Kallrustad på 8. nov. 2021 kl. 08:10

2021-11-08T08:10:45Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 8. nov. 2021 kl. 08:10
Linje 196:		Linje 196:
	[[Kategori: Eiker]]		[[Kategori: Eiker]]
	[[Kategori: Rettssaker]]		[[Kategori: Rettssaker]]
	[[Kategori: ~~Kriminalitet~~]]		[[Kategori: Kriminalhistorie]]
	[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]		[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]
	[[Kategori: 1773]]		[[Kategori: 1773]]

Bent: Opprettet

2021-11-04T16:51:51Z

Opprettet

Ny side

'''Kilde: Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri/Tingbok, 1770-1775, pag.284a-285b''' 

'''''Avskrift v/[[Eiker gotisk gruppe]] - 20. oktober 2021''''' 
 

'''Innhold:''' 
Extra Rett over den avdøde [[Ragnhild Andersdatter]], avholdt i Peder Lenices hus på [[Eiker]] [[7. mars]] [[1773]]. Ragnhild Andersdatter, som bodde på en plass under [[Holte (Øvre Eiker)|Holte]] i [[Bingen (Buskerud)|Bingen]] hadde drept sine tre små barn og deretter tatt sitt eget liv. Saken dreier seg om hun hadde vært vanvittig og i så fall kunne gravlegges på kirkegården. Hun ble dømt til å gravlegges av nattmannen, og hele arven etter henne skulle tilfalle statskassen. Tiltalen var reist av [[amtmann]] [[Andreas Fjeldsted]], og dommer var fullmektig [[Jens Sigfried Hopstock]], i [[sorenskriver]] [[Otto Laurentii Darjes]]' forfall. Vitnene som ble avhørt var Ragnhild Andersdatters ektemann, [[Niels Herbrandsen (1737-1815)|Niels Herbrandsen]], [[Christen Christophersen Holthe (1717-1778)|Christen Holte]], Peder Hansen (født 1713), [[Syver Christophersen Holthe (1726-1812)|Syver Holte]], Anne Helgesdatter Næset (født 1759), Ole Steffensen (født 1736) og Clemmet Hansen (født 1741), samt lensmannen [[Jacob Heyn (1732–1810)|Jacob Heyn]] og hans medhjelper Peder Olsen.
 
 

_________________________________________________________________________''Fol.284a'' 

Den af høyædle og velbaarne hr. Amtmand Fielstæd 
under 7de Martii 1773 anbefahlede Extra Rett over Quinden 
Ragnhild Andersdatter som har begaaet Mord paa 3d af 
sine børn og dereffter skaaret sig i struben, hvoraf hun den 
6te hujus er død, blev sadt udi den for Eger Præstegield an- 
ordnede Tingstue i Peder Lenices Huus og betient 
udi Sorenskriver Darjes Øvrigheds Forfald ved Consti- 
tuerede Fuldmægtig Jens Sigfried Hopstock tilligemed 
 
 

