Kjeldearkiv:1905-08-13 Brev frå Prestgard til Kleiven - Sideversjonshistorikk

Gudmund Harildstad på 11. mai 2018 kl. 12:16

2018-05-11T12:16:38Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 11. mai 2018 kl. 12:16
Linje 22:		Linje 22:
	Men det kan vel ikkje vera Brye verd for meg aa sitja her aa preika slik for deg, som sjøl staar midt uppi denne norske Stortidi. Det var berre det, eg skulde ha sagt: me utflytte, heimlause Fuglar – nokre af os i vissa – sit og verkjer i Spaning etter den minste Bod fraa Norig, og me gled os – gled os og syrgjer os sjuke, fordi me ikkje kan vera med dykk, men høyrer um “de store Følelsers Tid”<ref>Frå sluttreplikken «Så de store følelsers tid er vendt tilbage!» i skodespelet ''Leonarda'' (1879) av Bjørnstjerne Bjørnson.</ref> i Noreg berre gjenom Fraasegn. – –		Men det kan vel ikkje vera Brye verd for meg aa sitja her aa preika slik for deg, som sjøl staar midt uppi denne norske Stortidi. Det var berre det, eg skulde ha sagt: me utflytte, heimlause Fuglar – nokre af os i vissa – sit og verkjer i Spaning etter den minste Bod fraa Norig, og me gled os – gled os og syrgjer os sjuke, fordi me ikkje kan vera med dykk, men høyrer um “de store Følelsers Tid”<ref>Frå sluttreplikken «Så de store følelsers tid er vendt tilbage!» i skodespelet ''Leonarda'' (1879) av Bjørnstjerne Bjørnson.</ref> i Noreg berre gjenom Fraasegn. – –

	Saa var der noget andet, og til det fa[a]r dansk Tungemaal klare det. Jeg læste igaar i ~~“Aftenp~~.” din ypperlige Skildring af Bjørnstad,<ref>"Bjørnstad i Vaage. Et Arnested for gammel Bondekultur. Slegtens Saga", i ''Aftenposten'' 30. juli og 2. august 1905. Begge artiklane stod på framsida med bilete.</ref> og saa fik jeg en Ide: Anundsen udgir til hver Høst en Gratisbog med “Dec. P.”, som han kalder “Folkelæsning”. Kunde nu ikke du for næste Bind skrive en populær Skildring af Gudbrandsdalen paa en 8, 10 eller 12 almindelige Tidsskriftsider? F. Ex. fortælle lidt om hver enkelt Bygds Eiendommeligheder, om merkelige Gaarde og Mænd, om Sæter- og Høifjeldsliv, om de Forandringer, som Jernbanen har medført med Hoteller og Sanatorier og Turisteri og Greier og sligt. Eller tag Vaage ligesom en Generalnævner. Eller lav det akkurat, som du synes, men gaa ikke saa altfor samvittighedsfuldt tilverks at det tar for meget Arbeide. Og se saa til at faa fat i en 8 – 10 – 12 gode klare Fotografier af vakre, interessante Steder, gamle Gaarde og mindst et Par fra Sæterlivet, som kan ledsage din Artikel. Jeg snakked igaar til Anundsen om denne Plan og fik Fuldmagt til at skrive til dig herom. Hvad han betaler i Honorar for saadanne Bidrag ved jeg ikke; flot er det vel ikke, men noget betaler han da. Udgiften til Billeder faar du selvfølgelig godtgjort.		Saa var der noget andet, og til det fa[a]r dansk Tungemaal klare det. Jeg læste igaar i “[[Aftenposten\|Aftenp]].” din ypperlige Skildring af Bjørnstad,<ref>"Bjørnstad i Vaage. Et Arnested for gammel Bondekultur. Slegtens Saga", i ''Aftenposten'' 30. juli og 2. august 1905. Begge artiklane stod på framsida med bilete.</ref> og saa fik jeg en Ide: Anundsen udgir til hver Høst en Gratisbog med “Dec. P.”, som han kalder “Folkelæsning”. Kunde nu ikke du for næste Bind skrive en populær Skildring af Gudbrandsdalen paa en 8, 10 eller 12 almindelige Tidsskriftsider? F. Ex. fortælle lidt om hver enkelt Bygds Eiendommeligheder, om merkelige Gaarde og Mænd, om Sæter- og Høifjeldsliv, om de Forandringer, som Jernbanen har medført med Hoteller og Sanatorier og Turisteri og Greier og sligt. Eller tag Vaage ligesom en Generalnævner. Eller lav det akkurat, som du synes, men gaa ikke saa altfor samvittighedsfuldt tilverks at det tar for meget Arbeide. Og se saa til at faa fat i en 8 – 10 – 12 gode klare Fotografier af vakre, interessante Steder, gamle Gaarde og mindst et Par fra Sæterlivet, som kan ledsage din Artikel. Jeg snakked igaar til Anundsen om denne Plan og fik Fuldmagt til at skrive til dig herom. Hvad han betaler i Honorar for saadanne Bidrag ved jeg ikke; flot er det vel ikke, men noget betaler han da. Udgiften til Billeder faar du selvfølgelig godtgjort.

