Bruker:Axel Scheel/Krag på Jylland (utdypende artikkel) - Sideversjonshistorikk

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T12:17:54Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 12:17
Linje 103:		Linje 103:


	* °°°'''Freytag''', Erwin: '''«Beitrag zur Gescichte der Familie von Issendorff (16. und 17. Jahrhundert)»''', i: ''Norddeutsche Familienkunde'', Band 11, 27. Jahrg., Heft 2, April-Juni 1978, s. 161-173. På s. 164 finnes en «Teilstammtafel v. Issendorff», hvorfra kan nevnes: En sønn av Hermann '''v. Issendorff''' nevnt 1486-1534, ''herre til Poggemühlen, 1518 erkebispedømmet Bremens arveskjenk'' («Erbschenk des Erzstifts Bremen») og hustru Adelheid '''von Wersabe''', nevnt enke i 1551, var Christoph(er) '''v. Issendorff''' (1529-86, begr. i Oese 20.10.1586, 57 år gl.), ''herre til Poggemühlen, Oese og Holtenklinken, bygget kirken Oese''. Gift 1° o. 1554/55 (skal være: 1556: jfr. '''Schwarz:1997''' her nedenfor) med Anna '''v.d. Wisch''' (+ før 1568, begr. i Vörde), ''som bragte '''godset Holtenklinken''' og et hus i Stade med inn i ekteskapet'', datter av Clement v.d. WISCH og Catharina '''v.d. Lieth'''. Gift 2° 20. okt. 1568 med Maria '''v. Düring''' (+ 31.12.1587, begr. Oese), datter av Johann v. DÜRING og Wolbrecht '''v. Zesterfleth'''. '''Av I:''' 7 barn: 1) Hermann '''v. Issendorff''' (+ 2.4.1627), ''herre til Hermannsthal, Oese og Holtenklinken''. Gift 1° med Margarete Maria '''v. Brobergen''' og ~ 2° med Gertrud '''v. Behr''' ( + 16.7.1636); 2) Clement ('''!''') '''v. Issendorf''' (+ 19.12.1610, 42 år gl.), ''herre til HOLTENKLINKEN og Oese, før 1598 tidvis i krigstjeneste i Frankrike''. Gift (ekteskapspakt 1597) med Lisa '''Bremer''' (+ 30.5.1623), ''1610 i skifteprosess med sine BRØDRE. Hadde en illegitim sønn Christoffer''; 3) Catrina '''v. Issendorff ~''' før 1576 med Dietrich '''v. Düring''', ''STEMORENS BROR''; 4) Alheit '''v. Issendorff''' (+ 1597), ''konventualinne i Himmmelforten''; 5) Ilse '''v. Issendorff''', nevnt 1576. Gift med Christoph '''Schulte''' ''til Viedern og Brokhorst''; 6) Heilwich '''v. Issendorff''' (+ 1591 - men '''BEMERK:''' dette må være ''feil dødsår'', da '''''sønnen''''' Clement [!] '''v. der Kuhla''', ''som ble abbed i Stade, var født i 1597, og Arent v. der Kuhla den 2. feb. 1599!'' Kanskje her foreligger en ''trykkfeil'': at ''Freytag'' har ment å angi ''vielsesdato?'') '''~''' [[Bendix von der Kuhla]]; 7) Göste '''v. Issendorff''', nevnt 1576. '''Av II:''' 5 barn: 8) Johann '''v. Issendorff''' (1570-), begr. Oese 16.8.1630, ''herre til Poggemühlen, landråd.'' Gift med Catharina '''v.d. Hude'''; 9) Christoph '''v. Issendorff''' (+ 1636), nevnt 1576, ''herre til Brake''; 10) Otto '''v. Issendorff''', 1576 død, da han ikke mer er nevnt i testamentet; 11) Wolberich ('''!''') '''v. Issendorff''', nevnt 1576 '''~''' o. 1594 med Lüder '''v.d. Lieth''', ''herre til Nieder-Ochtenhausen og Elm, 1606 borgmann til Vörde'' (4 barn født 1595-99); 12) Margarete '''v. Issendorff''' (+ 27.5.1581, begr. Oese), nevnt 1576. - Det finnes også en ''gravtale over '''Arent v. der Kuhla''''' (trykt i Kbh. i 1660) av Johan (Hans) '''Diderichsen Bartskær (Dirichsøn Barsker)''', ''biskop over Viborg stift i 1659, men hoffpredikant da han holdt begravelsestalen den 21. april 1658 i Helsingør'' (v.d. Kuhla døde altså d.å. på Kronborg den 13. feb. Se forøvrig ''biskop'' BARTSKÆRS ''morbror, dr. og professor i Padua'' Johannes '''Rhode''', omtalt under [[Scheel (utdypende artikkel)]]). Som den éneste litteraturhenvisning viser ''Anders Thiset'' til denne '''''begravelsestale''''' i sin artikkel om Arent v.d. KUHLA i ''Dansk biografisk Lexikon'', IX. bind, s. 590 (lagt ut på nettet ved runeberg.org hér: http://runeberg.org/dbl/9/0591.html). Her er gjengitt alle den avdødes ''32 anevåpen i to søyler'', '''hvorav den til høyre viser øverst de to våpen til slektene v. Issendorf og von der Wisch!''' Og som ''Bartskær'' allerede den gang sa - og skrev: «Hans Morfader/var Erlig oc Wel:Mand / Christoffer von Issendorff / til Holten Klinchen. [Nytt avsnitt:] Hans Mor Moder/ var Erlig oc Welb: Frue/ Fru Anna von der Wisk til Glasaw.» Ingen av de 32 avbildete våpen er slekten von Dürings. '''(Én gang synes forøvrig Bartskær å gjøre en slurvefeil under oppramsingen av anene: Når han skriver: «Hans Moder Moder / var Erlig oc Welb: Frue Fru Hedewig von Meding / til Schnellenberg / kommen af det Hertugdom Lyneburg», da mener han vel ''HANS FARMOR!'')''' - ''Danmarks Adels Aarbog'' 1931 har en stamtavle '''«von der Wisch»''' (forøvrig full av feil og mangler!), s. 69-116, hvor Clement omtales på s. 84 som gift med Anna '''Rantzau''' (+ 1595), datter av Cai RANTZAU ''til Kletkamp (ved Lütjenburg)'' og Ida '''Blome''' og gift ''2. gang'' med Jesper '''Buchwald''' ''til Borstel, Sierhagen og Jersbeck'' (+ 1587). Anna RANTZAU hadde ''7 barn'' med '''Buchwald''', men ''ingen'' med '''v. der Wisch''', '''som kanskje derfor feilaktig står oppført som barnløs i årboka?''' For ''DAA'' kjenner visst ikke til, at Anna var hans, Clement '''v. der Wisch til Haneraus''', ''2. hustru'' og Catharina '''von der Lieth''' hans ''FØRSTE'', med hvem han hadde en ''sønn'', Wulf '''v. der Wisch''', '''''som falt under Den braunschweigske feide i 1553 høyst 20 år gammel''''', og altså ''datteren'' Anna '''Clemensdatter v. der Wisch''', som ble gift 1554-55 (vel i 1556!) med Christoph '''von Issendorff'''. (Wulf '''von der Wisch’''' ''etterlatte enke'', Emerentia født '''v. Buchwald''', giftet seg ''2. gang'' med Joh. '''Rathlau'''.) Disse ekteskap fremgår bl.a. av ''Hans Wilhelm Schwarz:'' '''«Amt und Gut Hanerau von den Anfängen bis 1664 • Ein Beitrag zur Geschichte Altholsteins»''' (1997), s. 108f. ''Side 109 i oversettelse til norsk ved A. Scheel:'' «Anna von der Wisch giftet seg i 1556 med Christoph von Issendorff av bremisk stiftsadel og bragte ham, som sin brors arving, den samlede sydelbiske besittelse etter faren, Clement von der Wisch, med inn i ekteskapet. Deretter kunne Christoph von Issendorff kalle seg arveherre til Oese, Poggenmühlen og Holtenklinke. 1568 var Anna von der Wisch allerede død. Hun hadde med Christoph von Issendorff syv barn; hennes andre sønn ble oppkalt etter sin bestefar Clement.» '''Som det dessuten fremgår av note 892 (s. 334), er Christoph v. Issendorffs testamente kjent:''' «Laut Testament Christoph v. Issendorffs 1576 hatte er mit seiner ersten Frau Anna v. d. Wisch 2 Söhne (Hermann u. Clement) und 5 Töchter, mit seiner zweiten Frau Marie v. Düring 2 Söhne und 2 Töchter; StA Stade, Rep. 27 J, Nr 1021 Bd I, fol. 633f.» Og naturligvis er det dette testamentet som ligger til grunn for ovenstående oppramsing av barn i de to ekteskapene hentet fra ''Freytags artikkel'', nemlig som forfatteren selv fremhever på s. 163: «Christophs Testament vom 23.10.1576, das er im Rathause zu Stadt errichtet hat.» Det er altså '''''uomtvistelig en feilslutning''''' når man anfører Hedevig '''von Issendorff''' som en ''helsøster'' av Johan '''von Issendorff'''. Og ikke overraskende er det blandt Hedevig '''von Issendorffs''' ''etterkommere flere døtre'', som heter ''Anna'' '''von der Kuhla''', men ingen ('''!''') med det navn ''Wolbrecht''. - Clement '''v. der Wisch''' døde altså ca. 54 år gammel i 1544. '''Schwarz:1997''', s. 104 ( i overs. v. ''A. Scheel''): »For Hanerau endte herredømmet til Clement von der Wisch ennå før dennes død. På Kiel-omslaget i året 1544 solgte Clemens lensgodset Hanerau for 46. 000 lybske mark til sin unge svoger Paul Rantzau, amtmann Kai Rantzau i Rendsburgs nesteldste sønn.» Denne ble i ekteskap med Abel '''Breide''' far til ''to døtre'' som ble gift: '''1)''' Dorothea '''Rantzau''' ''1585 til Niebüll'' ([[Tel:+ 1595/98\|+ 1595/98]]) '''~''' i Itzehoe i 1541 med Bertram '''v. Ahlefeldt''' ''til Lehmkuhlen'' (+ Rydkloster 1571), ''statholder i hertugdømmene''; '''2)''' Magdalena '''Rantzau''' (1514 Hohenfelde, hertugdømmet [[Lauenburg]]-) ~ 1° Wolf '''Pogwisch''' ''til Doberstorf'' (1485-1546) (~ 2° Kirsten [Kirstine] '''Mogensdatter Pogwisch født Munk''' ''til Davbjerggård'' [1509 Fr.borg-71] (mor: Karen '''Ludvigsdatter''' [[Rosenkrantz]]) og ~ 2° etter 1548 med Claus '''Rantzau genannt (kalt) Scheele''' (+ 1571), ''panteherre til Mögeltondern'': se '''NB 2''' her nedenfor samt selve ''stamtavlen'' her ovenfor under '''«Christoffer Andersen Hvas til Viumgaard, Søvig og Frøstrup (+ 1741)»!''' Endelig kan bemerkes, at Christoph(er) von ISSENDORFFS ''hustru'' Anna '''von der Wisch ''til Holtenklinkens MOR''''', Catharina '''von der Lieth''', var en datter av ''hoffrettsassessor'' Melchior '''von der Lieth''' (~ 1° Anna '''von Behr''') og ''2. hustru'' Ilse '''von Mandelsloh''': Se ''Thassilo von der Decken:'' '''«Die Familie von der Lieth»''', i: ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 104-132; ''S.J.'' 1971, s. 135-166; og ''S.J.'' 1972, s. 109-142. Catharina '''v.d. Lieth ~''' Clemens '''v.d. Wisch''': se ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 128: '''«Tafel VII»!'''		