Kjeldearkiv:Margrethe Mikkelsdatter Falkener - Sideversjonshistorikk

Cnyborg: lenkeretting

2013-12-10T10:20:14Z

lenkeretting

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. des. 2013 kl. 10:20
Linje 3:		Linje 3:
	Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Rottgertssøns Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. [[Slekta Falch (Trondheim)]] nedstamma frå han. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.		Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Rottgertssøns Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. [[Slekta Falch (Trondheim)]] nedstamma frå han. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.

	Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.		Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle (Setesdal)\|Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.

Cnyborg: kategorisplitting

2013-04-11T12:18:56Z

kategorisplitting

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 11. apr. 2013 kl. 12:18
Linje 37:		Linje 37:
	{{DEFAULTSORT:MIKKELSDATTER, MARGRETHE}}		{{DEFAULTSORT:MIKKELSDATTER, MARGRETHE}}

	[[Kategori:~~Personer fra~~ Bergen kommune]]		[[Kategori:Bergen kommune]]
	[[Kategori:~~Personer fra~~ Etne kommune]]		[[Kategori:personer]]
			[[Kategori:Etne kommune]]
	[[Kategori:Fødsler i 1583]]		[[Kategori:Fødsler i 1583]]

Aslak Kittelsen: Margrethe Mikkelsdatter Falkener flytta til Kjeldearkiv:Margrethe Mikkelsdatter Falkener: Flyttes etter avtale med forfatter.

2011-09-22T10:56:07Z

Margrethe Mikkelsdatter Falkener flytta til Kjeldearkiv:Margrethe Mikkelsdatter Falkener: Flyttes etter avtale med forfatter.

← Eldre sideversjon

Sideversjonen fra 22. sep. 2011 kl. 10:56

Oharstad på 28. aug. 2011 kl. 17:09

2011-08-28T17:09:40Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. aug. 2011 kl. 17:09
Linje 1:		Linje 1:
	Som omtala i likpreika etter [[Margrethe Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].		Som omtala i likpreika etter [[Margrethe Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].

	Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian ~~Rochertson~~ Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. [[Slekta Falch (Trondheim)]] nedstamma frå han. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.		Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Rottgertssøns Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. [[Slekta Falch (Trondheim)]] nedstamma frå han. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.

	Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.		Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.

Oharstad på 28. aug. 2011 kl. 17:08

2011-08-28T17:08:36Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. aug. 2011 kl. 17:08
Linje 1:		Linje 1:
	Som omtala i likpreika etter [[Margrethe Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].		Som omtala i likpreika etter [[Margrethe Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].

	Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Rochertson Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. [[Slekta ~~Falk~~]] nedstamma frå han. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.		Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Rochertson Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. [[Slekta Falch (Trondheim)]] nedstamma frå han. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.

	Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.		Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.

Oharstad på 28. aug. 2011 kl. 17:06

2011-08-28T17:06:51Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. aug. 2011 kl. 17:06
Linje 1:		Linje 1:
	Som omtala i likpreika etter [[Margrethe Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].		Som omtala i likpreika etter [[Margrethe Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].

	Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian ~~Richertson~~ Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.		Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Rochertson Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. [[Slekta Falk]] nedstamma frå han. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.

	Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.		Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.

Kallrustad: korr.

2011-08-22T07:54:35Z

korr.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. aug. 2011 kl. 07:54
Linje 1:		Linje 1:
	Som omtala i likpreika etter [[~~Margrete~~ Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].		Som omtala i likpreika etter [[Margrethe Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].

	Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Richertson Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.		Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Richertson Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.

Kallrustad: wikifisering (kategorisering, formatering, defaultsort)

2011-08-22T07:54:15Z

wikifisering (kategorisering, formatering, defaultsort)

