Bruker:Axel Scheel/Joachim Ernst Scheel - Sideversjonshistorikk

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */

2023-08-27T08:23:54Z

L I T T E R A T U R

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 08:23
Linje 28:		Linje 28:


	* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Cort_Adeler </ref> og dennes ''2. hustru'' Anna '''Pelt'''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow'''<ref> https://www.geni.com/people/Elisabeth-von-Krassow/6000000003997508835 </ref>, var en '''''søster''''' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', {den på ''foregående GENi-nettside'' dessverre ''ikke oppførte''} [[Maria Sophia]] '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.		* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Cort_Adeler </ref> og dennes ''2. hustru'' Anna '''Pelt'''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow'''<ref> https://www.geni.com/people/Elisabeth-von-Krassow/6000000003997508835 </ref>, var en '''''søster''''' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', den på ''foregående GENi-nettside/referanse'' dessverre ''ikke oppførte'' [[Maria Sophia]] '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */

2023-08-27T08:20:27Z

L I T T E R A T U R

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 08:20
Linje 28:		Linje 28:


	* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Cort_Adeler </ref> og dennes ''2. hustru'' Anna '''Pelt'''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow'''<ref> https://www.geni.com/people/Elisabeth-von-Krassow/6000000003997508835 </ref>, var en '''''søster''''' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', {den på ''foregående GENi-nettside'' dessverre ''ikke oppførte'' [[Maria Sophia]] '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.		* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Cort_Adeler </ref> og dennes ''2. hustru'' Anna '''Pelt'''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow'''<ref> https://www.geni.com/people/Elisabeth-von-Krassow/6000000003997508835 </ref>, var en '''''søster''''' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', {den på ''foregående GENi-nettside'' dessverre ''ikke oppførte''} [[Maria Sophia]] '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */

2023-08-27T08:17:41Z

L I T T E R A T U R

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 08:17
Linje 28:		Linje 28:


	* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Cort_Adeler </ref> og dennes ''2. hustru'' Anna '''Pelt'''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow''', var en ''søster'' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', Maria Sophia '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.		* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Cort_Adeler </ref> og dennes ''2. hustru'' Anna '''Pelt'''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow'''<ref> https://www.geni.com/people/Elisabeth-von-Krassow/6000000003997508835 </ref>, var en '''''søster''''' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', {den på ''foregående GENi-nettside'' dessverre ''ikke oppførte'' [[Maria Sophia]] '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */ La til ref.

2023-08-27T08:05:22Z

L I T T E R A T U R: La til ref.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 08:05
Linje 28:		Linje 28:


	* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow''', var en ''søster'' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', Maria Sophia '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.		* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Cort_Adeler </ref> og dennes ''2. hustru'' Anna '''Pelt'''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow''', var en ''søster'' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', Maria Sophia '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */ Byttet lenke med ref.

2023-08-27T07:48:53Z

L I T T E R A T U R: Byttet lenke med ref.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 07:48
Linje 25:		Linje 25:


	* °°°'''Scheel''', Jørgen: '''«Duellanten oberst Joachim Ernst Scheel»''', i: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 14. rekke, bd. V (1963), s. 74-78 (se ''lenke'' til denne art. nedenfor). ''Danmarks Adels Aarbog'' 1930, ''stamtavlen'' '''«Rantzau»''', s. 7-176. - I tilknytning til de medlemmer av ''slekten Rantzau'', '''''som begge het Frantz (dansk: Frands), og som begge duellerte i Mantua og døde der''''', er det også utvetydig, at dén Rantzau, som Joachim Ernst Scheel var i duell med i juli 1702, var av '''''den breide’ske linje til Estvadgaard''':'' ''Kaptein H.W. Harbou'' er ikke i tvil i sin tolkning av ''militærhistoriker'' '''Rockstrohs''' ''opplysninger:'' I sin artikkel '''«Hannibal Poulsen Rigsgreve von und zu Løwenschild. En regimentshverver fra Slutningen af det 17de Aarhundrede»''' (finnes ''utlagt på nettet:'' se https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/download/78433/113557), i: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 3. rekke, bind V (1896), s. 97-135, skriver han i '''note 4 på s. 124:''' «Joh. Rantzau [født i 1650 og død 1708 i Brüssel; dansk gen.ltn. av kavaleriet, hvis mor var Lisbet ROSENKRANTZ ''til Bramslykke''] søger 26/3 [8?] 1687 (Indkomne Sager) Pas til Ungarn for sine (Halv-) Brødre ['''!'''] Frands og Frederik Christian R., ‘der før havde været i venetiansk Tjeneste’. ''Frands R.'' havde været Kornet ved 1. sjæl. Rytt. Rgt. Han blev 1699 Kapt. v. Pr. Georgs Regt., 1700 Major v. Rodsteens Drag. Regt. dræpt i Juli 1702 under Belejringen af Mantua ['''!'''] i en Duel med Overkvartermester J. E. Scheel, (Rockstroh, Et dansk Korps’ Hist., 52 f.). ''Frederik Chr R.'' blev 1687 Prmltnt. v. 2. Sjæl. Rytt. Regt., 1689 Ritmester v. 1. sjæl., til 1690. 1692 v. 5. jydske, 1694 Major v. 2. jydske, 1696 Oberstltnt.» - ''Sistnevnte bror'', Fr. Ch. v. RANTZAU (se https://finnholbek.dk/familygroup.php?familyID=F16274&tree=2), hvis mor altså var Helle '''Urne''', ''og som 1698-1710 skrev seg til '''Estvadgaard''''', ble i 1694 gift i Odder kirke med Øllegaard '''Rodsteen''' ''til Rodsteenseje''. Og Helle URNES ''datter'', Helvig Barbara '''v. Rantzau''' (1662 Bratskov-1715)<ref> https://www.geni.com/people/Helvig-Barbara-Rantzau/6000000001504376453 </ref>, ble gift med oberst Rudolf (Rudolph) Günther '''v. Grabau (GRABOW)''' (20. juli 1663 Mecklenburg-14. des. 1716), som ''2. gang'' ble gift i 1716 med Benedicte Øllegaard '''v. Rantzau''' (1673-1757) (gift i 1704 med Carl Frederik '''v. Rathlau''' ''til Rathlausdal'' [+ 1707]). Med Helvig Barbara v. RANTZAU ble ''oberst'' '''v. Grabow''' ''far'' til Marsille '''v. Grabow''', Christian Albert '''v. Massows''' ''hustru'', og ''generalmajor og kommandant på Akershus'', Fran(t)z Christoph(er) '''v. Grabow''' (1696-1770), som ''sammen med oberst'' '''v. Giese''' den 13. mai 1763 sto ''fadder'' for Hans Jacob '''Scheel''' og C.C. '''v. Brüggemanns''' ''yngste sønn'', Anthon Wilhelm Scheel: Se nærmere om disse personer i Axel Scheels artikkel '''«Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»''' på [http://galleriluscus.axelscheel.net galleriluscus.axelscheel.net], hvor det bl.a. kommer fram, at den nylig ruinerte '''Scheel''', ''som hadde måttet selge Frogner til [[Friderich Clauson]] ~~(se~~ https://no.m.wikipedia.org/wiki/Friderich_Clauson'''!''') den 5. april 1760 for 11000 riksdaler, nå kanskje bodde på Akershus'', hvor ''kommandanten'', Frantz Christopher '''v. Grabow''' (se [[Frans Grabow]]), også var ''direktør for Kvesthuskassen'', og endatil hadde fått tillatelse i 1736 til å gifte seg (i 1737) med sin ''kusine'' Helle Margrethe '''Rantzau''' (1706-71); '''''hun'' var en ''brordatter'' og ''han'' en ''søstersønn'' av den nettopp omtalte Frantz (Frands) RANTZAU, som ble drept i duell av Hans Jacob SCHEELS ''farbror'', Joachim Ernst Scheel.''' '''•••#NB:''' Ovennevnte Helle URNE var også ''mor'' til Elisabeth Sophie '''v. Rantzau ''til Tandrup''''' (1663-1726)<ref> https://www.geni.com/people/Elisabeth-Sophie-Rantzau-til-Tandrup/6000000003261660748?through=6000000001504773430 </ref> (~ 2° i 1711 med Hans '''Eyffler''' [+ 1724] [se http://ribewiki.dk/da/Lundenæs_og_Bøvling_Amter]'''!'''), som ble gift ''1. gang'' i 1670 med Casimir Erasmus '''v. Bassen''' (+ 1696): se http://brindt.dk/erik_brindt/11954.htm! Han var en sønn av Carsten v. BASSEN (ca. 1590-) og Boels Rutill(i)a '''Sinklar (Sincklar)'''<ref> https://www.geni.com/people/Boels-Rutillia-Sinclair/6000000084533318162 </ref>, datter av Michael Davidson SINCLAIR (ca. 1585-1611 Kalmar) (mor: Rutilia '''Patricksdatter Mowat''') og Anne '''Måneskiöld!''' Hun var en datter av Jörgen Knudsen MÅNESKIÖLD (og Bodil '''Myre'''), hvis ''bror'', Peder '''Knudsen (Knutsson) Måneskiöld''' ''til Olsnäs og Åkervik'' (1529 Arlösa, Enslöv, Halland-før 30. okt. 1607 Olsnäs, Stenkyrka, Tjörn, Bohuslän)<ref> https://www.geni.com/people/Peder-Pedersson-Månesköld/6000000010531725554 </ref>, ''hoffjunker, fogd, lagmann'', ble gift ''1. gang'' med Bodil '''Lauritsdatter Green av Sundsby''' (ca. 1544-ca. 90) og ''2. gang'' med Birgitte '''Romellsdatter Bruhn (Brun)''' (1557-1622): se https://no.m.wikipedia.org/wiki/Oluf_Pedersen_Maaneskiold'''!''' Se dessuten [[Scheel (utdypende artikkel)]], selve ''stamtavlen'', under Hans Heinrich '''de Scheel''' (1668-1738) (''duellanten'' Joachim Ernst SCHEELS ''storebror''), hvor omtale av den senere ''generalløytnants svigermor'', Elisabeth '''Samuelsdatter Trane av Nes på Romerike''' (1650-1713)<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Thrane </ref>, hvis ''farmor'', Eline '''Svensdatter''', var en datter av Svein/Svend '''Nilsson''' (ca. 1540-83) og Anne '''Pedersdatter Kalips''' (1543-ca. 1641)<ref> https://www.geni.com/people/Anne-Kalips/6000000009666513472 </ref>, som var en ''halvsøster'' av Oluf '''Pedersen Kalips'''<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Oluf_Kalips </ref>, '''''Norges rikes kansler 1565-68''''', og altså en ''datter'' av ''lagmannen'' Peder Herlogson KALIPS (HUDFAT) (1494 Torsnes, Østfold-1564 Sarpsborg) og ''2. hustru'' Sigrid '''Knudsdatter Måneskiöld'''<ref> https://www.geni.com/people/Sigrid-Kalips/6000000007980333061 </ref>'''!''' Men se også ''litteraturlisten'' til [[Scheel (utdypende artikkel)]] under '''Larsen:1965''', det '''12. og 13. NB!''' Og som innledningsvis bemerket - ja, '''•••#NB:''' - så følger her ''lenken'' til Jørgen '''Scheels''' ''artikkel'' [https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/viewFile/79666/114790 '''«Duellanten Joachim Ernst Scheel»'''] i ''Personalhistorisk Tidsskrift'', Årg. 83, 1963, 14. Række, 5. Bind, 3.-4. Hefte, s. 74-78 (som spesifisert hér: https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79666). Og - som allerede nevnt - '''bemerk ''også''''' de følgende ''nyttige lenker'', som er samlet hér: '''https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Bruker:Axel_Scheel'''.		