Kjeldearkiv:En foregangsmand - Sideversjonshistorikk

Cnyborg på 9. jun. 2023 kl. 11:18

2023-06-09T11:18:39Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 9. jun. 2023 kl. 11:18
Linje 49:		Linje 49:
	[[Kategori:Lårdal]]		[[Kategori:Lårdal]]
	[[Kategori:Avisklipp]]		[[Kategori:Avisklipp]]
	[[Kategori:~~Kraftverk]]~~		[[Kategori:Kraftproduksjon]]
	~~[[Kategori:Elektrisitet~~]]

Cnyborg på 8. sep. 2022 kl. 09:30

2022-09-08T09:30:37Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 8. sep. 2022 kl. 09:30
Linje 49:		Linje 49:
	[[Kategori:Lårdal]]		[[Kategori:Lårdal]]
	[[Kategori:Avisklipp]]		[[Kategori:Avisklipp]]
	[[Kategori:~~Elektrisitetsverk~~]]		[[Kategori:Kraftverk]]
	[[Kategori:Elektrisitet]]		[[Kategori:Elektrisitet]]

Kallrustad: kategorijustering

2017-11-09T13:20:59Z

kategorijustering

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 9. nov. 2017 kl. 13:20
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori:Tokke kommune]]		[[Kategori:Tokke kommune]]
	[[Kategori:Lårdal]]		[[Kategori:Lårdal]]
	[[Kategori:~~Avisartikkel~~]]		[[Kategori:Avisklipp]]
	[[Kategori:Elektrisitetsverk]]		[[Kategori:Elektrisitetsverk]]
	[[Kategori:Elektrisitet]]		[[Kategori:Elektrisitet]]

Per Ormestøyl på 9. nov. 2017 kl. 10:35

2017-11-09T10:35:47Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 9. nov. 2017 kl. 10:35
Linje 42:		Linje 42:

	Jeg skal ikke referere noget av den anvendelse, han mente, vi kunde faa for elektrisiteten og vore vandfald. Kun følgende: I vore vandfald store og smaa tilsammen har vi en rigdomskilde større og ialfald meget varigere end Englands kulgruber. Det er beklageligt, at vi har sendt til [[stortinget]] mænd med saa indskrænkede begreber som [[Gjermund Nilsson Grivi\|Grivi]], og er ikke hans optræden i tinget et udslag av hans uvidenhed, men dikteret av andre hensyn, ja saa er motiverne saa slette, at de vanskelig kan nævnes ved sit rette navn.		Jeg skal ikke referere noget av den anvendelse, han mente, vi kunde faa for elektrisiteten og vore vandfald. Kun følgende: I vore vandfald store og smaa tilsammen har vi en rigdomskilde større og ialfald meget varigere end Englands kulgruber. Det er beklageligt, at vi har sendt til [[stortinget]] mænd med saa indskrænkede begreber som [[Gjermund Nilsson Grivi\|Grivi]], og er ikke hans optræden i tinget et udslag av hans uvidenhed, men dikteret av andre hensyn, ja saa er motiverne saa slette, at de vanskelig kan nævnes ved sit rette navn.

			==Eksterne lenker==
			*Bilete av dynamoen som vart nytta til å drifte treskemaskina på Homme, ca. 1900. [https://digitaltmuseum.no/011024220699/dynamo?aq=text%3A%22O.%22%2C%22Rogndal%22&i=5 Lenke] til [[Digitalt Museum]]

	[[Kategori:Tokke kommune]]		[[Kategori:Tokke kommune]]

