Kjeldearkiv:Adolf Skramstad:«P.N. Guidotti» (Folkebladet, 1901) - Sideversjonshistorikk

Vidariv: Leksikon:Stadsmusikant

2022-02-18T09:52:37Z

Leksikon:Stadsmusikant

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 18. feb. 2022 kl. 09:52
Linje 49:		Linje 49:
	::Klokken er slagen to!		::Klokken er slagen to!
	Og ligesaa gemytligt, som det gik for sig paa Gaden, ligesaa gemytligt var det i Selskabslivet.		Og ligesaa gemytligt, som det gik for sig paa Gaden, ligesaa gemytligt var det i Selskabslivet.
	I den Tid var der en [[Stadsmusikant]] i Byen. Til ham henvendte man sig, naar man vilde have Musik i et Selskab. Og det var gjerne saa, som det pleier være her i Verden, at de mere velstaaende, som havde bedre Raad, fik den bedste Musik; de andre fik nøie sig med simplere. Dog ikke altid. Engang der var et større Selskab hos en af Statsraaderne var al den finere Musik optaget. Hvad gjør man saa? Jo, den unge Italiener, Guidotti, vidtes at hav anskaffet sig en [[Lirekasse]], som han pleiede bruge til sin egen og Venners Forlystelse; ham maatte man have fat i, ig saa blev han budsendt med samt sit Instrument, og til Lirekassens smægtende Toner valsede saa det høie Herskab rundt, og Glæden stod ud gjennem alle Vinduer. "Men [[Leksikon:Kotiljong\|Kotiljonge]] va schlemme; den holdt paa i mange Time", sagde Guidotti, da han fortalte det. Dette var forøvrigt ikke det eneste Selskab, hovr høifornemme Folk dansede efter hans Pibe. Han var flere gange engageret med sit Instrument. Og da han var rund og rød og vakke med et bølgende sort haar, siger det sig selv, at Damerne sendte mangt et smægtende Blik bort til den unge Italiener bag Lirekassen. Undertiden forsøgte en og anden af dem i Hemmelighed, at klippe en Lok af hans ravnsorte Haar, fort at gjemme til et Minde; andre vilde gjøre Forsøg paa at gnide af ham den røde Farven paa Kinderne; de troede nemlig, han sminkede sig. Atter andre Steder forsøgte Damerne at faa ham til at forspise sig paa Is; men da han selv en Tid havde været i Arbeide hos en Konditor i Kjøbenhavn og kjendte til dette Slikkeri og dets Virkninger, undgik han snildelig ogsaa dette Skjær.		I den Tid var der en [[Leksikon:Stadsmusikant\|Stadsmusikant]] i Byen. Til ham henvendte man sig, naar man vilde have Musik i et Selskab. Og det var gjerne saa, som det pleier være her i Verden, at de mere velstaaende, som havde bedre Raad, fik den bedste Musik; de andre fik nøie sig med simplere. Dog ikke altid. Engang der var et større Selskab hos en af Statsraaderne var al den finere Musik optaget. Hvad gjør man saa? Jo, den unge Italiener, Guidotti, vidtes at hav anskaffet sig en [[Lirekasse]], som han pleiede bruge til sin egen og Venners Forlystelse; ham maatte man have fat i, ig saa blev han budsendt med samt sit Instrument, og til Lirekassens smægtende Toner valsede saa det høie Herskab rundt, og Glæden stod ud gjennem alle Vinduer. "Men [[Leksikon:Kotiljong\|Kotiljonge]] va schlemme; den holdt paa i mange Time", sagde Guidotti, da han fortalte det. Dette var forøvrigt ikke det eneste Selskab, hovr høifornemme Folk dansede efter hans Pibe. Han var flere gange engageret med sit Instrument. Og da han var rund og rød og vakke med et bølgende sort haar, siger det sig selv, at Damerne sendte mangt et smægtende Blik bort til den unge Italiener bag Lirekassen. Undertiden forsøgte en og anden af dem i Hemmelighed, at klippe en Lok af hans ravnsorte Haar, fort at gjemme til et Minde; andre vilde gjøre Forsøg paa at gnide af ham den røde Farven paa Kinderne; de troede nemlig, han sminkede sig. Atter andre Steder forsøgte Damerne at faa ham til at forspise sig paa Is; men da han selv en Tid havde været i Arbeide hos en Konditor i Kjøbenhavn og kjendte til dette Slikkeri og dets Virkninger, undgik han snildelig ogsaa dette Skjær.

