Kjeldearkiv:Nordlands Trompet - Sideversjonshistorikk

Cnyborg: Teksterstatting – «Kategori:Troms fylke» til «[[Kategori:Troms og Finnmark fylke [[Kategori:Troms»

2020-01-02T10:15:42Z

Teksterstatting – «[[Kategori:Troms fylke» til «Kategori:Troms og Finnmark fylke [[Kategori:Troms»

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. jan. 2020 kl. 10:15
Linje 3 601:		Linje 3 601:
	[[Kategori:Dikt]]		[[Kategori:Dikt]]
	[[Kategori:Nordland fylke]]		[[Kategori:Nordland fylke]]
	[[Kategori:Troms fylke]]		[[Kategori:Troms og Finnmark fylke]]
			[[Kategori:Troms]]

Cnyborg: /* Kilder */

2017-06-19T13:00:38Z

Kilder

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 19. jun. 2017 kl. 13:00
Linje 3 597:		Linje 3 597:
	* Dass, Petter: ''Nordlands Trompet''. København. 1739. {{bokhylla\|NBN:no-nb_digibok_2009010913002}}.		* Dass, Petter: ''Nordlands Trompet''. København. 1739. {{bokhylla\|NBN:no-nb_digibok_2009010913002}}.
	* Dass, Petter: ''Nordlands Trompet : gjendiktet av Hans Kristiansen''. Utg. Fabritius. Oslo. 1962. {{bokhylla\|NBN:no-nb_digibok_2013081908248}}.		* Dass, Petter: ''Nordlands Trompet : gjendiktet av Hans Kristiansen''. Utg. Fabritius. Oslo. 1962. {{bokhylla\|NBN:no-nb_digibok_2013081908248}}.
	* Lauvstad, Hanne: [http://docplayer.me/19821644-Nordiske-studier-i-leksikografi.html «Petter Dass’ ordforråd – hans kilder og hans forfatterskap som kilde for		* Lauvstad, Hanne: [http://docplayer.me/19821644-Nordiske-studier-i-leksikografi.html «Petter Dass’ ordforråd – hans kilder og hans forfatterskap som kilde for ordbøker»] i ''Nordiske Studier i Leksikografi 12, 2013, s. 267-286.
	ordbøker»] i ''Nordiske Studier i Leksikografi 12, 2013, s. 267-286.

	[[Kategori:Dikt]]		[[Kategori:Dikt]]
	[[Kategori:Nordland fylke]]		[[Kategori:Nordland fylke]]
	[[Kategori:Troms fylke]]		[[Kategori:Troms fylke]]

Cnyborg på 1. aug. 2016 kl. 13:27

2016-08-01T13:27:26Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 1. aug. 2016 kl. 13:27
Linje 868:		Linje 868:
	Et [[bismerpund\|Bismer-Pund]] [[Smør]] og et Bismer-Pund [[Ost]],		Et [[bismerpund\|Bismer-Pund]] [[Smør]] og et Bismer-Pund [[Ost]],
	Og flad-Brød, to vigtige Voger;		Og flad-Brød, to vigtige Voger;
	Saa Suppe-Meel, Kiød og saa [[~~atump~~\|Stomp-Brød]] et Pund		Saa Suppe-Meel, Kiød og saa [[stump\|Stomp-Brød]] et Pund
	Saa Jern-Steen, Skind-Stak og Støvler saa rund,		Saa Jern-Steen, Skind-Stak og Støvler saa rund,
	Saa Diubs-Agn med Angler og Kroger;		Saa Diubs-Agn med Angler og Kroger;