* °°°'''Freytag''', Erwin: '''«Beitrag zur Gescichte der Familie von Issendorff (16. und 17. Jahrhundert)»''', i: ''Norddeutsche Familienkunde'', Band 11, 27. Jahrg., Heft 2, April-Juni 1978, s. 161-173. På s. 164 finnes en «Teilstammtafel v. Issendorff», hvorfra kan nevnes: En sønn av Hermann '''v. Issendorff''' nevnt 1486-1534, ''herre til Poggemühlen, 1518 erkebispedømmet Bremens arveskjenk'' («Erbschenk des Erzstifts Bremen») og hustru Adelheid '''von Wersabe''', nevnt enke i 1551, var Christoph(er) '''v. Issendorff''' (1529-86, begr. i Oese 20.10.1586, 57 år gl.), ''herre til Poggemühlen, Oese og Holtenklinken, bygget kirken Oese''. Gift 1° o. 1554/55 (skal være: 1556: jfr. '''Schwarz:1997''' her nedenfor) med Anna '''v.d. Wisch''' (+ før 1568, begr. i Vörde), ''som bragte '''godset Holtenklinken''' og et hus i Stade med inn i ekteskapet'', datter av Clement v.d. WISCH og Catharina '''v.d. Lieth'''. Gift 2° 20. okt. 1568 med Maria '''v. Düring''' (+ 31.12.1587, begr. Oese), datter av Johann v. DÜRING og Wolbrecht '''v. Zesterfleth'''. '''Av I:''' 7 barn: 1) Hermann '''v. Issendorff''' (+ 2.4.1627), ''herre til Hermannsthal, Oese og Holtenklinken''. Gift 1° med Margarete Maria '''v. Brobergen''' og ~ 2° med Gertrud '''v. Behr''' ( + 16.7.1636); 2) Clement ('''!''') '''v. Issendorf''' (+ 19.12.1610, 42 år gl.), ''herre til HOLTENKLINKEN og Oese, før 1598 tidvis i krigstjeneste i Frankrike''. Gift (ekteskapspakt 1597) med Lisa '''Bremer''' (+ 30.5.1623), ''1610 i skifteprosess med sine BRØDRE. Hadde en illegitim sønn Christoffer''; 3) Catrina '''v. Issendorff ~''' før 1576 med Dietrich '''v. Düring''', ''STEMORENS BROR''; 4) Alheit '''v. Issendorff''' (+ 1597), ''konventualinne i Himmmelforten''; 5) Ilse '''v. Issendorff''', nevnt 1576. Gift med Christoph '''Schulte''' ''til Viedern og Brokhorst''; 6) Heilwich '''v. Issendorff''' (+ 1591 - men '''BEMERK:''' dette må være ''feil dødsår'', da '''''sønnen''''' Clement [!] '''v. der Kuhla''', ''som ble abbed i Stade, var født i 1597, og Arent v. der Kuhla den 2. feb. 1599!'' Kanskje her foreligger en ''trykkfeil'': at ''Freytag'' har ment å angi ''vielsesdato?'') '''~''' '''[[Bendix von der Kuhla]]'''; 7) Göste '''v. Issendorff''', nevnt 1576. '''Av II:''' 5 barn: 8) Johann '''v. Issendorff''' (1570-), begr. Oese 16.8.1630, ''herre til Poggemühlen, landråd.'' Gift med Catharina '''v.d. Hude'''; 9) Christoph '''v. Issendorff''' (+ 1636), nevnt 1576, ''herre til Brake''; 10) Otto '''v. Issendorff''', 1576 død, da han ikke mer er nevnt i testamentet; 11) Wolberich ('''!''') '''v. Issendorff''', nevnt 1576 '''~''' o. 1594 med Lüder '''v.d. Lieth''', ''herre til Nieder-Ochtenhausen og Elm, 1606 borgmann til Vörde'' (4 barn født 1595-99); 12) Margarete '''v. Issendorff''' (+ 27.5.1581, begr. Oese), nevnt 1576. - Det finnes også en ''gravtale over '''Arent v. der Kuhla''''' (trykt i Kbh. i 1660) av Johan (Hans) '''Diderichsen Bartskær (Dirichsøn Barsker)''', ''biskop over Viborg stift i 1659, men hoffpredikant da han holdt begravelsestalen den 21. april 1658 i Helsingør'' (v.d. Kuhla døde altså d.å. på Kronborg den 13. feb. Se forøvrig ''biskop'' BARTSKÆRS ''morbror, dr. og professor i Padua'' Johannes '''Rhode''', omtalt under [[Scheel (utdypende artikkel)]]). Som den éneste litteraturhenvisning viser ''Anders Thiset'' til denne '''''begravelsestale''''' i sin artikkel om Arent v.d. KUHLA i ''Dansk biografisk Lexikon'', IX. bind, s. 590 (lagt ut på nettet ved runeberg.org hér: http://runeberg.org/dbl/9/0591.html). Her er gjengitt alle den avdødes ''32 anevåpen i to søyler'', '''hvorav den til høyre viser øverst de to våpen til slektene v. Issendorf og von der Wisch!''' Og som ''Bartskær'' allerede den gang sa - og skrev: «Hans Morfader/var Erlig oc Wel:Mand / Christoffer von Issendorff / til Holten Klinchen. [Nytt avsnitt:] Hans Mor Moder/ var Erlig oc Welb: Frue/ Fru Anna von der Wisk til Glasaw.» Ingen av de 32 avbildete våpen er slekten von Dürings. '''(Én gang synes forøvrig Bartskær å gjøre en slurvefeil under oppramsingen av anene: Når han skriver: «Hans Moder Moder / var Erlig oc Welb: Frue Fru Hedewig von Meding / til Schnellenberg / kommen af det Hertugdom Lyneburg», da mener han vel ''HANS FARMOR!'')''' - ''Danmarks Adels Aarbog'' 1931 har en stamtavle '''«von der Wisch»''' (forøvrig full av feil og mangler!), s. 69-116, hvor Clement omtales på s. 84 som gift med Anna '''Rantzau''' (+ 1595), datter av Cai RANTZAU ''til Kletkamp (ved Lütjenburg)'' og Ida '''Blome''' og gift ''2. gang'' med Jesper '''Buchwald''' ''til Borstel, Sierhagen og Jersbeck'' (+ 1587). Anna RANTZAU hadde ''7 barn'' med '''Buchwald''', men ''ingen'' med '''v. der Wisch''', '''som kanskje derfor feilaktig står oppført som barnløs i årboka?''' For ''DAA'' kjenner visst ikke til, at Anna var hans, Clement '''v. der Wisch til Haneraus''', ''2. hustru'' og Catharina '''von der Lieth''' hans ''FØRSTE'', med hvem han hadde en ''sønn'', Wulf '''v. der Wisch''', '''''som falt under Den braunschweigske feide i 1553 høyst 20 år gammel''''', og altså ''datteren'' Anna '''Clemensdatter v. der Wisch''', som ble gift 1554-55 (vel i 1556!) med Christoph '''von Issendorff'''. (Wulf '''von der Wisch’''' ''etterlatte enke'', Emerentia født '''v. Buchwald''', giftet seg ''2. gang'' med Joh. '''Rathlau'''.) Disse ekteskap fremgår bl.a. av ''Hans Wilhelm Schwarz:'' '''«Amt und Gut Hanerau von den Anfängen bis 1664 • Ein Beitrag zur Geschichte Altholsteins»''' (1997), s. 108f. ''Side 109 i oversettelse til norsk ved A. Scheel:'' «Anna von der Wisch giftet seg i 1556 med Christoph von Issendorff av bremisk stiftsadel og bragte ham, som sin brors arving, den samlede sydelbiske besittelse etter faren, Clement von der Wisch, med inn i ekteskapet. Deretter kunne Christoph von Issendorff kalle seg arveherre til Oese, Poggenmühlen og Holtenklinke. 1568 var Anna von der Wisch allerede død. Hun hadde med Christoph von Issendorff syv barn; hennes andre sønn ble oppkalt etter sin bestefar Clement.» '''Som det dessuten fremgår av note 892 (s. 334), er Christoph v. Issendorffs testamente kjent:''' «Laut Testament Christoph v. Issendorffs 1576 hatte er mit seiner ersten Frau Anna v. d. Wisch 2 Söhne (Hermann u. Clement) und 5 Töchter, mit seiner zweiten Frau Marie v. Düring 2 Söhne und 2 Töchter; StA Stade, Rep. 27 J, Nr 1021 Bd I, fol. 633f.» Og naturligvis er det dette testamentet som ligger til grunn for ovenstående oppramsing av barn i de to ekteskapene hentet fra ''Freytags artikkel'', nemlig som forfatteren selv fremhever på s. 163: «Christophs Testament vom 23.10.1576, das er im Rathause zu Stadt errichtet hat.» Det er altså '''''uomtvistelig en feilslutning''''' når man anfører Hedevig '''von Issendorff''' som en ''helsøster'' av Johan '''von Issendorff'''. Og ikke overraskende er det blandt Hedevig '''von Issendorffs''' ''etterkommere flere døtre'', som heter ''Anna'' '''von der Kuhla''', men ingen ('''!''') med det navn ''Wolbrecht''. - Clement '''v. der Wisch''' døde altså ca. 54 år gammel i 1544. '''Schwarz:1997''', s. 104 ( i overs. v. ''A. Scheel''): »For Hanerau endte herredømmet til Clement von der Wisch ennå før dennes død. På Kiel-omslaget i året 1544 solgte Clemens lensgodset Hanerau for 46. 000 lybske mark til sin unge svoger Paul Rantzau, amtmann Kai Rantzau i Rendsburgs nesteldste sønn.» Denne ble i ekteskap med Abel '''Breide''' far til ''to døtre'' som ble gift: '''1)''' Dorothea '''Rantzau''' ''1585 til Niebüll'' ([[Tel:+ 1595/98\|+ 1595/98]]) '''~''' i Itzehoe i 1541 med Bertram '''v. Ahlefeldt''' ''til Lehmkuhlen'' (+ Rydkloster 1571), ''statholder i hertugdømmene''; '''2)''' Magdalena '''Rantzau''' (1514 Hohenfelde, hertugdømmet [[Lauenburg]]-) ~ 1° Wolf '''Pogwisch''' ''til Doberstorf'' (1485-1546) (~ 2° Kirsten [Kirstine] '''Mogensdatter Pogwisch født Munk''' ''til Davbjerggård'' [1509 Fr.borg-71] (mor: Karen '''Ludvigsdatter''' [[Rosenkrantz]]) og ~ 2° etter 1548 med Claus '''Rantzau genannt (kalt) Scheele''' (+ 1571), ''panteherre til Mögeltondern'': se '''NB 2''' her nedenfor samt selve ''stamtavlen'' her ovenfor under '''«Christoffer Andersen Hvas til Viumgaard, Søvig og Frøstrup (+ 1741)»!''' Endelig kan bemerkes, at Christoph(er) von ISSENDORFFS ''hustru'' Anna '''von der Wisch ''til Holtenklinkens MOR''''', Catharina '''von der Lieth''', var en datter av ''hoffrettsassessor'' Melchior '''von der Lieth''' (~ 1° Anna '''von Behr''') og ''2. hustru'' Ilse '''von Mandelsloh''': Se ''Thassilo von der Decken:'' '''«Die Familie von der Lieth»''', i: ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 104-132; ''S.J.'' 1971, s. 135-166; og ''S.J.'' 1972, s. 109-142. Catharina '''v.d. Lieth ~''' Clemens '''v.d. Wisch''': se ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 128: '''«Tafel VII»!'''

