]]		[[Kategori:Rovdyr]]

Kristian Hunskaar på 13. feb. 2008 kl. 10:22

2008-02-13T10:22:57Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. feb. 2008 kl. 10:22
Linje 1:		Linje 1:
	I [[1739]] røk to ~~'''~~[[bjørn]]er~~'''~~ i tottene på hverandre i ei [[rugbråte]] på gården ~~'''~~[[Åmot i Setskog\|Åmot]] i [[Setskog]]~~'''~~. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å spise den opp. Hendelsen er beskrevet i [[stiftamtmann]] [[Fredrik Otto von Rappe]]s besvarelse av [[De 43 spørsmål]] fra [[1743]]. Ifølge denne beskrivelsen ble hendelsen bivånet av [[oppsitter]]en på Åmot, [[oberstløytnant]] Fremmen, og mange andre. Gamle menn og kvinner begynte å snakke om at hendelsen ville forsårsake [[hunger]] og [[dyrtid]] i landet, og på begynnelsen av [[1740-tallet\|1740-årene]] var det faktisk kriseår.		I [[1739]] røk to [[bjørn]]er i tottene på hverandre i ei [[rugbråte]] på gården [[Åmot i Setskog\|Åmot]] i [[Setskog]]. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å spise den opp. Hendelsen er beskrevet i [[stiftamtmann]] [[Fredrik Otto von Rappe]]s besvarelse av [[De 43 spørsmål]] fra [[1743]]. Ifølge denne beskrivelsen ble hendelsen bivånet av [[oppsitter]]en på Åmot, [[oberstløytnant]] Fremmen, og mange andre. Gamle menn og kvinner begynte å snakke om at hendelsen ville forsårsake [[hunger]] og [[dyrtid]] i landet, og på begynnelsen av [[1740-tallet\|1740-årene]] var det faktisk kriseår.

	{{sitat\|1739 arriverede een sær passage udi een rugbraate under gaarden Aamodt, Zitsskougs annex til Høeland, 2de biørne komme der i clammerie den eene slog den anden ihiel, som af overvinderen blef ofædt og fortæret. Om detz sandfærdighed bære endnu levende vidnes byrd hr. obristlieutnant Fremmen, opsidderen paa gaarden Aamodt med mange fleere som saae og skiønnede denne tildragelighed, derover begyndte mange gamle mænd og qvinder at ominere, det denne synderlige hændelse ville aarsage hunger og dyrtiid i landet, hvad rimelighed det kand have eller iche, har dyrtiid som een bevæbnet sig udi afvigte 3de aar indtrenget.}}		{{sitat\|1739 arriverede een sær passage udi een rugbraate under gaarden Aamodt, Zitsskougs annex til Høeland, 2de biørne komme der i clammerie den eene slog den anden ihiel, som af overvinderen blef ofædt og fortæret. Om detz sandfærdighed bære endnu levende vidnes byrd hr. obristlieutnant Fremmen, opsidderen paa gaarden Aamodt med mange fleere som saae og skiønnede denne tildragelighed, derover begyndte mange gamle mænd og qvinder at ominere, det denne synderlige hændelse ville aarsage hunger og dyrtiid i landet, hvad rimelighed det kand have eller iche, har dyrtiid som een bevæbnet sig udi afvigte 3de aar indtrenget.}}

Kristian Hunskaar: Ny side: I 1739 røk to '''bjørner''' i tottene på hverandre i ei rugbråte på gården '''Åmot i Setskog'''. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å ...

2008-02-13T10:21:43Z

Ny side: I 1739 røk to '''bjørner''' i tottene på hverandre i ei rugbråte på gården '''Åmot i Setskog'''. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å ...

Ny side

I [[1739]] røk to '''[[bjørn]]er''' i tottene på hverandre i ei [[rugbråte]] på gården '''[[Åmot i Setskog|Åmot]] i [[Setskog]]'''. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å spise den opp. Hendelsen er beskrevet i [[stiftamtmann]] [[Fredrik Otto von Rappe]]s besvarelse av [[De 43 spørsmål]] fra [[1743]]. Ifølge denne beskrivelsen ble hendelsen bivånet av [[oppsitter]]en på Åmot, [[oberstløytnant]] Fremmen, og mange andre. Gamle menn og kvinner begynte å snakke om at hendelsen ville forsårsake [[hunger]] og [[dyrtid]] i landet, og på begynnelsen av [[1740-tallet|1740-årene]] var det faktisk kriseår.

{{sitat|1739 arriverede een sær passage udi een rugbraate under gaarden Aamodt, Zitsskougs annex til Høeland, 2de biørne komme der i clammerie den eene slog den anden ihiel, som af overvinderen blef ofædt og fortæret. Om detz sandfærdighed bære endnu levende vidnes byrd hr. obristlieutnant Fremmen, opsidderen paa gaarden Aamodt med mange fleere som saae og skiønnede denne tildragelighed, derover begyndte mange gamle mænd og qvinder at ominere, det denne synderlige hændelse ville aarsage hunger og dyrtiid i landet, hvad rimelighed det kand have eller iche, har dyrtiid som een bevæbnet sig udi afvigte 3de aar indtrenget.}}

==Kilde==
*''[[Norge i 1743]]'', bd 1, utgitt av Kristin M. Røgeberg, Riksarkivet (2003), s. 128.

[[Kategori:Aurskog-Høland kommune]]
[[Kategori:Akershus' historie]]
[[Kategori:Hendelser på 1700-tallet]]
[[Kategori:1739]]
[[Kategori:Rovdyr]]