	Det var en af gamle Guidottis særegne Fornøielser i de senere Aar, at fortælle om de primitive Forhold i Byen fra tidligere Aartier. Vi, som er kjendt i Kristiania, og kan fortælle om gamle Ruseløkken, synes vi har adskilling rart at byde Nykommerne, naar vi fortæller om de mange skumle og faldefærdige Rønner, som klorte sig fast opefter Ruseløkberget, hvor nu Petersborgkompaniets Paladser kneiser med sine Spir og Taarn mod Himlen. Men da Guidotti en og anden Gang fortalte, at han havde gaaet paa Jagt der, hvor [[Studenterlunden]] nu er, da tiede vi. Eller at "Store Grænsegade" virkelig ogsaa hørte til Byens yderste Grænse, - naar vi hørte det, saa blev vi stumme. Nu vil vi jo regne "Grænsen" til Byens Centrum. Eller at man St. Hansaften foretog Landtur opover til St. Hanshaugen, som dengang laa langt oppaa Landet - det havde vi vanskelig for at tænke os. Eller at en Mængde af Byens mandlige Befolkning havde at løbe fra Høvelbænk og Disk og stille sig i Rækkerne, naar de hørte Brandskud, det lyder lidt fremmed og fjernt nu, da vore kjække Brandfolkmed de rappe Heste er paa Brandstedet nogle faa Minutter efter Brandens Udbrud.		Det var en af gamle Guidottis særegne Fornøielser i de senere Aar, at fortælle om de primitive Forhold i Byen fra tidligere Aartier. Vi, som er kjendt i Kristiania, og kan fortælle om gamle Ruseløkken, synes vi har adskilling rart at byde Nykommerne, naar vi fortæller om de mange skumle og faldefærdige Rønner, som klorte sig fast opefter Ruseløkberget, hvor nu Petersborgkompaniets Paladser kneiser med sine Spir og Taarn mod Himlen. Men da Guidotti en og anden Gang fortalte, at han havde gaaet paa Jagt der, hvor [[Studenterlunden]] nu er, da tiede vi. Eller at "Store Grænsegade" virkelig ogsaa hørte til Byens yderste Grænse, - naar vi hørte det, saa blev vi stumme. Nu vil vi jo regne "Grænsen" til Byens Centrum. Eller at man St. Hansaften foretog Landtur opover til St. Hanshaugen, som dengang laa langt oppaa Landet - det havde vi vanskelig for at tænke os. Eller at en Mængde af Byens mandlige Befolkning havde at løbe fra Høvelbænk og Disk og stille sig i Rækkerne, naar de hørte Brandskud, det lyder lidt fremmed og fjernt nu, da vore kjække Brandfolkmed de rappe Heste er paa Brandstedet nogle faa Minutter efter Brandens Udbrud.

Marianne Wiig: kat.

2014-04-28T13:34:39Z

kat.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. apr. 2014 kl. 13:34
Linje 68:		Linje 68:
	[[Kategori:Dødsfall i 1900]]		[[Kategori:Dødsfall i 1900]]
	[[Kategori:Gipsmakere]]		[[Kategori:Gipsmakere]]
	[[Kategori:~~In memoriam~~]]		[[Kategori:Nekrologer]]
	{{F2}}		{{F2}}

Cnyborg på 3. apr. 2013 kl. 09:26

2013-04-03T09:26:17Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. apr. 2013 kl. 09:26
Linje 62:		Linje 62:

	{{DEFAULTSORT:Guidotti, P.N.}}		{{DEFAULTSORT:Guidotti, P.N.}}
	[[Kategori:Personer ~~fra~~ Italia]]		[[Kategori:Personer]]
	[[Kategori:~~Personer fra~~ Oslo kommune]]		[[kategori:Italia]]
			[[Kategori:Oslo kommune]]
	[[Kategori:Fødsler i 1808]]		[[Kategori:Fødsler i 1808]]
	[[Kategori:Dødsfall i 1900]]		[[Kategori:Dødsfall i 1900]]

Ida Tolgensbakk: Legger til kildeboks.