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. aug. 2011 kl. 07:54
Linje 1:		Linje 1:
	Som omtala i likpreika etter Margrete Mikkelsdatter så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i Skånevik, som seinare blei prost i Sunnhordaland.		Som omtala i likpreika etter [[Margrete Mikkelsdatter Falkener\|Margrete Mikkelsdatter]] (fødd 1583 i [[Bergen]], død?) så har ho ein særskild slektshistorie bak seg. Ho var dotter til Mikkjel Adrianson og ei Gotchalksdotter. Begge foreldra døydde under ei pestelense som gjekk i Bergen i 1588. Då var Margrete bare 5 år. Etter at foreldra døydde kom ho til si mormor, Sigrid Einarsdotter. Etter at Gotschalch, mannen til Sigrid døydde, var ho gift igjen med Lauritz Hansen Schriffuert, borgarmester i Bergen. Ho var hos mormora i 2 år, inntil mormora døydde i 1590. Etter dette var ho 1 års tid hos tanta (morsøster) Maren Gotschalchsdtr, som var gift med borgarmester i Bergen, Michel Jenssøn schriffuer.Etter dette kom ho som åtteåring til tanta (farsøster) Anne Adriansdatter som var gift med byfogden i Bergen Claus Miltzow. Ho budde hos dei inntil ho var 18 år. Som 18 åring blei ho gift med presten Anders Joenssøn (1559-1639) i [[Skånevik]], som seinare blei prost i [[Sunnhordaland]].

	Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Richertson Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i Trondheim, og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.		Far til Margrete, Mikkjel Adrianson, var son til Adrian Richertson Falkener og hans 2de kone Margrethe Pedersdatter Fosnes. Mikkjel var født i [[Trondheim]], og flytta til Bergen i 1574. Margrethe sin bestefar, Adrian Richertson, som til Noreg som falkefangar på slutten av 1400 talet. Han hadde ei eventyrleg karriere bak seg som falkefangar, borgarmestar i Trondheim (1524-94), godseigar og forretningsmann.

	Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til Valle i Setesdal. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til Etne og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.		Esaias Hansen Bugge blei oppforstra hos bestemora i Skånevik. Esaias tok med seg likeprekena til bestemora si Margrete Mikkelsdatter til [[Valle]] i [[Setesdal]]. Esaias var født i Etne i Sunnhordaland. Esaias Hansen Bugge kom til Valle som kapellan i 1651. Han var sogneprest i Valle frå 1661 til 1697. Han flytte då tilbake til [[Etne]] og døde like etter i 1698. Esaias var først gift med Mette Bentsdtr Broe, og dei fekk tre døtre: Maren (1661), Kirsten og Mette. Etter at kona døde, gifte han seg igjen med Bodil Jørgensdtr Uroe.

