Kjeldearkiv:1905-05-16 Brev frå Prestgard til Kleiven - Sideversjonshistorikk

Gudmund Harildstad på 30. jan. 2018 kl. 09:08

2018-01-30T09:08:49Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 30. jan. 2018 kl. 09:08
Linje 40:		Linje 40:
	Kristian Prestgard		Kristian Prestgard

	Det var gjildt af “Dølen” at trykke op [[Hans Peter Schnitler Krag\|Krags]] Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838~~, sjå note 73~~.</ref>.		Det var gjildt af “Dølen” at trykke op [[Hans Peter Schnitler Krag\|Krags]] Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838.</ref>.

	== Fotnoter ==		== Fotnoter ==
	<references/>		<references/>
	[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]		[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]

Gudmund Harildstad på 25. jan. 2018 kl. 08:52

2018-01-25T08:52:42Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. jan. 2018 kl. 08:52
Linje 24:		Linje 24:
	I [[Yngvar Nielsen\|Yngvar Nielsens]] Bog “Af Norges Historie” ser jeg, han omtaler med megen Anerkjendelse dine Granskninger af Dalens gamle Storætter, og det samme har han vist ogsaa sagt i “Aftenposten”. Men kan ikke dette Arbeide støttes paa anden Maade end ved det jammerlige Stipendium, som hverken er til at leve eller dø af, men som rimeligvis medfører nok af Forpligtelser?		I [[Yngvar Nielsen\|Yngvar Nielsens]] Bog “Af Norges Historie” ser jeg, han omtaler med megen Anerkjendelse dine Granskninger af Dalens gamle Storætter, og det samme har han vist ogsaa sagt i “Aftenposten”. Men kan ikke dette Arbeide støttes paa anden Maade end ved det jammerlige Stipendium, som hverken er til at leve eller dø af, men som rimeligvis medfører nok af Forpligtelser?

	Jo jeg fik da fat i “Jolekvelden” i Vinter, og jeg skal ha den næste ogsaa. Nu glæder jeg mig ogsaa til at faa fat i [[Theodor Caspari\|Casparis]] “Vildren” – som han forresten ogsaa skrev godt om i “Norsk Høifjeld”. Caspari er nok rigtig blit Høifjeldets Digter – saa meget som en født og baaren Bymand kan bli det. Men at han var norsk nok til at la Jo Gjende snakke Vaagemaal, det hadde jeg ikke troet.		Jo jeg fik da fat i “Jolekvelden” i Vinter, og jeg skal ha den næste ogsaa. Nu glæder jeg mig ogsaa til at faa fat i [[Theodor Caspari\|Casparis]] “Vildren” – som han forresten ogsaa skrev godt om i “Norsk Høifjeld”. Caspari er nok rigtig blit Høifjeldets Digter – saa meget som en født og baaren Bymand kan bli det. Men at han var norsk nok til at la [[Jo Gjende]] snakke Vaagemaal, det hadde jeg ikke troet.

	Ja, dette blir nu bare Rot, som jeg har rablet ned, mens jeg venter paa Norgesposten. Og her – kommer den, ser jeg. Et helt Mærralas to Gange i Ugen.		Ja, dette blir nu bare Rot, som jeg har rablet ned, mens jeg venter paa Norgesposten. Og her – kommer den, ser jeg. Et helt Mærralas to Gange i Ugen.
Linje 40:		Linje 40:
	Kristian Prestgard		Kristian Prestgard

	Det var gjildt af “Dølen” at trykke op Krags Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838, sjå note 73.</ref>.		Det var gjildt af “Dølen” at trykke op [[Hans Peter Schnitler Krag\|Krags]] Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838, sjå note 73.</ref>.

	== Fotnoter ==		== Fotnoter ==
	<references/>		<references/>
	[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]		[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]

Gudmund Harildstad på 25. jan. 2018 kl. 08:51

2018-01-25T08:51:23Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. jan. 2018 kl. 08:51
Linje 28:		Linje 28:
	Ja, dette blir nu bare Rot, som jeg har rablet ned, mens jeg venter paa Norgesposten. Og her – kommer den, ser jeg. Et helt Mærralas to Gange i Ugen.		Ja, dette blir nu bare Rot, som jeg har rablet ned, mens jeg venter paa Norgesposten. Og her – kommer den, ser jeg. Et helt Mærralas to Gange i Ugen.