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T12:12:34Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 12:12
Linje 103:		Linje 103:


	* °°°'''Freytag''', Erwin: '''«Beitrag zur Gescichte der Familie von Issendorff (16. und 17. Jahrhundert)»''', i: ''Norddeutsche Familienkunde'', Band 11, 27. Jahrg., Heft 2, April-Juni 1978, s. 161-173. På s. 164 finnes en «Teilstammtafel v. Issendorff», hvorfra kan nevnes: En sønn av Hermann '''v. Issendorff''' nevnt 1486-1534, ''herre til Poggemühlen, 1518 erkebispedømmet Bremens arveskjenk'' («Erbschenk des Erzstifts Bremen») og hustru Adelheid '''von Wersabe''', nevnt enke i 1551, var Christoph(er) '''v. Issendorff''' (1529-86, begr. i Oese 20.10.1586, 57 år gl.), ''herre til Poggemühlen, Oese og Holtenklinken, bygget kirken Oese''. Gift 1° o. 1554/55 (skal være: 1556: jfr. '''Schwarz:1997''' her nedenfor) med Anna '''v.d. Wisch''' (+ før 1568, begr. i Vörde), ''som bragte '''godset Holtenklinken''' og et hus i Stade med inn i ekteskapet'', datter av Clement v.d. WISCH og Catharina '''v.d. Lieth'''. Gift 2° 20. okt. 1568 med Maria '''v. Düring''' (+ 31.12.1587, begr. Oese), datter av Johann v. DÜRING og Wolbrecht '''v. Zesterfleth'''. '''Av I:''' 7 barn: 1) Hermann '''v. Issendorff''' (+ 2.4.1627), ''herre til Hermannsthal, Oese og Holtenklinken''. Gift 1° med Margarete Maria '''v. Brobergen''' og ~ 2° med Gertrud '''v. Behr''' ( + 16.7.1636); 2) Clement ('''!''') '''v. Issendorf''' (+ 19.12.1610, 42 år gl.), ''herre til HOLTENKLINKEN og Oese, før 1598 tidvis i krigstjeneste i Frankrike''. Gift (ekteskapspakt 1597) med Lisa '''Bremer''' (+ 30.5.1623), ''1610 i skifteprosess med sine BRØDRE. Hadde en illegitim sønn Christoffer''; 3) Catrina '''v. Issendorff ~''' før 1576 med Dietrich '''v. Düring''', ''STEMORENS BROR''; 4) Alheit '''v. Issendorff''' (+ 1597), ''konventualinne i Himmmelforten''; 5) Ilse '''v. Issendorff''', nevnt 1576. Gift med Christoph '''Schulte''' ''til Viedern og Brokhorst''; 6) Heilwich '''v. Issendorff''' (+ 1591 - men '''BEMERK:''' dette må være ''feil dødsår'', da '''''sønnen''''' Clement [!] '''v. der Kuhla''', ''som ble abbed i Stade, var født i 1597, og Arent v. der Kuhla den 2. feb. 1599!'' Kanskje her foreligger en ''trykkfeil'': at ''Freytag'' har ment å angi ''vielsesdato?'') '''~''' [[Bendix von der Kuhla]]; 7) Göste '''v. Issendorff''', nevnt 1576. '''Av II:''' 5 barn: 8) Johann '''v. Issendorff''' (1570-), begr. Oese 16.8.1630, ''herre til Poggemühlen, landråd.'' Gift med Catharina '''v.d. Hude'''; 9) Christoph '''v. Issendorff''' (+ 1636), nevnt 1576, ''herre til Brake''; 10) Otto '''v. Issendorff''', 1576 død, da han ikke mer er nevnt i testamentet; 11) Wolberich ('''!''') '''v. Issendorff''', nevnt 1576 '''~''' o. 1594 med Lüder '''v.d. Lieth''', ''herre til Nieder-Ochtenhausen og Elm, 1606 borgmann til Vörde'' (4 barn født 1595-99); 12) Margarete '''v. Issendorff''' (+ 27.5.1581, begr. Oese), nevnt 1576. - Det finnes også en ''gravtale over '''Arent v. der Kuhla''''' (trykt i Kbh. i 1660) av Johan (Hans) '''Diderichsen Bartskær (Dirichsøn Barsker)''', ''biskop over Viborg stift i 1659, men hoffpredikant da han holdt begravelsestalen den 21. april 1658 i Helsingør'' (v.d. Kuhla døde altså d.å. på Kronborg den 13. feb. Se forøvrig ''biskop'' BARTSKÆRS ''morbror, dr. og professor i Padua'' Johannes '''Rhode''', omtalt under [[Scheel (utdypende artikkel)]]). Som den éneste litteraturhenvisning viser ''Anders Thiset'' til denne '''''begravelsestale''''' i sin artikkel om Arent v.d. KUHLA i ''Dansk biografisk Lexikon'', IX. bind, s. 590 (lagt ut på nettet ved runeberg.org hér: http://runeberg.org/dbl/9/0591.html). Her er gjengitt alle den avdødes ''32 anevåpen i to søyler'', '''hvorav den til høyre viser øverst de to våpen til slektene v. Issendorf og von der Wisch!''' Og som ''Bartskær'' allerede den gang sa - og skrev: «Hans Morfader/var Erlig oc Wel:Mand / Christoffer von Issendorff / til Holten Klinchen. [Nytt avsnitt:] Hans Mor Moder/ var Erlig oc Welb: Frue/ Fru Anna von der Wisk til Glasaw.» Ingen av de 32 avbildete våpen er slekten von Dürings. '''(Én gang synes forøvrig Bartskær å gjøre en slurvefeil under oppramsingen av anene: Når han skriver: «Hans Moder Moder / var Erlig oc Welb: Frue Fru Hedewig von Meding / til Schnellenberg / kommen af det Hertugdom Lyneburg», da mener han vel HANS FARMOR!)''' - ''Danmarks Adels Aarbog'' 1931 har en stamtavle '''«von der Wisch»''' (forøvrig full av feil og mangler!), s. 69-116, hvor Clement omtales på s. 84 som gift med Anna '''Rantzau''' (+ 1595), datter av Cai RANTZAU ''til Kletkamp (ved Lütjenburg)'' og Ida '''Blome''' og gift ''2. gang'' med Jesper '''Buchwald''' ''til Borstel, Sierhagen og Jersbeck'' (+ 1587). Anna RANTZAU hadde ''7 barn'' med '''Buchwald''', men ''ingen'' med '''v. der Wisch''', '''som kanskje derfor feilaktig står oppført som barnløs i årboka?''' For ''DAA'' kjenner visst ikke til, at Anna var hans, Clement '''v. der Wisch til Haneraus''', ''2. hustru'' og Catharina '''von der Lieth''' hans ''FØRSTE'', med hvem han hadde en ''sønn'', Wulf '''v. der Wisch''', '''''som falt under Den braunschweigske feide i 1553 høyst 20 år gammel''''', og altså ''datteren'' Anna '''Clemensdatter v. der Wisch''', som ble gift 1554-55 (vel i 1556!) med Christoph '''von Issendorff'''. (Wulf '''von der Wisch’''' ''etterlatte enke'', Emerentia født '''v. Buchwald''', giftet seg ''2. gang'' med Joh. '''Rathlau'''.) Disse ekteskap fremgår bl.a. av ''Hans Wilhelm Schwarz:'' '''«Amt und Gut Hanerau von den Anfängen bis 1664 • Ein Beitrag zur Geschichte Altholsteins»''' (1997), s. 108f. ''Side 109 i oversettelse til norsk ved A. Scheel:'' «Anna von der Wisch giftet seg i 1556 med Christoph von Issendorff av bremisk stiftsadel og bragte ham, som sin brors arving, den samlede sydelbiske besittelse etter faren, Clement von der Wisch, med inn i ekteskapet. Deretter kunne Christoph von Issendorff kalle seg arveherre til Oese, Poggenmühlen og Holtenklinke. 1568 var Anna von der Wisch allerede død. Hun hadde med Christoph von Issendorff syv barn; hennes andre sønn ble oppkalt etter sin bestefar Clement.» '''Som det dessuten fremgår av note 892 (s. 334), er Christoph v. Issendorffs testamente kjent:''' «Laut Testament Christoph v. Issendorffs 1576 hatte er mit seiner ersten Frau Anna v. d. Wisch 2 Söhne (Hermann u. Clement) und 5 Töchter, mit seiner zweiten Frau Marie v. Düring 2 Söhne und 2 Töchter; StA Stade, Rep. 27 J, Nr 1021 Bd I, fol. 633f.» Og naturligvis er det dette testamentet som ligger til grunn for ovenstående oppramsing av barn i de to ekteskapene hentet fra ''Freytags artikkel'', nemlig som forfatteren selv fremhever på s. 163: «Christophs Testament vom 23.10.1576, das er im Rathause zu Stadt errichtet hat.» Det er altså '''''uomtvistelig en feilslutning''''' når man anfører Hedevig '''von Issendorff''' som en ''helsøster'' av Johan '''von Issendorff'''. Og ikke overraskende er det blandt Hedevig '''von Issendorffs''' ''etterkommere flere døtre'', som heter ''Anna'' '''von der Kuhla''', men ingen ('''!''') med det navn ''Wolbrecht''. - Clement '''v. der Wisch''' døde altså ca. 54 år gammel i 1544. '''Schwarz:1997''', s. 104 ( i overs. v. ''A. Scheel''): »For Hanerau endte herredømmet til Clement von der Wisch ennå før dennes død. På Kiel-omslaget i året 1544 solgte Clemens lensgodset Hanerau for 46. 000 lybske mark til sin unge svoger Paul Rantzau, amtmann Kai Rantzau i Rendsburgs nesteldste sønn.» Denne ble i ekteskap med Abel '''Breide''' far til ''to døtre'' som ble gift: '''1)''' Dorothea '''Rantzau''' ''1585 til Niebüll'' ([[Tel:+ 1595/98\|+ 1595/98]]) '''~''' i Itzehoe i 1541 med Bertram '''v. Ahlefeldt''' ''til Lehmkuhlen'' (+ Rydkloster 1571), ''statholder i hertugdømmene''; '''2)''' Magdalena '''Rantzau''' (1514 Hohenfelde, hertugdømmet [[Lauenburg]]-) ~ 1° Wolf '''Pogwisch''' ''til Doberstorf'' (1485-1546) (~ 2° Kirsten [Kirstine] '''Mogensdatter Pogwisch født Munk''' ''til Davbjerggård'' [1509 Fr.borg-71] (mor: Karen '''Ludvigsdatter''' [[Rosenkrantz]]) og ~ 2° etter 1548 med Claus '''Rantzau genannt (kalt) Scheele''' (+ 1571), ''panteherre til Mögeltondern'': se '''NB 2''' her nedenfor samt selve ''stamtavlen'' her ovenfor under '''«Christoffer Andersen Hvas til Viumgaard, Søvig og Frøstrup (+ 1741)»!''' Endelig kan bemerkes, at Christoph(er) von ISSENDORFFS ''hustru'' Anna '''von der Wisch ''til Holtenklinkens MOR''''', Catharina '''von der Lieth''', var en datter av ''hoffrettsassessor'' Melchior '''von der Lieth''' (~ 1° Anna '''von Behr''') og ''2. hustru'' Ilse '''von Mandelsloh''': Se ''Thassilo von der Decken:'' '''«Die Familie von der Lieth»''', i: ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 104-132; ''S.J.'' 1971, s. 135-166; og ''S.J.'' 1972, s. 109-142. Catharina '''v.d. Lieth ~''' Clemens '''v.d. Wisch''': se ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 128: '''«Tafel VII»!'''		