Per Ormestøyl på 8. nov. 2017 kl. 14:03

2017-11-08T14:03:32Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 8. nov. 2017 kl. 14:03
Linje 2:		Linje 2:
	\| målform =nn		\| målform =nn
	\| bgfarge =		\| bgfarge =
	\| tittel = En foregangsmand.		\| tittel = En foregangsmand
	\| bilde = Valdres, 09.03.1907.overskrift.JPG		\| bilde = Valdres, 09.03.1907.overskrift.JPG
	\| bildestr =		\| bildestr =
	\| bildetekst = Utklipp frå avisa "[[Valdres (avis)\| Valdres]]", 9. mars 1907.		\| bildetekst = Utklipp frå avisa "[[Valdres (avis)\| Valdres]]", 9. mars 1907.
	\| type = Avisartikkel		\| type = Avisartikkel.
	\| navn =		\| navn =
	\| forfatter = Ukjend.		\| forfatter = Ukjend.
Linje 17:		Linje 17:
	\| metode =		\| metode =
	\| nedtegnet av =		\| nedtegnet av =
	\| transkribertav=[[bruker: Per Ormestøyl\|Per Ormestøyl]]		\| transkribertav=[[bruker: Per Ormestøyl\|Per Ormestøyl]].
	\| ekstern =		\| ekstern =
	\| beskrivelse = ~~Avisartikkel om eit besøk hjå~~ multikunstnaren [[Olaf O. Rogndal]] som ~~budde~~ på Homme i Lårdal. Journalisten vert imponert over dei elektriske apparata Rogndal har innretta seg med, mellom anna elektrisk kaffekanne, steikeplate og varmeomn.		\| beskrivelse = Journalisten vitjar multikunstnaren [[Olaf O. Rogndal]] som bur på Homme i Lårdal. Journalisten vert imponert over dei elektriske apparata Rogndal har innretta seg med, mellom anna ei elektrisk kaffekanne, steikeplate og varmeomn.
	}}		}}

Per Ormestøyl på 8. nov. 2017 kl. 13:54

2017-11-08T13:54:19Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 8. nov. 2017 kl. 13:54
Linje 22:		Linje 22:
	}}		}}

	=='''[[Kjeldearkiv: En foregangsmand\|En foregangsmand]]'''. Hvad der kan gjøres ud av ~~electricitet~~.==		=='''[[Kjeldearkiv: En foregangsmand\|En foregangsmand]]'''. Hvad der kan gjøres ud av elektricitet.==
	Fra [[Lårdal\|Laardal]] skrives til «[[Fremskridt (avis)\|Fremskridt]]»:		Fra [[Lårdal\|Laardal]] skrives til «[[Fremskridt (avis)\|Fremskridt]]»:

	Slaar man op i sidst udkomne handelskalender, vil man for Laardals vedkommende under overskriften «Industrielle anlæg» bl.a. finde anført «O. Røgndals ~~electricitesverk»~~.		Slaar man op i sidst udkomne handelskalender, vil man for Laardals vedkommende under overskriften «Industrielle anlæg» bl.a. finde anført «O. Røgndals elektricitesverk».

	Her forleden dag fik jeg da det indfald at gaa derhen og undersøge dette lidt nærmere. Jeg blev meget velvillig modtatt av eieren og forevist det hele.		Her forleden dag fik jeg da det indfald at gaa derhen og undersøge dette lidt nærmere. Jeg blev meget velvillig modtatt av eieren og forevist det hele.
Linje 35:		Linje 35:
	Paa en kjøkkenbænk var der endvidere anbragt tre rare ting. Den ene var en kaffekande med en særegen bundindretning saaledes indrettet, at naar man tok ledningen, som hang paa væggen og kuplede den til kanden, saa var den snart ikog. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behov i tre forskjellige styrkegrader. Naar saa kaffen var kogt, kunde man uden videre ta ledningen fra kanden og sætte denne paa bordet. Den anden rare tingest paa kjøkkenbænken, var en almindelig udseende stekepande, blot med en særegen bundindretning av samme art, som under kaffekanden. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behovet. Den tredje gjenstand var en kogekjedel, ca. 20 liter, med samme slags bundindretning som de to øvrige kjøkkenredskaber.		Paa en kjøkkenbænk var der endvidere anbragt tre rare ting. Den ene var en kaffekande med en særegen bundindretning saaledes indrettet, at naar man tok ledningen, som hang paa væggen og kuplede den til kanden, saa var den snart ikog. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behov i tre forskjellige styrkegrader. Naar saa kaffen var kogt, kunde man uden videre ta ledningen fra kanden og sætte denne paa bordet. Den anden rare tingest paa kjøkkenbænken, var en almindelig udseende stekepande, blot med en særegen bundindretning av samme art, som under kaffekanden. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behovet. Den tredje gjenstand var en kogekjedel, ca. 20 liter, med samme slags bundindretning som de to øvrige kjøkkenredskaber.

	At der var indlagt ~~electrisk~~ lys baade i vaanings- og udhuse, er det vel næsten overflødig at bemerke. Derimot kan det vel være noget mer bemerkelsesværdigt at høre, at O. Rogndal et aar tærskede alt sit korn ved ~~electrisk~~ drivkraft.		At der var indlagt elektrisk lys baade i vaanings- og udhuse, er det vel næsten overflødig at bemerke. Derimot kan det vel være noget mer bemerkelsesværdigt at høre, at O. Rogndal et aar tærskede alt sit korn ved elektrisk drivkraft.