	~~Her følgjer teksten frå denne likpreika:~~
			== Likpreika ==

	"Likpraediken over Margrethe Michelsdatter sal. hr. Anders Jonsens enke i Skaanevik.		"Likpraediken over Margrethe Michelsdatter sal. hr. Anders Jonsens enke i Skaanevik.
Linje 29:		Linje 30:
	Om Onsdagen i samme Uge, der bededags Predichen for Meenigheden udj Dend Nye Maanetz begyndelsse schulle forRettis, Hafuer Hun begierit af Sin K: Sp i Hr. Elias Andersøn, at Hand wilde giøre Dend Christne Kirchis forbøn for Hende, at Gud wilde størche oc Oppeholde Hende udj Troen oc udj en bestandig Taalmodighed indtil Enden, oc mildelig Anssee Hendis beSuærlighed oc gifue Hende Det hende wor tienligt; Der tør, Sagde hun Sielf, wer[e] nogit Guds barn i Dag, som paa Minne Veigne i Kirchen Hos Gud motte blifue bønhø'rt; Huilchcn Hendis Christelige begiering for: Hendis Søn Elias baade for oc effter Predichen med Andacht Hafuer effterKommet. Samme Onsdag, effter at Guds Tienniste war forRettet, Der for: Hendis Søn Hr. Elias Kom Da till hende igien, oc Hende vor beret af dem som war i Kirchen, at Dend Christne Kirchis forbøn wor schied for hende, tached Hun Sin K: Søn, paa det wenligste Der for, Sagde Sig oc imidlertid med Sinne bønner hos Gud at Hafue anHolt oc tviflede iche paa bønhørelsse: Er saa, som før er melt, blefuit stille beliggendis udj Troen oc Haabet dend wge Jgiennem, oc Sygdommen Dag for Dag, meere oc mere tiltog. Om Sødag morgenen, som wor Dend 3die udj Advent Der for Hendis Søn Hr. Elias schulle Reigsse til Holmedals Anex KK: Hafuer hun atter AenModit hannem om at giøre bøn for Sig af Predichestoelen, Huilchen Hendis Gudelig begiering baade for oc effter Tiennisten er stillet i werch. Samme Søndag. Der Evangelij forKlaring, in. Poffuels Huus Postil for bøn oc tiunde udj Hendis Stue, som oc ellers altid til—Hun liggendis udj Sengen Gifuit saa nøe acht paa Det fornemste som fore falt, Huilchet Hun iche Aleeniste med beveglige fachter oc gebaerder strax gaff til Kiende, men wiste Siden Smucht Sig der med at trøste oc oppeholde oc tachede Gud for Sit Hellige ords opliussning oc lærdom.Natten til Mandags som wor Dend 15 Decembr: begynte Sygen Heftig at Angribe hende, oc Da Klagit Hun Sig aller mest for Sit bryst; Sagde Der Hos at Der Hafde Sat Sig en sting for Hendis Hiert. Gud wiste best Huor Det wille afløbe, Huor for oc de som tilstede waare oc waagit ofuer Hende, hafuer med Dis flittigere waretecht opwartet Hende, oppe Holt Sig Dog stedtze med Guds ords trøst oc brugte nogle Gange Dette wers: O Gud effter Dig Mig forlenger naar Sorgen mit Hierte trenger, til Dig staar aid min-lid etc: saa at lige som legemens Styrche Hafuer af tagit, Saa er Hun tiltagit i Sielens Kraffter, oc trøstet Sig Dermed."		