* °°°'''Scheel''', Jørgen: '''«Duellanten oberst Joachim Ernst Scheel»''', i: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 14. rekke, bd. V (1963), s. 74-78 (se ''lenke'' til denne art. nedenfor). ''Danmarks Adels Aarbog'' 1930, ''stamtavlen'' '''«Rantzau»''', s. 7-176. - I tilknytning til de medlemmer av ''slekten Rantzau'', '''''som begge het Frantz (dansk: Frands), og som begge duellerte i Mantua og døde der''''', er det også utvetydig, at dén Rantzau, som Joachim Ernst Scheel var i duell med i juli 1702, var av '''''den breide’ske linje til Estvadgaard''':'' ''Kaptein H.W. Harbou'' er ikke i tvil i sin tolkning av ''militærhistoriker'' '''Rockstrohs''' ''opplysninger:'' I sin artikkel '''«Hannibal Poulsen Rigsgreve von und zu Løwenschild. En regimentshverver fra Slutningen af det 17de Aarhundrede»''' (finnes ''utlagt på nettet:'' se https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/download/78433/113557), i: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 3. rekke, bind V (1896), s. 97-135, skriver han i '''note 4 på s. 124:''' «Joh. Rantzau [født i 1650 og død 1708 i Brüssel; dansk gen.ltn. av kavaleriet, hvis mor var Lisbet ROSENKRANTZ ''til Bramslykke''] søger 26/3 [8?] 1687 (Indkomne Sager) Pas til Ungarn for sine (Halv-) Brødre ['''!'''] Frands og Frederik Christian R., ‘der før havde været i venetiansk Tjeneste’. ''Frands R.'' havde været Kornet ved 1. sjæl. Rytt. Rgt. Han blev 1699 Kapt. v. Pr. Georgs Regt., 1700 Major v. Rodsteens Drag. Regt. dræpt i Juli 1702 under Belejringen af Mantua ['''!'''] i en Duel med Overkvartermester J. E. Scheel, (Rockstroh, Et dansk Korps’ Hist., 52 f.). ''Frederik Chr R.'' blev 1687 Prmltnt. v. 2. Sjæl. Rytt. Regt., 1689 Ritmester v. 1. sjæl., til 1690. 1692 v. 5. jydske, 1694 Major v. 2. jydske, 1696 Oberstltnt.» - ''Sistnevnte bror'', Fr. Ch. v. RANTZAU (se https://finnholbek.dk/familygroup.php?familyID=F16274&tree=2), hvis mor altså var Helle '''Urne''', ''og som 1698-1710 skrev seg til '''Estvadgaard''''', ble i 1694 gift i Odder kirke med Øllegaard '''Rodsteen''' ''til Rodsteenseje''. Og Helle URNES ''datter'', Helvig Barbara '''v. Rantzau''' (1662 Bratskov-1715)<ref> https://www.geni.com/people/Helvig-Barbara-Rantzau/6000000001504376453 </ref>, ble gift med oberst Rudolf (Rudolph) Günther '''v. Grabau (GRABOW)''' (20. juli 1663 Mecklenburg-14. des. 1716), som ''2. gang'' ble gift i 1716 med Benedicte Øllegaard '''v. Rantzau''' (1673-1757) (gift i 1704 med Carl Frederik '''v. Rathlau''' ''til Rathlausdal'' [+ 1707]). Med Helvig Barbara v. RANTZAU ble ''oberst'' '''v. Grabow''' ''far'' til Marsille '''v. Grabow''', Christian Albert '''v. Massows''' ''hustru'', og ''generalmajor og kommandant på Akershus'', Fran(t)z Christoph(er) '''v. Grabow''' (1696-1770), som ''sammen med oberst'' '''v. Giese''' den 13. mai 1763 sto ''fadder'' for Hans Jacob '''Scheel''' og C.C. '''v. Brüggemanns''' ''yngste sønn'', Anthon Wilhelm Scheel: Se nærmere om disse personer i Axel Scheels artikkel '''«Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»''' på [http://galleriluscus.axelscheel.net galleriluscus.axelscheel.net], hvor det bl.a. kommer fram, at den nylig ruinerte '''Scheel''', ''som hadde måttet selge Frogner til [[Friderich Clauson]]<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Friderich_Clauson </ref> ('''!''') den 5. april 1760 for 11000 riksdaler, nå kanskje bodde på Akershus'', hvor ''kommandanten'', Frantz Christopher '''v. Grabow''' (se [[Frans Grabow]]), også var ''direktør for Kvesthuskassen'', og endatil hadde fått tillatelse i 1736 til å gifte seg (i 1737) med sin ''kusine'' Helle Margrethe '''Rantzau''' (1706-71); '''''hun'' var en ''brordatter'' og ''han'' en ''søstersønn'' av den nettopp omtalte Frantz (Frands) RANTZAU, som ble drept i duell av Hans Jacob SCHEELS ''farbror'', Joachim Ernst Scheel.''' '''•••#NB:''' Ovennevnte Helle URNE var også ''mor'' til Elisabeth Sophie '''v. Rantzau ''til Tandrup''''' (1663-1726)<ref> https://www.geni.com/people/Elisabeth-Sophie-Rantzau-til-Tandrup/6000000003261660748?through=6000000001504773430 </ref> (~ 2° i 1711 med Hans '''Eyffler''' [+ 1724] [se http://ribewiki.dk/da/Lundenæs_og_Bøvling_Amter]'''!'''), som ble gift ''1. gang'' i 1670 med Casimir Erasmus '''v. Bassen''' (+ 1696): se http://brindt.dk/erik_brindt/11954.htm! Han var en sønn av Carsten v. BASSEN (ca. 1590-) og Boels Rutill(i)a '''Sinklar (Sincklar)'''<ref> https://www.geni.com/people/Boels-Rutillia-Sinclair/6000000084533318162 </ref>, datter av Michael Davidson SINCLAIR (ca. 1585-1611 Kalmar) (mor: Rutilia '''Patricksdatter Mowat''') og Anne '''Måneskiöld!''' Hun var en datter av Jörgen Knudsen MÅNESKIÖLD (og Bodil '''Myre'''), hvis ''bror'', Peder '''Knudsen (Knutsson) Måneskiöld''' ''til Olsnäs og Åkervik'' (1529 Arlösa, Enslöv, Halland-før 30. okt. 1607 Olsnäs, Stenkyrka, Tjörn, Bohuslän)<ref> https://www.geni.com/people/Peder-Pedersson-Månesköld/6000000010531725554 </ref>, ''hoffjunker, fogd, lagmann'', ble gift ''1. gang'' med Bodil '''Lauritsdatter Green av Sundsby''' (ca. 1544-ca. 90) og ''2. gang'' med Birgitte '''Romellsdatter Bruhn (Brun)''' (1557-1622): se https://no.m.wikipedia.org/wiki/Oluf_Pedersen_Maaneskiold'''!''' Se dessuten [[Scheel (utdypende artikkel)]], selve ''stamtavlen'', under Hans Heinrich '''de Scheel''' (1668-1738) (''duellanten'' Joachim Ernst SCHEELS ''storebror''), hvor omtale av den senere ''generalløytnants svigermor'', Elisabeth '''Samuelsdatter Trane av Nes på Romerike''' (1650-1713)<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Thrane </ref>, hvis ''farmor'', Eline '''Svensdatter''', var en datter av Svein/Svend '''Nilsson''' (ca. 1540-83) og Anne '''Pedersdatter Kalips''' (1543-ca. 1641)<ref> https://www.geni.com/people/Anne-Kalips/6000000009666513472 </ref>, som var en ''halvsøster'' av Oluf '''Pedersen Kalips'''<ref> https://no.m.wikipedia.org/wiki/Oluf_Kalips </ref>, '''''Norges rikes kansler 1565-68''''', og altså en ''datter'' av ''lagmannen'' Peder Herlogson KALIPS (HUDFAT) (1494 Torsnes, Østfold-1564 Sarpsborg) og ''2. hustru'' Sigrid '''Knudsdatter Måneskiöld'''<ref> https://www.geni.com/people/Sigrid-Kalips/6000000007980333061 </ref>'''!''' Men se også ''litteraturlisten'' til [[Scheel (utdypende artikkel)]] under '''Larsen:1965''', det '''12. og 13. NB!''' Og som innledningsvis bemerket - ja, '''•••#NB:''' - så følger her ''lenken'' til Jørgen '''Scheels''' ''artikkel'' [https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/viewFile/79666/114790 '''«Duellanten Joachim Ernst Scheel»'''] i ''Personalhistorisk Tidsskrift'', Årg. 83, 1963, 14. Række, 5. Bind, 3.-4. Hefte, s. 74-78 (som spesifisert hér: https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79666). Og - som allerede nevnt - '''bemerk ''også''''' de følgende ''nyttige lenker'', som er samlet hér: '''https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Bruker:Axel_Scheel'''.