Cnyborg på 28. jul. 2016 kl. 07:04

2016-07-28T07:04:28Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. jul. 2016 kl. 07:04
Linje 1:		Linje 1:
			{{thumb\|Tittelbladtrompet.jpg\|Tittelbladet fra 1739-utgaven av ''Nordlands Trompet''.}}
	'''[[Kjeldearkiv:Nordlands Trompet]]''' er et dikt av [[Petter Dass]]. Teksten er her gjengitt i sin helhet på originalspråket. Teksten slik den er gjengitt her er henta fra [[Dokumentasjonsprosjektet]], se lenke nedafor. Årsaken til at det legges inn i sin helhet her, er at vi kan lenke til stedsnavn og andre ting, der disse har latt seg identifisere, noe som framhever verdien av diktet i en lokalhistorisk sammenheng. Ved usikkerhet om transkriberinga er førsteutgaven fra 1739 konsultert; også denne er det lenke til nedafor.		'''[[Kjeldearkiv:Nordlands Trompet]]''' er et dikt av [[Petter Dass]]. Teksten er her gjengitt i sin helhet på originalspråket. Teksten slik den er gjengitt her er henta fra [[Dokumentasjonsprosjektet]], se lenke nedafor. Årsaken til at det legges inn i sin helhet her, er at vi kan lenke til stedsnavn og andre ting, der disse har latt seg identifisere, noe som framhever verdien av diktet i en lokalhistorisk sammenheng. Ved usikkerhet om transkriberinga er førsteutgaven fra 1739 konsultert; også denne er det lenke til nedafor.

Cnyborg på 28. jul. 2016 kl. 07:01

2016-07-28T07:01:39Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. jul. 2016 kl. 07:01
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{under arbeid}}~~
	'''[[Kjeldearkiv:Nordlands Trompet]]''' er et dikt av [[Petter Dass]]. Teksten er her gjengitt i sin helhet på originalspråket. Teksten slik den er gjengitt her er henta fra [[Dokumentasjonsprosjektet]], se lenke nedafor. Årsaken til at det legges inn i sin helhet her, er at vi kan lenke til stedsnavn og andre ting, der disse har latt seg identifisere, noe som framhever verdien av diktet i en lokalhistorisk sammenheng. Ved usikkerhet om transkriberinga er førsteutgaven fra 1739 konsultert; også denne er det lenke til nedafor.		'''[[Kjeldearkiv:Nordlands Trompet]]''' er et dikt av [[Petter Dass]]. Teksten er her gjengitt i sin helhet på originalspråket. Teksten slik den er gjengitt her er henta fra [[Dokumentasjonsprosjektet]], se lenke nedafor. Årsaken til at det legges inn i sin helhet her, er at vi kan lenke til stedsnavn og andre ting, der disse har latt seg identifisere, noe som framhever verdien av diktet i en lokalhistorisk sammenheng. Ved usikkerhet om transkriberinga er førsteutgaven fra 1739 konsultert; også denne er det lenke til nedafor.