	Honoraret for dine to Dølebreve i “Posten” blir sendt dig i næste Uge. De pleier nemlig at betale for slige Bidrag til Bladet kvartalsvis – ikke efter Almanakens Kvartaler men efter “Postens”, som begynder det nye Aar omkring 20de August. Det traf sig slig, at dit første Brev stod i Bladet akkurat i Begyndelsen af 4de Kvartal – i samme Uge, som Honorarerne for 3die Kvartal blev sendt ud. Dette til Forklaring af, at det er blet saa længe, før du faar Honorar. Haaber du kan sende et nyt Dølebrev til Høsten engang.		Honoraret for dine to Dølebreve i “Posten” blir sendt dig i næste Uge. De pleier nemlig at betale for slige Bidrag til Bladet kvartalsvis – ikke efter Almanakens Kvartaler men efter “Postens”, som begynder det nye Aar omkring 20de August. Det traf sig slig, at dit første Brev stod i Bladet akkurat i Begyndelsen af 4de Kvartal – i samme Uge, som Honorarerne for 3die Kvartal blev sendt ud. Dette til Forklaring af, at det er blet saa længe, før du faar Honorar. Haaber du kan sende et nyt Dølebrev til Høsten engang.

Gudmund Harildstad på 16. mar. 2018 kl. 13:55

2018-03-16T13:55:05Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. mar. 2018 kl. 13:55
Linje 26:		Linje 26:
	Honoraret for dine to Dølebreve i “Posten” blir sendt dig i næste Uge. De pleier nemlig at betale for slige Bidrag til Bladet kvartalsvis – ikke efter Almanakens Kvartaler men efter “Postens”, som begynder det nye Aar omkring 20de August. Det traf sig slig, at dit første Brev stod i Bladet akkurat i Begyndelsen af 4de Kvartal – i samme Uge, som Honorarerne for 3die Kvartal blev sendt ud. Dette til Forklaring af, at det er blet saa længe, før du faar Honorar. Haaber du kan sende et nyt Dølebrev til Høsten engang.		Honoraret for dine to Dølebreve i “Posten” blir sendt dig i næste Uge. De pleier nemlig at betale for slige Bidrag til Bladet kvartalsvis – ikke efter Almanakens Kvartaler men efter “Postens”, som begynder det nye Aar omkring 20de August. Det traf sig slig, at dit første Brev stod i Bladet akkurat i Begyndelsen af 4de Kvartal – i samme Uge, som Honorarerne for 3die Kvartal blev sendt ud. Dette til Forklaring af, at det er blet saa længe, før du faar Honorar. Haaber du kan sende et nyt Dølebrev til Høsten engang.

	Betalingen for “Hans” skal du faa – slig den blir – naar vi kommer saa langt, at Årboka blir færdig, og vi faar se, hvad vi har at rutte med. Jeg haaber ogsaa, at du i Løbet af Vinteren kan bedrive et Bidrag til andet Bind af ~~“Symra”~~ – som Aarboka skal hedde. Men hvad dette skal dreie sig om, faar vi underhandle nærmere om til Høsten.		Betalingen for “Hans” skal du faa – slig den blir – naar vi kommer saa langt, at Årboka blir færdig, og vi faar se, hvad vi har at rutte med. Jeg haaber ogsaa, at du i Løbet af Vinteren kan bedrive et Bidrag til andet Bind af “[[Symra (årbok)\|Symra]]” – som Aarboka skal hedde. Men hvad dette skal dreie sig om, faar vi underhandle nærmere om til Høsten.