	Og i Morgen har vi den 17de. Jeg skjønner, at i Norge blir Dagen i Aar feiret som aldrig før. Tænk, at Boström<ref>Statsminister i Sverige. Boström vekte harme i Noreg gjennom si kvasse haldning i konsulatsaka. Gjekk av 13. april 1905.</ref> skulde bli den nye Haarfagre, som atter skulde samle Norge til et Rige. Alting synes at have været i Støbeskeen derhjemme; jeg kjender ikke ~~“Aftenp~~.” og ~~“Morgenbl~~.” og alle de andre Høireblade igjen. Her er vi meget spændt paa Udfaldet. –		Og i Morgen har vi den 17de. Jeg skjønner, at i Norge blir Dagen i Aar feiret som aldrig før. Tænk, at Boström<ref>Statsminister i Sverige. Boström vekte harme i Noreg gjennom si kvasse haldning i konsulatsaka. Gjekk av 13. april 1905.</ref> skulde bli den nye Haarfagre, som atter skulde samle Norge til et Rige. Alting synes at have været i Støbeskeen derhjemme; jeg kjender ikke “[[Aftenposten\|Aftenp]].” og “[[Morgenbladet\|Morgenbl]].” og alle de andre Høireblade igjen. Her er vi meget spændt paa Udfaldet. –

	Her i Byen feirer vi Nordmænd Morgendagen med en liden Tilstelning paa Operahuset.		Her i Byen feirer vi Nordmænd Morgendagen med en liden Tilstelning paa Operahuset.

Gudmund Harildstad på 23. jan. 2018 kl. 12:38

2018-01-23T12:38:26Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 23. jan. 2018 kl. 12:38
Linje 16:		Linje 16:
	Tak for han “Hans”, som jeg fik i forrige Uge. Du har tegnet ham slig, at jeg ikke alene syntes at se ham lyslevende, men endog syntes, at jeg engang har kjendt ham. Han skal ind i Aarboka, bare vi nu kommer saa langt. Han var vist en ægte Vagver, og jeg vilde gjerne stedfæste Skissen paa en eller anden Maade. Kan vi ikke enten under Overskriften sætte “Skisse fra Vaage i Gudbrandsdalen” eller ogsaa simpelthen paa Foden datere Skissen “Vaage i Gudbrandsdalen Vaaren 1905”?		Tak for han “Hans”, som jeg fik i forrige Uge. Du har tegnet ham slig, at jeg ikke alene syntes at se ham lyslevende, men endog syntes, at jeg engang har kjendt ham. Han skal ind i Aarboka, bare vi nu kommer saa langt. Han var vist en ægte Vagver, og jeg vilde gjerne stedfæste Skissen paa en eller anden Maade. Kan vi ikke enten under Overskriften sætte “Skisse fra Vaage i Gudbrandsdalen” eller ogsaa simpelthen paa Foden datere Skissen “Vaage i Gudbrandsdalen Vaaren 1905”?

	Dersom vi med første Bind ikke kjører os mere fast i Myra, end vi kan fortsætte, maa vi faa noget fra dig til næste Bind ogsaa. Vi faar senere raadslaa om, hvad det skal bli for noget. Det er sandt, jeg glemte at spørge om det forrige Gang: er det offentliggjort nogensteds det, du i sin Tid skrev om Edvard Storm? Jeg har ikke set det.		Dersom vi med første Bind ikke kjører os mere fast i Myra, end vi kan fortsætte, maa vi faa noget fra dig til næste Bind ogsaa. Vi faar senere raadslaa om, hvad det skal bli for noget. Det er sandt, jeg glemte at spørge om det forrige Gang: er det offentliggjort nogensteds det, du i sin Tid skrev om [[Edvard Storm]]? Jeg har ikke set det.