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */ Språkvask.

2023-08-27T07:40:30Z

L I T T E R A T U R: Språkvask.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 07:40
Linje 28:		Linje 28:


	* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe ~~[se~~ https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe; se ~~dessuten~~ ''litteraturlisten'' til [[Scheel (utdypende artikkel)]] under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683} ~~giftet han seg med~~ Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, '''''generaladmiral''''' Cort ~~ADELERS ''datter''~~; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow''', var en ''søster'' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', Maria Sophia '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.		* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe<ref> https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe </ref> [se mere om Adam Frederik '''Trampe''' i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''' under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683}, Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, var en datter av '''''generaladmiral''''' Cort ADELER; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow''', var en ''søster'' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', Maria Sophia '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */ Korreksjon: MOR - ikke søster!

2023-08-27T07:32:10Z

L I T T E R A T U R: Korreksjon: MOR - ikke søster!

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 07:32
Linje 28:		Linje 28:


	* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe [se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe; se dessuten ''litteraturlisten'' til [[Scheel (utdypende artikkel)]] under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'', Elisabeth '''v. Krassow''', var en ''søster'' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', Maria Sophia '''v. Krassow'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.		* °°° '''Tuxen''', A: ''Anmeldelse'' av ''K. C. Rockstroh:'' '''«Et dansk Korps’ Historie 1791-1709»''' i '''''Historisk Tidsskrift''''' 6. Række, Bind VI (1895-97): se https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54669'''!''' - '''S. 274''' (= s. «3 og 7»): «Den Danske Troppestyrke, som ved Traktaten i Lauenburg af 4de Juni 1701 blev stillet til Kejserens Raadighed, stod paa dette Tidspunkt i Kursachsen, hvortil den i det foregaaende Efteraaret var marcheret, rigtignok ikke, som Forfatteren antager, i Følge Forbundet af 1699, men i Følge Traktaten af 29de Marts 1698. Kong August II ['''hvis ''moster'' var den ''svenske dronning'' Ulrika Eleonora av DANMARK''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/August_II_av_Polen] var i Grunden ikke saa interesseret i at faa disse Tropper som Frederik IV i at faa dem underholdte paa fremmed Bekostning, og man kan gerne sige, at de ligefrem bleve paanødede den kursachsiske Regering. Korpset bestod af 2 Dragonregimenter og 8 Infanteribatallioner, af hvilke dog en i September 1701 vendte tilbage til Danmark. I Oktober afmarcherede Styrken, der talte c. 5500 Mand, under Feltmarskalkløjtnant Christian Gyldenløves Kommando til Norditalien [''ikke'' via «Maastricht» eller slike fjerne, meningsløst påståtte «duellsteder»'''!'''], hvor Korpset blev staaende til Efteraaret 1703, og hvor det under Prins Eugens Overledelse med Berømmelse deltog i Kampene om Mantua og i Slaget ved Luzarra (15de August 1702).» - '''S. 275:''' «Cheferne, og af dem var der mange, karakteriseres udførligt. Mindst heldig har Forfatteren været med Chr. Gyldenløve, hvem han giver det stygge Navn [sic] «Güldenløwe»; han har navnlig faaet galt fat paa Kærnepunktet i dennes Kamp for at opnaa Titel af General-Feld-Zeugmeister. Gyldenløves danske Titel: Feltmarskalkløjtnant stod nemlig over den ligelydende kejserlige Rangbetegnelse, der betyder det samme som Generalløjtnant, med hvilken Betegnelse Forfatteren vilkaarligt titulerer Hs. høje Excellence. Desto bedre har han faaet fat paa Adam Fred. Trampe [se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Frederik_Trampe; se dessuten ''litteraturlisten'' til [[Scheel (utdypende artikkel)]] under '''Larsen:1965''', det '''13. NB!''' A. F. TRAMPES ''hustru'' {~ 24. maj 1683} giftet han seg med Sophie Amalie '''Adeler''' {10. august 1666 - 1734}, '''''generaladmiral''''' Cort ADELERS ''datter''; og TRAMPES ''mor'', Elisabeth '''v. Krassow''', var en ''søster'' av Alexander '''v. Weißensteins''' ''hustru'', Maria Sophia '''v. Krassow[[!!]]'''], en kæk Soldat, der dog havde faaet Smag paa Hoflivet, hvorfor han søgte at unddrage sig sine besværlige Pligter for i mag at nyde Livet. Af et ganske Andet Stof var Andreas Harboe [~ etter bevilling av 8. marts 1678 med Anna '''Bülche''' {+ den 28. november 1720 i Rendsborg}, ''enke'' etter {~ 1667} ''landsdommer i Sjælland'' Jesper '''Hiort''' {1641-1673} og ''datter'' av ''president i København, lege'' Peter BÜLCHE {1605-1671} og Margrete '''Thombs''' {+ 1663}: se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harboe; og se både https://www.geni.com/people/Jesper-Hiort/6000000022465263349 og i ''litteraturlisten'' til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', selve ''stamtavlen'', under '''[[HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)]]''', det '''6. NB''', da nemlig denne Jesper HIORTS '''''bror''''' var Peder '''Sørensen HJORT ''til Bonderup''''': se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hiort_(højesteretsdommer)'''!'''], ‘en Mand, der gik op i sine Pligter og viede dem alle sine Kræfter’. Mindre rosende lyder Dommen over Frederik Ahlefeldt [som etter å ha vært gift med Christiane '''[[Gyldenløve]]''' {mor: Sophie Amalie '''Moth'''}, en ''søster'' av Christian '''Gyldenløve''', ble gift med en ''datter'' av ''storkansler'' Conrad '''Reventlow''' og Anna Margrethe '''Gabel''': se https://biografiskleksikon.lex.dk/Frederik_Ahlefeldt,_f._1662], der var legemlig svag» osv.