* °°°'''Freytag''', Erwin: '''«Beitrag zur Gescichte der Familie von Issendorff (16. und 17. Jahrhundert)»''', i: ''Norddeutsche Familienkunde'', Band 11, 27. Jahrg., Heft 2, April-Juni 1978, s. 161-173. På s. 164 finnes en «Teilstammtafel v. Issendorff», hvorfra kan nevnes: En sønn av Hermann '''v. Issendorff''' nevnt 1486-1534, ''herre til Poggemühlen, 1518 erkebispedømmet Bremens arveskjenk'' («Erbschenk des Erzstifts Bremen») og hustru Adelheid '''von Wersabe''', nevnt enke i 1551, var Christoph(er) '''v. Issendorff''' (1529-86, begr. i Oese 20.10.1586, 57 år gl.), ''herre til Poggemühlen, Oese og Holtenklinken, bygget kirken Oese''. Gift 1° o. 1554/55 (skal være: 1556: jfr. '''Schwarz:1997''' her nedenfor) med Anna '''v.d. Wisch''' (+ før 1568, begr. i Vörde), ''som bragte '''godset Holtenklinken''' og et hus i Stade med inn i ekteskapet'', datter av Clement v.d. WISCH og Catharina '''v.d. Lieth'''. Gift 2° 20. okt. 1568 med Maria '''v. Düring''' (+ 31.12.1587, begr. Oese), datter av Johann v. DÜRING og Wolbrecht '''v. Zesterfleth'''. '''Av I:''' 7 barn: 1) Hermann '''v. Issendorff''' (+ 2.4.1627), ''herre til Hermannsthal, Oese og Holtenklinken''. Gift 1° med Margarete Maria '''v. Brobergen''' og ~ 2° med Gertrud '''v. Behr''' ( + 16.7.1636); 2) Clement ('''!''') '''v. Issendorf''' (+ 19.12.1610, 42 år gl.), ''herre til HOLTENKLINKEN og Oese, før 1598 tidvis i krigstjeneste i Frankrike''. Gift (ekteskapspakt 1597) med Lisa '''Bremer''' (+ 30.5.1623), ''1610 i skifteprosess med sine BRØDRE. Hadde en illegitim sønn Christoffer''; 3) Catrina '''v. Issendorff ~''' før 1576 med Dietrich '''v. Düring''', ''STEMORENS BROR''; 4) Alheit '''v. Issendorff''' (+ 1597), ''konventualinne i Himmmelforten''; 5) Ilse '''v. Issendorff''', nevnt 1576. Gift med Christoph '''Schulte''' ''til Viedern og Brokhorst''; 6) Heilwich '''v. Issendorff''' (+ 1591 - men '''BEMERK:''' dette må være ''feil dødsår'', da '''''sønnen''''' Clement [!] '''v. der Kuhla''', ''som ble abbed i Stade, var født i 1597, og Arent v. der Kuhla den 2. feb. 1599!'' Kanskje her foreligger en ''trykkfeil'': at ''Freytag'' har ment å angi ''vielsesdato?'') '''~''' [[Bendix von der Kuhla]]; 7) Göste '''v. Issendorff''', nevnt 1576. '''Av II:''' 5 barn: 8) Johann '''v. Issendorff''' (1570-), begr. Oese 16.8.1630, ''herre til Poggemühlen, landråd.'' Gift med Catharina '''v.d. Hude'''; 9) Christoph '''v. Issendorff''' (+ 1636), nevnt 1576, ''herre til Brake''; 10) Otto '''v. Issendorff''', 1576 død, da han ikke mer er nevnt i testamentet; 11) Wolberich ('''!''') '''v. Issendorff''', nevnt 1576 '''~''' o. 1594 med Lüder '''v.d. Lieth''', ''herre til Nieder-Ochtenhausen og Elm, 1606 borgmann til Vörde'' (4 barn født 1595-99); 12) Margarete '''v. Issendorff''' (+ 27.5.1581, begr. Oese), nevnt 1576. - Det finnes også en ''gravtale over '''Arent v. der Kuhla''''' (trykt i Kbh. i 1660) av Johan (Hans) '''Diderichsen Bartskær (Dirichsøn Barsker)''', ''biskop over Viborg stift i 1659, men hoffpredikant da han holdt begravelsestalen den 21. april 1658 i Helsingør'' (v.d. Kuhla døde altså d.å. på Kronborg den 13. feb. Se forøvrig ''biskop'' BARTSKÆRS ''morbror, dr. og professor i Padua'' Johannes '''Rhode''', omtalt under [[Scheel (utdypende artikkel)]]). Som den éneste litteraturhenvisning viser ''Anders Thiset'' til denne '''''begravelsestale''''' i sin artikkel om Arent v.d. KUHLA i ''Dansk biografisk Lexikon'', IX. bind, s. 590 (lagt ut på nettet ved runeberg.org hér: http://runeberg.org/dbl/9/0591.html). Her er gjengitt alle den avdødes ''32 anevåpen i to søyler'', '''hvorav den til høyre viser øverst de to våpen til slektene v. Issendorf og von der Wisch!''' Og som ''Bartskær'' allerede den gang sa - og skrev: «Hans Morfader/var Erlig oc Wel:Mand / Christoffer von Issendorff / til Holten Klinchen. [Nytt avsnitt:] Hans Mor Moder/ var Erlig oc Welb: Frue/ Fru Anna von der Wisk til Glasaw.» Ingen av de 32 avbildete våpen er slekten von Dürings. '''(Én gang synes forøvrig Bartskær å gjøre en slurvefeil under oppramsingen av anene: Når han skriver: «Hans Moder Moder / var Erlig oc Welb: Frue Fru Hedewig von Meding / til Schnellenberg / kommen af det Hertugdom Lyneburg», da mener han vel ''HANS FARMOR!'')''' - ''Danmarks Adels Aarbog'' 1931 har en stamtavle '''«von der Wisch»''' (forøvrig full av feil og mangler!), s. 69-116, hvor Clement omtales på s. 84 som gift med Anna '''Rantzau''' (+ 1595), datter av Cai RANTZAU ''til Kletkamp (ved Lütjenburg)'' og Ida '''Blome''' og gift ''2. gang'' med Jesper '''Buchwald''' ''til Borstel, Sierhagen og Jersbeck'' (+ 1587). Anna RANTZAU hadde ''7 barn'' med '''Buchwald''', men ''ingen'' med '''v. der Wisch''', '''som kanskje derfor feilaktig står oppført som barnløs i årboka?''' For ''DAA'' kjenner visst ikke til, at Anna var hans, Clement '''v. der Wisch til Haneraus''', ''2. hustru'' og Catharina '''von der Lieth''' hans ''FØRSTE'', med hvem han hadde en ''sønn'', Wulf '''v. der Wisch''', '''''som falt under Den braunschweigske feide i 1553 høyst 20 år gammel''''', og altså ''datteren'' Anna '''Clemensdatter v. der Wisch''', som ble gift 1554-55 (vel i 1556!) med Christoph '''von Issendorff'''. (Wulf '''von der Wisch’''' ''etterlatte enke'', Emerentia født '''v. Buchwald''', giftet seg ''2. gang'' med Joh. '''Rathlau'''.) Disse ekteskap fremgår bl.a. av ''Hans Wilhelm Schwarz:'' '''«Amt und Gut Hanerau von den Anfängen bis 1664 • Ein Beitrag zur Geschichte Altholsteins»''' (1997), s. 108f. ''Side 109 i oversettelse til norsk ved A. Scheel:'' «Anna von der Wisch giftet seg i 1556 med Christoph von Issendorff av bremisk stiftsadel og bragte ham, som sin brors arving, den samlede sydelbiske besittelse etter faren, Clement von der Wisch, med inn i ekteskapet. Deretter kunne Christoph von Issendorff kalle seg arveherre til Oese, Poggenmühlen og Holtenklinke. 1568 var Anna von der Wisch allerede død. Hun hadde med Christoph von Issendorff syv barn; hennes andre sønn ble oppkalt etter sin bestefar Clement.» '''Som det dessuten fremgår av note 892 (s. 334), er Christoph v. Issendorffs testamente kjent:''' «Laut Testament Christoph v. Issendorffs 1576 hatte er mit seiner ersten Frau Anna v. d. Wisch 2 Söhne (Hermann u. Clement) und 5 Töchter, mit seiner zweiten Frau Marie v. Düring 2 Söhne und 2 Töchter; StA Stade, Rep. 27 J, Nr 1021 Bd I, fol. 633f.» Og naturligvis er det dette testamentet som ligger til grunn for ovenstående oppramsing av barn i de to ekteskapene hentet fra ''Freytags artikkel'', nemlig som forfatteren selv fremhever på s. 163: «Christophs Testament vom 23.10.1576, das er im Rathause zu Stadt errichtet hat.» Det er altså '''''uomtvistelig en feilslutning''''' når man anfører Hedevig '''von Issendorff''' som en ''helsøster'' av Johan '''von Issendorff'''. Og ikke overraskende er det blandt Hedevig '''von Issendorffs''' ''etterkommere flere døtre'', som heter ''Anna'' '''von der Kuhla''', men ingen ('''!''') med det navn ''Wolbrecht''. - Clement '''v. der Wisch''' døde altså ca. 54 år gammel i 1544. '''Schwarz:1997''', s. 104 ( i overs. v. ''A. Scheel''): »For Hanerau endte herredømmet til Clement von der Wisch ennå før dennes død. På Kiel-omslaget i året 1544 solgte Clemens lensgodset Hanerau for 46. 000 lybske mark til sin unge svoger Paul Rantzau, amtmann Kai Rantzau i Rendsburgs nesteldste sønn.» Denne ble i ekteskap med Abel '''Breide''' far til ''to døtre'' som ble gift: '''1)''' Dorothea '''Rantzau''' ''1585 til Niebüll'' ([[Tel:+ 1595/98\|+ 1595/98]]) '''~''' i Itzehoe i 1541 med Bertram '''v. Ahlefeldt''' ''til Lehmkuhlen'' (+ Rydkloster 1571), ''statholder i hertugdømmene''; '''2)''' Magdalena '''Rantzau''' (1514 Hohenfelde, hertugdømmet [[Lauenburg]]-) ~ 1° Wolf '''Pogwisch''' ''til Doberstorf'' (1485-1546) (~ 2° Kirsten [Kirstine] '''Mogensdatter Pogwisch født Munk''' ''til Davbjerggård'' [1509 Fr.borg-71] (mor: Karen '''Ludvigsdatter''' [[Rosenkrantz]]) og ~ 2° etter 1548 med Claus '''Rantzau genannt (kalt) Scheele''' (+ 1571), ''panteherre til Mögeltondern'': se '''NB 2''' her nedenfor samt selve ''stamtavlen'' her ovenfor under '''«Christoffer Andersen Hvas til Viumgaard, Søvig og Frøstrup (+ 1741)»!''' Endelig kan bemerkes, at Christoph(er) von ISSENDORFFS ''hustru'' Anna '''von der Wisch ''til Holtenklinkens MOR''''', Catharina '''von der Lieth''', var en datter av ''hoffrettsassessor'' Melchior '''von der Lieth''' (~ 1° Anna '''von Behr''') og ''2. hustru'' Ilse '''von Mandelsloh''': Se ''Thassilo von der Decken:'' '''«Die Familie von der Lieth»''', i: ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 104-132; ''S.J.'' 1971, s. 135-166; og ''S.J.'' 1972, s. 109-142. Catharina '''v.d. Lieth ~''' Clemens '''v.d. Wisch''': se ''Stader Jahrbuch'' 1970, s. 128: '''«Tafel VII»!'''