Om Onsdagen i samme Uge, der bededags Predichen for Meenigheden udj Dend Nye Maanetz begyndelsse schulle forRettis, Hafuer Hun begierit af Sin K: Sp i Hr. Elias Andersøn, at Hand wilde giøre Dend Christne Kirchis forbøn for Hende, at Gud wilde størche oc Oppeholde Hende udj Troen oc udj en bestandig Taalmodighed indtil Enden, oc mildelig Anssee Hendis beSuærlighed oc gifue Hende Det hende wor tienligt; Der tør, Sagde hun Sielf, wer[e] nogit Guds barn i Dag, som paa Minne Veigne i Kirchen Hos Gud motte blifue bønhø'rt; Huilchcn Hendis Christelige begiering for: Hendis Søn Elias baade for oc effter Predichen med Andacht Hafuer effterKommet. Samme Onsdag, effter at Guds Tienniste war forRettet, Der for: Hendis Søn Hr. Elias Kom Da till hende igien, oc Hende vor beret af dem som war i Kirchen, at Dend Christne Kirchis forbøn wor schied for hende, tached Hun Sin K: Søn, paa det wenligste Der for, Sagde Sig oc imidlertid med Sinne bønner hos Gud at Hafue anHolt oc tviflede iche paa bønhørelsse: Er saa, som før er melt, blefuit stille beliggendis udj Troen oc Haabet dend wge Jgiennem, oc Sygdommen Dag for Dag, meere oc mere tiltog. Om Sødag morgenen, som wor Dend 3die udj Advent Der for Hendis Søn Hr. Elias schulle Reigsse til Holmedals Anex KK: Hafuer hun atter AenModit hannem om at giøre bøn for Sig af Predichestoelen, Huilchen Hendis Gudelig begiering baade for oc effter Tiennisten er stillet i werch. Samme Søndag. Der Evangelij forKlaring, in. Poffuels Huus Postil for bøn oc tiunde udj Hendis Stue, som oc ellers altid til—Hun liggendis udj Sengen Gifuit saa nøe acht paa Det fornemste som fore falt, Huilchet Hun iche Aleeniste med beveglige fachter oc gebaerder strax gaff til Kiende, men wiste Siden Smucht Sig der med at trøste oc oppeholde oc tachede Gud for Sit Hellige ords opliussning oc lærdom.Natten til Mandags som wor Dend 15 Decembr: begynte Sygen Heftig at Angribe hende, oc Da Klagit Hun Sig aller mest for Sit bryst; Sagde Der Hos at Der Hafde Sat Sig en sting for Hendis Hiert. Gud wiste best Huor Det wille afløbe, Huor for oc de som tilstede waare oc waagit ofuer Hende, hafuer med Dis flittigere waretecht opwartet Hende, oppe Holt Sig Dog stedtze med Guds ords trøst oc brugte nogle Gange Dette wers: O Gud effter Dig Mig forlenger naar Sorgen mit Hierte trenger, til Dig staar aid min-lid etc: saa at lige som legemens Styrche Hafuer af tagit, Saa er Hun tiltagit i Sielens Kraffter, oc trøstet Sig Dermed."