2011-01-18T11:20:31Z

Legger til kildeboks.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-<onlyinclude>{{thumb|Guidotti.jpg|Pietro Guidotti}}
+{{Infoboks minne
 [[bilde:Guidotti_i_Folkebladet_1901.jpg|400px|thumb|Artikkelen om gipsmaker P.N. Guidotti i Folkebladet]]
 [[Kjeldearkiv:Adolf Skramstad:«P.N. Guidotti» (Folkebladet, 1901)|Da gamle Gipsfabrikant P. N. Guidotti døde ifjor, var han omkring 90 Aar gammel]] - en anselig Alder, selv om det hadde været en Nordbo, og endnu mere naar det gjælder en fyrig Sydlænding, som jo udvikler sig hurtigere og derfor efter Naturens Love skulde være tidligere færdig og afblomstret. Guidotti var et af de merkeligste Exempler, jeg har set, baade hvad legemlig og aandelig Raskhed og Udholdenhed angaar. Det saa ud, som om hans lange Ophold her i Norden havde givet ham Granens og Furuens Seighed, samtidig som han beholdt sin sydlandske Naturs Frihed i Knop og Blomsterskrud. Man merkede, naar man talte med ham, at han var kommen fra et Land med høi og ren Himmel, straalende varm Sol og en yppig Natur.</onlyinclude>

Marthe Glad: onlyinclude forsidemerka

2010-08-10T13:55:55Z

onlyinclude forsidemerka

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. aug. 2010 kl. 13:55
Linje 1:		Linje 1:
	{{thumb\|Guidotti.jpg\|Pietro Guidotti}}		<onlyinclude>{{thumb\|Guidotti.jpg\|Pietro Guidotti}}
	[[bilde:Guidotti_i_Folkebladet_1901.jpg\|400px\|thumb\|Artikkelen om gipsmaker P.N. Guidotti i Folkebladet]]		[[bilde:Guidotti_i_Folkebladet_1901.jpg\|400px\|thumb\|Artikkelen om gipsmaker P.N. Guidotti i Folkebladet]]
	Da gamle Gipsfabrikant P. N. Guidotti døde ifjor, var han omkring 90 Aar gammel - en anselig Alder, selv om det hadde været en Nordbo, og endnu mere naar det gjælder en fyrig Sydlænding, som jo udvikler sig hurtigere og derfor efter Naturens Love skulde være tidligere færdig og afblomstret. Guidotti var et af de merkeligste Exempler, jeg har set, baade hvad legemlig og aandelig Raskhed og Udholdenhed angaar. Det saa ud, som om hans lange Ophold her i Norden havde givet ham Granens og Furuens Seighed, samtidig som han beholdt sin sydlandske Naturs Frihed i Knop og Blomsterskrud. Man merkede, naar man talte med ham, at han var kommen fra et Land med høi og ren Himmel, straalende varm Sol og en yppig Natur.		[[Kjeldearkiv:Adolf Skramstad:«P.N. Guidotti» (Folkebladet, 1901)\|Da gamle Gipsfabrikant P. N. Guidotti døde ifjor, var han omkring 90 Aar gammel]] - en anselig Alder, selv om det hadde været en Nordbo, og endnu mere naar det gjælder en fyrig Sydlænding, som jo udvikler sig hurtigere og derfor efter Naturens Love skulde være tidligere færdig og afblomstret. Guidotti var et af de merkeligste Exempler, jeg har set, baade hvad legemlig og aandelig Raskhed og Udholdenhed angaar. Det saa ud, som om hans lange Ophold her i Norden havde givet ham Granens og Furuens Seighed, samtidig som han beholdt sin sydlandske Naturs Frihed i Knop og Blomsterskrud. Man merkede, naar man talte med ham, at han var kommen fra et Land med høi og ren Himmel, straalende varm Sol og en yppig Natur.</onlyinclude>

