Kjeldearkiv:Fattigloven av 1845 - Sideversjonshistorikk

Bent: /* Kommentarer */

2011-03-24T21:14:37Z

Kommentarer

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 24. mar. 2011 kl. 21:14
Linje 166:		Linje 166:

	'''§ 73.''' Forsaavidt som ingen anden Tidsgrændse for denne Lovs Virksomhed er fastsat, træder den i Kraft den 1ste Januar næste Aar, fra hvilken Tid Alt, hvad der i de hidtil gjældende Love og Anordninger maatte være stridende mod samme, skal være ophævet.		'''§ 73.''' Forsaavidt som ingen anden Tidsgrændse for denne Lovs Virksomhed er fastsat, træder den i Kraft den 1ste Januar næste Aar, fra hvilken Tid Alt, hvad der i de hidtil gjældende Love og Anordninger maatte være stridende mod samme, skal være ophævet.

	~~==Kommentarer==~~
	§ 5, nestsiste ord ’vorder’: Dette er kondisjonalisform af verbet ’å være’ og uttrykker et usikkert fremtidsperspektiv. Sammenlign den eldre versjon af Fadervår: ”Helliget vorde ditt Navn”.<br />
	§ 8: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! I siste setning står det: ”i hvilke de ved Udstelsen af Dokumentet om deres ...”. Det er transkribert ’Udstedelsen’ uden anden kommentar enn en asterix.<br />
	§ 11: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Paragraffen omhandler hustruens hjemstavnsrett, som skal være den samme som mandens, så lenge ”Ægteskabet mellem den ikke er aldeles opløst”. Der burde vel stå ’ mellem dem’ og det er transkribert slik uten annen kommentar end en asterix.<br />
	§ 27: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Det fremstår nærmest som en stavefeil, som i transkriberingen er rettet opp og markert med en asterix. I originalteksten står det ’Fattigvæsents’ og det er rettet til ’Fattigvæsenets’.<br />
	§ 27: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! I slutten av denne paragraffen skrives ’sikkres’ og det transkriberes med enkelt ’k’ uden annen kommentar enn at det er merket med en asterix.<br />
	§ 33: Her er en logisk brist! Paragraffen innledes med at de fattige oppdeles i tvende (to!) klasser, og deretter spesifiseres tre klasser. Det burde ha stått trende (tre) klasser, men det står definitivt tvende!<br />
	~~§ 54: Øverst på side 14 mangler det litt tekst! Manglene er dels forsøkt rekonstruert utfra logikk og den konstruerte tekst er satt i parantes, dels markert med ….<br />~~
	~~§ 67 og 68: Øverst på side 16 mangler det også litt tekst! Manglene er dels forsøkt rekonstruert utfra logikk og den konstruerte tekst er satt i parantes, dels markert med ….<br />~~
	§ 72: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Det fjerdesiste ordet i teksten er tydelig skrevet ’ardrage’ og slikt ord findes så vidt vides ikke. Det er derfor transkribert ’andrage’, hvilket er meningsfylt, uden annen kommentar enn en asterix.

	<references/>		<references/>

Bent på 22. mar. 2011 kl. 22:54

2011-03-22T22:54:30Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. mar. 2011 kl. 22:54
Linje 1:		Linje 1:
	'''[[Kjeldearkiv:Fattigloven av 1845\|Lov angaaende Fattigvæsenet paa Landet, af 20de September 1845.]]'''<br />		'''[[Kjeldearkiv:Fattigloven av 1845\|Lov angaaende Fattigvæsenet paa Landet, af 20de September 1845.]]'''<br />
	Forsynet med opplysende Anmærkninger (Tredie Oplag.)<br />		Forsynet med opplysende Anmærkninger (Tredie Oplag.)<br />
	Christiania 1846. Forlagt af A. D. Wulfsberg & Co.		Christiania 1846. Forlagt af A. D. Wulfsberg & Co.

Bent: /* Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden. */

2011-03-22T22:53:06Z

Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden.

Bent på 22. mar. 2011 kl. 22:51

2011-03-22T22:51:39Z

Vis endringer

Bent: /* Kommentarer */

2011-03-22T22:44:42Z

Kommentarer

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. mar. 2011 kl. 22:44
Linje 175:		Linje 175:

	==Kommentarer==		==Kommentarer==
	§ 5, nestsiste ord ’vorder’: Dette er kondisjonalisform af verbet ’å være’ og uttrykker et usikkert fremtidsperspektiv. Sammenlign den eldre versjon af Fadervår: ”Helliget vorde ditt Navn”.		§ 5, nestsiste ord ’vorder’: Dette er kondisjonalisform af verbet ’å være’ og uttrykker et usikkert fremtidsperspektiv. Sammenlign den eldre versjon af Fadervår: ”Helliget vorde ditt Navn”.<br />
	§ 8: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! I siste setning står det: ”i hvilke de ved Udstelsen af Dokumentet om deres ...”. Det er transkribert ’Udstedelsen’ uden anden kommentar enn en asterix.		§ 8: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! I siste setning står det: ”i hvilke de ved Udstelsen af Dokumentet om deres ...”. Det er transkribert ’Udstedelsen’ uden anden kommentar enn en asterix.<br />
	§ 11: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Paragraffen omhandler hustruens hjemstavnsrett, som skal være den samme som mandens, så lenge ”Ægteskabet mellem den ikke er aldeles opløst”. Der burde vel stå ’ mellem dem’ og det er transkribert slik uten annen kommentar end en asterix.		§ 11: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Paragraffen omhandler hustruens hjemstavnsrett, som skal være den samme som mandens, så lenge ”Ægteskabet mellem den ikke er aldeles opløst”. Der burde vel stå ’ mellem dem’ og det er transkribert slik uten annen kommentar end en asterix.<br />
	§ 27: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Det fremstår nærmest som en stavefeil, som i transkriberingen er rettet opp og markert med en asterix. I originalteksten står det ’Fattigvæsents’ og det er rettet til ’Fattigvæsenets’.		§ 27: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Det fremstår nærmest som en stavefeil, som i transkriberingen er rettet opp og markert med en asterix. I originalteksten står det ’Fattigvæsents’ og det er rettet til ’Fattigvæsenets’.<br />
	§ 27: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! I slutten av denne paragraffen skrives ’sikkres’ og det transkriberes med enkelt ’k’ uden annen kommentar enn at det er merket med en asterix.		§ 27: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! I slutten av denne paragraffen skrives ’sikkres’ og det transkriberes med enkelt ’k’ uden annen kommentar enn at det er merket med en asterix.<br />
	§ 33: Her er en logisk brist! Paragraffen innledes med at de fattige oppdeles i tvende (to!) klasser, og deretter spesifiseres tre klasser. Det burde ha stått trende (tre) klasser, men det står definitivt tvende!		§ 33: Her er en logisk brist! Paragraffen innledes med at de fattige oppdeles i tvende (to!) klasser, og deretter spesifiseres tre klasser. Det burde ha stått trende (tre) klasser, men det står definitivt tvende!<br />
	§ 54: Øverst på side 14 mangler det litt tekst! Manglene er dels forsøkt rekonstruert utfra logikk og den konstruerte tekst er satt i parantes, dels markert med ….		§ 54: Øverst på side 14 mangler det litt tekst! Manglene er dels forsøkt rekonstruert utfra logikk og den konstruerte tekst er satt i parantes, dels markert med ….<br />
	§ 67 og 68: Øverst på side 16 mangler det også litt tekst! Manglene er dels forsøkt rekonstruert utfra logikk og den konstruerte tekst er satt i parantes, dels markert med ….		§ 67 og 68: Øverst på side 16 mangler det også litt tekst! Manglene er dels forsøkt rekonstruert utfra logikk og den konstruerte tekst er satt i parantes, dels markert med ….<br />
	§ 72: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Det fjerdesiste ordet i teksten er tydelig skrevet ’ardrage’ og slikt ord findes så vidt vides ikke. Det er derfor transkribert ’andrage’, hvilket er meningsfylt, uden annen kommentar enn en asterix.		§ 72: Her er tilsynelatende en trykfeil i loven! Det fjerdesiste ordet i teksten er tydelig skrevet ’ardrage’ og slikt ord findes så vidt vides ikke. Det er derfor transkribert ’andrage’, hvilket er meningsfylt, uden annen kommentar enn en asterix.

Bent: /* Syvende Capitel. Almindelige Bestemmelser. */

2011-03-22T22:43:39Z

Syvende Capitel. Almindelige Bestemmelser.

@@ Linje 142: / Linje 142: @@
 ==Syvende Capitel. Almindelige Bestemmelser.==
-===§ 58.
+'''§ 58.''' Den Understøttelse, som Nogen efter sit 18de Aar har oppebaaret af Fattigvæsenet, kan Fattigbestyrelsen, forsaavidt den finder det hensigtsmæssigt, af ham fordre erstattet, naar han kommer i den Stilling, at han uden at savne Udkomme kan afsee de til Erstatningen fornødne Midler. Ved den Forsørgedes Død bliver Intet at arve, forinden Fattigcassen har faaet Erstatning for sine Bidrag.
 ==Kommentarer==

Bent: /* Sjette Capitel. Om Betlerie og Fattigvæsenets Politie. */

2011-03-22T22:40:21Z

Sjette Capitel. Om Betlerie og Fattigvæsenets Politie.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. mar. 2011 kl. 22:40
Linje 121:		Linje 121:

	==Sjette Capitel. Om Betlerie og Fattigvæsenets Politie.==		==Sjette Capitel. Om Betlerie og Fattigvæsenets Politie.==
	~~===~~§ 48.		'''§ 48.''' For Betlerie ansees det, naar Nogen ved Ord eller Gebærder eller ved at fremvise legemlige Bræk anholder om almisse.
	For Betlerie ansees det, naar Nogen ved Ord eller Gebærder eller ved at fremvise legemlige Bræk anholder om almisse.
	~~===~~§ 49.		'''§ 49.''' I overordentlige Ulykkestilfælde kan Fattigcommissionen meddele Trængende skriftlig Tilladelse til i en vis Tid, dog ikke over 3 Maaneder, at søge Hjælp ved frivillige Bidrag inden Fattigvæsens-Districtet.
	I overordentlige Ulykkestilfælde kan Fattigcommissionen meddele Trængende skriftlig Tilladelse til i en vis Tid, dog ikke over 3 Maaneder, at søge Hjælp ved frivillige Bidrag inden Fattigvæsens-Districtet.
	~~===~~§ 50.		'''§ 50.''' De, som gjøre sig skyldige i Betlerie, kunne, hvor Tvangsarbeidshuse haves, og naar Omstændigherne forøvrigt tillade det, inddømmes i disse, første Gang i 2 Maaneder, anden Gang i 4 Maaneder, og saaledes for hver Gang, de gjøre sig skyldige i Betlerie, med et Tillæg af 2 Maaneder indtil 1 Aar. Hvor saadan Inddømmelse i Arbeidshuse ikke kan finde Sted, straffes de med Fængsel paa Vand og Brød, første Gang i 3 – 7 Dage, anden Gang i 5 – 10 Dage, og siden for hver Gang i 8 – 15 Dage.<ref>Cfr. Lov om Forbrydelser af 20de August 1842 2det Capitel § 23 cfr. 22, samt § 32.</ref> Betlere, som vandre om fra Sted til Sted i Flok og Følge, belægges for Betlerie med den dobbelte af den i denne § fastsatte Straf. Tvangsarbeidshuse kunne ikke anvendes til Inddømmelse af Betlere, medmindre Samtykke dertil erhverves af vedkommende Bestyrelse. Efter Overeenskomst med denne kunne ogsaa Betlere fra fremmede Districter inddømmes i Arbeidshuset. Sager angaaende Betlerie paakjendes ved Politieret.
	De, som gjøre sig skyldige i Betlerie, kunne, hvor Tvangsarbeidshuse haves, og naar Omstændigherne forøvrigt tillade det, inddømmes i disse, første Gang i 2 Maaneder, anden Gang i 4 Maaneder, og saaledes for hver Gang, de gjøre sig skyldige i Betlerie, med et Tillæg af 2 Maaneder indtil 1 Aar. Hvor saadan Inddømmelse i Arbeidshuse ikke kan finde Sted, straffes de med Fængsel paa Vand og Brød, første Gang i 3 – 7 Dage, anden Gang i 5 – 10 Dage, og siden for hver Gang i 8 – 15 Dage.<ref>Cfr. Lov om Forbrydelser af 20de August 1842 2det Capitel § 23 cfr. 22, samt § 32.</ref> Betlere, som vandre om fra Sted til Sted i Flok og Følge, belægges for Betlerie med den dobbelte af den i denne § fastsatte Straf. Tvangsarbeidshuse kunne ikke anvendes til Inddømmelse af Betlere, medmindre Samtykke dertil erhverves af vedkommende Bestyrelse. Efter Overeenskomst med denne kunne ogsaa Betlere fra fremmede Districter inddømmes i Arbeidshuset. Sager angaaende Betlerie paakjendes ved Politieret.
	~~===~~§ 51.		'''§ 51.''' I de foregaaende § omhandlede Tvangarbeidshuse kunne med Bestyrelsenes Samtykke ved Politiets Foranstaltning indsættes saadanne Personer, der ere hengivne til Ørkesløshed eller Drukkenskab og ikke kunne lovlig ernære sig. Ingen saadanne Personer kunne af Politiet indsættes paa længere Tid end 6 Maaneder; hvorhos det tillige er overladt til Arbeidshusets Bestyrelse at løslade dem før den bestemte Tid, naar de enten godtgjøre, at Adgang til lovlig Næringsvei er aabnet for dem, eller Bestyrelsen finder, at deres Opførsel giver grundet Haab om Forbedring. Forsaavidt som Løsgængere ikke ifølge forestaaende Bestemmelser indsættes i Tvangsarbeidshuse, blive de efter Tiltale ved Politieret at straffe med Fængsel, hvorimod alle ældre Bestemmelser om Straf for Løsgjængerie og Rettergangsmaaden i Sager desangaaende bortfalde.