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */

2023-08-27T05:26:22Z

L I T T E R A T U R

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 05:26
Linje 19:		Linje 19:


	* °°°'''''Danmarks Adels Aarbog''''' 1930: '''«Rantzau»''', i hvilken ''stamtavle'' det hevdes feilaktig på s. 61, at Frantz '''Rantzau''' født o. 1662 som ''sønn'' av Frantz RANTZAU '''''til Estvadgård''''' (gift ''1. gang'' med Lisbet '''Rosenkrantz''') og ''2. hustru'' Helle '''Urne Jørgensdatter''', ble «dræbt Juli 1702 ved Beleiringen af Maastricht ['''!'''] af Overkvarterm. J. E. Scheel», en feil, som allerede avsløres ved, at Scheel tilhørte [[Christian Gyldenløve]]s ''stab'', og altså også ved '''Rantzaus ''død''''' - i '''Mantua!''' - '''Denne åpenbare feil er ''aldri (pr. 2020) blitt korrigert'' etter 1930<ref> http://danbbs.dk/%7Estst/slaegt_adelsaarbog/Rantzau_Rettelser.htm </ref>~~'''~~!'''		* °°°'''''Danmarks Adels Aarbog''''' 1930: '''«Rantzau»''', i hvilken ''stamtavle'' det hevdes feilaktig på s. 61, at Frantz '''Rantzau''' født o. 1662 som ''sønn'' av Frantz RANTZAU '''''til Estvadgård''''' (gift ''1. gang'' med Lisbet '''Rosenkrantz''') og ''2. hustru'' Helle '''Urne Jørgensdatter''', ble «dræbt Juli 1702 ved Beleiringen af Maastricht ['''!'''] af Overkvarterm. J. E. Scheel», en feil, som allerede avsløres ved, at Scheel tilhørte [[Christian Gyldenløve]]s ''stab'', og altså også ved '''Rantzaus ''død''''' - i '''Mantua!''' - '''Denne åpenbare feil er ''aldri (pr. 2020) blitt korrigert'' etter 1930<ref> http://danbbs.dk/%7Estst/slaegt_adelsaarbog/Rantzau_Rettelser.htm </ref>!'''