	Det gaar fælande seigt at faa Boka færdig. [[Bernt Støylen]], som lovte mig et Bidrag allerede ifjor før Jul, har ikke sendt det enda. [[Johannes B. Wist\|Wist]] og jeg havde ikke tænkt at skrive noget i første Bind, blandt andet af den Grund, at vi ikke har Tid, men nu maa vi nok til at rote sammen noget alligevel til “Fyldekalk”.		Det gaar fælande seigt at faa Boka færdig. [[Bernt Støylen]], som lovte mig et Bidrag allerede ifjor før Jul, har ikke sendt det enda. [[Johannes B. Wist\|Wist]] og jeg havde ikke tænkt at skrive noget i første Bind, blandt andet af den Grund, at vi ikke har Tid, men nu maa vi nok til at rote sammen noget alligevel til “Fyldekalk”.

Gudmund Harildstad på 30. jan. 2018 kl. 09:11

2018-01-30T09:11:52Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 30. jan. 2018 kl. 09:11
Linje 20:		Linje 20:
	Ja, det hev vore mange store Høgtidsstunder i Noreg no: 7de Juni, Flagbytedagen, Pinsdagen, 13de August. Hellest kan eg ikkje forstaa anna, enn at kvar Dag er Høgtidsdag i Noreg no. Naar alle Partiskjel er rivi ned, og den store Brorskjensla sveiver alle Nordmenn ihop, so dei ikkje veit det beste, dei skal gjera – for Fedralande si Skuld – daa maa det vera Høgtid i Hugen kvar Dag. Og det kan daa vel ikkje vera berre paa Avstand, det ser slik ut. Det maa vera ei stor Gjenfødingstid, som kveikjer og vigslar den norske Ungdomen til den lange Arbeidsdag, som ligg fyre den.		Ja, det hev vore mange store Høgtidsstunder i Noreg no: 7de Juni, Flagbytedagen, Pinsdagen, 13de August. Hellest kan eg ikkje forstaa anna, enn at kvar Dag er Høgtidsdag i Noreg no. Naar alle Partiskjel er rivi ned, og den store Brorskjensla sveiver alle Nordmenn ihop, so dei ikkje veit det beste, dei skal gjera – for Fedralande si Skuld – daa maa det vera Høgtid i Hugen kvar Dag. Og det kan daa vel ikkje vera berre paa Avstand, det ser slik ut. Det maa vera ei stor Gjenfødingstid, som kveikjer og vigslar den norske Ungdomen til den lange Arbeidsdag, som ligg fyre den.

	Men det kan vel ikkje vera Brye verd for meg aa sitja her aa preika slik for deg, som sjøl staar midt uppi denne norske Stortidi. Det var berre det, eg skulde ha sagt: me utflytte, heimlause Fuglar – nokre af os i vissa – sit og verkjer i Spaning etter den minste Bod fraa Norig, og me gled os – gled os og syrgjer os sjuke, fordi me ikkje kan vera med dykk, men høyrer um “de store Følelsers Tid” i Noreg berre gjenom Fraasegn. – –		Men det kan vel ikkje vera Brye verd for meg aa sitja her aa preika slik for deg, som sjøl staar midt uppi denne norske Stortidi. Det var berre det, eg skulde ha sagt: me utflytte, heimlause Fuglar – nokre af os i vissa – sit og verkjer i Spaning etter den minste Bod fraa Norig, og me gled os – gled os og syrgjer os sjuke, fordi me ikkje kan vera med dykk, men høyrer um “de store Følelsers Tid”<ref>Frå sluttreplikken «Så de store følelsers tid er vendt tilbage!» i skodespelet ''Leonarda'' (1879) av Bjørnstjerne Bjørnson.</ref> i Noreg berre gjenom Fraasegn. – –