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T11:56:51Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 11:56
Linje 124:		Linje 124:


	* °°°'''v. Munthe af Morgenstierne''', O.: '''«Woldemar Løvendal — og hans Families Ophold i Sachsen samt • S t a m t a v l e r • over de fra Ulrich Frederik Gyldenløve (I) nedstammende Slægter: Friherrer af Løvendal (II), Grever af Danneskiold-Løvendal (III), Grever af Løvendal (Bangemann-Huygens) (IV), v. Løvensøn (V) og Grever af Danneskiold-Laurvig (VI).»''' I: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 8. rekke, 2. bd., 44. årg. (1923). S. 11: II. / Friherrer af Løvendal. / Af Ulrich Frederik Gyldenløves 1ste Ægteskab med Sophie Urne er der paa Stamtavlerne kun kjendt 2 Sønner, A. 1–2)» osv. Hér skal kun siteres noten merket : «Muligvis har der været et 3die Barn, hvilket Faderen dog i saa Tilfælde ikke offentlig har vedstaaet. Foruden ar det et Par Steder siges, at han har haft 3 Sønner, hvilket dog vist i hvert Fald ikke forholder sig rigtigt, med mindre denne 3die skulde være død meget ung, findes der i Uldalls Samlinger om Gyldenløver etc. Nr. 169 Fol. en løs samtidig Optegnelse, dateret Copenhagen 3. Februar 1691 af følgende Indhold: ‘Der Oberste Røcklinge, so Commendant in Christianssand in Norwegen gewesen, und Baronesse de Løvendahl zu Ehe gehabt, ist in Juthland gestorben’. Denne Oberst Morten Jørgen de Rocklenge, der var gift 1ste Gang med Jytte Eilersdatter Banner, angives paa Thisets Stamtavle over Slægten i Adelsaarbogen for 1911 at være bleven gift 2° m. ‘en Enke Margrethe Elisabeth N. N.’ Foruden de mange andre Fejl og Mangler, denne Stamtavle vrimler af, er ogsaa den, at Margrethe Elisabeth i hvert Fald ikke ['''!'''] var Enke. 19/9•1682 udsteder nemlig Obersten et Morgengavebrev paa 2000 Rdlr. til ‘Jomfru Margrethe Lisken’ (et i Norge almindelig brugt Kælenavn for Elisabeth), og 16/3•1688 meddeler Kancelliet Konfirmation paa nævnte Morgengavebrev, da der er sluttet Ægteskab imellem dem. I et Par senere Skrivelser fra Cancelliet af 27/2 [evt. 27/3: uleselig/utydelig kopi] og 30/5•1691 benævnes hun ‘os elskelig Fru Margretha Elisabeth’, og i den nys nævnte Konfirmation kaldes hun ‘den meget velædle og velbaarne Jomfru, Jomfru Margreta Lisken’ [note 79: ‘Norske Registre og Norske Tegnelser.’]. Disse Udtryk synes at tyde paa, at hun har været en Dame, tilhørende Adelen eller den højeste Rang, men hvorfor nævnes da aldrig hendes Efternavn eller i hvert Fald Faderens Navn, som dog ellers var Skik ved Adelsfolk? Skulde maaske dette Navn af en særlig Grund hemmeligholdes? Det kunde næsten se ud, som maatte det ikke officielt vides, hvem hun var! — Maaske kan man nu finde Løsningen paa Gaaden om dette 3die Barns Existens — ihvorvel det jo kun kan blive en Gisning — i følgende, som ved første Øjekast ganske vist kun synes at skulle bringe endnu mere Forvirring ind i Sagen: I Skifteforretningerne efter den afdøde Gyldenløve dukker der op: Oberstinde Anna Elisabeth (ikke Margrethe Elisabeth) de Rocklenge. Hun er født ‘af Sudermann’ og gift med fornævnte Morten Jørgens Broder Werner Jacob de Rocklenge. For hende har Gyldenløve vist stor Interesse. Han har overdraget hende Draaby Kongetiende for hendes Kivstid, han har udstedt en Obligation paa 500 Rdlr. til hende, antaget hendes Søn, Fritz Rocklenge, som Page hos sig (en Søn, der forresten af sin Hovmester faar det Skudsmaal, at han er daarlig informeret og har mange ikke artige Tilbøjeligheder), og endelig har han givet hende en aarlig Pension paa 200 Rdlr. (en temmelig anselig Pension), saa længe hun lever [note 80: Grevskabet Tranekærs Arkiv.’]. Maa man da ikke tro, at det er denne meget begunstigede Oberstinde Rocklenge, som er [s. 12:] Gyldenløves Dattee, og ikke den anden Oberstinde, der var gift med Kommandanten i Christianssand? Dette kan dog ikke være Tilfældet, thi Anna Elisabeth, f. Sudermann, som faar sit første Barn med Rocklenge i 1676, siges udtrykkeligt under Skifteforhandlingerne at have været gift en Gang før og at have flere Børne i dette første Ægteskab [atter note 80]. Hun kan da umulig have været en datter i Gyldenløves Ægteskab med Sophie Urne, som flrst fandt Sted i 1659. Tilbage bliver da den Gisning, at hun har erhvervet sig Gyldenløves Taknemmelighed ved at antage sig hans lille Datter, opdraget hende og maaske har bragt Partiet i Stand imellem den unge ca. 22-aarige Pige og sin Svoger, der var en anset Mand, og som nu var bleven Enkemand. Af Gyldenløves Forhold overfor sine 2 Sønner vide vi, at han paa det omhyggeligste, i hvert Fald i deres yngre Aar, skjulte for den, at han var deres Fader, og det er meget rimeligt, at han kun har vist sin Interesse for sin Datter ad Omveje, nemlig gjennem den, der tog sig af hendes Opdragelse og Udvikling. Navnet ‘Margrethe’ kan — skønt det ingenlunde er sikkert, da dette Navn var ret almindeligt — maaske ogsaa tyde paa, at hun er opkaldt baade efter sin Mormoder, Margrethe Marsvin, og sin Farmoder, Margrethe Papen ['''[[!!]]''']. — At Gyldenløve foruden sine 2 Sønner (og en uægte Søn, den senere General Ulrichsdal) har haft andre Børn end Greverne af Danneskiold-Laurvig, fremgaar i hvert Fald af et Brev fra Woldemar Løvendal til en Ven, idet han siger: ‘Je voudrais être en état de pouvoir tous ces enfants de Sa haute Excellence’. [atter note 80] — Fru Margrethe Liskens senere Skæbne er iøvrigt ganske ubekjendt, og vides der udover det anførte intet ['''!'''] som helst om hende.» I ''O. v. Munthe af Morgenstierne:'' '''«Ulrik Frederik Gyldenløve»''' (1944), s. 244, finnes hans oversettelse av det ''franske sitatet:'' «I Dødsboet efter ham fandtes der bl. a. ‘17 Breve af adskillige Fruentimmer til Sal. Hr. Statholder’, og hans Søn, ''Woldemar Løvendal''<ref> U. F. GYLDENLØVES ''sønn'' med ''~~hustru~~'' ~~født URNE~~ Waldemar '''Løvendal''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/Waldemar_Løvendal </ref>, udtaler i et Brev til en af sine Venner: ['''[[NB:]]'''] ‘Jeg vilde ønske, at jeg var istand til at underholde alle disse Børn af hans høje Excellence’!»		* °°°'''v. Munthe af Morgenstierne''', O.: '''«Woldemar Løvendal — og hans Families Ophold i Sachsen samt • S t a m t a v l e r • over de fra Ulrich Frederik Gyldenløve (I) nedstammende Slægter: Friherrer af Løvendal (II), Grever af Danneskiold-Løvendal (III), Grever af Løvendal (Bangemann-Huygens) (IV), v. Løvensøn (V) og Grever af Danneskiold-Laurvig (VI).»''' I: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 8. rekke, 2. bd., 44. årg. (1923). S. 11: II. / Friherrer af Løvendal. / Af Ulrich Frederik Gyldenløves 1ste Ægteskab med Sophie Urne er der paa Stamtavlerne kun kjendt 2 Sønner, A. 1–2)» osv. Hér skal kun siteres noten merket : «Muligvis har der været et 3die Barn, hvilket Faderen dog i saa Tilfælde ikke offentlig har vedstaaet. Foruden ar det et Par Steder siges, at han har haft 3 Sønner, hvilket dog vist i hvert Fald ikke forholder sig rigtigt, med mindre denne 3die skulde være død meget ung, findes der i Uldalls Samlinger om Gyldenløver etc. Nr. 169 Fol. en løs samtidig Optegnelse, dateret Copenhagen 3. Februar 1691 af følgende Indhold: ‘Der Oberste Røcklinge, so Commendant in Christianssand in Norwegen gewesen, und Baronesse de Løvendahl zu Ehe gehabt, ist in Juthland gestorben’. Denne Oberst Morten Jørgen de Rocklenge, der var gift 1ste Gang med Jytte Eilersdatter Banner, angives paa Thisets Stamtavle over Slægten i Adelsaarbogen for 1911 at være bleven gift 2° m. ‘en Enke Margrethe Elisabeth N. N.’ Foruden de mange andre Fejl og Mangler, denne Stamtavle vrimler af, er ogsaa den, at Margrethe Elisabeth i hvert Fald ikke ['''!'''] var Enke. 19/9•1682 udsteder nemlig Obersten et Morgengavebrev paa 2000 Rdlr. til ‘Jomfru Margrethe Lisken’ (et i Norge almindelig brugt Kælenavn for Elisabeth), og 16/3•1688 meddeler Kancelliet Konfirmation paa nævnte Morgengavebrev, da der er sluttet Ægteskab imellem dem. I et Par senere Skrivelser fra Cancelliet af 27/2 [evt. 27/3: uleselig/utydelig kopi] og 30/5•1691 benævnes hun ‘os elskelig Fru Margretha Elisabeth’, og i den nys nævnte Konfirmation kaldes hun ‘den meget velædle og velbaarne Jomfru, Jomfru Margreta Lisken’ [note 79: ‘Norske Registre og Norske Tegnelser.’]. Disse Udtryk synes at tyde paa, at hun har været en Dame, tilhørende Adelen eller den højeste Rang, men hvorfor nævnes da aldrig hendes Efternavn eller i hvert Fald Faderens Navn, som dog ellers var Skik ved Adelsfolk? Skulde maaske dette Navn af en særlig Grund hemmeligholdes? Det kunde næsten se ud, som maatte det ikke officielt vides, hvem hun var! — Maaske kan man nu finde Løsningen paa Gaaden om dette 3die Barns Existens — ihvorvel det jo kun kan blive en Gisning — i følgende, som ved første Øjekast ganske vist kun synes at skulle bringe endnu mere Forvirring ind i Sagen: I Skifteforretningerne efter den afdøde Gyldenløve dukker der op: Oberstinde Anna Elisabeth (ikke Margrethe Elisabeth) de Rocklenge. Hun er født ‘af Sudermann’ og gift med fornævnte Morten Jørgens Broder Werner Jacob de Rocklenge. For hende har Gyldenløve vist stor Interesse. Han har overdraget hende Draaby Kongetiende for hendes Kivstid, han har udstedt en Obligation paa 500 Rdlr. til hende, antaget hendes Søn, Fritz Rocklenge, som Page hos sig (en Søn, der forresten af sin Hovmester faar det Skudsmaal, at han er daarlig informeret og har mange ikke artige Tilbøjeligheder), og endelig har han givet hende en aarlig Pension paa 200 Rdlr. (en temmelig anselig Pension), saa længe hun lever [note 80: Grevskabet Tranekærs Arkiv.’]. Maa man da ikke tro, at det er denne meget begunstigede Oberstinde Rocklenge, som er [s. 12:] Gyldenløves Dattee, og ikke den anden Oberstinde, der var gift med Kommandanten i Christianssand? Dette kan dog ikke være Tilfældet, thi Anna Elisabeth, f. Sudermann, som faar sit første Barn med Rocklenge i 1676, siges udtrykkeligt under Skifteforhandlingerne at have været gift en Gang før og at have flere Børne i dette første Ægteskab [atter note 80]. Hun kan da umulig have været en datter i Gyldenløves Ægteskab med Sophie Urne, som flrst fandt Sted i 1659. Tilbage bliver da den Gisning, at hun har erhvervet sig Gyldenløves Taknemmelighed ved at antage sig hans lille Datter, opdraget hende og maaske har bragt Partiet i Stand imellem den unge ca. 22-aarige Pige og sin Svoger, der var en anset Mand, og som nu var bleven Enkemand. Af Gyldenløves Forhold overfor sine 2 Sønner vide vi, at han paa det omhyggeligste, i hvert Fald i deres yngre Aar, skjulte for den, at han var deres Fader, og det er meget rimeligt, at han kun har vist sin Interesse for sin Datter ad Omveje, nemlig gjennem den, der tog sig af hendes Opdragelse og Udvikling. Navnet ‘Margrethe’ kan — skønt det ingenlunde er sikkert, da dette Navn var ret almindeligt — maaske ogsaa tyde paa, at hun er opkaldt baade efter sin Mormoder, Margrethe Marsvin, og sin Farmoder, Margrethe Papen ['''[[!!]]''']. — At Gyldenløve foruden sine 2 Sønner (og en uægte Søn, den senere General Ulrichsdal) har haft andre Børn end Greverne af Danneskiold-Laurvig, fremgaar i hvert Fald af et Brev fra Woldemar Løvendal til en Ven, idet han siger: ‘Je voudrais être en état de pouvoir tous ces enfants de Sa haute Excellence’. [atter note 80] — Fru Margrethe Liskens senere Skæbne er iøvrigt ganske ubekjendt, og vides der udover det anførte intet ['''!'''] som helst om hende.» I ''O. v. Munthe af Morgenstierne:'' '''«Ulrik Frederik Gyldenløve»''' (1944), s. 244, finnes hans oversettelse av det ''franske sitatet:'' «I Dødsboet efter ham fandtes der bl. a. ‘17 Breve af adskillige Fruentimmer til Sal. Hr. Statholder’, og hans Søn, ''Woldemar Løvendal''<ref> U. F. GYLDENLØVES ''sønn'' med ''ektefellen'' ('''!''') Sophie '''Urne''' Waldemar '''Løvendal''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/Waldemar_Løvendal </ref>, udtaler i et Brev til en af sine Venner: ['''[[NB:]]'''] ‘Jeg vilde ønske, at jeg var istand til at underholde alle disse Børn af hans høje Excellence’!»