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */

2023-08-27T05:25:05Z

L I T T E R A T U R

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 05:25
Linje 19:		Linje 19:


	* °°°'''''Danmarks Adels Aarbog''''' 1930: '''«Rantzau»''', i hvilken ''stamtavle'' det hevdes feilaktig på s. 61, at Frantz '''Rantzau''' født o. 1662 som ''sønn'' av Frantz RANTZAU '''''til Estvadgård''''' (gift ''1. gang'' med Lisbet '''Rosenkrantz''') og ''2. hustru'' Helle '''Urne Jørgensdatter''', ble «dræbt Juli 1702 ved Beleiringen af Maastricht ['''!'''] af Overkvarterm. J. E. Scheel», en feil, som allerede avsløres ved, at Scheel tilhørte [[Christian Gyldenløve]]s ''stab'', og altså også ved '''Rantzaus ''død''''' - i '''Mantua!''' - '''Denne åpenbare feil er ''aldri (pr. 2020) blitt korrigert'' etter 1930<ref> http://danbbs.dk/%7Estst/slaegt_adelsaarbog/Rantzau_Rettelser.htm </ref>'''[[!~~!]]~~'''		* °°°'''''Danmarks Adels Aarbog''''' 1930: '''«Rantzau»''', i hvilken ''stamtavle'' det hevdes feilaktig på s. 61, at Frantz '''Rantzau''' født o. 1662 som ''sønn'' av Frantz RANTZAU '''''til Estvadgård''''' (gift ''1. gang'' med Lisbet '''Rosenkrantz''') og ''2. hustru'' Helle '''Urne Jørgensdatter''', ble «dræbt Juli 1702 ved Beleiringen af Maastricht ['''!'''] af Overkvarterm. J. E. Scheel», en feil, som allerede avsløres ved, at Scheel tilhørte [[Christian Gyldenløve]]s ''stab'', og altså også ved '''Rantzaus ''død''''' - i '''Mantua!''' - '''Denne åpenbare feil er ''aldri (pr. 2020) blitt korrigert'' etter 1930<ref> http://danbbs.dk/%7Estst/slaegt_adelsaarbog/Rantzau_Rettelser.htm </ref>'''!'''

Axel Scheel: /* L I T T E R A T U R */ Ditto.

2023-08-27T05:23:55Z

L I T T E R A T U R: Ditto.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. aug. 2023 kl. 05:23
Linje 19:		Linje 19:


	* °°°'''''Danmarks Adels Aarbog''''' 1930: '''«Rantzau»''', i hvilken ''stamtavle'' det hevdes feilaktig på s. 61, at Frantz '''Rantzau''' født o. 1662 som ''sønn'' av Frantz RANTZAU '''''til Estvadgård''''' (gift ''1. gang'' med Lisbet '''Rosenkrantz''') og ''2. hustru'' Helle '''Urne Jørgensdatter''', ble «dræbt Juli 1702 ved Beleiringen af Maastricht ['''!'''] af Overkvarterm. J. E. Scheel», en feil, som allerede avsløres ved, at Scheel tilhørte [[Christian Gyldenløve]]s ''stab'', og altså også ved '''Rantzaus ''død''''' - i '''Mantua!''' - '''Denne åpenbare feil er ''aldri (pr. 2020) blitt korrigert'' etter 1930~~:''' se~~ http://danbbs.dk/%7Estst/slaegt_adelsaarbog/Rantzau_Rettelser.htm'''!'''		* °°°'''''Danmarks Adels Aarbog''''' 1930: '''«Rantzau»''', i hvilken ''stamtavle'' det hevdes feilaktig på s. 61, at Frantz '''Rantzau''' født o. 1662 som ''sønn'' av Frantz RANTZAU '''''til Estvadgård''''' (gift ''1. gang'' med Lisbet '''Rosenkrantz''') og ''2. hustru'' Helle '''Urne Jørgensdatter''', ble «dræbt Juli 1702 ved Beleiringen af Maastricht ['''!'''] af Overkvarterm. J. E. Scheel», en feil, som allerede avsløres ved, at Scheel tilhørte [[Christian Gyldenløve]]s ''stab'', og altså også ved '''Rantzaus ''død''''' - i '''Mantua!''' - '''Denne åpenbare feil er ''aldri (pr. 2020) blitt korrigert'' etter 1930<ref> http://danbbs.dk/%7Estst/slaegt_adelsaarbog/Rantzau_Rettelser.htm </ref>'''[[!!]]'''