	Han afgav ligeledes et eiendommeligt Bevis for, at selv om den Plante, som heder Mennesker, aldrig sa meget omplantes paa fremmed Jordbund, hensættes under andre Himmelstrøg, i anden Luft, og selv om den nye Jordbunds oprindelige Vekster synes aldrig saa meget at ville overskygge og omdanne den fremmede Plante, saa beholder den dog sine særegne Blomster og sin særegne Duft.		Han afgav ligeledes et eiendommeligt Bevis for, at selv om den Plante, som heder Mennesker, aldrig sa meget omplantes paa fremmed Jordbund, hensættes under andre Himmelstrøg, i anden Luft, og selv om den nye Jordbunds oprindelige Vekster synes aldrig saa meget at ville overskygge og omdanne den fremmede Plante, saa beholder den dog sine særegne Blomster og sin særegne Duft.
Linje 51:		Linje 51:
	[[Kategori:Gipsmakere]]		[[Kategori:Gipsmakere]]
	[[Kategori:In memoriam]]		[[Kategori:In memoriam]]
			{{F2}}

Siri J på 3. mai 2010 kl. 03:06

2010-05-03T03:06:36Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 03:06
Linje 49:		Linje 49:
	[[Kategori:Fødsler i 1808]]		[[Kategori:Fødsler i 1808]]
	[[Kategori:Dødsfall i 1900]]		[[Kategori:Dødsfall i 1900]]
	[[Kategori:~~Gipsmakerier~~]]		[[Kategori:Gipsmakere]]
	[[Kategori:In memoriam]]		[[Kategori:In memoriam]]

Siri J: fødselsår kjent

2010-05-03T03:05:12Z

fødselsår kjent

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 03:05
Linje 47:		Linje 47:
	[[Kategori:Personer fra Italia]]		[[Kategori:Personer fra Italia]]
	[[Kategori:Personer fra Oslo kommune]]		[[Kategori:Personer fra Oslo kommune]]
	[[Kategori:~~Fødselsår ikke angitt~~]]		[[Kategori:Fødsler i 1808]]
	[[Kategori:Dødsfall i 1900]]		[[Kategori:Dødsfall i 1900]]
	[[Kategori:Gipsmakerier]]		[[Kategori:Gipsmakerier]]
	[[Kategori:In memoriam]]		[[Kategori:In memoriam]]

Siri J: uteglemt ", gjenglemt l og ekstra kategori

2010-05-03T03:00:23Z

uteglemt ", gjenglemt l og ekstra kategori

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 03:00
Linje 17:		Linje 17:
	Efter mange Eventyr naaede de Kiel i Løbet af 40 Døgn. Derfra drog de til Kjøbenhavn ombord i en Jagt. Efter et kortere Ophold det satte de Kursen for Kristiania ombord i en Seiler. Paa denne Seiltur mellem Kjøbenhavn og Kristiania brugte de 10 Døgn - en Tur, som nu med Dampbaad gjøres paa 22 Timer.		Efter mange Eventyr naaede de Kiel i Løbet af 40 Døgn. Derfra drog de til Kjøbenhavn ombord i en Jagt. Efter et kortere Ophold det satte de Kursen for Kristiania ombord i en Seiler. Paa denne Seiltur mellem Kjøbenhavn og Kristiania brugte de 10 Døgn - en Tur, som nu med Dampbaad gjøres paa 22 Timer.

	Havde de imidlertid Brug for Taalmodigheden tilsjøs, saa fik de ogsaa Brug for den, da de kom til Kristiania. Gibseriet, som de havde slaat ind paa, var en ukjendt Haandtering her i Landet i den Tid.l		Havde de imidlertid Brug for Taalmodigheden tilsjøs, saa fik de ogsaa Brug for den, da de kom til Kristiania. Gibseriet, som de havde slaat ind paa, var en ukjendt Haandtering her i Landet i den Tid.