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */ La til ref.

2023-08-26T11:51:53Z

Litteratur KRAG i JYLLAND: La til ref.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 11:51
Linje 124:		Linje 124:


	* °°°'''v. Munthe af Morgenstierne''', O.: '''«Woldemar Løvendal — og hans Families Ophold i Sachsen samt • S t a m t a v l e r • over de fra Ulrich Frederik Gyldenløve (I) nedstammende Slægter: Friherrer af Løvendal (II), Grever af Danneskiold-Løvendal (III), Grever af Løvendal (Bangemann-Huygens) (IV), v. Løvensøn (V) og Grever af Danneskiold-Laurvig (VI).»''' I: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 8. rekke, 2. bd., 44. årg. (1923). S. 11: II. / Friherrer af Løvendal. / Af Ulrich Frederik Gyldenløves 1ste Ægteskab med Sophie Urne er der paa Stamtavlerne kun kjendt 2 Sønner, A. 1–2)» osv. Hér skal kun siteres noten merket : «Muligvis har der været et 3die Barn, hvilket Faderen dog i saa Tilfælde ikke offentlig har vedstaaet. Foruden ar det et Par Steder siges, at han har haft 3 Sønner, hvilket dog vist i hvert Fald ikke forholder sig rigtigt, med mindre denne 3die skulde være død meget ung, findes der i Uldalls Samlinger om Gyldenløver etc. Nr. 169 Fol. en løs samtidig Optegnelse, dateret Copenhagen 3. Februar 1691 af følgende Indhold: ‘Der Oberste Røcklinge, so Commendant in Christianssand in Norwegen gewesen, und Baronesse de Løvendahl zu Ehe gehabt, ist in Juthland gestorben’. Denne Oberst Morten Jørgen de Rocklenge, der var gift 1ste Gang med Jytte Eilersdatter Banner, angives paa Thisets Stamtavle over Slægten i Adelsaarbogen for 1911 at være bleven gift 2° m. ‘en Enke Margrethe Elisabeth N. N.’ Foruden de mange andre Fejl og Mangler, denne Stamtavle vrimler af, er ogsaa den, at Margrethe Elisabeth i hvert Fald ikke ['''!'''] var Enke. 19/9•1682 udsteder nemlig Obersten et Morgengavebrev paa 2000 Rdlr. til ‘Jomfru Margrethe Lisken’ (et i Norge almindelig brugt Kælenavn for Elisabeth), og 16/3•1688 meddeler Kancelliet Konfirmation paa nævnte Morgengavebrev, da der er sluttet Ægteskab imellem dem. I et Par senere Skrivelser fra Cancelliet af 27/2 [evt. 27/3: uleselig/utydelig kopi] og 30/5•1691 benævnes hun ‘os elskelig Fru Margretha Elisabeth’, og i den nys nævnte Konfirmation kaldes hun ‘den meget velædle og velbaarne Jomfru, Jomfru Margreta Lisken’ [note 79: ‘Norske Registre og Norske Tegnelser.’]. Disse Udtryk synes at tyde paa, at hun har været en Dame, tilhørende Adelen eller den højeste Rang, men hvorfor nævnes da aldrig hendes Efternavn eller i hvert Fald Faderens Navn, som dog ellers var Skik ved Adelsfolk? Skulde maaske dette Navn af en særlig Grund hemmeligholdes? Det kunde næsten se ud, som maatte det ikke officielt vides, hvem hun var! — Maaske kan man nu finde Løsningen paa Gaaden om dette 3die Barns Existens — ihvorvel det jo kun kan blive en Gisning — i følgende, som ved første Øjekast ganske vist kun synes at skulle bringe endnu mere Forvirring ind i Sagen: I Skifteforretningerne efter den afdøde Gyldenløve dukker der op: Oberstinde Anna Elisabeth (ikke Margrethe Elisabeth) de Rocklenge. Hun er født ‘af Sudermann’ og gift med fornævnte Morten Jørgens Broder Werner Jacob de Rocklenge. For hende har Gyldenløve vist stor Interesse. Han har overdraget hende Draaby Kongetiende for hendes Kivstid, han har udstedt en Obligation paa 500 Rdlr. til hende, antaget hendes Søn, Fritz Rocklenge, som Page hos sig (en Søn, der forresten af sin Hovmester faar det Skudsmaal, at han er daarlig informeret og har mange ikke artige Tilbøjeligheder), og endelig har han givet hende en aarlig Pension paa 200 Rdlr. (en temmelig anselig Pension), saa længe hun lever [note 80: Grevskabet Tranekærs Arkiv.’]. Maa man da ikke tro, at det er denne meget begunstigede Oberstinde Rocklenge, som er [s. 12:] Gyldenløves Dattee, og ikke den anden Oberstinde, der var gift med Kommandanten i Christianssand? Dette kan dog ikke være Tilfældet, thi Anna Elisabeth, f. Sudermann, som faar sit første Barn med Rocklenge i 1676, siges udtrykkeligt under Skifteforhandlingerne at have været gift en Gang før og at have flere Børne i dette første Ægteskab [atter note 80]. Hun kan da umulig have været en datter i Gyldenløves Ægteskab med Sophie Urne, som flrst fandt Sted i 1659. Tilbage bliver da den Gisning, at hun har erhvervet sig Gyldenløves Taknemmelighed ved at antage sig hans lille Datter, opdraget hende og maaske har bragt Partiet i Stand imellem den unge ca. 22-aarige Pige og sin Svoger, der var en anset Mand, og som nu var bleven Enkemand. Af Gyldenløves Forhold overfor sine 2 Sønner vide vi, at han paa det omhyggeligste, i hvert Fald i deres yngre Aar, skjulte for den, at han var deres Fader, og det er meget rimeligt, at han kun har vist sin Interesse for sin Datter ad Omveje, nemlig gjennem den, der tog sig af hendes Opdragelse og Udvikling. Navnet ‘Margrethe’ kan — skønt det ingenlunde er sikkert, da dette Navn var ret almindeligt — maaske ogsaa tyde paa, at hun er opkaldt baade efter sin Mormoder, Margrethe Marsvin, og sin Farmoder, Margrethe Papen ['''[[!!]]''']. — At Gyldenløve foruden sine 2 Sønner (og en uægte Søn, den senere General Ulrichsdal) har haft andre Børn end Greverne af Danneskiold-Laurvig, fremgaar i hvert Fald af et Brev fra Woldemar Løvendal til en Ven, idet han siger: ‘Je voudrais être en état de pouvoir tous ces enfants de Sa haute Excellence’. [atter note 80] — Fru Margrethe Liskens senere Skæbne er iøvrigt ganske ubekjendt, og vides der udover det anførte intet ['''!'''] som helst om hende.» I ''O. v. Munthe af Morgenstierne:'' '''«Ulrik Frederik Gyldenløve»''' (1944), s. 244, finnes hans oversettelse av det ''franske sitatet:'' «I Dødsboet efter ham fandtes der bl. a. ‘17 Breve af adskillige Fruentimmer til Sal. Hr. Statholder’, og hans Søn, ''Woldemar Løvendal'', udtaler i et Brev til en af sine Venner: ['''[[NB:]]'''] ‘Jeg vilde ønske, at jeg var istand til at underholde alle disse Børn af hans høje Excellence’!»		* °°°'''v. Munthe af Morgenstierne''', O.: '''«Woldemar Løvendal — og hans Families Ophold i Sachsen samt • S t a m t a v l e r • over de fra Ulrich Frederik Gyldenløve (I) nedstammende Slægter: Friherrer af Løvendal (II), Grever af Danneskiold-Løvendal (III), Grever af Løvendal (Bangemann-Huygens) (IV), v. Løvensøn (V) og Grever af Danneskiold-Laurvig (VI).»''' I: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 8. rekke, 2. bd., 44. årg. (1923). S. 11: II. / Friherrer af Løvendal. / Af Ulrich Frederik Gyldenløves 1ste Ægteskab med Sophie Urne er der paa Stamtavlerne kun kjendt 2 Sønner, A. 1–2)» osv. Hér skal kun siteres noten merket : «Muligvis har der været et 3die Barn, hvilket Faderen dog i saa Tilfælde ikke offentlig har vedstaaet. Foruden ar det et Par Steder siges, at han har haft 3 Sønner, hvilket dog vist i hvert Fald ikke forholder sig rigtigt, med mindre denne 3die skulde være død meget ung, findes der i Uldalls Samlinger om Gyldenløver etc. Nr. 169 Fol. en løs samtidig Optegnelse, dateret Copenhagen 3. Februar 1691 af følgende Indhold: ‘Der Oberste Røcklinge, so Commendant in Christianssand in Norwegen gewesen, und Baronesse de Løvendahl zu Ehe gehabt, ist in Juthland gestorben’. Denne Oberst Morten Jørgen de Rocklenge, der var gift 1ste Gang med Jytte Eilersdatter Banner, angives paa Thisets Stamtavle over Slægten i Adelsaarbogen for 1911 at være bleven gift 2° m. ‘en Enke Margrethe Elisabeth N. N.’ Foruden de mange andre Fejl og Mangler, denne Stamtavle vrimler af, er ogsaa den, at Margrethe Elisabeth i hvert Fald ikke ['''!'''] var Enke. 19/9•1682 udsteder nemlig Obersten et Morgengavebrev paa 2000 Rdlr. til ‘Jomfru Margrethe Lisken’ (et i Norge almindelig brugt Kælenavn for Elisabeth), og 16/3•1688 meddeler Kancelliet Konfirmation paa nævnte Morgengavebrev, da der er sluttet Ægteskab imellem dem. I et Par senere Skrivelser fra Cancelliet af 27/2 [evt. 27/3: uleselig/utydelig kopi] og 30/5•1691 benævnes hun ‘os elskelig Fru Margretha Elisabeth’, og i den nys nævnte Konfirmation kaldes hun ‘den meget velædle og velbaarne Jomfru, Jomfru Margreta Lisken’ [note 79: ‘Norske Registre og Norske Tegnelser.’]. Disse Udtryk synes at tyde paa, at hun har været en Dame, tilhørende Adelen eller den højeste Rang, men hvorfor nævnes da aldrig hendes Efternavn eller i hvert Fald Faderens Navn, som dog ellers var Skik ved Adelsfolk? Skulde maaske dette Navn af en særlig Grund hemmeligholdes? Det kunde næsten se ud, som maatte det ikke officielt vides, hvem hun var! — Maaske kan man nu finde Løsningen paa Gaaden om dette 3die Barns Existens — ihvorvel det jo kun kan blive en Gisning — i følgende, som ved første Øjekast ganske vist kun synes at skulle bringe endnu mere Forvirring ind i Sagen: I Skifteforretningerne efter den afdøde Gyldenløve dukker der op: Oberstinde Anna Elisabeth (ikke Margrethe Elisabeth) de Rocklenge. Hun er født ‘af Sudermann’ og gift med fornævnte Morten Jørgens Broder Werner Jacob de Rocklenge. For hende har Gyldenløve vist stor Interesse. Han har overdraget hende Draaby Kongetiende for hendes Kivstid, han har udstedt en Obligation paa 500 Rdlr. til hende, antaget hendes Søn, Fritz Rocklenge, som Page hos sig (en Søn, der forresten af sin Hovmester faar det Skudsmaal, at han er daarlig informeret og har mange ikke artige Tilbøjeligheder), og endelig har han givet hende en aarlig Pension paa 200 Rdlr. (en temmelig anselig Pension), saa længe hun lever [note 80: Grevskabet Tranekærs Arkiv.’]. Maa man da ikke tro, at det er denne meget begunstigede Oberstinde Rocklenge, som er [s. 12:] Gyldenløves Dattee, og ikke den anden Oberstinde, der var gift med Kommandanten i Christianssand? Dette kan dog ikke være Tilfældet, thi Anna Elisabeth, f. Sudermann, som faar sit første Barn med Rocklenge i 1676, siges udtrykkeligt under Skifteforhandlingerne at have været gift en Gang før og at have flere Børne i dette første Ægteskab [atter note 80]. Hun kan da umulig have været en datter i Gyldenløves Ægteskab med Sophie Urne, som flrst fandt Sted i 1659. Tilbage bliver da den Gisning, at hun har erhvervet sig Gyldenløves Taknemmelighed ved at antage sig hans lille Datter, opdraget hende og maaske har bragt Partiet i Stand imellem den unge ca. 22-aarige Pige og sin Svoger, der var en anset Mand, og som nu var bleven Enkemand. Af Gyldenløves Forhold overfor sine 2 Sønner vide vi, at han paa det omhyggeligste, i hvert Fald i deres yngre Aar, skjulte for den, at han var deres Fader, og det er meget rimeligt, at han kun har vist sin Interesse for sin Datter ad Omveje, nemlig gjennem den, der tog sig af hendes Opdragelse og Udvikling. Navnet ‘Margrethe’ kan — skønt det ingenlunde er sikkert, da dette Navn var ret almindeligt — maaske ogsaa tyde paa, at hun er opkaldt baade efter sin Mormoder, Margrethe Marsvin, og sin Farmoder, Margrethe Papen ['''[[!!]]''']. — At Gyldenløve foruden sine 2 Sønner (og en uægte Søn, den senere General Ulrichsdal) har haft andre Børn end Greverne af Danneskiold-Laurvig, fremgaar i hvert Fald af et Brev fra Woldemar Løvendal til en Ven, idet han siger: ‘Je voudrais être en état de pouvoir tous ces enfants de Sa haute Excellence’. [atter note 80] — Fru Margrethe Liskens senere Skæbne er iøvrigt ganske ubekjendt, og vides der udover det anførte intet ['''!'''] som helst om hende.» I ''O. v. Munthe af Morgenstierne:'' '''«Ulrik Frederik Gyldenløve»''' (1944), s. 244, finnes hans oversettelse av det ''franske sitatet:'' «I Dødsboet efter ham fandtes der bl. a. ‘17 Breve af adskillige Fruentimmer til Sal. Hr. Statholder’, og hans Søn, ''Woldemar Løvendal''<ref> U. F. GYLDENLØVES ''sønn'' med ''hustru'' født URNE Waldemar '''Løvendal''': se https://no.m.wikipedia.org/wiki/Waldemar_Løvendal </ref>, udtaler i et Brev til en af sine Venner: ['''[[NB:]]'''] ‘Jeg vilde ønske, at jeg var istand til at underholde alle disse Børn af hans høje Excellence’!»

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T11:43:01Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 11:43
Linje 124:		Linje 124:


	* °°°'''v. Munthe af Morgenstierne''', O.: '''«Woldemar Løvendal — og hans Families Ophold i Sachsen samt • S t a m t a v l e r • over de fra Ulrich Frederik Gyldenløve (I) nedstammende Slægter: Friherrer af Løvendal (II), Grever af Danneskiold-Løvendal (III), Grever af Løvendal (Bangemann-Huygens) (IV), v. Løvensøn (V) og Grever af Danneskiold-Laurvig (VI).»''' I: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 8. rekke, 2. bd., 44. årg. (1923). S. 11: II. / Friherrer af Løvendal. / Af Ulrich Frederik Gyldenløves 1ste Ægteskab med Sophie Urne er der paa Stamtavlerne kun kjendt 2 Sønner, A. 1–2)» osv. Hér skal kun siteres noten merket : «Muligvis har der været et 3die Barn, hvilket Faderen dog i saa Tilfælde ikke offentlig har vedstaaet. Foruden ar det et Par Steder siges, at han har haft 3 Sønner, hvilket dog vist i hvert Fald ikke forholder sig rigtigt, med mindre denne 3die skulde være død meget ung, findes der i Uldalls Samlinger om Gyldenløver etc. Nr. 169 Fol. en løs samtidig Optegnelse, dateret Copenhagen 3. Februar 1691 af følgende Indhold: ‘Der Oberste Røcklinge, so Commendant in Christianssand in Norwegen gewesen, und Baronesse de Løvendahl zu Ehe gehabt, ist in Juthland gestorben’. Denne Oberst Morten Jørgen de Rocklenge, der var gift 1ste Gang med Jytte Eilersdatter Banner, angives paa Thisets Stamtavle over Slægten i Adelsaarbogen for 1911 at være bleven gift 2° m. ‘en Enke Margrethe Elisabeth N. N.’ Foruden de mange andre Fejl og Mangler, denne Stamtavle vrimler af, er ogsaa den, at Margrethe Elisabeth i hvert Fald ikke ['''!'''] var Enke. 19/9•1682 udsteder nemlig Obersten et Morgengavebrev paa 2000 Rdlr. til ‘Jomfru Margrethe Lisken’ (et i Norge almindelig brugt Kælenavn for Elisabeth), og 16/3•1688 meddeler Kancelliet Konfirmation paa nævnte Morgengavebrev, da der er sluttet Ægteskab imellem dem. I et Par senere Skrivelser fra Cancelliet af 27/2 [evt. 27/3: uleselig/utydelig kopi] og 30/5•1691 benævnes hun ‘os elskelig Fru Margretha Elisabeth’, og i den nys nævnte Konfirmation kaldes hun ‘den meget velædle og velbaarne Jomfru, Jomfru Margreta Lisken’ [note 79: ‘Norske Registre og Norske Tegnelser.’]. Disse Udtryk synes at tyde paa, at hun har været en Dame, tilhørende Adelen eller den højeste Rang, men hvorfor nævnes da aldrig hendes Efternavn eller i hvert Fald Faderens Navn, som dog ellers var Skik ved Adelsfolk? Skulde maaske dette Navn af en særlig Grund hemmeligholdes? Det kunde næsten se ud, som maatte det ikke officielt vides, hvem hun var! — Maaske kan man nu finde Løsningen paa Gaaden om dette 3die Barns Existens — ihvorvel det jo kun kan blive en Gisning — i følgende, som ved første Øjekast ganske vist kun synes at skulle bringe endnu mere Forvirring ind i Sagen: I Skifteforretningerne efter den afdøde Gyldenløve dukker der op: Oberstinde Anna Elisabeth (ikke Margrethe Elisabeth) de Rocklenge. Hun er født ‘af Sudermann’ og gift med fornævnte Morten Jørgens Broder Werner Jacob de Rocklenge. For hende har Gyldenløve vist stor Interesse. Han har overdraget hende Draaby Kongetiende for hendes Kivstid, han har udstedt en Obligation paa 500 Rdlr. til hende, antaget hendes Søn, Fritz Rocklenge, som Page hos sig (en Søn, der forresten af sin Hovmester faar det Skudsmaal, at han er daarlig informeret og har mange ikke artige Tilbøjeligheder), og endelig har han givet hende en aarlig Pension paa 200 Rdlr. (en temmelig anselig Pension), saa længe hun lever [note 80: Grevskabet Tranekærs Arkiv.’]. Maa man da ikke tro, at det er denne meget begunstigede Oberstinde Rocklenge, som er [s. 12:] Gyldenløves Dattee, og ikke den anden Oberstinde, der var gift med Kommandanten i Christianssand? Dette kan dog ikke være Tilfældet, thi Anna Elisabeth, f. Sudermann, som faar sit første Barn med Rocklenge i 1676, siges udtrykkeligt under Skifteforhandlingerne at have været gift en Gang før og at have flere Børne i dette første Ægteskab [atter note 80]. Hun kan da umulig have været en datter i Gyldenløves Ægteskab med Sophie Urne, som flrst fandt Sted i 1659. Tilbage bliver da den Gisning, at hun har erhvervet sig Gyldenløves Taknemmelighed ved at antage sig hans lille Datter, opdraget hende og maaske har bragt Partiet i Stand imellem den unge ca. 22-aarige Pige og sin Svoger, der var en anset Mand, og som nu var bleven Enkemand. Af Gyldenløves Forhold overfor sine 2 Sønner vide vi, at han paa det omhyggeligste, i hvert Fald i deres yngre Aar, skjulte for den, at han var deres Fader, og det er meget rimeligt, at han kun har vist sin Interesse for sin Datter ad Omveje, nemlig gjennem den, der tog sig af hendes Opdragelse og Udvikling. Navnet ‘Margrethe’ kan — skønt det ingenlunde er sikkert, da dette Navn var ret almindeligt — maaske ogsaa tyde paa, at hun er opkaldt baade efter sin Mormoder, Margrethe Marsvin, og sin Farmoder, Margrethe Papen ['''[[!!]]''']. — At Gyldenløve foruden sine 2 Sønner (og en uægte Søn, den senere General Ulrichsdal) har haft andre Børn end Greverne af Danneskiold-Laurvig, fremgaar i hvert Fald af et Brev fra Woldemar Løvendal til en Ven, idet han siger: ‘Je voudrais être en état de pouvoir tous ces enfants de Sa haute Excellence’. [atter note 80] — Fru Margrethe Liskens senere Skæbne er iøvrigt ganske ubekjendt, og vides der udover det anførte intet ['''!'''] som helst om hende.» I ''O. v. Munthe af Morgenstierne:'' '''«Ulrik Frederik Gyldenløve»''' (1944), s. 244, finnes hans oversettelse av det ''franske sitatet:'' «I Dødsboet efter ham fandtes der bl. a. ‘17 Breve af adskillige Fruentimmer til Sal. Hr. Statholder’, og hans Søn, ''Woldemar Løvendal'', udtaler i et Brev til en af sine Venner: ‘Jeg vilde ønske, at jeg var istand til at underholde alle disse Børn af hans høje Excellence’!» ~~(Fortsettes!)~~		* °°°'''v. Munthe af Morgenstierne''', O.: '''«Woldemar Løvendal — og hans Families Ophold i Sachsen samt • S t a m t a v l e r • over de fra Ulrich Frederik Gyldenløve (I) nedstammende Slægter: Friherrer af Løvendal (II), Grever af Danneskiold-Løvendal (III), Grever af Løvendal (Bangemann-Huygens) (IV), v. Løvensøn (V) og Grever af Danneskiold-Laurvig (VI).»''' I: ''Personalhistorisk Tidsskrift'', 8. rekke, 2. bd., 44. årg. (1923). S. 11: II. / Friherrer af Løvendal. / Af Ulrich Frederik Gyldenløves 1ste Ægteskab med Sophie Urne er der paa Stamtavlerne kun kjendt 2 Sønner, A. 1–2)» osv. Hér skal kun siteres noten merket : «Muligvis har der været et 3die Barn, hvilket Faderen dog i saa Tilfælde ikke offentlig har vedstaaet. Foruden ar det et Par Steder siges, at han har haft 3 Sønner, hvilket dog vist i hvert Fald ikke forholder sig rigtigt, med mindre denne 3die skulde være død meget ung, findes der i Uldalls Samlinger om Gyldenløver etc. Nr. 169 Fol. en løs samtidig Optegnelse, dateret Copenhagen 3. Februar 1691 af følgende Indhold: ‘Der Oberste Røcklinge, so Commendant in Christianssand in Norwegen gewesen, und Baronesse de Løvendahl zu Ehe gehabt, ist in Juthland gestorben’. Denne Oberst Morten Jørgen de Rocklenge, der var gift 1ste Gang med Jytte Eilersdatter Banner, angives paa Thisets Stamtavle over Slægten i Adelsaarbogen for 1911 at være bleven gift 2° m. ‘en Enke Margrethe Elisabeth N. N.’ Foruden de mange andre Fejl og Mangler, denne Stamtavle vrimler af, er ogsaa den, at Margrethe Elisabeth i hvert Fald ikke ['''!'''] var Enke. 19/9•1682 udsteder nemlig Obersten et Morgengavebrev paa 2000 Rdlr. til ‘Jomfru Margrethe Lisken’ (et i Norge almindelig brugt Kælenavn for Elisabeth), og 16/3•1688 meddeler Kancelliet Konfirmation paa nævnte Morgengavebrev, da der er sluttet Ægteskab imellem dem. I et Par senere Skrivelser fra Cancelliet af 27/2 [evt. 27/3: uleselig/utydelig kopi] og 30/5•1691 benævnes hun ‘os elskelig Fru Margretha Elisabeth’, og i den nys nævnte Konfirmation kaldes hun ‘den meget velædle og velbaarne Jomfru, Jomfru Margreta Lisken’ [note 79: ‘Norske Registre og Norske Tegnelser.’]. Disse Udtryk synes at tyde paa, at hun har været en Dame, tilhørende Adelen eller den højeste Rang, men hvorfor nævnes da aldrig hendes Efternavn eller i hvert Fald Faderens Navn, som dog ellers var Skik ved Adelsfolk? Skulde maaske dette Navn af en særlig Grund hemmeligholdes? Det kunde næsten se ud, som maatte det ikke officielt vides, hvem hun var! — Maaske kan man nu finde Løsningen paa Gaaden om dette 3die Barns Existens — ihvorvel det jo kun kan blive en Gisning — i følgende, som ved første Øjekast ganske vist kun synes at skulle bringe endnu mere Forvirring ind i Sagen: I Skifteforretningerne efter den afdøde Gyldenløve dukker der op: Oberstinde Anna Elisabeth (ikke Margrethe Elisabeth) de Rocklenge. Hun er født ‘af Sudermann’ og gift med fornævnte Morten Jørgens Broder Werner Jacob de Rocklenge. For hende har Gyldenløve vist stor Interesse. Han har overdraget hende Draaby Kongetiende for hendes Kivstid, han har udstedt en Obligation paa 500 Rdlr. til hende, antaget hendes Søn, Fritz Rocklenge, som Page hos sig (en Søn, der forresten af sin Hovmester faar det Skudsmaal, at han er daarlig informeret og har mange ikke artige Tilbøjeligheder), og endelig har han givet hende en aarlig Pension paa 200 Rdlr. (en temmelig anselig Pension), saa længe hun lever [note 80: Grevskabet Tranekærs Arkiv.’]. Maa man da ikke tro, at det er denne meget begunstigede Oberstinde Rocklenge, som er [s. 12:] Gyldenløves Dattee, og ikke den anden Oberstinde, der var gift med Kommandanten i Christianssand? Dette kan dog ikke være Tilfældet, thi Anna Elisabeth, f. Sudermann, som faar sit første Barn med Rocklenge i 1676, siges udtrykkeligt under Skifteforhandlingerne at have været gift en Gang før og at have flere Børne i dette første Ægteskab [atter note 80]. Hun kan da umulig have været en datter i Gyldenløves Ægteskab med Sophie Urne, som flrst fandt Sted i 1659. Tilbage bliver da den Gisning, at hun har erhvervet sig Gyldenløves Taknemmelighed ved at antage sig hans lille Datter, opdraget hende og maaske har bragt Partiet i Stand imellem den unge ca. 22-aarige Pige og sin Svoger, der var en anset Mand, og som nu var bleven Enkemand. Af Gyldenløves Forhold overfor sine 2 Sønner vide vi, at han paa det omhyggeligste, i hvert Fald i deres yngre Aar, skjulte for den, at han var deres Fader, og det er meget rimeligt, at han kun har vist sin Interesse for sin Datter ad Omveje, nemlig gjennem den, der tog sig af hendes Opdragelse og Udvikling. Navnet ‘Margrethe’ kan — skønt det ingenlunde er sikkert, da dette Navn var ret almindeligt — maaske ogsaa tyde paa, at hun er opkaldt baade efter sin Mormoder, Margrethe Marsvin, og sin Farmoder, Margrethe Papen ['''[[!!]]''']. — At Gyldenløve foruden sine 2 Sønner (og en uægte Søn, den senere General Ulrichsdal) har haft andre Børn end Greverne af Danneskiold-Laurvig, fremgaar i hvert Fald af et Brev fra Woldemar Løvendal til en Ven, idet han siger: ‘Je voudrais être en état de pouvoir tous ces enfants de Sa haute Excellence’. [atter note 80] — Fru Margrethe Liskens senere Skæbne er iøvrigt ganske ubekjendt, og vides der udover det anførte intet ['''!'''] som helst om hende.» I ''O. v. Munthe af Morgenstierne:'' '''«Ulrik Frederik Gyldenløve»''' (1944), s. 244, finnes hans oversettelse av det ''franske sitatet:'' «I Dødsboet efter ham fandtes der bl. a. ‘17 Breve af adskillige Fruentimmer til Sal. Hr. Statholder’, og hans Søn, ''Woldemar Løvendal'', udtaler i et Brev til en af sine Venner: ['''[[NB:]]'''] ‘Jeg vilde ønske, at jeg var istand til at underholde alle disse Børn af hans høje Excellence’!»

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T11:37:23Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 11:37
Linje 121:		Linje 121:


	* °°°'''Hvass''', F.: '''«Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.»''' (Kbh. 1864). Denne litteraturhenvisningen er hentet fra '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', hvor utførlig kommentar m.h.t. Hans SCHEELS ''vitnemål om en '''duell av 12. oktober 1657''' på '''«Thorseng»''' i et brev av 30 nov. s.å. med signatur/lakksegl på Valdemars slott'', se dér, men er tatt med også hér på grunn av visse opplysninger under '''Scheel:2011''' her nedenfor'''!'''		* °°°'''Hvass''', F.: '''«Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.»''' (Kbh. 1864). Denne litteraturhenvisningen er hentet fra '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', hvor ''utførlig kommentar'' m.h.t. Hans SCHEELS ''vitnemål om en '''duell av 12. oktober 1657''' på '''«Thorseng»''' i et brev til kongen av 30. nov. s.å. med '''signatur/lakksegl''' på '''Valdemars slott''''', se dér, men er tatt med også hér på grunn av visse opplysninger under '''Scheel:2011''' her nedenfor'''!'''

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T10:53:02Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 10:53
Linje 130:		Linje 130:


	* °°°'''Scheel''', Christian Fredrik: '''«Slekten Scheel i Danmark og Norge mv»''' (3. utgave, 2011). (På visse punkter, ikke mange, har forfatteren samarbeidet med Axel Scheel født 1954 [en sønn av Vilhelm Scheel født 1913], særlig om ''kronologi'' i forhold til gammel og ny tidsregning; Joachim ''Scheels'' ''duell'' allerede beskrevet i '''Hvass:1864''' [se her ovenfor], men så særlig m.h.t. innhenting av et viktig ''originaldokument'' om duellen etc.; og visse utlegninger av opplysninger om ''dåp og faddere etc.'', som forøvrig ofte egentlig stammer fra Jørgen '''Scheels''' ''kildesamling av 1948''. Det var meningen at nå avdøde Christian Fredrik SCHEEL skulle publisere også et ''større noteverk'' i en siste ''nyugivelse av slektsboken [av 2011]'', men dessverre ble det på grunn av hans beklagelige bortgang ikke noe av publiseringen av disse siste opplysningene.''- Byfogd Jørgen Scheel:'' '''«Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie»''' [Oslo 1948]: se '''litteraturlisten''', '''''del II''''', til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]'''.)		* °°°'''Scheel''', Christian Fredrik: '''«Slekten Scheel i Danmark og Norge mv»''' (3. utgave, 2011). (På visse punkter, ikke mange, har forfatteren samarbeidet med Axel Scheel født 1954 [en sønn av Vilhelm Scheel født 1913], særlig om ''kronologi'' i forhold til gammel og ny tidsregning; Joachim ''Scheels'' ''duell'' allerede beskrevet i '''Hvass:1864''' [se her ovenfor], men så særlig m.h.t. innhenting av et viktig ''originaldokument'' om duellen etc.; og visse ''utlegninger'' av opplysninger om ''dåp og faddere etc.'', som forøvrig ofte egentlig stammer fra Jørgen '''Scheels''' ''kildesamling av 1948''. Det var meningen at nå avdøde Christian Fredrik SCHEEL skulle publisere også et ''større noteverk'' i en siste ''nyugivelse av slektsboken [av 2011]'', men dessverre ble det på grunn av hans beklagelige bortgang ikke noe av publiseringen av disse siste opplysningene.''- Byfogd Jørgen Scheel:'' '''«Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie»''' [Oslo 1948]: se '''litteraturlisten''', '''''del II''''', til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]'''.)


	* °°°'''Scheel''', Jørgen: '''«Omkring de Krag-Brügmanske familieopptegnelser»''', i: ''Norsk Slektshistorisk Tidsskrift'' XVI (1958), hefte 1, s. 44-51. Som et ''supplement'' til denne artikkel: se Axel ~~Scheels artikkel~~ «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av [[Christian Gyldenløve]] og [[Dorothea Krag]]?» publisert på ''nettsiden'' [http://galleriluscus.axelscheel.net galleriluscus.axelscheel.net].		* °°°'''Scheel''', Jørgen: '''«Omkring de Krag-Brügmanske familieopptegnelser»''', i: ''Norsk Slektshistorisk Tidsskrift'' XVI (1958), hefte 1, s. 44-51. Som et ''supplement'' til denne artikkel: se ''Axel SCHEELS spissartikkel'' '''«Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av [[Christian Gyldenløve]] og [[Dorothea Krag]]?»''' publisert på ''nettsiden'' [http://galleriluscus.axelscheel.net galleriluscus.axelscheel.net].

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T10:46:12Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 10:46
Linje 121:		Linje 121:


	* °°°'''Hvass''', F.: '''«Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.»''' (Kbh. 1864). Denne litteraturhenvisningen er hentet fra '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', hvor utførlig kommentar m.h.t. Hans SCHEELS ''vitnemål ~~og sinatur~~/lakksegl på Valdemars slott'', se dér, men er tatt med også hér på grunn av visse opplysninger under '''Scheel:2011''' her nedenfor!		* °°°'''Hvass''', F.: '''«Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.»''' (Kbh. 1864). Denne litteraturhenvisningen er hentet fra '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', hvor utførlig kommentar m.h.t. Hans SCHEELS ''vitnemål om en '''duell av 12. oktober 1657''' på '''«Thorseng»''' i et brev av 30 nov. s.å. med signatur/lakksegl på Valdemars slott'', se dér, men er tatt med også hér på grunn av visse opplysninger under '''Scheel:2011''' her nedenfor'''!'''