	Sluttelig bemærkede hr. Rogndal, at hans ~~electrisitetsverk~~ endnu kun var at betragte som forsøk, og at han havde meget videregaaende planer til anvendelse av kraften baade i husholdningen og gaardsbruket. Endnu kunde han ikke ta det allerede færdige i stadigt bruk, fordi det først maatte godkjennes av fabriktilsynet, og en saadan godkjendelse vilde han ikke begjære, fær det var mer fuldført.		Sluttelig bemærkede hr. Rogndal, at hans elektrisitetsverk endnu kun var at betragte som forsøk, og at han havde meget videregaaende planer til anvendelse av kraften baade i husholdningen og gaardsbruket. Endnu kunde han ikke ta det allerede færdige i stadigt bruk, fordi det først maatte godkjennes av fabriktilsynet, og en saadan godkjendelse vilde han ikke begjære, fær det var mer fuldført.

	Rogndal har montert altsammen selv og har ingen skoleuddannelse havt i den retning. Han er uhyre begeistret for ideen og udtalte sig meget forhaabningsfuldt om Norges fremtid paa grund av ~~electrisitetens~~ anvendelse.		Rogndal har montert altsammen selv og har ingen skoleuddannelse havt i den retning. Han er uhyre begeistret for ideen og udtalte sig meget forhaabningsfuldt om Norges fremtid paa grund av elektrisitetens anvendelse.

	Jeg skal ikke referere noget av den anvendelse, han mente, vi kunde faa for ~~electrisiteten~~ og vore vandfald. Kun følgende: I vore vandfald store og smaa tilsammen har vi en rigdomskilde større og ialfald meget varigere end Englands kulgruber. Det er beklageligt, at vi har sendt til [[stortinget]] mænd med saa indskrænkede begreber som [[Gjermund Nilsson Grivi\|Grivi]], og er ikke hans optræden i tinget et udslag av hans uvidenhed, men dikteret av andre hensyn, ja saa er motiverne saa slette, at de vanskelig kan nævnes ved sit rette navn.		Jeg skal ikke referere noget av den anvendelse, han mente, vi kunde faa for elektrisiteten og vore vandfald. Kun følgende: I vore vandfald store og smaa tilsammen har vi en rigdomskilde større og ialfald meget varigere end Englands kulgruber. Det er beklageligt, at vi har sendt til [[stortinget]] mænd med saa indskrænkede begreber som [[Gjermund Nilsson Grivi\|Grivi]], og er ikke hans optræden i tinget et udslag av hans uvidenhed, men dikteret av andre hensyn, ja saa er motiverne saa slette, at de vanskelig kan nævnes ved sit rette navn.

	[[Kategori:Tokke kommune]]		[[Kategori:Tokke kommune]]

Per Ormestøyl: Ny side: {{Infoboks kjelde | målform =nn | bgfarge = | tittel = En foregangsmand. | bilde = Valdres, 09.03.1907.overskrift.JPG | bildestr = | bildetekst = Ut...

2017-11-08T13:51:30Z

Ny side: {{Infoboks kjelde | målform =nn | bgfarge = | tittel = En foregangsmand. | bilde = Valdres, 09.03.1907.overskrift.JPG | bildestr = | bildetekst = Ut...

Ny side

{{Infoboks kjelde
| målform =nn
| bgfarge =
| tittel = En foregangsmand.
| bilde = Valdres, 09.03.1907.overskrift.JPG
| bildestr =
| bildetekst = Utklipp frå avisa "[[Valdres (avis)| Valdres]]", 9. mars 1907.
| type = Avisartikkel
| navn =
| forfatter = Ukjend.
| født =
| død =
| tema = Elektrisk energi og nye oppfinningar.
| sted = [[Lårdal]] i [[Tokke kommune]].
| tidsrom = 1907.
| nedtegnet = "[[Valdres (avis)| Valdres]]", 9. mars 1907.<br /> [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_valdres_null_null_19070309_5_29_1 Lenke] til digital utgåve på [[bokhylla.no]].
| metode =
| nedtegnet av =
| transkribertav=[[bruker: Per Ormestøyl|Per Ormestøyl]]
| ekstern =
| beskrivelse = Avisartikkel om eit besøk hjå multikunstnaren [[Olaf O. Rogndal]] som budde på Homme i Lårdal. Journalisten vert imponert over dei elektriske apparata Rogndal har innretta seg med, mellom anna elektrisk kaffekanne, steikeplate og varmeomn.
}}

=='''[[Kjeldearkiv: En foregangsmand|En foregangsmand]]'''. Hvad der kan gjøres ud av electricitet.==
Fra [[Lårdal|Laardal]] skrives til «[[Fremskridt (avis)|Fremskridt]]»:

Slaar man op i sidst udkomne handelskalender, vil man for Laardals vedkommende under overskriften «Industrielle anlæg» bl.a. finde anført «O. Røgndals electricitesverk».