Cnyborg: /* Tromsøens Beskrivelse */

2016-07-28T07:01:26Z

Tromsøens Beskrivelse

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. jul. 2016 kl. 07:01
Linje 3 402:		Linje 3 402:
	Nu vil jeg da sige til Senjen, Far vel!		Nu vil jeg da sige til Senjen, Far vel!
	Og vende min Smakke gesvindig og snel		Og vende min Smakke gesvindig og snel
	Til Tromsen, hvor Enden skal være,		Til [[Tromsø\|Tromsen]], hvor Enden skal være,
	Der kunne man sanke sig Penger som Sand,		Der kunne man sanke sig Penger som Sand,
	Om levende Hvale vil drive paa Land,		Om levende Hvale vil drive paa Land,
Linje 3 409:		Linje 3 409:
	Han lar sig ey slage godvillig ihiel,		Han lar sig ey slage godvillig ihiel,
	End puster den Hval i den Bølge;		End puster den Hval i den Bølge;
	Han sagde paa Nibøe de Dannemænd Tak		Han sagde paa [[Nipøya\|Nibøe]] de Dannemænd Tak
	Som lod ham indbyde, han slytted' ey Snak,		Som lod ham indbyde, han slytted' ey Snak,
	Og ville til Bryllup ey følge:		Og ville til Bryllup ey følge:
Linje 3 416:		Linje 3 416:
	Harpuner i steden for Tromme,		Harpuner i steden for Tromme,
	I sted for Carether at hente den Brud,		I sted for Carether at hente den Brud,
	Blev brugt en Chalouppe med Stænger og Spiud,		Blev brugt en [[Leksikon:Slupp\|Chalouppe]] med Stænger og Spiud,
	Med Biiler og Hakker hin kromme;		Med Biiler og Hakker hin kromme;
	Paa Nibøe blev sluttet det Bryllup at staae,		Paa Nibøe blev sluttet det Bryllup at staae,
Linje 3 487:		Linje 3 487:
	Een Pastor og to Capellaner der er,		Een Pastor og to Capellaner der er,
	Som Veyen for Herren bereede,		Som Veyen for Herren bereede,
	Man kalder det Tromsen, der pastor har Huus,		Man kalder det [[Tromsø prestegjeld\|Tromsen]], der pastor har Huus,
	I Karls-øen tænder den anden sit Lius,		I [[Karlsøy prestegjeld\|Karls-øen]] tænder den anden sit Lius,
	I Skiærv-øen bygger den tredde;		I [[Skjervøy prestegjeld\|Skiærv-øen]] bygger den tredde;
	Et Rygte forleden i Landet omdrog,		Et Rygte forleden i Landet omdrog,
	At Præsten Udredning hos Kræmmeren tog		At Præsten Udredning hos Kræmmeren tog
Linje 3 508:		Linje 3 508:
	Henselge til gammel Ugartiloks Slegt		Henselge til gammel Ugartiloks Slegt
	Og velge Marcolphum til Frende.		Og velge Marcolphum til Frende.
	Mallanger henhøret til Troms-øens Lehn,		[[Malangen kommune\|Mallanger]] henhøret til Troms-øens Lehn,
	Did seyled i fordum Hollænderne hen,		Did seyled i fordum Hollænderne hen,
	Adskillige Vahrer tilbragte,		Adskillige Vahrer tilbragte,
Linje 3 522:		Linje 3 522:
	Hans Reyse begyndes om Mid-Sommers Tiid,		Hans Reyse begyndes om Mid-Sommers Tiid,
	Det hender sig stundum, han vinder ey did,		Det hender sig stundum, han vinder ey did,
	Før Michel fremtriner i Gaarde,		Før [[Leksikon:Mikkelsmesse\|Michel]] fremtriner i Gaarde,
	Nu skal han tilbage, naar Market er giort,		Nu skal han tilbage, naar Market er giort,
	De Mile er lange, men Dagen er kort,		De Mile er lange, men Dagen er kort,
	Tænk! hvordan den Reyse vil vorde;		Tænk! hvordan den Reyse vil vorde;
	Hans langsomme Seyling forvolder det tit,		Hans langsomme Seyling forvolder det tit,
	At Jægten med Ladningens heele Profit		At [[jekt\|Jægten]] med Ladningens heele Profit
	Fortæres og ganger i løbet,		Fortæres og ganger i løbet,
	Og skeer det omsider, han lange kand frem,		Og skeer det omsider, han lange kand frem,