	~~----------------------------------------------------------------------------------------~~
	Kjelder: NST XII, s. 32-39 (Likpreken v/Tarald Nomeland)		== Kjelder ==

			*NST XII, s. 32-39 (Likpreken v/Tarald Nomeland)

			{{DEFAULTSORT:MIKKELSDATTER, MARGRETHE}}

			[[Kategori:Personer fra Bergen kommune]]
			[[Kategori:Personer fra Etne kommune]]
			[[Kategori:Fødsler i 1583]]

Oharstad på 20. aug. 2011 kl. 10:13

2011-08-20T10:13:15Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. aug. 2011 kl. 10:13
Linje 30:		Linje 30:

	----------------------------------------------------------------------------------------		----------------------------------------------------------------------------------------
			Kjelder: NST XII, s. 32-39 (Likpreken v/Tarald Nomeland)

Oharstad på 19. aug. 2011 kl. 20:43

2011-08-19T20:43:12Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 19. aug. 2011 kl. 20:43
Linje 27:		Linje 27:
	Endelig, Huad Denne Sal: qvindis Sygdom til Dend timmelig Død saa oc Sallige Endeligt Sig belanger: Da efftersom Hun altid Hafde Sin Sallighed udj God acht og Daglig Omgiches med Døds-sens Tancher oc Derfor iche forssømmed Det Høivaerdige Alterens Sacramentis brug, Saa Hafuer Hun oc Nogle Dage for Dend Anden Søndag i Advent begiered af Sin K: Søn, Dend Hæderlige mand H'r Elias Anderssøn, at Hand om Sundagen, som wor Dend Anden udj Advent, wilde betienne Hende udj Hendis Sallighed oc Med deelle Hende Det Høwaerdig Alterns Sacramente, Huor til Hun Sig oc midlertiid Christenligen wilde berede. Och effterdj Hun Dend tid iche fant eller fornam Nogen Sygdom, widere End hendis Daglig Svaghed pleier at vaere, Siuntis Det derfor, ligesom at Gud Hiemmelig Hafde ladet Hende forstaae, at Hendis fraschillelssis tid nu Snart Tilstundede, at Hun Derfor, førend Sygdommen Hende Angreb, med Dis bedre betenchende Kunde forlige Sig med Gud, Er saa om Søndagen-Morgen, effter Hendis Christelig be-giering, Der Hun Hafde giort Sin Confession, blefuen Absolverit. Och effter at for: Hendis Søn H'r Elias, effter Saedvane Hafde Giort en Kort Praedichen for hende udj Hendis Stue forend Guds Tienniste udj Kirchen begyntis, Er Hun med Stor andacht oc Christelig bereedelsse blefuen Deelachtig i Sin Herris oc frelsseris Jesu Chr: Hellige Legems oc blods Sacramente til en wis pant oc beseigling Paa alle Sinne Søders forladelsse, fordref Saa tiden Dend Gandsche dag med bøn oc læssning, saavelsom oc Mandagen nest effter, foruden nogen Suagheds Kiendetegn til Siugdom eller Døden. Om Mandag afften, wed 8 Slet, som Hun schulle gaae til Sengs, befant Hun Nogen widere Svaghed end ellers, tilschref det Det farlige Waerligt med storm Och u-vaer, som wor i samme Dage, oc Sagde Det motte wist bryde Hende udj Legemet; Om Tissdagen motte Hun Holde Gandsche wed Sengen oc lod Sig anssee at Hun af en Hefftig Febris eller Kaalde Siuge wor blefuen Angreben, Hafuer Saa fra Dend tid, effterdj Sygen Joe meere oc meere tiltog, Holt wed Sengen Dend Uge igiennem udj en lifachtig troe til Jesum Christum, udj bøn, laessning, Gud-frøchtigheds øffuelsser oc Gudelig Tancher, oc fornemelig i Dend wisse forHaabning at gud schulle Snart Komme oc forunde Hende en GlæDelig Hiemfart. Jmidlertid er Hun flittig betient oc beSøgt af Sin Kiere Søn Hr. Elias Anderssøn, oc Hans K: Hustru Lissbet Lauridtzdattcr Galtung, Huilche ellers altid, Dog fornemelig i De Dage, wor Stedtze Hos Hende foruden Deris børn oc tiennere, som Dag oc nat opvartede Hende, och naar for': Hendis Søn, Hr. Elias foreholt Hende Nogle almindelige schrifftens trøsetelige Spraag, Hafuer him tagit ordene af Hans Mund oc Sielf ført dem til Ende. och fornemelig war Dette wers af woris Christelige JuleSang altid i Hendis Mund oc Gich hende ret af Hiertet. O Du Min Kiere Herre Jessu Chr: Giør Dig en Reen Seng i mit brøst, oc Hvil Dig i mitt Hiertis schrin, at jeg aldrig forglemmer wel-gierning Din: Huilchet wers Hun nogle Gauge om Dagen Repetered oc igien tog. Och naar Hun blef tilsspurt, om Hun iche begierede nogit til Sit Svage oc udMattede legems wederquigelsse, Suarede Hun med Stor Andacht, Jeg begierer Jnttet andet End at førløssis Her fra oc at were med min frelssere Jessu Christo.		