	I de foregaaende § omhandlede Tvangarbeidshuse kunne med Bestyrelsenes Samtykke ved Politiets Foranstaltning indsættes saadanne Personer, der ere hengivne til Ørkesløshed eller Drukkenskab og ikke kunne lovlig ernære sig. Ingen saadanne Personer kunne af Politiet indsættes paa længere Tid end 6 Maaneder; hvorhos det tillige er overladt til Arbeidshusets Bestyrelse at løslade dem før den bestemte Tid, naar de enten godtgjøre, at Adgang til lovlig Næringsvei er aabnet for dem, eller Bestyrelsen finder, at deres Opførsel giver grundet Haab om Forbedring. Forsaavidt som Løsgængere ikke ifølge forestaaende Bestemmelser indsættes i Tvangsarbeidshuse, blive de efter Tiltale ved Politieret at straffe med Fængsel, hvorimod alle ældre Bestemmelser om Straf for Løsgjængerie og Rettergangsmaaden i Sager desangaaende bortfalde.
	~~===~~§ 52.		'''§ 52.''' I Tvangsarbeidshuse kan Ingen indsættes, der er under 15 Aar.
	I Tvangsarbeidshuse kan Ingen indsættes, der er under 15 Aar.
	~~===~~§ 53.		'''§ 53.''' Befale eller tillade Forældre, Bedsteforældre eller Pleieforældre deres Børn under 15 Aar at betle, blive hine, men ikke disse, at straffe for Betlerie med fængsel paa Vand og Brød efter de foregaaende Regler.
	Befale eller tillade Forældre, Bedsteforældre eller Pleieforældre deres Børn under 15 Aar at betle, blive hine, men ikke disse, at straffe for Betlerie med fængsel paa Vand og Brød efter de foregaaende Regler.
	~~===~~§ 54.		'''§ 54.''' Drengebørn mellom 10 og 15 Aar samt Pigebørn mellom 10 og 12 Aar, der mod dered Foresattes Vidende og Villie gjøre sig skyldige i Betlerie, straffes, naar Advarsel forgjæves er anvendt, med Riis.<ref>Cfr. Lov om Forbrydelser af 20de August 1842 § 39.</ref> Ligeledes bliver den almindelige Straf af fængsel paa Vand og Brød uanset at anvende paa)* Pigebørn i en alder af 12 til 15 Aar, hvilke …..* skulle idømmes Fængsel paa sædvanlig Fangekost fra 4 ….* Dage.
	Drengebørn mellom 10 og 15 Aar samt Pigebørn mellom 10 og 12 Aar, der mod dered Foresattes Vidende og Villie gjøre sig skyldige i Betlerie, straffes, naar Advarsel forgjæves er anvendt, med Riis.<ref>Cfr. Lov om Forbrydelser af 20de August 1842 § 39.</ref> Ligeledes bliver den almindelige Straf af fængsel paa Vand og Brød uanset at anvende paa)* Pigebørn i en alder af 12 til 15 Aar, hvilke …..* skulle idømmes Fængsel paa sædvanlig Fangekost fra 4 ….* Dage.
	~~===~~§ 55.		'''§ 55.''' I Redningsanstalter (§ 44) kunne efter vedkommende Fattigcommissions Foranstaltning indsættes saadanne vanartede Børn af begge Kjøn under 16 Aar, der enten intet Tilhold have, eller hvis Opdragelse forsømmes af deres Forsørgere. Tiden, i hvilken de forblive i disse Anstalter, bestemmes af Bestyrelsen, dog at den ikke overskrider deres 18de Aar
	I Redningsanstalter (§ 44) kunne efter vedkommende Fattigcommissions Foranstaltning indsættes saadanne vanartede Børn af begge Kjøn under 16 Aar, der enten intet Tilhold have, eller hvis Opdragelse forsømmes af deres Forsørgere. Tiden, i hvilken de forblive i disse Anstalter, bestemmes af Bestyrelsen, dog at den ikke overskrider deres 18de Aar.
	~~===~~§ 56.		'''§ 56.''' Arbeidsføre fremmede Betlere, der have udstaaet deres Straf som saadanne, meddeles Pas til deres Hjemsted, hvorhen de have at begive sig, saafremt de ikke godtgjøre, at de kunne lovligen ernære sig paa det Sted, hvor de anholdes. Fremmede Betlere, der erkjendes ikke at kunne ernære sig selv, behandles efter § 16.
	Arbeidsføre fremmede Betlere, der have udstaaet deres Straf som saadanne, meddeles Pas til deres Hjemsted, hvorhen de have at begive sig, saafremt de ikke godtgjøre, at de kunne lovligen ernære sig paa det Sted, hvor de anholdes. Fremmede Betlere, der erkjendes ikke at kunne ernære sig selv, behandles efter § 16.
	~~===~~§ 57.		'''§ 57.''' I de Disticter, hvor Fattigcommissionen finder det nødvendigt, ansættes een eller flere lønnede Fattigvægtere, der have at rette sig efter den dem af Fattigcommissionen meddeelte Instrux.
	I de Disticter, hvor Fattigcommissionen finder det nødvendigt, ansættes een eller flere lønnede Fattigvægtere, der have at rette sig efter den dem af Fattigcommissionen meddeelte Instrux.

