Olve Utne: /* Kilde */

2017-04-05T15:17:18Z

Kilde

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. apr. 2017 kl. 15:17
Linje 21:		Linje 21:

	== Kilde ==		== Kilde ==
	Avskrift fra [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_aftenposten_null_null_19130904_54_445_1 ''Aftenposten'' 54 (1913) nr. 445] ([[4. september\|04.09]].[[1913]].		Avskrift fra [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_aftenposten_null_null_19130904_54_445_1 ''Aftenposten'' 54 (1913) nr. 445] ([[4. september\|04.09]].[[1913]])

	[[kategori:landsdeler]]		[[kategori:landsdeler]]
	[[kategori:Agder]]		[[kategori:Agder]]
	[[kategori:1913]]		[[kategori:1913]]

Olve Utne på 10. jan. 2017 kl. 10:05

2017-01-10T10:05:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-__NOTOC__
+<big><big>'''Sørlandet'''</big></big><br/><big>''Af storthingspræsident [[Jørgen Løvland|Løvland]]''</big>
 Saavidt jeg ved, er det [[Vilhelm Krag|Vilhelm ''Krag'']], som har ført dette navn ind i literaturen. Det har nok før været brugt i distrikterne i mundtlig tale, men det er digteren fra [[Kristiansand]], som har vigslet det. Samtidig imødekom han et praktisk behov. Man trængte nemlig et enkelt ord til at betegne "den sydligste del af landet" eller "det  sydvestlige Norge".
@@ Linje 29: / Linje 26: @@
 [[kategori:Agder]]
 [[kategori:1913]]

Olve Utne på 10. jan. 2017 kl. 09:55

2017-01-10T09:55:11Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. jan. 2017 kl. 09:55
Linje 29:		Linje 29:
	[[kategori:Agder]]		[[kategori:Agder]]
	[[kategori:1913]]		[[kategori:1913]]
	~~[[kategori:kjeldearkivet]]~~

Olve Utne: Olve Utne flyttet siden Jørgen Løvland: Sørlandet (Aftenposten 1913) til Kjeldearkiv:Jørgen Løvland: Sørlandet (Aftenposten 1913) uten å etterlate en omdirigering

2017-01-09T22:24:27Z

Olve Utne flyttet siden Jørgen Løvland: Sørlandet (Aftenposten 1913) til Kjeldearkiv:Jørgen Løvland: Sørlandet (Aftenposten 1913) uten å etterlate en omdirigering

← Eldre sideversjon	Sideversjonen fra 9. jan. 2017 kl. 22:24
(Ingen forskjell)

Olve Utne på 9. jan. 2017 kl. 22:23

2017-01-09T22:23:31Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 9. jan. 2017 kl. 22:23
Linje 1:		Linje 1:
			__NOTOC__
	== Sørlandet ==		== Sørlandet ==

Olve Utne: Ny side: == Sørlandet == === Af storthingspræsident Løvland === Saavidt jeg ved, er det Vilhelm ''Krag'', som har ført dette navn ind i literaturen. De...

2017-01-09T22:22:52Z

Ny side: == Sørlandet == === Af storthingspræsident Løvland === Saavidt jeg ved, er det Vilhelm ''Krag'', som har ført dette navn ind i literaturen. De...

Ny side

== Sørlandet ==

=== Af storthingspræsident [[Jørgen Løvland|Løvland]] ===

Saavidt jeg ved, er det [[Vilhelm Krag|Vilhelm ''Krag'']], som har ført dette navn ind i literaturen. Det har nok før været brugt i distrikterne i mundtlig tale, men det er digteren fra [[Kristiansand]], som har vigslet det. Samtidig imødekom han et praktisk behov. Man trængte nemlig et enkelt ord til at betegne "den sydligste del af landet" eller "det sydvestlige Norge".

Men grænserne for dette "Sørland" var endnu noget uklare og ubestemte. Den Kragske literatur synes nærmest at holde sig til [[Agder]] eller snarere Midtagder ([[Arendal]]–[[Farsund]]), men dermed er ikke tilsigte at angive den hele udstrækning af hans digterprovins eller at sætte geografiske og administrative grænser. Jarlen af Sørlandet har endnu ikke rukket at "besøge" hele sin provins.

[[Stortinget|Storthinget]] slog et afgjørende slag i sagen i sommer — efter min mening noget forhastet, men det er nu sket og vil blive respekteret fra alle sider — det vedtog at omdøbe "Vestlandsbanen" til "[[Sørlandsbanen]]", og saa heder den altsaa herefter. Jeg har forudsat dette navnebytte i et foredrag i [[Kristiania handelsstands forening]] [[1908]], men jeg troede, man vilde ventet med det officielle navnebytte for banen, til hele distriktet var enig. Nu skede det under Stavangerdistrikterenes skarpe protest, men, som sagt, de vil vistnok respektere navneforandringen, og hele landet, borgermesteren i [[Trondheim|Trondhjem]] medregnet, ved herefter, at ''Sørlandet'' er ''Kristanssands stift''. Østgrænsen er Rakkebaaderne og Meheia, vestgrænsen er [[Karmøya]] (Kormt) og [[Utsira|Utsire]], nordgrænsen er sydkanten af [[Hardangervidda]], og sydgrænsen er havet. Det omfatter fylkerne: Telemark<ref>De gamle stedsnavne, som Telemark, Finmark, Jæder, Østerdal o. a. bør ikke udstyres med artikel i enden, uden i særlige forbindelser.</ref> Grenland, Aust- og Vestagder samt Rogaland eller amterne Bratsberg, Nedenes, Lister og Stavanger.