	Dit Brev til “Posten” har jeg ogsaa faat; det kommer i Bladet næste Mandag. Det er nu ikke fortidligt, at vi faar nogle ordentlige Breve fra Gudbrandsdalen. Vi har Brevskrivere i mange Bygder i Norge, men de fleste har vist aldrig tat i Pen oftere, end just mens de laver disse Breve. Brevet dit passer udmerket, og det var af just passelig Længde. Kunde du senere i det Bygdenyt, du kommer til at meddele, nævne Navne paa Folk og Steder, hvor der er Anledning dertil, vilde det nok være gjildt for dem, som læser det her. Det er forunderligt hvilken Virkning et kjendt Navn fra Hjembygden kan ha paa os Udflytterfolk.		Dit Brev til “Posten” har jeg ogsaa faat; det kommer i Bladet næste Mandag. Det er nu ikke fortidligt, at vi faar nogle ordentlige Breve fra Gudbrandsdalen. Vi har Brevskrivere i mange Bygder i Norge, men de fleste har vist aldrig tat i Pen oftere, end just mens de laver disse Breve. Brevet dit passer udmerket, og det var af just passelig Længde. Kunde du senere i det Bygdenyt, du kommer til at meddele, nævne Navne paa Folk og Steder, hvor der er Anledning dertil, vilde det nok være gjildt for dem, som læser det her. Det er forunderligt hvilken Virkning et kjendt Navn fra Hjembygden kan ha paa os Udflytterfolk.
Linje 22:		Linje 22:
	Dit Følgebrev til “Hans” gjorde mig saar i Sind. Herregud, at ikke den ene kan være Mand for at hjælpe den anden i et Knipetak! Jeg har selv saa rigelig Erfaring for, hvordan det Slags Tryk tynger paa en. Under mine Funderinger kom jeg paa den syndige Tanke: Bare Ivar kunde komme hid og være her! Men jeg skjønte strax, at denne Tanke var opstaaet af min egen Egoisme og gav den Reisepas med det samme. Jeg har altid haabet, at du engang kunde faa ofre dig udelukkende for literære Sysler og Granskning af Dalens gamle Kulturforhold og sligt. Og det haaber jeg endnu! Der maa bli en Udvei. Og du maa bli saa “heilt Menneskje”, som du nogengang har været. Jeg haaber inderlig, du snart kan fortælle mig, at det lysner og letner. – –		Dit Følgebrev til “Hans” gjorde mig saar i Sind. Herregud, at ikke den ene kan være Mand for at hjælpe den anden i et Knipetak! Jeg har selv saa rigelig Erfaring for, hvordan det Slags Tryk tynger paa en. Under mine Funderinger kom jeg paa den syndige Tanke: Bare Ivar kunde komme hid og være her! Men jeg skjønte strax, at denne Tanke var opstaaet af min egen Egoisme og gav den Reisepas med det samme. Jeg har altid haabet, at du engang kunde faa ofre dig udelukkende for literære Sysler og Granskning af Dalens gamle Kulturforhold og sligt. Og det haaber jeg endnu! Der maa bli en Udvei. Og du maa bli saa “heilt Menneskje”, som du nogengang har været. Jeg haaber inderlig, du snart kan fortælle mig, at det lysner og letner. – –

	I Yngvar Nielsens Bog “Af Norges Historie” ser jeg, han omtaler med megen Anerkjendelse dine Granskninger af Dalens gamle Storætter, og det samme har han vist ogsaa sagt i “Aftenposten”. Men kan ikke dette Arbeide støttes paa anden Maade end ved det jammerlige Stipendium, som hverken er til at leve eller dø af, men som rimeligvis medfører nok af Forpligtelser?		I [[Yngvar Nielsen\|Yngvar Nielsens]] Bog “Af Norges Historie” ser jeg, han omtaler med megen Anerkjendelse dine Granskninger af Dalens gamle Storætter, og det samme har han vist ogsaa sagt i “Aftenposten”. Men kan ikke dette Arbeide støttes paa anden Maade end ved det jammerlige Stipendium, som hverken er til at leve eller dø af, men som rimeligvis medfører nok af Forpligtelser?

	Jo jeg fik da fat i “Jolekvelden” i Vinter, og jeg skal ha den næste ogsaa. Nu glæder jeg mig ogsaa til at faa fat i [[Theodor Caspari\|Casparis]] “Vildren” – som han forresten ogsaa skrev godt om i “Norsk Høifjeld”. Caspari er nok rigtig blit Høifjeldets Digter – saa meget som en født og baaren Bymand kan bli det. Men at han var norsk nok til at la Jo Gjende snakke Vaagemaal, det hadde jeg ikke troet.		Jo jeg fik da fat i “Jolekvelden” i Vinter, og jeg skal ha den næste ogsaa. Nu glæder jeg mig ogsaa til at faa fat i [[Theodor Caspari\|Casparis]] “Vildren” – som han forresten ogsaa skrev godt om i “Norsk Høifjeld”. Caspari er nok rigtig blit Høifjeldets Digter – saa meget som en født og baaren Bymand kan bli det. Men at han var norsk nok til at la Jo Gjende snakke Vaagemaal, det hadde jeg ikke troet.