	==Syvende Capitel. Almindelige Bestemmelser.==		==Syvende Capitel. Almindelige Bestemmelser.==

Bent: /* Femte Capitel. Om Tvangsarbeidshuse samt om Redningsanstalter for vanartede Børn. */

2011-03-22T22:37:57Z

Femte Capitel. Om Tvangsarbeidshuse samt om Redningsanstalter for vanartede Børn.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. mar. 2011 kl. 22:37
Linje 112:		Linje 112:

	==Femte Capitel. Om Tvangsarbeidshuse samt om Redningsanstalter for vanartede Børn.==		==Femte Capitel. Om Tvangsarbeidshuse samt om Redningsanstalter for vanartede Børn.==
	~~===~~§ 44.		'''§ 44.''' Enkelte Communer eller flere i Fælledsskab kunne paa de i dette Capitel anførte Betingelser oprette Tvangsarbeidshuse til Optagelse af de i §§ 50 og 51 nævnte Personer, samt Redningsanstalter for vanartede Børn.
	Enkelte Communer eller flere i Fælledsskab kunne paa de i dette Capitel anførte Betingelser oprette Tvangsarbeidshuse til Optagelse af de i §§ 50 og 51 nævnte Personer, samt Redningsanstalter for vanartede Børn.
	~~===~~§ 45.		'''§ 45.''' Førend saadanne Tvangsarbeidshuse eller Redningsanstalter oprettes, maa der paa den Maade, som af Kongen nærmere bestemmes, erhverves Stadfæstelse paa en for samme udkastet Plan, der indeholder: a. Regler for Indretningens Organisation og Bestyrelse samt Controllen dermed; b. Angivelse af de Midler, hvorved den skal begrundes og vedligeholdes, - og c. Maaden, hvorpaa de i Indretningen optagne Lemmer skulle behandles og beskæftiges.
	Førend saadanne Tvangsarbeidshuse eller Redningsanstalter oprettes, maa der paa den Maade, som af Kongen nærmere bestemmes, erhverves Stadfæstelse paa en for samme udkastet Plan, der indeholder: a. Regler for Indretningens Organisation og Bestyrelse samt Controllen dermed; b. Angivelse af de Midler, hvorved den skal begrundes og vedligeholdes, - og c. Maaden, hvorpaa de i Indretningen optagne Lemmer skulle behandles og beskæftiges.
	~~===~~§ 46.		'''§ 46.''' Saavel i Arbeidshusene som Redningsanstalterne afsondres Lemmerne efter Kjøn, og den quindelige Afdeling stilles under umiddelbart quindeligt Opsyn. Arbeidstiden maa ikke udstrækkes over 12 Timer daglig.
	Saavel i Arbeidshusene som Redningsanstalterne afsondres Lemmerne efter Kjøn, og den quindelige Afdeling stilles under umiddelbart quindeligt Opsyn. Arbeidstiden maa ikke udstrækkes over 12 Timer daglig.
	~~===~~§ 47.		'''§ 47.''' For Dovenskab, Opsætsighed mod foresatte, Kivagtighed, Forvanskning af Arbeidsmaterialer eller andre Forseelser imod god Orden og Sædelighed er Bestyrelsen berettiget til at anvende Correctionsstraffe, bestaaende af Fængsel paa Vand og Brød indtil 5 Dage, eensomt Fængsel i lys Celle indtil 8 Dage eller i mørk Celle indtil 3 Dage. Forøvrigt staae Lemmerne under almindelige Huustugt.
	For Dovenskab, Opsætsighed mod foresatte, Kivagtighed, Forvanskning af Arbeidsmaterialer eller andre Forseelser imod god Orden og Sædelighed er Bestyrelsen berettiget til at anvende Correctionsstraffe, bestaaende af Fængsel paa Vand og Brød indtil 5 Dage, eensomt Fængsel i lys Celle indtil 8 Dage eller i mørk Celle indtil 3 Dage. Forøvrigt staae Lemmerne under almindelige Huustugt.

	==Sjette Capitel. Om Betlerie og Fattigvæsenets Politie.==		==Sjette Capitel. Om Betlerie og Fattigvæsenets Politie.==

Bent: /* Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden. */

2011-03-22T22:36:25Z

Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. mar. 2011 kl. 22:36
Linje 86:		Linje 86:

	==Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden.==		==Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden.==
	~~===~~§ 32.		'''* § 32.'''
	Det er i Almindelighed overladt enhver Fattigcommission at bestemme den Forsørgelsesmaade, der paa ethvert Sted bliver at anvende efter de Fattiges Trang og Stilling samt andre forhaandenværende Omstændigheder.		Det er i Almindelighed overladt enhver Fattigcommission at bestemme den Forsørgelsesmaade, der paa ethvert Sted bliver at anvende efter de Fattiges Trang og Stilling samt andre forhaandenværende Omstændigheder.
	~~===~~§ 33.		'''* § 33.'''
	Med Hensyn til Understøttelsens Omfang og Maade inddeles de Fattige i tvende* Classer: 1. til første Classe henhøres alle de, der formedelst Alderdom, Sygdom, Legems- eller Forstands-Feil eller andre lignende Aarsager Intet kunne erhverve til deres Underholdning; 2. til anden Classe høre fattige Børn, der enten ere forældreløse eller ikke kunne betroes Forældre til Opfostring og Opdragelse, formedelst disses Sæders, Forstands eller Helbreds Beskaffenhed; 3. til tredie Classe henhøre de, der vel kunne erhverve noget, men ikke tilstrækkeligt til deres egen eller Families nødtørftige Underholdning.		Med Hensyn til Understøttelsens Omfang og Maade inddeles de Fattige i tvende* Classer: 1. til første Classe henhøres alle de, der formedelst Alderdom, Sygdom, Legems- eller Forstands-Feil eller andre lignende Aarsager Intet kunne erhverve til deres Underholdning; 2. til anden Classe høre fattige Børn, der enten ere forældreløse eller ikke kunne betroes Forældre til Opfostring og Opdragelse, formedelst disses Sæders, Forstands eller Helbreds Beskaffenhed; 3. til tredie Classe henhøre de, der vel kunne erhverve noget, men ikke tilstrækkeligt til deres egen eller Families nødtørftige Underholdning.
	~~===~~§ 34.		'''* § 34.'''
	De Fattige af første Classe forsørges enten ved Lægd eller paa anden hensigtsmæssig Maade.		De Fattige af første Classe forsørges enten ved Lægd eller paa anden hensigtsmæssig Maade.
	~~===~~§ 35.		'''* § 35.'''
	De til anden Classe henhørende Børn maae kun da anbringes i Lægd, naar de antages at kunne forblive flere Aar efter hinanden paa samme Sted. Forøvrigt besørges de, forsaavidt Alder, Helbredstilstand og Omstændighederne tillade det, bortfæstede enten i Haandverkslære eller i anden Tjeneste til skikkelige Huusbonder. Hvor saadan Forsørgelse ikke kan anvendes, udsættes de til Opfostring og Opdragelse paa den Maade, som Fattigcommissionen anseer hensigtmæssig og betryggende. De, til hvem Omsorgen for saadanne Børn er anbetroet, have til de Tider og paa den Maade, Fattigcommissionen bestemmer, at godtgjøre, at disse erholde tilbørlig Underviisning.		De til anden Classe henhørende Børn maae kun da anbringes i Lægd, naar de antages at kunne forblive flere Aar efter hinanden paa samme Sted. Forøvrigt besørges de, forsaavidt Alder, Helbredstilstand og Omstændighederne tillade det, bortfæstede enten i Haandverkslære eller i anden Tjeneste til skikkelige Huusbonder. Hvor saadan Forsørgelse ikke kan anvendes, udsættes de til Opfostring og Opdragelse paa den Maade, som Fattigcommissionen anseer hensigtmæssig og betryggende. De, til hvem Omsorgen for saadanne Børn er anbetroet, have til de Tider og paa den Maade, Fattigcommissionen bestemmer, at godtgjøre, at disse erholde tilbørlig Underviisning.
	~~===~~§ 36.		'''* § 36.'''
	De til tredie Classe Henhørende understøttes med det fornødne Tilskud til deres nødtørftige Underholdning. Understøttelsen bør saavidt muligt skee i Naturalbidrag, og kan hvor det ansees hensigtsmæssigt, ydes som Betaling for Arbeide, enten i Fattigarbeidshuse<ref>Cfr. 5te Capitel.</ref> eller paa anden Maade efter Fattigcommissionens Foranstaltning. Personer af denne Classe kunne ogsaa, hvor Fattigcommissionen finder det hensigtsmessigt, forsørges ved Lægd.		De til tredie Classe Henhørende understøttes med det fornødne Tilskud til deres nødtørftige Underholdning. Understøttelsen bør saavidt muligt skee i Naturalbidrag, og kan hvor det ansees hensigtsmæssigt, ydes som Betaling for Arbeide, enten i Fattigarbeidshuse<ref>Cfr. 5te Capitel.</ref> eller paa anden Maade efter Fattigcommissionens Foranstaltning. Personer af denne Classe kunne ogsaa, hvor Fattigcommissionen finder det hensigtsmessigt, forsørges ved Lægd.
	~~===~~§ 37.		'''* § 37.'''
	Efter enhver Regulering af Lægderne meddeles hvert Lægdslem en Lægdsseddel, der indeholder, hvor han skal nyde sit Lægd i det følgende Aar, samt, forsaavidt det er paa flere Gaarde, da i hvilken Orden og hvor lang Tid paa hver. Ved Lægdfordelingen iagttages, at Lægdlemerne underkastes Flytning saa sjelden som muligt.		Efter enhver Regulering af Lægderne meddeles hvert Lægdslem en Lægdsseddel, der indeholder, hvor han skal nyde sit Lægd i det følgende Aar, samt, forsaavidt det er paa flere Gaarde, da i hvilken Orden og hvor lang Tid paa hver. Ved Lægdfordelingen iagttages, at Lægdlemerne underkastes Flytning saa sjelden som muligt.
	~~===~~§ 38.		'''* § 38.'''
	Med Fattigcommissionens Samtykke er det Lægdsyderne tilladt at bortleie Lægdet.		Med Fattigcommissionens Samtykke er det Lægdsyderne tilladt at bortleie Lægdet.
	~~===~~§ 39.		'''* § 39.'''
	De Personer, der nyde Naturalbidrag, meddeles at Fattigcommissionen en skriftlig Fortegnelse over Bidragenes Art og Størrelse, samt Underretning om, naar og hvor disse skulle afhentes.		De Personer, der nyde Naturalbidrag, meddeles at Fattigcommissionen en skriftlig Fortegnelse over Bidragenes Art og Størrelse, samt Underretning om, naar og hvor disse skulle afhentes.
	~~===~~§ 40.		'''* § 40.'''
	Naar Ligning eller Omregulering af Lægd har fundet Sted, meddeles vedkommende Lensmand Afskrift af Forretningen, hvorefter han bekjendtgjør samme sogneviis fra Kirkebakkerne første Søndag, da Gudstjeneste efter Ligningsforretningen finder Sted i vedkommende Sogn. Efter denne Bekjendtgjørelse henlægges Afskriften til Eftersyn paa et bequemt Sted i 4 uger.		Naar Ligning eller Omregulering af Lægd har fundet Sted, meddeles vedkommende Lensmand Afskrift af Forretningen, hvorefter han bekjendtgjør samme sogneviis fra Kirkebakkerne første Søndag, da Gudstjeneste efter Ligningsforretningen finder Sted i vedkommende Sogn. Efter denne Bekjendtgjørelse henlægges Afskriften til Eftersyn paa et bequemt Sted i 4 uger.
	~~===~~§ 41.		'''* § 41.'''
	Lægdlemmer ere pligtige til at udføre det Arbeide for Lægdsyderne, som de formaae.		Lægdlemmer ere pligtige til at udføre det Arbeide for Lægdsyderne, som de formaae.
	~~===~~§ 42.		'''* § 42.'''
	Behandler en Lægdyder den Fattige uforsvarligt, kan Fattigcommissionen lade Lægdslemmet paa den Skyldiges Bekostning forsørge af Andre.		Behandler en Lægdyder den Fattige uforsvarligt, kan Fattigcommissionen lade Lægdslemmet paa den Skyldiges Bekostning forsørge af Andre.
	~~===~~§ 43.		'''* § 43.'''
	Omkostningerne ved Fattiglemmets Begravelse udredes paa den Maade; som af Fattigcommissionen bestemmes, dog uden udgift til Kirken eller dens Betjente.		Omkostningerne ved Fattiglemmets Begravelse udredes paa den Maade; som af Fattigcommissionen bestemmes, dog uden udgift til Kirken eller dens Betjente.