_________________________________________________________________________''Fol.284b'' 

Extra Retts Sagen over Quinden Ragnhild Andersdatter 11 Martii 1773 
 

de i dag ved Tingets sættelse Nafgivne laug Rett under 
fogden Willijam Lembach infandt sig ved denne 
extra Rett og følgelig udstædte ordre af 7de Maartii 1773 
den hand nu fremlagde; producerede et herved utferdi- 
get Stefnemaal af paafølgende 8de Maartii 
hvorved var indkaldet, den sag selv afedzede Ragnhild 
Andersdatters Mand Niels Herbrandsen. Fremskre- 
vne til Widner tilligemed den befahlede Defensor 
Procurator Hiermand, alt efter Stefningens nærmere 
Indhold. Ordren og Stefningen ble læst og den siste af- 
schrefen. Vidnerne Jacob Heyn og Peder Olsen efter deres 
Paaskrift afhiemlet. Fogden derefter frembragte den 
af lehnssmanden Jacob Heyn og Mænd Skeede Besig- 
telse over Ragnhild Andersdatter og 3 Børn. Den be- 
ordrede Defensor Procurator Hiermand mødte og frem- 
lagde sit Contra Stefnemaal af 9de Maartii sistleden 
hvorefter hand paastoed sagen fremmes til Endelig 
befordring. Stefningen er paategnet at være anvist 
for Actor. Efter paaraab mødte alle de instefnede. 
For de mødende Vidnerne blev Eedens Forklaring af lov- 
bogen oplæst med Formaning til Sandhed udsigelse 
hvorpaa de een hver for sig aflagde Corporlig Eed. Frem 
stoed besigtelses vidnerne Christen Holdte og Peder 
Hansen den første 56 Aar og den sidste i sit 60ende Aar 
de saa velsom Lehnsmanden Heyn med en Eed afhiemlede 
Besigtelsen saaledes at være passeret som Forretnin- 
gen viser. Fogden begiærede disse 2de Vidner tilspurt. 
1) Om de kiendte Ragnhild Andersdatter? Vidnet Christen 
Holdte svarede at han har kiendt Ragnhild Andersdatter 
fra hendes spæde Ungdom af og boede hun til 
sidst på een Plads, strax ved Deponentens gaard 
2) Det andet vidne Peder Hansen svarede at han ingen 
bekiendtskab har havt til omspurte Ragnhild Andersdatter, 
men var alleene som een Mand med lehnsmanden 
ved Besigtelsen. 2) Om Vidnet Christen Holdte veed 
eller Fornam at Ragnhild Andersdatter før eller den 
tiid da dette Mord af hende skeede var syg? Rp: hand 
veed det icke af sig selv, men Deponentens Hustrue 
som et par Dage førend Mordet skeede, kom fra Ragnild 
Andersdatter fortalte vidnet, at hun icke var ret frisk. 
3de Om hand er bekiendt nogen tiid at Ragnhild Anders- 
datter har haft mangel paa sin Forstand eller vært 
Vankelmodig eller Tugsindig af gemytt? Rp Nej, 
hand har aldrig i saa maade formærkt det mind- 
ste af Ragnild Andersdatter da hun stedse har 
vært som et andet Menniske: - 4de Om Vidnet 
har fornummet nogen mislig Forstaaelse imellem 
Ragnild Andersdatter og hendes Mand Niels 
Herbrandsen? Rp Han har aldrig fornummet 
 
 

_________________________________________________________________________''Fol.285a'' 

Extra Retten over Quinden Ragnild Andersdatter , 11. Martii 1773 
 

mindste mis forstaaelse imellem disse Ægtefolk, men de 
har stedse levet i goed Forstaaelse sammen. 5te Om 
hand har mærket at Ragnild Andersdatter har været 
Egensindig og heftig og Vreed af gemytt? Rp har aldrig 
som det formærket Fremstoed 3de Vidne Syver Holdte 
gl 47 aar. Fogden begiærede dette Vidne paa ligemaade Exa- 
mineret. Questionerne blev Vidnet betydet og af han 
nem besvaret saaledes til 1 Q: Eensstemmig med 
Christen Holdte. Til 2 Q: har aldrig hørt at Ragnild 
Andersdatter nyelig Føre eller i den tiid var eller havde 
været syg. Til 3de – 4d – og 5te Q: gandske Eensstemmig med 
første Vidne uden mindste forskiel. Hiermand bad vid- 
nerne tilspurgte om de efter deres samvittighed kand prove 
om noget Menniske med fuld Fornuft kand tage 
sig selv og sine Børn af Dage? Vidnerne svarede at 
de som omprovet icke fornam nogen galskap eller Ra- 
seri af Ragnild Andersdatter forend dette skeede, De og for 
moder at denne Gierning maae være skeed i galskab 
efter deres Formening. Fremstoed saa 4de Vidne: Anne 
Helgesdatter Næset der sagde sig at være i sit 14 aars alder 
u confirmeret der uden Eeds aflæg Forklarede at Morder 
skens Mand havde bestilt hende udi sin fraværelse at 
være hos konen som han sagde var meget syg hvorefter 
hun da kom den samme dags Morgen tidlig, som Mordet 
skeede, da konen laag paa Sængen og sagde hun var 
syg dog stoed hun op og ordinerede hund skulde forrette 
i huuset samt undervisede Deponentinden som fremmet 
hvad hun havde at bestille, derefter var hun oppe een tiid og 
siden lagde sig, hvorefter hun igien stoed op og da det leed 
hen til Eftermiddagen omtrent 2 a 3 sett beordrede 
hun Deponentinden at gaae til Holdte efter et Fad 
meel som hun der havde bort laant, hvilket hun giorde 
og var borte omtrent ½ time, da hun kom tilbage, var 
Mordet skeed paa hendes 3de børn, saavel som paa 
hende self, hun formærkede dog at der var liv i 
Moderen hvorpaa Deponentinden gikk efter Folk 
som kom for at besee til de og dro ligeledes. Fremstoed 
som 5te Vidne Ole Steffensen 37 aar boende i Schotzelven havende 
Ragnild Andersdatters søster til ægte. Han svarede til 1te Q: ja 
til d 2Q: at Deponentens kone fortalte ham at Ragnild 
Andersdatters mand havde fortalt hende at hun dagen før 
havde ondt i hovedet. Til 3de – 4de – og 5te Question eensstemmig 
med 2de Vidner Christen og Syver Holdte paa Defensors 
Question var Vidnet ligesaa eensstemmig. Fremstoed 
6te Vidne Clemmet Hansen 32 aar, boende paa Holdte og 
strax ved Ragnild Andersdatters Bopæl. Svarede til 1te 
Qvestion eenstemmig med de forrige Vidner til 2den 
qvestion eenstemmig med Syver Holdte til 3de – 4de – og 5te 
qvestion Eenstemmig med de andre Vidner. Paa Defensors 
 