	Saa var der noget andet, og til det fa[a]r dansk Tungemaal klare det. Jeg læste igaar i “Aftenp.” din ypperlige Skildring af Bjørnstad,<ref>"Bjørnstad i Vaage. Et Arnested for gammel Bondekultur. Slegtens Saga", i ''Aftenposten'' 30. juli og 2. august 1905. Begge artiklane stod på framsida med bilete.</ref> og saa fik jeg en Ide: Anundsen udgir til hver Høst en Gratisbog med “Dec. P.”, som han kalder “Folkelæsning”. Kunde nu ikke du for næste Bind skrive en populær Skildring af Gudbrandsdalen paa en 8, 10 eller 12 almindelige Tidsskriftsider? F. Ex. fortælle lidt om hver enkelt Bygds Eiendommeligheder, om merkelige Gaarde og Mænd, om Sæter- og Høifjeldsliv, om de Forandringer, som Jernbanen har medført med Hoteller og Sanatorier og Turisteri og Greier og sligt. Eller tag Vaage ligesom en Generalnævner. Eller lav det akkurat, som du synes, men gaa ikke saa altfor samvittighedsfuldt tilverks at det tar for meget Arbeide. Og se saa til at faa fat i en 8 – 10 – 12 gode klare Fotografier af vakre, interessante Steder, gamle Gaarde og mindst et Par fra Sæterlivet, som kan ledsage din Artikel. Jeg snakked igaar til Anundsen om denne Plan og fik Fuldmagt til at skrive til dig herom. Hvad han betaler i Honorar for saadanne Bidrag ved jeg ikke; flot er det vel ikke, men noget betaler han da. Udgiften til Billeder faar du selvfølgelig godtgjort.		Saa var der noget andet, og til det fa[a]r dansk Tungemaal klare det. Jeg læste igaar i “Aftenp.” din ypperlige Skildring af Bjørnstad,<ref>"Bjørnstad i Vaage. Et Arnested for gammel Bondekultur. Slegtens Saga", i ''Aftenposten'' 30. juli og 2. august 1905. Begge artiklane stod på framsida med bilete.</ref> og saa fik jeg en Ide: Anundsen udgir til hver Høst en Gratisbog med “Dec. P.”, som han kalder “Folkelæsning”. Kunde nu ikke du for næste Bind skrive en populær Skildring af Gudbrandsdalen paa en 8, 10 eller 12 almindelige Tidsskriftsider? F. Ex. fortælle lidt om hver enkelt Bygds Eiendommeligheder, om merkelige Gaarde og Mænd, om Sæter- og Høifjeldsliv, om de Forandringer, som Jernbanen har medført med Hoteller og Sanatorier og Turisteri og Greier og sligt. Eller tag Vaage ligesom en Generalnævner. Eller lav det akkurat, som du synes, men gaa ikke saa altfor samvittighedsfuldt tilverks at det tar for meget Arbeide. Og se saa til at faa fat i en 8 – 10 – 12 gode klare Fotografier af vakre, interessante Steder, gamle Gaarde og mindst et Par fra Sæterlivet, som kan ledsage din Artikel. Jeg snakked igaar til Anundsen om denne Plan og fik Fuldmagt til at skrive til dig herom. Hvad han betaler i Honorar for saadanne Bidrag ved jeg ikke; flot er det vel ikke, men noget betaler han da. Udgiften til Billeder faar du selvfølgelig godtgjort.

Gudmund Harildstad på 23. jan. 2018 kl. 12:41

2018-01-23T12:41:31Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 23. jan. 2018 kl. 12:41
Linje 28:		Linje 28:
	Betalingen for “Hans” skal du faa – slig den blir – naar vi kommer saa langt, at Årboka blir færdig, og vi faar se, hvad vi har at rutte med. Jeg haaber ogsaa, at du i Løbet af Vinteren kan bedrive et Bidrag til andet Bind af “Symra” – som Aarboka skal hedde. Men hvad dette skal dreie sig om, faar vi underhandle nærmere om til Høsten.		Betalingen for “Hans” skal du faa – slig den blir – naar vi kommer saa langt, at Årboka blir færdig, og vi faar se, hvad vi har at rutte med. Jeg haaber ogsaa, at du i Løbet af Vinteren kan bedrive et Bidrag til andet Bind af “Symra” – som Aarboka skal hedde. Men hvad dette skal dreie sig om, faar vi underhandle nærmere om til Høsten.

	Det gaar fælande seigt at faa Boka færdig. Bernt Støylen, som lovte mig et Bidrag allerede ifjor før Jul, har ikke sendt det enda. Wist og jeg havde ikke tænkt at skrive noget i første Bind, blandt andet af den Grund, at vi ikke har Tid, men nu maa vi nok til at rote sammen noget alligevel til “Fyldekalk”.		Det gaar fælande seigt at faa Boka færdig. [[Bernt Støylen]], som lovte mig et Bidrag allerede ifjor før Jul, har ikke sendt det enda. [[Johannes B. Wist\|Wist]] og jeg havde ikke tænkt at skrive noget i første Bind, blandt andet af den Grund, at vi ikke har Tid, men nu maa vi nok til at rote sammen noget alligevel til “Fyldekalk”.