Cnyborg: /* Senjens Beskrivelse */

2016-07-28T06:57:24Z

Senjens Beskrivelse

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. jul. 2016 kl. 06:57
Linje 3 204:		Linje 3 204:
	<poem>		<poem>
	Nu kuuler det op med en drivende Vind,		Nu kuuler det op med en drivende Vind,
	Igiennem Kiel-Sundet jeg løbe vil ind		Igiennem [[Tjeldsundet\|Kiel-Sundet]] jeg løbe vil ind
	Med denne min seylende Smakke:		Med denne min seylende Smakke:
	Der boe de Nordlændiske Knaber i Rad,		Der boe de Nordlændiske [[Leksikon:Knape\|Knaber]] i Rad,
	Hvis Brændeviins Pander giør mangen en glad,		Hvis Brændeviins Pander giør mangen en glad,
	Og lærer dem færdig at snakke.		Og lærer dem færdig at snakke.
Linje 3 221:		Linje 3 221:
	Gud haver os noget for Norden nedlagt,		Gud haver os noget for Norden nedlagt,
	Hvor ved er Fornøyelse funden.		Hvor ved er Fornøyelse funden.
	Jeg seer, der opdages den Tronde-nes-Sand,		Jeg seer, der opdages den [[Trondenes\|Tronde-nes-Sand]],
	Der vil jeg først trine med Foeden i Land,		Der vil jeg først trine med Foeden i Land,
	Den Kirke har noget at sige,		Den [[Trondenes kirke\|Kirke]] har noget at sige,
	Grund-muret og bygget heel kunstriig af Steen,		Grund-muret og bygget heel kunstriig af Steen,
	I gandske Nordlanden er neppelig een		I gandske Nordlanden er neppelig een
Linje 3 241:		Linje 3 241:
	De samme Sex Præster jeg viise vil frem,		De samme Sex Præster jeg viise vil frem,
	Paa Tronde-nes haver den første sit Hiem,		Paa Tronde-nes haver den første sit Hiem,
	I Mee-fiord den anden med rette,		I [[Mefjord sokn\|Mee-fiord]] den anden med rette,
	I Qvee-fiord den Trede, den Fierde paa Sand,		I [[Kvefjord sokn\|Qvee-fiord]] den Trede, den Fierde paa [[Sand sokn (Troms)\|Sand]],
	Den Femte det bliver den Asta-fiords Mand,		Den Femte det bliver den [[Astafjord sokn\|Asta-fiords]] Mand,
	I Torsken tilholder den Siette.		I [[Torsken sokn\|Torsken]] tilholder den Siette.
	Der fanges paa Senjens Grunder og Hav		Der fanges paa Senjens Grunder og Hav
	Den Qveite hin feede, hvis Rækling og Rav		Den [[kveite\|Qveite]] hin feede, hvis Rækling og Rav
	I Norden er meget navnkundig,		I Norden er meget navnkundig,
	Vel falder der Rækling paa mangen en Sted,		Vel falder der Rækling paa mangen en Sted,
Linje 3 305:		Linje 3 305:
	Som hentes fra Bergen en temmelig Deel,		Som hentes fra Bergen en temmelig Deel,
	Saa meget, som Jægterne bærer;		Saa meget, som Jægterne bærer;
	Det Meel fra Kiøbsteden er malet af Rug,		Det Meel fra Kiøbsteden er malet af [[Rug]],
	Som settes og bruges paa alle Mands Dug,		Som settes og bruges paa alle Mands Dug,
	Men Korne-Meel ingen Mand kiøber.		Men Korne-Meel ingen Mand kiøber.
Linje 3 335:		Linje 3 335:
	Men Nordland maa nøyes med Skiør og med Grød,		Men Nordland maa nøyes med Skiør og med Grød,
	Og selv med sin Favne sig maale:		Og selv med sin Favne sig maale:
	Her Æde vi Leiver i steden for Stump,		Her Æde vi Leiver i steden for [[Stump]],
	Durksigtig er Brødet, men Maven er plump		Durksigtig er Brødet, men Maven er plump
	Han kræver hver Maaltid en Skrukke,		Han kræver hver Maaltid en Skrukke,
Linje 3 348:		Linje 3 348:
	At mange sig derved maae fryde.		At mange sig derved maae fryde.
	Ting-Steder i Senjen er Otte paa Rad,		Ting-Steder i Senjen er Otte paa Rad,
	Der Grylle-fiord, Baltestad, Gei-sund og hvad		Der [[Gryllefjord\|Grylle-fiord]], [[Baltestad]], Gei-sund og hvad
	Med rette did hører anteigned,		Med rette did hører anteigned,
	Saa finder du Dyre, saa Fuske-Vog ok,		Saa finder du [[Dyrøy kommune\|Dyre]], saa [[Fuskevåg\|Fuske-Vog]] ok,
	Saa Asta-fiord, Sand-sund og Qvee-fiordens Flok,		Saa Asta-fiord, Sand-sund og Qvee-fiordens Flok,
	Der har du dem alle bereignet.		Der har du dem alle bereignet.
Linje 3 359:		Linje 3 359:
	Meel-vigen, Nor-vigen maae fylde det Tal,		Meel-vigen, Nor-vigen maae fylde det Tal,
	Men hvad vil jeg slarve saa længe?		Men hvad vil jeg slarve saa længe?
	Paa Bierk-øe skal ligge den Plads eller Grund,		Paa [[Bjarkøy kommune\|Bierk-øe]] skal ligge den Plads eller Grund,
	I Fordum tilholdte der Thore den Hund,		I Fordum tilholdte der [[Tore Hund\|Thore den Hund]],
	Skal Crøniken troendes være:		Skal Crøniken troendes være:
	Der skrives, den Hund var Sanct Oluf ey goed,		Der skrives, den Hund var [[Olav den hellige\|Sanct Oluf]] ey goed,
	Da blodige Fegtning paa Stikle-stad stoed,		Da blodige [[slaget på Stiklestad\|Fegtning paa Stikle-stad]] stoed,
	Det galt den uskyldige Herre;		Det galt den uskyldige Herre;
	Sanct Oluf lod raabe til Svennene saa:		Sanct Oluf lod raabe til Svennene saa:
Linje 3 386:		Linje 3 386:
	Tolv Kirker, i hvilke Guds Tieneste skeer		Tolv Kirker, i hvilke Guds Tieneste skeer
	Og hellig Maaltider forlehnes.		Og hellig Maaltider forlehnes.
	Een seer mand opbygget paa Ibbostad-Gaard,		Een seer mand opbygget paa [[Ibestad kirke\|Ibbostad-Gaard]],
	Paa Dyr-øen, Tran-øen, Len-vigen staaer		Paa [[Dyrøy kirke\|Dyr-øen]], [[Tranøy kirke\|Tran-øen]], [[Lenvik kirke\|Len-vigen]] staaer
	De Trende, som ogsaa betienes		De Trende, som ogsaa betienes
	For Vesten ved Havet man finder og tree		For Vesten ved Havet man finder og tree
	Paa Berig og Me-fiord, og Øe-fiord at see,		Paa [[Berg kirke (Troms)\|Berig]] og [[Mefjord kirke\|Me-fiord]], og [[Øyfjordvær kirke\|Øe-fiord]] at see,
	Hos dennem er Torsken den neste,		Hos dennem er Torsken den neste,
	Der synden for finder man Neergaard og Sand,		Der synden for finder man Neergaard og Sand,