 

_________________________________________________________________________''Fol.285b'' 

Extra Rette over Ragnild Andersdatter den 11 Martii 1773 
 

Qvestion var vidnet ligesaa eenstemmig. Fogden bad 
Vidnerne dimitteret. For Vidnerne blev disse Prove 
maal oplæst som de tilstoed og efter at de paa Rettens 
adspørgende ei vidste mere at vidne Sagen til oplys- 
ning ble de fra Rette dimitterede. Fogden derefter 
fremlagde Capellanerne hr. Lemmich og hr. Smiths skrift 
lige Attester af sistleden 8nde Martii og derefter forestill- 
et siden det med de førte og afhørte Vidners tydelig er ble 
ven forklaret og oplyst at Ragnild Andersdatter med 
fuld forsett og overlæg haver begaaed det grove Mord ved 
at omkomme sig selv og hendes 3de Børn uden ringeste 
spor til at samme i Sygdom og Raserier skulle være begaae 
de paastoed hand i følge lovens 6te bogs – 6te Capitel 
21 Articel, at hendes legeme af Nattemanden vorde 
Begravet og hendes hoved lod til hans Majts. Casse at 
være forbrudt og saaledes inloed hand Sagen under 
Dom. Defensor henholdt sig til sit Contra Stefnemaal 
og sagde: at det er utænkeligt et Menniske paa sig 
selv skulde begaae saadan Ugierning saavelsom paa 
sine Børn uden at være berøvet sin Fornuft og da 
vidnet Anne Helgesdatters Forklaaring giver oplysning 
at Manden har tilkaldet hende for at have tilsyn med 
sit huus, saa er dette fuldkommen beviist at konen i 
cke har vært ved sin fulde helbred; thi paastoed Defen- 
sor at det døde legeme i Stilhed bør begraves udi Hougs 
Kirkegaard og saaledes være fri for Actors strenge i 
Rettesættelse, hvormed han stillede Sagen under Dom 
da Actor og Defensor ej havde Protocollen videre at 
tilføre blev af Retten saaledes afsagt Dom. Af 
alle de i denne Sag førte Vidners udsagn kunde icke 
uddrages den allermindste Formodning til ved slike beviis at 
det Ragnild Andersdatter paa sig selv og hendes 
3 Børn begaaede uerhørt grædslige Mord er skeed 
i Sygdom eller deraf flydende Raserier; Thi den af een del af 
Vidnernes omprovede Hoved Chrux kand icke statueres 
i den grad at hun derved var berøvet sine sanser, 
da hun samme dag gierningen skeede, gikk oppe 
og dirigerte sit huus. Thi kiendes for Rett: at 
Ragnild Andersdatters legeme begraves bør af Natman- 
den, hendes hoved lod at være til hands 
Majts. Casse hiem falden. 
 
 

===Originaldokument===
 
Digitalarkivet:[https://www.digitalarkivet.no/rg20090223400787 SAKO, Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri, F/Fa/Fab/L0009: Tingbok, 1770-1775, s. 284]
 
 

[[Kategori: Eiker]]
[[Kategori: Rettssaker]]
[[Kategori: Kriminalitet]]
[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]
[[Kategori: 1773]]

Kjeldearkiv:Ekstrarett over Ragnhild Andersdatter 1773 - Sideversjonshistorikk

Kallrustad på 8. nov. 2021 kl. 08:10

Bent: Opprettet