	Lad mig høre, hvad du mener om den Artikelen om Gudbr.dalen.		Lad mig høre, hvad du mener om den Artikelen om Gudbr.dalen.

Gudmund Harildstad på 20. nov. 2017 kl. 13:09

2017-11-20T13:09:52Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. nov. 2017 kl. 13:09
Linje 37:		Linje 37:

	Kristian Prestgard.		Kristian Prestgard.

			== Fotnoter ==
			<references/>
	[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]		[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]

Gudmund Harildstad på 17. nov. 2017 kl. 12:51

2017-11-17T12:51:31Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 17. nov. 2017 kl. 12:51
Linje 2:		Linje 2:
	\| målform = nn		\| målform = nn
	\| bilde = Heime og ute forside.jpg		\| bilde = Heime og ute forside.jpg
	\| dato =		\| dato = 13.8.1905
	\| sted =		\| sted = [[Decorah]]
	\| fra = [[Kristian Prestgard]]		\| fra = [[Kristian Prestgard]]
	\| til = [[Ivar Kleiven]]		\| til = [[Ivar Kleiven]]
	\| nummer =		\| nummer = 127
	\| samling = [[Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932]]		\| samling = [[Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932]]
	\| oppbevaring =		\| oppbevaring = [[Opplandsarkivet]]
	}}		}}
	Decorah, Ia., 13de Aug. 1905		Decorah, Ia., 13de Aug. 1905

Gudmund Harildstad på 17. nov. 2017 kl. 12:49

2017-11-17T12:49:58Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 17. nov. 2017 kl. 12:49
Linje 1:		Linje 1:
	~~''Nr~~. ~~128:~~ Prestgard ~~frå Decorah''~~		{{Infoboks brev
			\| målform = nn
			\| bilde = Heime og ute forside.jpg
			\| dato =
			\| sted =
			\| fra = [[Kristian Prestgard]]
			\| til = [[Ivar Kleiven]]
			\| nummer =
			\| samling = [[Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932]]
			\| oppbevaring =
			}}
	Decorah, Ia., 13de Aug. 1905		Decorah, Ia., 13de Aug. 1905

Gudmund Harildstad på 17. nov. 2017 kl. 12:49

2017-11-17T12:49:34Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 17. nov. 2017 kl. 12:49
Linje 28:		Linje 28:

	Kristian Prestgard.		Kristian Prestgard.
			[[Kategori:Brevsamling Kleiven-Prestgard]]

Gudmund Harildstad: Ny side: ''Nr. 128: Prestgard frå Decorah'' Decorah, Ia., 13de Aug. 1905 Kjære Ivar! Eg vakna alt for tidleg idag. Her ha vore slik grasat Varme, at det er ikke vorte rart med Sømn paa...

2017-11-17T12:49:05Z

Ny side: ''Nr. 128: Prestgard frå Decorah'' Decorah, Ia., 13de Aug. 1905 Kjære Ivar! Eg vakna alt for tidleg idag. Her ha vore slik grasat Varme, at det er ikke vorte rart med Sømn paa...

Ny side

''Nr. 128: Prestgard frå Decorah''

Decorah, Ia., 13de Aug. 1905

Kjære Ivar!

Eg vakna alt for tidleg idag. Her ha vore slik grasat Varme, at det er ikke vorte rart med Sømn paa ei heil Vika. Men igaarkveld kolna det nok – rettar ved Midnatsleite, og daa eg gjekk tilkøis Kl 1 inat, lova eg meg sjøl, at no vilde eg sova eit Døger held so.

Men meina du ikkje, eg vakna Kl. 6 idag? So kom eg til aa tenkja paa, at daa var Kl 1 Ettermiddag i Norig – just i sama Stundi, daa Avrøystingi skulde byrja. Og eg tyktest skilegt aa sjaa Menn, som var komne lange Vegar heim fraa Fjellet, Fiskarar som var rodd inn fraa Havet og Byfolk som var vendt heim fraa Turistferd, alle med Aalvor og Høgtid over seg, styra sin Veg til Avrøystingsplassen for aa segja Ja! til det, som hende den 7de Juni. Du veit, ein finner paa so mangt, naar ein ligg slik i Otta og filosoferar. Men aa liggja aa sova som eit anna Naut ei slik Høgtidsstund vilde vera Synd.