Landets deling efter beliggenheden bliver da greiere. [[Østlandet|Østland]] (Kristiania og Hamar stifter), Sørland (Kristianssands stift), [[Vestlandet|Vestland]] ([[Bergens stift]] omtrent til [[Molde]], kanske [[Romsdal]] medregnet). Saavidt er alt greit. Nordenfor Dovre maa dette system brydes. Navnebruget i talen og i aviser synes at være: Norges midte kaldes [[Trøndelag]] (kanske [[Nordmøre]] bør regnes hertil), og saa først kommer [[Nordland]] med [[Senja]] og [[Finmark]].

Jeg har ofte brugt det billede, at Sørlandet har form af en udfoldet vifte. Haandtaget er Byklefjeld opmod Hardangervidda, og derfra gaar fjeldribber med mellemliggende større og mindre dale mod ''sydøst'': Tinnedal, Tokedal og indimellem Seljordsdalen, alle i Telemark, [[Drangedal]] (ved Kraakerøy), Gjerstaddalen og Vegaarsheidalen (begge ved [[Risør|Risøyr]]) — mod ''syd'': Nisserdalen (til Arendal), Tovdal, Otredal, og Søgnedal (ved Kristianssand), Mannedal og Audndal (ved Mandal), Lygnedal (ved Farsund), [[Kvinesdal]] og [[Sirdal]] (ved Flekkefjord) — og mod ''sydvest'' og ''vest'': Bjerkreidalen (ved Egersund), Gjesdal (ved Sandnes), Lysedal, [[Suldal]] med [[Røldal]] o. fl. ud mod Stavangerfjord. Hver del har selvfølgelig sin elv, og tager man for sig et kart over Sørlandet og ser paa de længste elve, f. ex. Tinne og Toke i Telemark, Otre i Otredal og Rispoa til Røldal (fortsættes til Suldalslaagen), saa vil man se, at de har sine kilder indmod Hardangervidda, men gaar hver sin vei (Tinne og Toke mot øst og sydøst, mødes forresten igjen i Nordsjø ovenfor Skien).

Jeg vil her medtage den gamle forestilling, som ikke er saa gal, at elvene har sit ophav "or ei tuvo". Jeg hørte altid i min ungdom, at Otre kom fra en tue paa "vidda", og i Telemark er det et ordtak, at "Otre, Toke og Tinne kom ud or ei tuve og skulde kappast til havs. Otre kom fyrst, og difyr krev ho eit manneliv kvart aar".

Det er ellers en lang saga at skrive om alle Sørlandets mange smaa og store elve og dale, som alle, ligesom Østlandsdalene, skraaner mot std, mod havet, og vistnok allerede før goteren Jordanes ved aarstal [[600]] e. K. nævner Egderne drev folket til sjøen og til udferd. I historisk tid var det Egderne, som i Halvdan Svartes tid tog Dublin og grundede det 400 aarige norske rige i Irland, ligesom de gav sit rige bidrag til Islands landnaamsmænd.

Paa tvers gjnnem heierne mellem alle disse dalene gaar der en mængde skar og smaadale, som bliver lavere og mere bebyggede, jo længere syd man kommer. Gjennem disse skar og tverdale er det da, at Sørdlandsbanen maa føre ligetil Flekkefjordbanen. Det er et bredt og vigtigt stykke af landet, som der ligger og venter paa sammenknytning med rigets banenet, og det er en opgave af første rang at kjøre jernbanetog fra alle disse kystbyer og bygder og dale østover til Kristiania og vestover til Stavanger.

== Fodnoter ==
{{reflist}}

== Kilde ==
Avskrift fra [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_aftenposten_null_null_19130904_54_445_1 ''Aftenposten'' 54 (1913) nr. 445] ([[4. september|04.09]].[[1913]].

[[kategori:landsdeler]]
[[kategori:Agder]]
[[kategori:1913]]
[[kategori:kjeldearkivet]]

*)

Kjeldearkiv:Jørgen Løvland: Sørlandet (Aftenposten 1913) - Sideversjonshistorikk

Olve Utne: /* Kilde */

Olve Utne på 10. jan. 2017 kl. 10:05

Olve Utne på 10. jan. 2017 kl. 09:55

Olve Utne: Olve Utne flyttet siden Jørgen Løvland: Sørlandet (Aftenposten 1913) til Kjeldearkiv:Jørgen Løvland: Sørlandet (Aftenposten 1913) uten å etterlate en omdirigering

Olve Utne på 9. jan. 2017 kl. 22:23

Olve Utne: Ny side: == Sørlandet == === Af storthingspræsident Løvland === Saavidt jeg ved, er det Vilhelm ''Krag'', som har ført dette navn ind i literaturen. De...