Bent på 22. mar. 2011 kl. 22:32

2011-03-22T22:32:23Z

Vis endringer

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. mar. 2011 kl. 22:53
Linje 80:		Linje 80:

	==Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden.==		==Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden.==
	'''*§ 32.''' Det er i Almindelighed overladt enhver Fattigcommission at bestemme den Forsørgelsesmaade, der paa ethvert Sted bliver at anvende efter de Fattiges Trang og Stilling samt andre forhaandenværende Omstændigheder.		'''§ 32.''' Det er i Almindelighed overladt enhver Fattigcommission at bestemme den Forsørgelsesmaade, der paa ethvert Sted bliver at anvende efter de Fattiges Trang og Stilling samt andre forhaandenværende Omstændigheder.

	'''* § 33.''' Med Hensyn til Understøttelsens Omfang og Maade inddeles de Fattige i tvende* Classer: 1. til første Classe henhøres alle de, der formedelst Alderdom, Sygdom, Legems- eller Forstands-Feil eller andre lignende Aarsager Intet kunne erhverve til deres Underholdning; 2. til anden Classe høre fattige Børn, der enten ere forældreløse eller ikke kunne betroes Forældre til Opfostring og Opdragelse, formedelst disses Sæders, Forstands eller Helbreds Beskaffenhed; 3. til tredie Classe henhøre de, der vel kunne erhverve noget, men ikke tilstrækkeligt til deres egen eller Families nødtørftige Underholdning.		'''§ 33.''' Med Hensyn til Understøttelsens Omfang og Maade inddeles de Fattige i tvende* Classer: 1. til første Classe henhøres alle de, der formedelst Alderdom, Sygdom, Legems- eller Forstands-Feil eller andre lignende Aarsager Intet kunne erhverve til deres Underholdning; 2. til anden Classe høre fattige Børn, der enten ere forældreløse eller ikke kunne betroes Forældre til Opfostring og Opdragelse, formedelst disses Sæders, Forstands eller Helbreds Beskaffenhed; 3. til tredie Classe henhøre de, der vel kunne erhverve noget, men ikke tilstrækkeligt til deres egen eller Families nødtørftige Underholdning.

	'''* § 34.''' De Fattige af første Classe forsørges enten ved Lægd eller paa anden hensigtsmæssig Maade.		'''§ 34.''' De Fattige af første Classe forsørges enten ved Lægd eller paa anden hensigtsmæssig Maade.

	'''* § 35.''' De til anden Classe henhørende Børn maae kun da anbringes i Lægd, naar de antages at kunne forblive flere Aar efter hinanden paa samme Sted. Forøvrigt besørges de, forsaavidt Alder, Helbredstilstand og Omstændighederne tillade det, bortfæstede enten i Haandverkslære eller i anden Tjeneste til skikkelige Huusbonder. Hvor saadan Forsørgelse ikke kan anvendes, udsættes de til Opfostring og Opdragelse paa den Maade, som Fattigcommissionen anseer hensigtmæssig og betryggende. De, til hvem Omsorgen for saadanne Børn er anbetroet, have til de Tider og paa den Maade, Fattigcommissionen bestemmer, at godtgjøre, at disse erholde tilbørlig Underviisning.		'''§ 35.''' De til anden Classe henhørende Børn maae kun da anbringes i Lægd, naar de antages at kunne forblive flere Aar efter hinanden paa samme Sted. Forøvrigt besørges de, forsaavidt Alder, Helbredstilstand og Omstændighederne tillade det, bortfæstede enten i Haandverkslære eller i anden Tjeneste til skikkelige Huusbonder. Hvor saadan Forsørgelse ikke kan anvendes, udsættes de til Opfostring og Opdragelse paa den Maade, som Fattigcommissionen anseer hensigtmæssig og betryggende. De, til hvem Omsorgen for saadanne Børn er anbetroet, have til de Tider og paa den Maade, Fattigcommissionen bestemmer, at godtgjøre, at disse erholde tilbørlig Underviisning.