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */

2023-08-26T10:38:17Z

Litteratur KRAG i JYLLAND

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 10:38
Linje 121:		Linje 121:


	* °°°'''Hvass''', F.: '''«Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.»''' (Kbh. 1864). Denne litteraturhenvisningen er hentet fra [[Scheel (utdypende artikkel)]], hvor utførlig kommentar m.h.t. Hans SCHEELS vitnemål og sinatur/lakksegl på Valdemars slott, se dér, men er tatt med også hér på grunn av visse opplysninger under '''Scheel:2011''' her nedenfor!		* °°°'''Hvass''', F.: '''«Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.»''' (Kbh. 1864). Denne litteraturhenvisningen er hentet fra '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]''', hvor utførlig kommentar m.h.t. Hans SCHEELS ''vitnemål og sinatur/lakksegl på Valdemars slott'', se dér, men er tatt med også hér på grunn av visse opplysninger under '''Scheel:2011''' her nedenfor!


Linje 130:		Linje 130:


	* °°°'''Scheel''', Christian Fredrik: '''«Slekten Scheel i Danmark og Norge mv»''' (3. utgave, 2011). (På visse punkter, ikke mange, har forfatteren samarbeidet med Axel Scheel født 1954 [en sønn av Vilhelm Scheel født 1913], særlig om ''kronologi'' i forhold til gammel og ny tidsregning; Joachim ''Scheels'' ''duell'' allerede beskrevet i '''Hvass:1864''' [se her ovenfor], men så særlig m.h.t. innhenting av et viktig ''originaldokument'' om duellen etc.; og visse utlegninger av opplysninger om ''dåp og faddere etc.'', som forøvrig ofte egentlig stammer fra Jørgen '''Scheels''' ''kildesamling av 1948''. Det var meningen at nå avdøde Christian Fredrik SCHEEL skulle publisere også et ''større noteverk'' i en siste nyugivelse av slektsboken [av 2011], men dessverre ble det på grunn av hans beklagelige bortgang ikke noe av disse siste opplysningene. ''- Byfogd Jørgen Scheel:'' '''«Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie»''' [Oslo 1948]: se '''litteraturlisten''', '''del II''', til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]'''.)		* °°°'''Scheel''', Christian Fredrik: '''«Slekten Scheel i Danmark og Norge mv»''' (3. utgave, 2011). (På visse punkter, ikke mange, har forfatteren samarbeidet med Axel Scheel født 1954 [en sønn av Vilhelm Scheel født 1913], særlig om ''kronologi'' i forhold til gammel og ny tidsregning; Joachim ''Scheels'' ''duell'' allerede beskrevet i '''Hvass:1864''' [se her ovenfor], men så særlig m.h.t. innhenting av et viktig ''originaldokument'' om duellen etc.; og visse utlegninger av opplysninger om ''dåp og faddere etc.'', som forøvrig ofte egentlig stammer fra Jørgen '''Scheels''' ''kildesamling av 1948''. Det var meningen at nå avdøde Christian Fredrik SCHEEL skulle publisere også et ''større noteverk'' i en siste ''nyugivelse av slektsboken [av 2011]'', men dessverre ble det på grunn av hans beklagelige bortgang ikke noe av publiseringen av disse siste opplysningene.''- Byfogd Jørgen Scheel:'' '''«Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie»''' [Oslo 1948]: se '''litteraturlisten''', '''''del II''''', til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]'''.)

Axel Scheel: /* Litteratur KRAG i JYLLAND */ La til litt. og la til presiserte henv.

2023-08-26T10:29:43Z

Litteratur KRAG i JYLLAND: La til litt. og la til presiserte henv.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. aug. 2023 kl. 10:29
Linje 119:		Linje 119:

	* °°°'''Hvass''', Frantz: '''«Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas»''' (Kbh. 1864), volum 2, del 2, '''«Anden Del. Første Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter»''', s. 1-46. - S. 36f: Hedevig Elisabeth Hvas «ægtede 1669 eller i alt Fald 1670 ‘ærlige og velfornemme Ungkarell’ Anders Nielsen, der kort iforveien, den 9 Mai 1669, havde kjøbt Søvig af hendes Moder. Anders Nielsen kaldes i Skjødet ‘kongelig Majestets Rifogedt til Ribberhuus‘ og siges at være ’sidshaftig paa Søvig’, hvori ligger en Antydning af, at han forinden han blev Eier af Gaarden har beboet den, masskee som Forpagter. Han var en Søn af Præsten, Hr. Niels [s. 37:] Baltzersen i Aastrup og Starup, men ikke, som Man let kunde ledes til at troe, Broder til Niels Nielsen paa Endrupgaard. / Søvig var ikke nogen stor Gaard, den havde kun 23 Tdr. Htk., kunde kun stalde 21 Øxne, og der fulgte kun lidt Gods med i Kjøbet...Derimod maa det fremhæves, at han 1684 i Forening med Niels Nielsen fik Sædegaarden Hesselmed i Aal Sogn, rimeligvis med dens tilliggende Gods, udlagt til Eiendom for Tilgodehavende hos Arvingerne efter den sidst afdøde Eier, Christen Lange. Anders Nielsen fik en Halvpart i Gaarden og beholdt denne Halvpart til sin Død. Den gik efter ham over til hans Enke og Søn.» S. 38f: Han var «1688 med Oluf Krabbe Skiftekommissær i Boet efter Henning Powisk [Pogwisch] efter Begjering af dennes Enke, Birgitte Marie Galt. 1707 udførte han en Sag i Retten for en Anden. / Anders Nielsen forpagtede endnu den 16 Marts 1709 af Niels [s. 39:] Nielsens Enke den Halvdel af Hesselmed, der ikke tilhørte ham. Men denne Forpagtning har ikke varet længe; thi han døde kort efter, vistnok 1710, i alt Fald før 1711. Hans Alder har været omtrent 70 Aar... /...Det sees saaledes, at Boet bl.A. skyldte Fuldmægtig ved Ribe Amtstue Rasmus Bundesen noget over 790 Rdl. og Etatsraad Oluf Krabbe til Bjerre 5,000 Rdl. Hedevig Hvas anholdt derfor 1711 om Tilladelse til at pantsætte sit Gods til sine Kreditorer...» - Oluf (Ole) '''Henriksen Krabbe''' ''til Bjerre, Skaarupgård, Hastrup og Nandrup'' (1656 Damsgård-1728 Bjerre) (mor: Eva '''v. Unger''' ''til Herpinggård'') var ''1. gang'' gift med Margrethe '''Henriksdatter Svichtenberg''' (ca. 1660-95) og ''2. gang'' med Ide Sophie '''Gedde''' (1675-1756), datter av [[Knut Gjedde]] og ''2. hustru'' Lene Kathrine '''Kaas (mur-K.)''': se her ovenfor i ''KRAG-stamtavlen.'' Og den ''engelske Wikipedia-artikkelen'' om «Dorothea Christina von Aichelberg» (se https://en.m.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Christina_von_Aichelberg ) henregner hennes ''mor'', Anna Sophia '''von Trautenburg genannt Beyer''' (1637-1694) til ''denne slekten TRAUTENBERG:'' se https://de.m.wikipedia.org/wiki/Trautenberg_(Adelsgeschlecht) [[!!]]		* °°°'''Hvass''', Frantz: '''«Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas»''' (Kbh. 1864), volum 2, del 2, '''«Anden Del. Første Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter»''', s. 1-46. - S. 36f: Hedevig Elisabeth Hvas «ægtede 1669 eller i alt Fald 1670 ‘ærlige og velfornemme Ungkarell’ Anders Nielsen, der kort iforveien, den 9 Mai 1669, havde kjøbt Søvig af hendes Moder. Anders Nielsen kaldes i Skjødet ‘kongelig Majestets Rifogedt til Ribberhuus‘ og siges at være ’sidshaftig paa Søvig’, hvori ligger en Antydning af, at han forinden han blev Eier af Gaarden har beboet den, masskee som Forpagter. Han var en Søn af Præsten, Hr. Niels [s. 37:] Baltzersen i Aastrup og Starup, men ikke, som Man let kunde ledes til at troe, Broder til Niels Nielsen paa Endrupgaard. / Søvig var ikke nogen stor Gaard, den havde kun 23 Tdr. Htk., kunde kun stalde 21 Øxne, og der fulgte kun lidt Gods med i Kjøbet...Derimod maa det fremhæves, at han 1684 i Forening med Niels Nielsen fik Sædegaarden Hesselmed i Aal Sogn, rimeligvis med dens tilliggende Gods, udlagt til Eiendom for Tilgodehavende hos Arvingerne efter den sidst afdøde Eier, Christen Lange. Anders Nielsen fik en Halvpart i Gaarden og beholdt denne Halvpart til sin Død. Den gik efter ham over til hans Enke og Søn.» S. 38f: Han var «1688 med Oluf Krabbe Skiftekommissær i Boet efter Henning Powisk [Pogwisch] efter Begjering af dennes Enke, Birgitte Marie Galt. 1707 udførte han en Sag i Retten for en Anden. / Anders Nielsen forpagtede endnu den 16 Marts 1709 af Niels [s. 39:] Nielsens Enke den Halvdel af Hesselmed, der ikke tilhørte ham. Men denne Forpagtning har ikke varet længe; thi han døde kort efter, vistnok 1710, i alt Fald før 1711. Hans Alder har været omtrent 70 Aar... /...Det sees saaledes, at Boet bl.A. skyldte Fuldmægtig ved Ribe Amtstue Rasmus Bundesen noget over 790 Rdl. og Etatsraad Oluf Krabbe til Bjerre 5,000 Rdl. Hedevig Hvas anholdt derfor 1711 om Tilladelse til at pantsætte sit Gods til sine Kreditorer...» - Oluf (Ole) '''Henriksen Krabbe''' ''til Bjerre, Skaarupgård, Hastrup og Nandrup'' (1656 Damsgård-1728 Bjerre) (mor: Eva '''v. Unger''' ''til Herpinggård'') var ''1. gang'' gift med Margrethe '''Henriksdatter Svichtenberg''' (ca. 1660-95) og ''2. gang'' med Ide Sophie '''Gedde''' (1675-1756), datter av [[Knut Gjedde]] og ''2. hustru'' Lene Kathrine '''Kaas (mur-K.)''': se her ovenfor i ''KRAG-stamtavlen.'' Og den ''engelske Wikipedia-artikkelen'' om «Dorothea Christina von Aichelberg» (se https://en.m.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Christina_von_Aichelberg ) henregner hennes ''mor'', Anna Sophia '''von Trautenburg genannt Beyer''' (1637-1694) til ''denne slekten TRAUTENBERG:'' se https://de.m.wikipedia.org/wiki/Trautenberg_(Adelsgeschlecht) [[!!]]


			* °°°'''Hvass''', F.: '''«Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.»''' (Kbh. 1864). Denne litteraturhenvisningen er hentet fra [[Scheel (utdypende artikkel)]], hvor utførlig kommentar m.h.t. Hans SCHEELS vitnemål og sinatur/lakksegl på Valdemars slott, se dér, men er tatt med også hér på grunn av visse opplysninger under '''Scheel:2011''' her nedenfor!


Linje 127:		Linje 130:


	* °°°'''Scheel''', Christian Fredrik: '''«Slekten Scheel i Danmark og Norge mv»''' (3. utgave, 2011). (På visse punkter, ikke mange, har forfatteren samarbeidet med Axel Scheel født 1954 [en sønn av Vilhelm Scheel født 1913], særlig om ''kronologi'' i forhold til gammel og ny tidsregning; Joachim ''Scheels'' ''duell'' allerede beskrevet i '''Hvass:~~1854~~''', men så særlig m.h.t. innhenting av et viktig ''originaldokument'' om duellen etc.; og visse utlegninger av opplysninger om ''dåp og faddere etc.'', som forøvrig ofte egentlig stammer fra Jørgen '''Scheels''' ''kildesamling av 1948''. Det var meningen at nå avdøde Christian Fredrik SCHEEL skulle publisere også et ''større noteverk'' i en siste nyugivelse av slektsboken [av 2011], men dessverre ble det på grunn av hans beklagelige bortgang ikke noe av disse siste opplysningene. ''- Byfogd Jørgen Scheel:'' '''«Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie»''' [Oslo 1948]: se '''litteraturlisten''', '''del II''', til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]'''.)		* °°°'''Scheel''', Christian Fredrik: '''«Slekten Scheel i Danmark og Norge mv»''' (3. utgave, 2011). (På visse punkter, ikke mange, har forfatteren samarbeidet med Axel Scheel født 1954 [en sønn av Vilhelm Scheel født 1913], særlig om ''kronologi'' i forhold til gammel og ny tidsregning; Joachim ''Scheels'' ''duell'' allerede beskrevet i '''Hvass:1864''' [se her ovenfor], men så særlig m.h.t. innhenting av et viktig ''originaldokument'' om duellen etc.; og visse utlegninger av opplysninger om ''dåp og faddere etc.'', som forøvrig ofte egentlig stammer fra Jørgen '''Scheels''' ''kildesamling av 1948''. Det var meningen at nå avdøde Christian Fredrik SCHEEL skulle publisere også et ''større noteverk'' i en siste nyugivelse av slektsboken [av 2011], men dessverre ble det på grunn av hans beklagelige bortgang ikke noe av disse siste opplysningene. ''- Byfogd Jørgen Scheel:'' '''«Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie»''' [Oslo 1948]: se '''litteraturlisten''', '''del II''', til '''[[Scheel (utdypende artikkel)]]'''.)