Her forleden dag fik jeg da det indfald at gaa derhen og undersøge dette lidt nærmere. Jeg blev meget velvillig modtatt av eieren og forevist det hele.

I udkanten af sit jorde har han i [[Lårdalselva|Laardalselven]] anlagt et lidet snedkerverksted med sag, og deri har han placeret en dynamo. Det hele drives av en turbine, som skal kunne udvikle mellem 30 og 40 hestekræfter. Fra dynamoen i snedkerverkstædet har han anlagt elektrisk ledning hjem til sit vaaningshus, og det var netop, hvad jeg der saa, som har bragt mig paa den tanke at skrive nogle ord derom. Jeg forefandt noget der, som er meget sjeldent her i amtet, om det i det hele findes i noget hjem.

Midt på gulvet stod der en sort tingest, der bragt tanken hen paa en kakkelovn, men der var riktignok hverken røg eller ilæg. Istedetfor disse var der under taget anbragt en ledningstraad som igjen var fæstet i denne rare «kakkelovn». Ved at lette paa dens laag saa man, at der nede i «ovnen» var placeret 5 rør med mere, og Rogndal forklarede mig, at naar alt var i gang behøved man blot at dreie paa et haandtag, saa kunde man regulere varmen i 5 forskjellige styrkegrader, alt efter behovet. «Ovnen» kunde derhos næsten ligesaa letvindt, som man flytter en stol, placeres hvorsomhelst i værelset, og naar man som f. eks. om sommeren ikke havde noget brug for den, kunde man uden videre ta den du av huset.

Paa en kjøkkenbænk var der endvidere anbragt tre rare ting. Den ene var en kaffekande med en særegen bundindretning saaledes indrettet, at naar man tok ledningen, som hang paa væggen og kuplede den til kanden, saa var den snart ikog. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behov i tre forskjellige styrkegrader. Naar saa kaffen var kogt, kunde man uden videre ta ledningen fra kanden og sætte denne paa bordet. Den anden rare tingest paa kjøkkenbænken, var en almindelig udseende stekepande, blot med en særegen bundindretning av samme art, som under kaffekanden. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behovet. Den tredje gjenstand var en kogekjedel, ca. 20 liter, med samme slags bundindretning som de to øvrige kjøkkenredskaber.

At der var indlagt electrisk lys baade i vaanings- og udhuse, er det vel næsten overflødig at bemerke. Derimot kan det vel være noget mer bemerkelsesværdigt at høre, at O. Rogndal et aar tærskede alt sit korn ved electrisk drivkraft.

Sluttelig bemærkede hr. Rogndal, at hans electrisitetsverk endnu kun var at betragte som forsøk, og at han havde meget videregaaende planer til anvendelse av kraften baade i husholdningen og gaardsbruket. Endnu kunde han ikke ta det allerede færdige i stadigt bruk, fordi det først maatte godkjennes av fabriktilsynet, og en saadan godkjendelse vilde han ikke begjære, fær det var mer fuldført.

Rogndal har montert altsammen selv og har ingen skoleuddannelse havt i den retning. Han er uhyre begeistret for ideen og udtalte sig meget forhaabningsfuldt om Norges fremtid paa grund av electrisitetens anvendelse.

Jeg skal ikke referere noget av den anvendelse, han mente, vi kunde faa for electrisiteten og vore vandfald. Kun følgende: I vore vandfald store og smaa tilsammen har vi en rigdomskilde større og ialfald meget varigere end Englands kulgruber. Det er beklageligt, at vi har sendt til [[stortinget]] mænd med saa indskrænkede begreber som [[Gjermund Nilsson Grivi|Grivi]], og er ikke hans optræden i tinget et udslag av hans uvidenhed, men dikteret av andre hensyn, ja saa er motiverne saa slette, at de vanskelig kan nævnes ved sit rette navn.

[[Kategori:Tokke kommune]]
[[Kategori:Lårdal]]
[[Kategori:Avisartikkel]]
[[Kategori:Elektrisitetsverk]]
[[Kategori:Elektrisitet]]