	'''* § 36.''' De til tredie Classe Henhørende understøttes med det fornødne Tilskud til deres nødtørftige Underholdning. Understøttelsen bør saavidt muligt skee i Naturalbidrag, og kan hvor det ansees hensigtsmæssigt, ydes som Betaling for Arbeide, enten i Fattigarbeidshuse<ref>Cfr. 5te Capitel.</ref> eller paa anden Maade efter Fattigcommissionens Foranstaltning. Personer af denne Classe kunne ogsaa, hvor Fattigcommissionen finder det hensigtsmessigt, forsørges ved Lægd.		'''§ 36.''' De til tredie Classe Henhørende understøttes med det fornødne Tilskud til deres nødtørftige Underholdning. Understøttelsen bør saavidt muligt skee i Naturalbidrag, og kan hvor det ansees hensigtsmæssigt, ydes som Betaling for Arbeide, enten i Fattigarbeidshuse<ref>Cfr. 5te Capitel.</ref> eller paa anden Maade efter Fattigcommissionens Foranstaltning. Personer af denne Classe kunne ogsaa, hvor Fattigcommissionen finder det hensigtsmessigt, forsørges ved Lægd.

	'''* § 37.''' Efter enhver Regulering af Lægderne meddeles hvert Lægdslem en Lægdsseddel, der indeholder, hvor han skal nyde sit Lægd i det følgende Aar, samt, forsaavidt det er paa flere Gaarde, da i hvilken Orden og hvor lang Tid paa hver. Ved Lægdfordelingen iagttages, at Lægdlemerne underkastes Flytning saa sjelden som muligt.		'''§ 37.''' Efter enhver Regulering af Lægderne meddeles hvert Lægdslem en Lægdsseddel, der indeholder, hvor han skal nyde sit Lægd i det følgende Aar, samt, forsaavidt det er paa flere Gaarde, da i hvilken Orden og hvor lang Tid paa hver. Ved Lægdfordelingen iagttages, at Lægdlemerne underkastes Flytning saa sjelden som muligt.

	'''* § 38.''' Med Fattigcommissionens Samtykke er det Lægdsyderne tilladt at bortleie Lægdet.		'''§ 38.''' Med Fattigcommissionens Samtykke er det Lægdsyderne tilladt at bortleie Lægdet.

	'''* § 39.''' De Personer, der nyde Naturalbidrag, meddeles at Fattigcommissionen en skriftlig Fortegnelse over Bidragenes Art og Størrelse, samt Underretning om, naar og hvor disse skulle afhentes.		'''§ 39.''' De Personer, der nyde Naturalbidrag, meddeles at Fattigcommissionen en skriftlig Fortegnelse over Bidragenes Art og Størrelse, samt Underretning om, naar og hvor disse skulle afhentes.

	'''* § 40.''' Naar Ligning eller Omregulering af Lægd har fundet Sted, meddeles vedkommende Lensmand Afskrift af Forretningen, hvorefter han bekjendtgjør samme sogneviis fra Kirkebakkerne første Søndag, da Gudstjeneste efter Ligningsforretningen finder Sted i vedkommende Sogn. Efter denne Bekjendtgjørelse henlægges Afskriften til Eftersyn paa et bequemt Sted i 4 uger.		'''§ 40.''' Naar Ligning eller Omregulering af Lægd har fundet Sted, meddeles vedkommende Lensmand Afskrift af Forretningen, hvorefter han bekjendtgjør samme sogneviis fra Kirkebakkerne første Søndag, da Gudstjeneste efter Ligningsforretningen finder Sted i vedkommende Sogn. Efter denne Bekjendtgjørelse henlægges Afskriften til Eftersyn paa et bequemt Sted i 4 uger.

	'''* § 41.''' Lægdlemmer ere pligtige til at udføre det Arbeide for Lægdsyderne, som de formaae.		'''§ 41.''' Lægdlemmer ere pligtige til at udføre det Arbeide for Lægdsyderne, som de formaae.

	'''* § 42.''' Behandler en Lægdyder den Fattige uforsvarligt, kan Fattigcommissionen lade Lægdslemmet paa den Skyldiges Bekostning forsørge af Andre.		'''§ 42.''' Behandler en Lægdyder den Fattige uforsvarligt, kan Fattigcommissionen lade Lægdslemmet paa den Skyldiges Bekostning forsørge af Andre.

	'''* § 43.''' Omkostningerne ved Fattiglemmets Begravelse udredes paa den Maade; som af Fattigcommissionen bestemmes, dog uden udgift til Kirken eller dens Betjente.		'''§ 43.''' Omkostningerne ved Fattiglemmets Begravelse udredes paa den Maade; som af Fattigcommissionen bestemmes, dog uden udgift til Kirken eller dens Betjente.

	==Femte Capitel. Om Tvangsarbeidshuse samt om Redningsanstalter for vanartede Børn.==		==Femte Capitel. Om Tvangsarbeidshuse samt om Redningsanstalter for vanartede Børn.==