Ja, det hev vore mange store Høgtidsstunder i Noreg no: 7de Juni, Flagbytedagen, Pinsdagen, 13de August. Hellest kan eg ikkje forstaa anna, enn at kvar Dag er Høgtidsdag i Noreg no. Naar alle Partiskjel er rivi ned, og den store Brorskjensla sveiver alle Nordmenn ihop, so dei ikkje veit det beste, dei skal gjera – for Fedralande si Skuld – daa maa det vera Høgtid i Hugen kvar Dag. Og det kan daa vel ikkje vera berre paa Avstand, det ser slik ut. Det maa vera ei stor Gjenfødingstid, som kveikjer og vigslar den norske Ungdomen til den lange Arbeidsdag, som ligg fyre den.

Men det kan vel ikkje vera Brye verd for meg aa sitja her aa preika slik for deg, som sjøl staar midt uppi denne norske Stortidi. Det var berre det, eg skulde ha sagt: me utflytte, heimlause Fuglar – nokre af os i vissa – sit og verkjer i Spaning etter den minste Bod fraa Norig, og me gled os – gled os og syrgjer os sjuke, fordi me ikkje kan vera med dykk, men høyrer um “de store Følelsers Tid” i Noreg berre gjenom Fraasegn. – –

Saa var der noget andet, og til det fa[a]r dansk Tungemaal klare det. Jeg læste igaar i “Aftenp.” din ypperlige Skildring af Bjørnstad,<ref>"Bjørnstad i Vaage. Et Arnested for gammel Bondekultur. Slegtens Saga", i ''Aftenposten'' 30. juli og 2. august 1905. Begge artiklane stod på framsida med bilete.</ref> og saa fik jeg en Ide: Anundsen udgir til hver Høst en Gratisbog med “Dec. P.”, som han kalder “Folkelæsning”. Kunde nu ikke du for næste Bind skrive en populær Skildring af Gudbrandsdalen paa en 8, 10 eller 12 almindelige Tidsskriftsider? F. Ex. fortælle lidt om hver enkelt Bygds Eiendommeligheder, om merkelige Gaarde og Mænd, om Sæter- og Høifjeldsliv, om de Forandringer, som Jernbanen har medført med Hoteller og Sanatorier og Turisteri og Greier og sligt. Eller tag Vaage ligesom en Generalnævner. Eller lav det akkurat, som du synes, men gaa ikke saa altfor samvittighedsfuldt tilverks at det tar for meget Arbeide. Og se saa til at faa fat i en 8 – 10 – 12 gode klare Fotografier af vakre, interessante Steder, gamle Gaarde og mindst et Par fra Sæterlivet, som kan ledsage din Artikel. Jeg snakked igaar til Anundsen om denne Plan og fik Fuldmagt til at skrive til dig herom. Hvad han betaler i Honorar for saadanne Bidrag ved jeg ikke; flot er det vel ikke, men noget betaler han da. Udgiften til Billeder faar du selvfølgelig godtgjort.

Honoraret for dine to Dølebreve i “Posten” blir sendt dig i næste Uge. De pleier nemlig at betale for slige Bidrag til Bladet kvartalsvis – ikke efter Almanakens Kvartaler men efter “Postens”, som begynder det nye Aar omkring 20de August. Det traf sig slig, at dit første Brev stod i Bladet akkurat i Begyndelsen af 4de Kvartal – i samme Uge, som Honorarerne for 3die Kvartal blev sendt ud. Dette til Forklaring af, at det er blet saa længe, før du faar Honorar. Haaber du kan sende et nyt Dølebrev til Høsten engang.

Betalingen for “Hans” skal du faa – slig den blir – naar vi kommer saa langt, at Årboka blir færdig, og vi faar se, hvad vi har at rutte med. Jeg haaber ogsaa, at du i Løbet af Vinteren kan bedrive et Bidrag til andet Bind af “Symra” – som Aarboka skal hedde. Men hvad dette skal dreie sig om, faar vi underhandle nærmere om til Høsten.

Det gaar fælande seigt at faa Boka færdig. Bernt Støylen, som lovte mig et Bidrag allerede ifjor før Jul, har ikke sendt det enda. Wist og jeg havde ikke tænkt at skrive noget i første Bind, blandt andet af den Grund, at vi ikke har Tid, men nu maa vi nok til at rote sammen noget alligevel til “Fyldekalk”.

Lad mig høre, hvad du mener om den Artikelen om Gudbr.dalen.

Venlig Hilsen til dig og dine

Din

Kristian Prestgard.