	Dette var omkring Aaret 1830. Gibsornamenteringer paa Bygninger kjendte man slet ikke til. De maatte derfor begynde med Smaapuslerier - Nips og saadant. Større Sager var der ikke Tale om at sælge.		Dette var omkring Aaret 1830. Gibsornamenteringer paa Bygninger kjendte man slet ikke til. De maatte derfor begynde med Smaapuslerier - Nips og saadant. Større Sager var der ikke Tale om at sælge.
Linje 34:		Linje 34:
	I den Tid var der en [[Stadsmusikant]] i Byen. Til ham henvendte man sig, naar man vilde have Musik i et Selskab. Og det var gjerne saa, som det pleier være her i Verden, at de mere velstaaende, som havde bedre Raad, fik den bedste Musik; de andre fik nøie sig med simplere. Dog ikke altid. Engang der var et større Selskab hos en af Statsraaderne var al den finere Musik optaget. Hvad gjør man saa? Jo, den unge Italiener, Guidotti, vidtes at hav anskaffet sig en [[Lirekasse]], som han pleiede bruge til sin egen og Venners Forlystelse; ham maatte man have fat i, ig saa blev han budsendt med samt sit Instrument, og til Lirekassens smægtende Toner valsede saa det høie Herskab rundt, og Glæden stod ud gjennem alle Vinduer. "Men [[Leksikon:Kotiljong\|Kotiljonge]] va schlemme; den holdt paa i mange Time", sagde Guidotti, da han fortalte det. Dette var forøvrigt ikke det eneste Selskab, hovr høifornemme Folk dansede efter hans Pibe. Han var flere gange engageret med sit Instrument. Og da han var rund og rød og vakke med et bølgende sort haar, siger det sig selv, at Damerne sendte mangt et smægtende Blik bort til den unge Italiener bag Lirekassen. Undertiden forsøgte en og anden af dem i Hemmelighed, at klippe en Lok af hans ravnsorte Haar, fort at gjemme til et Minde; andre vilde gjøre Forsøg paa at gnide af ham den røde Farven paa Kinderne; de troede nemlig, han sminkede sig. Atter andre Steder forsøgte Damerne at faa ham til at forspise sig paa Is; men da han selv en Tid havde været i Arbeide hos en Konditor i Kjøbenhavn og kjendte til dette Slikkeri og dets Virkninger, undgik han snildelig ogsaa dette Skjær.		I den Tid var der en [[Stadsmusikant]] i Byen. Til ham henvendte man sig, naar man vilde have Musik i et Selskab. Og det var gjerne saa, som det pleier være her i Verden, at de mere velstaaende, som havde bedre Raad, fik den bedste Musik; de andre fik nøie sig med simplere. Dog ikke altid. Engang der var et større Selskab hos en af Statsraaderne var al den finere Musik optaget. Hvad gjør man saa? Jo, den unge Italiener, Guidotti, vidtes at hav anskaffet sig en [[Lirekasse]], som han pleiede bruge til sin egen og Venners Forlystelse; ham maatte man have fat i, ig saa blev han budsendt med samt sit Instrument, og til Lirekassens smægtende Toner valsede saa det høie Herskab rundt, og Glæden stod ud gjennem alle Vinduer. "Men [[Leksikon:Kotiljong\|Kotiljonge]] va schlemme; den holdt paa i mange Time", sagde Guidotti, da han fortalte det. Dette var forøvrigt ikke det eneste Selskab, hovr høifornemme Folk dansede efter hans Pibe. Han var flere gange engageret med sit Instrument. Og da han var rund og rød og vakke med et bølgende sort haar, siger det sig selv, at Damerne sendte mangt et smægtende Blik bort til den unge Italiener bag Lirekassen. Undertiden forsøgte en og anden af dem i Hemmelighed, at klippe en Lok af hans ravnsorte Haar, fort at gjemme til et Minde; andre vilde gjøre Forsøg paa at gnide af ham den røde Farven paa Kinderne; de troede nemlig, han sminkede sig. Atter andre Steder forsøgte Damerne at faa ham til at forspise sig paa Is; men da han selv en Tid havde været i Arbeide hos en Konditor i Kjøbenhavn og kjendte til dette Slikkeri og dets Virkninger, undgik han snildelig ogsaa dette Skjær.