Gudmund Harildstad på 20. nov. 2017 kl. 13:08

2017-11-20T13:08:17Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. nov. 2017 kl. 13:08
Linje 41:		Linje 41:

	Det var gjildt af “Dølen” at trykke op Krags Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838, sjå note 73.</ref>.		Det var gjildt af “Dølen” at trykke op Krags Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838, sjå note 73.</ref>.

			== Fotnoter ==
			<references/>
	[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]		[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]

Gudmund Harildstad på 20. nov. 2017 kl. 08:44

2017-11-20T08:44:06Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. nov. 2017 kl. 08:44
Linje 41:		Linje 41:

	Det var gjildt af “Dølen” at trykke op Krags Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838, sjå note 73.</ref>.		Det var gjildt af “Dølen” at trykke op Krags Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838, sjå note 73.</ref>.
			[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]

Gudmund Harildstad på 17. nov. 2017 kl. 12:47

2017-11-17T12:47:39Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 17. nov. 2017 kl. 12:47
Linje 2:		Linje 2:
	\| målform = nn		\| målform = nn
	\| bilde = Heime og ute forside.jpg		\| bilde = Heime og ute forside.jpg
	\| dato =		\| dato = 16.5.1905
	\| sted =		\| sted = [[Decorah]]
	\| fra = [[Kristian Prestgard]]		\| fra = [[Kristian Prestgard]]
	\| til = [[Ivar Kleiven]]		\| til = [[Ivar Kleiven]]
	\| nummer =		\| nummer = 126
	\| samling = [[Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932]]		\| samling = [[Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932]]
	\| oppbevaring =		\| oppbevaring = [[Opplandsarkivet]]
	}}		}}
	Decorah, Ia., 16de Mai 1905		Decorah, Ia., 16de Mai 1905

Gudmund Harildstad på 17. nov. 2017 kl. 12:46

2017-11-17T12:46:57Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 17. nov. 2017 kl. 12:46
Linje 1:		Linje 1:
	~~''Nr~~. ~~127:~~ Prestgard ~~frå Decorah''~~		{{Infoboks brev
			\| målform = nn
			\| bilde = Heime og ute forside.jpg
			\| dato =
			\| sted =
			\| fra = [[Kristian Prestgard]]
			\| til = [[Ivar Kleiven]]
			\| nummer =
			\| samling = [[Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932]]
			\| oppbevaring =
			}}
	Decorah, Ia., 16de Mai 1905		Decorah, Ia., 16de Mai 1905

Gudmund Harildstad: Ny side: ''Nr. 127: Prestgard frå Decorah'' Decorah, Ia., 16de Mai 1905 Kjære Ivar! Tak for han “Hans”, som jeg fik i forrige Uge. Du har tegnet ham slig, at jeg ikke alene syntes at se...

2017-11-17T12:46:14Z

Ny side: ''Nr. 127: Prestgard frå Decorah'' Decorah, Ia., 16de Mai 1905 Kjære Ivar! Tak for han “Hans”, som jeg fik i forrige Uge. Du har tegnet ham slig, at jeg ikke alene syntes at se...

Ny side

''Nr. 127: Prestgard frå Decorah''

Decorah, Ia., 16de Mai 1905

Kjære Ivar!

Tak for han “Hans”, som jeg fik i forrige Uge. Du har tegnet ham slig, at jeg ikke alene syntes at se ham lyslevende, men endog syntes, at jeg engang har kjendt ham. Han skal ind i Aarboka, bare vi nu kommer saa langt. Han var vist en ægte Vagver, og jeg vilde gjerne stedfæste Skissen paa en eller anden Maade. Kan vi ikke enten under Overskriften sætte “Skisse fra Vaage i Gudbrandsdalen” eller ogsaa simpelthen paa Foden datere Skissen “Vaage i Gudbrandsdalen Vaaren 1905”?