Endelig, Huad Denne Sal: qvindis Sygdom til Dend timmelig Død saa oc Sallige Endeligt Sig belanger: Da efftersom Hun altid Hafde Sin Sallighed udj God acht og Daglig Omgiches med Døds-sens Tancher oc Derfor iche forssømmed Det Høivaerdige Alterens Sacramentis brug, Saa Hafuer Hun oc Nogle Dage for Dend Anden Søndag i Advent begiered af Sin K: Søn, Dend Hæderlige mand H'r Elias Anderssøn, at Hand om Sundagen, som wor Dend Anden udj Advent, wilde betienne Hende udj Hendis Sallighed oc Med deelle Hende Det Høwaerdig Alterns Sacramente, Huor til Hun Sig oc midlertiid Christenligen wilde berede. Och effterdj Hun Dend tid iche fant eller fornam Nogen Sygdom, widere End hendis Daglig Svaghed pleier at vaere, Siuntis Det derfor, ligesom at Gud Hiemmelig Hafde ladet Hende forstaae, at Hendis fraschillelssis tid nu Snart Tilstundede, at Hun Derfor, førend Sygdommen Hende Angreb, med Dis bedre betenchende Kunde forlige Sig med Gud, Er saa om Søndagen-Morgen, effter Hendis Christelig be-giering, Der Hun Hafde giort Sin Confession, blefuen Absolverit. Och effter at for: Hendis Søn H'r Elias, effter Saedvane Hafde Giort en Kort Praedichen for hende udj Hendis Stue forend Guds Tienniste udj Kirchen begyntis, Er Hun med Stor andacht oc Christelig bereedelsse blefuen Deelachtig i Sin Herris oc frelsseris Jesu Chr: Hellige Legems oc blods Sacramente til en wis pant oc beseigling Paa alle Sinne Søders forladelsse, fordref Saa tiden Dend Gandsche dag med bøn oc læssning, saavelsom oc Mandagen nest effter, foruden nogen Suagheds Kiendetegn til Siugdom eller Døden. Om Mandag afften, wed 8 Slet, som Hun schulle gaae til Sengs, befant Hun Nogen widere Svaghed end ellers, tilschref det Det farlige Waerligt med storm Och u-vaer, som wor i samme Dage, oc Sagde Det motte wist bryde Hende udj Legemet; Om Tissdagen motte Hun Holde Gandsche wed Sengen oc lod Sig anssee at Hun af en Hefftig Febris eller Kaalde Siuge wor blefuen Angreben, Hafuer Saa fra Dend tid, effterdj Sygen Joe meere oc meere tiltog, Holt wed Sengen Dend Uge igiennem udj en lifachtig troe til Jesum Christum, udj bøn, laessning, Gud-frøchtigheds øffuelsser oc Gudelig Tancher, oc fornemelig i Dend wisse forHaabning at gud schulle Snart Komme oc forunde Hende en GlæDelig Hiemfart. Jmidlertid er Hun flittig betient oc beSøgt af Sin Kiere Søn Hr. Elias Anderssøn, oc Hans K: Hustru Lissbet Lauridtzdattcr Galtung, Huilche ellers altid, Dog fornemelig i De Dage, wor Stedtze Hos Hende foruden Deris børn oc tiennere, som Dag oc nat opvartede Hende, och naar for': Hendis Søn, Hr. Elias foreholt Hende Nogle almindelige schrifftens trøsetelige Spraag, Hafuer him tagit ordene af Hans Mund oc Sielf ført dem til Ende. och fornemelig war Dette wers af woris Christelige JuleSang altid i Hendis Mund oc Gich hende ret af Hiertet. O Du Min Kiere Herre Jessu Chr: Giør Dig en Reen Seng i mit brøst, oc Hvil Dig i mitt Hiertis schrin, at jeg aldrig forglemmer wel-gierning Din: Huilchet wers Hun nogle Gauge om Dagen Repetered oc igien tog. Och naar Hun blef tilsspurt, om Hun iche begierede nogit til Sit Svage oc udMattede legems wederquigelsse, Suarede Hun med Stor Andacht, Jeg begierer Jnttet andet End at førløssis Her fra oc at were med min frelssere Jessu Christo.