	Det var en af gamle Guidottis særegne Fornøielser i de senere Aar, at fortælle om de primitive Forhold i Byen fra tidligere Aartier. Vi, som er kjendt i Kristiania, og kan fortælle om gamle Ruseløkken, synes vi har adskilling rart at byde Nykommerne, naar vi fortæller om de mange skumle og faldefærdige Rønner, som klorte sig fast opefter Ruseløkberget, hvor nu Petersborgkompaniets Paladser kneiser med sine Spir og Taarn mod Himlen. Men da Guidotti en og anden Gang fortalte, at han havde gaaet paa Jagt der, hvor Studenterlunden nu er, da tiede vi. Eller at Store Grænsegade" virkelig ogsaa hørte til Byens yderste Grænse, - naar vi hørte det, saa blev vi stumme. Nu vil vi jo regne "Grænsen" til Byens Centrum. Eller at man St. Hansaften foretog Landtur opover til St. Hanshaugen, som dengang laa langt oppaa Landet - det havde vi vanskelig for at tænke os. Eller at en Mængde af Byens mandlige Befolkning havde at løbe fra Høvelbænk og Disk og stille sig i Rækkerne, naar de hørte Brandskud, det lyder lidt fremmed og fjernt nu, da vore kjække Brandfolkmed de rappe Heste er paa Brandstedet nogle faa Minutter efter Brandens Udbrud.		Det var en af gamle Guidottis særegne Fornøielser i de senere Aar, at fortælle om de primitive Forhold i Byen fra tidligere Aartier. Vi, som er kjendt i Kristiania, og kan fortælle om gamle Ruseløkken, synes vi har adskilling rart at byde Nykommerne, naar vi fortæller om de mange skumle og faldefærdige Rønner, som klorte sig fast opefter Ruseløkberget, hvor nu Petersborgkompaniets Paladser kneiser med sine Spir og Taarn mod Himlen. Men da Guidotti en og anden Gang fortalte, at han havde gaaet paa Jagt der, hvor [[Studenterlunden]] nu er, da tiede vi. Eller at "Store Grænsegade" virkelig ogsaa hørte til Byens yderste Grænse, - naar vi hørte det, saa blev vi stumme. Nu vil vi jo regne "Grænsen" til Byens Centrum. Eller at man St. Hansaften foretog Landtur opover til St. Hanshaugen, som dengang laa langt oppaa Landet - det havde vi vanskelig for at tænke os. Eller at en Mængde af Byens mandlige Befolkning havde at løbe fra Høvelbænk og Disk og stille sig i Rækkerne, naar de hørte Brandskud, det lyder lidt fremmed og fjernt nu, da vore kjække Brandfolkmed de rappe Heste er paa Brandstedet nogle faa Minutter efter Brandens Udbrud.

	Men jeg skal ikke her komme ind paa alt det, som Guidotti har fortalt mig om Byen; det vilde føre paa Vidderne og bort fra det egentlige Emne. Derfor tilbake til dette.		Men jeg skal ikke her komme ind paa alt det, som Guidotti har fortalt mig om Byen; det vilde føre paa Vidderne og bort fra det egentlige Emne. Derfor tilbake til dette.
Linje 49:		Linje 49:
	[[Kategori:Fødselsår ikke angitt]]		[[Kategori:Fødselsår ikke angitt]]
	[[Kategori:Dødsfall i 1900]]		[[Kategori:Dødsfall i 1900]]
			[[Kategori:Gipsmakerier]]
	[[Kategori:In memoriam]]		[[Kategori:In memoriam]]

Siri J: Låste Kjeldearkiv:Adolf Skramstad:«P.N. Guidotti» (Folkebladet, 1901): Kilde, skal ikke kunne endres uten videre ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

2010-05-03T02:57:13Z

Låste Kjeldearkiv:Adolf Skramstad:«P.N. Guidotti» (Folkebladet, 1901): Kilde, skal ikke kunne endres uten videre ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

← Eldre sideversjon	Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 02:57
(Ingen forskjell)

Siri J: kat

2010-05-03T02:56:43Z

kat

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 02:56
Linje 43:		Linje 43:

	:::::''Adolf Skramstad''		:::::''Adolf Skramstad''

			{{DEFAULTSORT:Guidotti, P.N.}}
			[[Kategori:Personer fra Italia]]
			[[Kategori:Personer fra Oslo kommune]]
			[[Kategori:Fødselsår ikke angitt]]
			[[Kategori:Dødsfall i 1900]]
			[[Kategori:In memoriam]]