Dersom vi med første Bind ikke kjører os mere fast i Myra, end vi kan fortsætte, maa vi faa noget fra dig til næste Bind ogsaa. Vi faar senere raadslaa om, hvad det skal bli for noget. Det er sandt, jeg glemte at spørge om det forrige Gang: er det offentliggjort nogensteds det, du i sin Tid skrev om Edvard Storm? Jeg har ikke set det.

Dit Brev til “Posten” har jeg ogsaa faat; det kommer i Bladet næste Mandag. Det er nu ikke fortidligt, at vi faar nogle ordentlige Breve fra Gudbrandsdalen. Vi har Brevskrivere i mange Bygder i Norge, men de fleste har vist aldrig tat i Pen oftere, end just mens de laver disse Breve. Brevet dit passer udmerket, og det var af just passelig Længde. Kunde du senere i det Bygdenyt, du kommer til at meddele, nævne Navne paa Folk og Steder, hvor der er Anledning dertil, vilde det nok være gjildt for dem, som læser det her. Det er forunderligt hvilken Virkning et kjendt Navn fra Hjembygden kan ha paa os Udflytterfolk.

Dit Følgebrev til “Hans” gjorde mig saar i Sind. Herregud, at ikke den ene kan være Mand for at hjælpe den anden i et Knipetak! Jeg har selv saa rigelig Erfaring for, hvordan det Slags Tryk tynger paa en. Under mine Funderinger kom jeg paa den syndige Tanke: Bare Ivar kunde komme hid og være her! Men jeg skjønte strax, at denne Tanke var opstaaet af min egen Egoisme og gav den Reisepas med det samme. Jeg har altid haabet, at du engang kunde faa ofre dig udelukkende for literære Sysler og Granskning af Dalens gamle Kulturforhold og sligt. Og det haaber jeg endnu! Der maa bli en Udvei. Og du maa bli saa “heilt Menneskje”, som du nogengang har været. Jeg haaber inderlig, du snart kan fortælle mig, at det lysner og letner. – –

I Yngvar Nielsens Bog “Af Norges Historie” ser jeg, han omtaler med megen Anerkjendelse dine Granskninger af Dalens gamle Storætter, og det samme har han vist ogsaa sagt i “Aftenposten”. Men kan ikke dette Arbeide støttes paa anden Maade end ved det jammerlige Stipendium, som hverken er til at leve eller dø af, men som rimeligvis medfører nok af Forpligtelser?

Jo jeg fik da fat i “Jolekvelden” i Vinter, og jeg skal ha den næste ogsaa. Nu glæder jeg mig ogsaa til at faa fat i [[Theodor Caspari|Casparis]] “Vildren” – som han forresten ogsaa skrev godt om i “Norsk Høifjeld”. Caspari er nok rigtig blit Høifjeldets Digter – saa meget som en født og baaren Bymand kan bli det. Men at han var norsk nok til at la Jo Gjende snakke Vaagemaal, det hadde jeg ikke troet.

Ja, dette blir nu bare Rot, som jeg har rablet ned, mens jeg venter paa Norgesposten. Og her – kommer den, ser jeg. Et helt Mærralas to Gange i Ugen.

Og i Morgen har vi den 17de. Jeg skjønner, at i Norge blir Dagen i Aar feiret som aldrig før. Tænk, at Boström<ref>Statsminister i Sverige. Boström vekte harme i Noreg gjennom si kvasse haldning i konsulatsaka. Gjekk av 13. april 1905.</ref> skulde bli den nye Haarfagre, som atter skulde samle Norge til et Rige. Alting synes at have været i Støbeskeen derhjemme; jeg kjender ikke “Aftenp.” og “Morgenbl.” og alle de andre Høireblade igjen. Her er vi meget spændt paa Udfaldet. –

Her i Byen feirer vi Nordmænd Morgendagen med en liden Tilstelning paa Operahuset.

Ja, lad mig høre fra dig snart, Ivar.

Venlig Hilsen til dig, din Mor, Paal, Iver og andre, som monne hugse mig.

Din

Kristian Prestgard

Det var gjildt af “Dølen” at trykke op Krags Bog om Skotterne<ref>Først trykt i 1838, sjå note 73.</ref>.