	Om Onsdagen i samme Uge, der bededags Predichen for Meenigheden udj Dend Nye Maanetz begyndelsse schulle forRettis, Hafuer Hun begierit af Sin K: Sp i Hr. Elias Andersøn, at Hand wilde giøre Dend Christne Kirchis forbøn for Hende, at Gud wilde størche oc Oppeholde Hende udj Troen oc udj en bestandig Taalmodighed indtil Enden, oc mildelig Anssee Hendis beSuærlighed oc gifue Hende Det hende wor tienligt; Der tør, Sagde hun Sielf, wer[e] nogit Guds barn i Dag, som paa Minne Veigne i Kirchen Hos Gud motte blifue bønhø'rt; Huilchcn Hendis Christelige begiering for: Hendis Søn Elias baade for oc effter Predichen med Andacht Hafuer effterKommet. Samme Onsdag, effter at Guds Tienniste war forRettet, Der for: Hendis Søn Hr. Elias Kom Da till hende igien, oc Hende vor beret af dem som war i Kirchen, at Dend Christne Kirchis forbøn wor schied for hende, tached Hun Sin K: Søn, paa det wenligste Der for, Sagde Sig oc imidlertid med Sinne bønner hos Gud at Hafue anHolt oc tviflede iche paa bønhørelsse: Er saa, som før er melt, blefuit stille beliggendis udj Troen oc Haabet dend wge Jgiennem, oc Sygdommen Dag for Dag, meere oc mere tiltog. Om Sødag morgenen, som wor Dend 3die udj Advent Der for Hendis Søn Hr. Elias schulle Reigsse til Holmedals Anex KK: Hafuer hun atter AenModit hannem om at giøre bøn for Sig af Predichestoelen, Huilchen Hendis Gudelig begiering baade for oc effter Tiennisten er stillet i werch. Samme Søndag. Der Evangelij forKlaring, in. Poffuels Huus Postil for bøn oc tiunde udj Hendis Stue, som oc ellers altid ~~til—~~		Om Onsdagen i samme Uge, der bededags Predichen for Meenigheden udj Dend Nye Maanetz begyndelsse schulle forRettis, Hafuer Hun begierit af Sin K: Sp i Hr. Elias Andersøn, at Hand wilde giøre Dend Christne Kirchis forbøn for Hende, at Gud wilde størche oc Oppeholde Hende udj Troen oc udj en bestandig Taalmodighed indtil Enden, oc mildelig Anssee Hendis beSuærlighed oc gifue Hende Det hende wor tienligt; Der tør, Sagde hun Sielf, wer[e] nogit Guds barn i Dag, som paa Minne Veigne i Kirchen Hos Gud motte blifue bønhø'rt; Huilchcn Hendis Christelige begiering for: Hendis Søn Elias baade for oc effter Predichen med Andacht Hafuer effterKommet. Samme Onsdag, effter at Guds Tienniste war forRettet, Der for: Hendis Søn Hr. Elias Kom Da till hende igien, oc Hende vor beret af dem som war i Kirchen, at Dend Christne Kirchis forbøn wor schied for hende, tached Hun Sin K: Søn, paa det wenligste Der for, Sagde Sig oc imidlertid med Sinne bønner hos Gud at Hafue anHolt oc tviflede iche paa bønhørelsse: Er saa, som før er melt, blefuit stille beliggendis udj Troen oc Haabet dend wge Jgiennem, oc Sygdommen Dag for Dag, meere oc mere tiltog. Om Sødag morgenen, som wor Dend 3die udj Advent Der for Hendis Søn Hr. Elias schulle Reigsse til Holmedals Anex KK: Hafuer hun atter AenModit hannem om at giøre bøn for Sig af Predichestoelen, Huilchen Hendis Gudelig begiering baade for oc effter Tiennisten er stillet i werch. Samme Søndag. Der Evangelij forKlaring, in. Poffuels Huus Postil for bøn oc tiunde udj Hendis Stue, som oc ellers altid til—Hun liggendis udj Sengen Gifuit saa nøe acht paa Det fornemste som fore falt, Huilchet Hun iche Aleeniste med beveglige fachter oc gebaerder strax gaff til Kiende, men wiste Siden Smucht Sig der med at trøste oc oppeholde oc tachede Gud for Sit Hellige ords opliussning oc lærdom.Natten til Mandags som wor Dend 15 Decembr: begynte Sygen Heftig at Angribe hende, oc Da Klagit Hun Sig aller mest for Sit bryst; Sagde Der Hos at Der Hafde Sat Sig en sting for Hendis Hiert. Gud wiste best Huor Det wille afløbe, Huor for oc de som tilstede waare oc waagit ofuer Hende, hafuer med Dis flittigere waretecht opwartet Hende, oppe Holt Sig Dog stedtze med Guds ords trøst oc brugte nogle Gange Dette wers: O Gud effter Dig Mig forlenger naar Sorgen mit Hierte trenger, til Dig staar aid min-lid etc: saa at lige som legemens Styrche Hafuer af tagit, Saa er Hun tiltagit i Sielens Kraffter, oc trøstet Sig Dermed."

	~~Hun~~ liggendis udj Sengen Gifuit saa nøe acht paa Det fornemste som fore falt, Huilchet Hun iche Aleeniste med beveglige fachter oc gebaerder strax gaff til Kiende, men wiste Siden Smucht Sig der med at trøste oc oppeholde oc tachede Gud for Sit Hellige ords opliussning oc lærdom.Natten til Mandags som wor Dend 15 Decembr: begynte Sygen Heftig at Angribe hende, oc Da Klagit Hun Sig aller mest for Sit bryst; Sagde Der Hos at Der Hafde Sat Sig en sting for Hendis Hiert. Gud wiste best Huor Det wille afløbe, Huor for oc de som tilstede waare oc waagit ofuer Hende, hafuer med Dis flittigere waretecht opwartet Hende, oppe Holt Sig Dog stedtze med Guds ords trøst oc brugte nogle Gange Dette wers: O Gud effter Dig Mig forlenger naar Sorgen mit Hierte trenger, til Dig staar aid min-lid etc: saa at lige som legemens Styrche Hafuer af tagit, Saa er Hun tiltagit i Sielens Kraffter, oc trøstet Sig Dermed."

	----------------------------------------------------------------------------------------		----------------------------------------------------------------------------------------