Cnyborg: /* Vesteraalens Beskrivelse */

2016-07-28T06:41:39Z

Vesteraalens Beskrivelse

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. jul. 2016 kl. 06:41
Linje 2 954:		Linje 2 954:
	Jeg har i Loefoden nok vanket herom,		Jeg har i Loefoden nok vanket herom,
	Beseed de der værende Pladser og Rom,		Beseed de der værende Pladser og Rom,
	Jeg til Vesteraalen mig føyer,		Jeg til [[Vesterålen\|Vesteraalen]] mig føyer,
	At søge dens Øer og roendens Vær,		At søge dens Øer og roendens Vær,
	Dens Klipper og Klumper og farlige Skiær,		Dens Klipper og Klumper og farlige Skiær,
Linje 2 965:		Linje 2 965:
	Foruden en Huus-Capellane;		Foruden en Huus-Capellane;
	Den anden, som Residens, haver tilhold		Den anden, som Residens, haver tilhold
	Paa Øxness, hvis Enger, hvis Plane og Vold		Paa [[Øksnes sokn\|Øxness]], hvis Enger, hvis Plane og Vold
	Er lagt til en Præstelig Boelig;		Er lagt til en Præstelig Boelig;
	Der leve de HErrens Guds Tienere Tree,		Der leve de HErrens Guds Tienere Tree,
Linje 2 971:		Linje 2 971:
	Thi Landet, som Lais, er roelig.		Thi Landet, som Lais, er roelig.
	De Kirker, som er under Pastors Opsiun,		De Kirker, som er under Pastors Opsiun,
	Er Hassel den første, som Hoved-Paulun		Er [[Hadsel kirke\|Hassel]] den første, som Hoved-Paulun
	Derefter er Sortland og Sande,		Derefter er [[Sortland kirke\|Sortland]] og [[Sande kirke (Nordland)\|Sande]],
	Men de Residerend' ved Øxness og Bøe		Men de Residerend' ved [[Øksnes kirke\|Øxness]] og [[Bø kirke (Nordland)\|Bøe]]
	Har ogsaa sin' Kirker ved Kanten af Søe,		Har ogsaa sin' Kirker ved Kanten af Søe,
	Hvor Grande kand hilse sin Grande.		Hvor Grande kand hilse sin Grande.
Linje 2 979:		Linje 2 979:
	Hvorefter man kand med beleilige Gavn		Hvorefter man kand med beleilige Gavn
	Mand-tallet behændig indrette,		Mand-tallet behændig indrette,
	Da findes der Venme med Barkestads Sogn		Da findes der Venme med [[Barkestad sokn\|Barkestads Sogn]]
	Og Kaldsnes, hvor aldrig blev aget med Vogn,		Og [[Kaldsnes]], hvor aldrig blev aget med Vogn,
	Og Ulv-øe man seenist kand sette:		Og [[Ulvøy (Nordland)\|Ulv-øe]] man seenist kand sette:
	En Fierding betyder et Sogn i vor Land,		En [[Leksikon:fjerding\|Fierding]] betyder et [[sokn\|Sogn]] i vor Land,
	Og de, som der bygge, dem pleyer og man		Og de, som der bygge, dem pleyer og man
	At kalde den Fierdings-Almue;		At kalde den Fierdings-Almue;

Cnyborg: /* Loefodens Beskrivelse */

2016-07-28T06:39:00Z

Loefodens Beskrivelse

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. jul. 2016 kl. 06:39
Linje 2 653:		Linje 2 653:

	<poem>		<poem>
	Leg Snekken fra Landet, snoe Stavnen i Vest,		Leg [[Snekken]] fra Landet, snoe Stavnen i Vest,
	Set beent over Havet, det bliver os best		Set beent over Havet, det bliver os best
	At seyle mens Vinden vil føye:		At seyle mens Vinden vil føye:
	Een Miil eller fire vi vanked' i Søe		Een Miil eller fire vi vanked' i Søe
	Fornam jeg, at Skroven den Fiske-riig Øe		Fornam jeg, at [[Skrova\|Skroven]] den Fiske-riig Øe
	Opdagedes flux for vort Øye,		Opdagedes flux for vort Øye,
	Vi kasted' der Anker og trinned' i Land,		Vi kasted' der Anker og trinned' i Land,
	Der fandt jeg de Giæller opbygget ved Strand		Der fandt jeg de [[fiskehjell\|Giæller]] opbygget ved Strand
	Og Fiskernes Hytter at stande.		Og Fiskernes Hytter at stande.
	Skrey-Torsken har mangen lyksalig der giort,		Skrey-Torsken har mangen lyksalig der giort,
	I Fordum var det en berømmelig Ort		I Fordum var det en berømmelig Ort
	Med dessen omliggende Lande.		Med dessen omliggende Lande.
	Fra Skroven til Vogen er eeniste Miil,		Fra Skroven til [[Vågan kommune\|Vogen]] er eeniste Miil,
	Jeg skynded' mig did med en flyvendes Iil,		Jeg skynded' mig did med en flyvendes Iil,
	At merke de Steders Tilfælde,		At merke de Steders Tilfælde,
Linje 2 696:		Linje 2 696:
	Der tømmedes Kister og Sækker:		Der tømmedes Kister og Sækker:
	Fra Helgeland, Salten og Senjens Lands-Lehn,		Fra Helgeland, Salten og Senjens Lands-Lehn,
	Fra Vesteraal, Andeness, hidset og hen,		Fra Vesteraal, [[Andenes kommune\|Andeness]], hidset og hen,
	Did sankedes alle tilhobe;		Did sankedes alle tilhobe;
	I Vogen at findes, i Vogen at roe,		I Vogen at findes, i Vogen at roe,
Linje 2 740:		Linje 2 740:
	Da maae Capellaner betiene der mest,		Da maae Capellaner betiene der mest,
	De Kald er til andre benaadet,		De Kald er til andre benaadet,
	Og er til vor Tronhiems Capitul henlagt,		Og er til vor [[Nidaros domkapitel\|Tronhiems Capitul]] henlagt,
	Som Kaldernes Renter har under sin Magt,		Som Kaldernes Renter har under sin Magt,
	Og længe derover har raadet		Og længe derover har raadet
	Dom-Kirkens Med-Tiener i Tronhiem er sæt		[[Nidarosdomen\|Dom-Kirkens]] Med-Tiener i [[Trondheim\|Tronhiem]] er sæt
	Til Pastor for Boxnes og Borgen og det,		Til Pastor for [[Buksnes sokn\|Boxnes]] og [[Borge sokn (Nordland)\|Borgen]] og det,
	Som reignes der under at være;		Som reignes der under at være;
	Men Vogen og Skroven har Bispen i Vold,		Men Vogen og Skroven har Bispen i Vold,
Linje 2 750:		Linje 2 750:
	Hvad Rente man der kand opbære.		Hvad Rente man der kand opbære.
	De Kirker, der findes, dem mindes jeg vel,		De Kirker, der findes, dem mindes jeg vel,
	Først Boxnes, saa Flakstad, saa Mosknes Capel,		Først [[Buksnes kirke\|Boxnes]], saa [[Flakstad kirke\|Flakstad]], saa [[Moskenes kirke\|Mosknes Capel]],
	Den Fierde paa Hol er anteignet,		Den Fierde paa [[Hol kirke (Nordland)\|Hol]] er anteignet,
	Den Femte paa Borgen jeg telle dig vil,		Den Femte paa [[Borge kirke (Nordland)\|Borgen]] jeg telle dig vil,
	Jeg legger paa Valbierg den Siette dertil,		Jeg legger paa [[Valberg kirke (Nordland)\|Valbierg]] den Siette dertil,
	De Sex under eet er bereignet;		De Sex under eet er bereignet;
	Paa Gims-øen seer man, den Syvende staaer,		Paa [[Gimsøy kirke (Nordland)\|Gims-øen]] seer man, den Syvende staaer,
	Paa Vogen den Ottend' i Syne du faaer,		Paa [[Vågan kirke\|Vogen]] den Ottend' i Syne du faaer,
	Den Niende Skroven dig giver,		Den Niende [[Skrova kirke\|Skroven]] dig giver,
	Den Tiende staaer i Vær-øen vel trøst,		Den Tiende staaer i [[Værøy kirke\|Vær-øen]] vel trøst,
	Den Ellevte finder du bygget i Røst,		Den Ellevte finder du bygget i [[Røst kirke\|Røst]],
	Og den dig den yderste bliver.		Og den dig den yderste bliver.
	Loefoden omskylles af Bølger og Hav,		Loefoden omskylles af Bølger og Hav,
Linje 2 767:		Linje 2 767:
	De give kand stundum den Reisende nok,		De give kand stundum den Reisende nok,
	At mange derover sig sprænge.		At mange derover sig sprænge.
	Fra Mosken til Værøe bereignes en Miil,		Fra [[Moskenes kommune\|Mosken]] til Værøe bereignes en Miil,
	Der flyde de Strømme saa snart som en Piil,		Der flyde de Strømme saa snart som en Piil,
	Omtumler sig frem og tilbage;		Omtumler sig frem og tilbage;

Cnyborg: /* Saltens Lehns Beskrivelse */

2016-07-28T06:33:27Z

Saltens Lehns Beskrivelse

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. jul. 2016 kl. 06:33
Linje 2 331:		Linje 2 331:
	<poem>		<poem>
	Vind Seylet, min Broder, jeg agter mig hen		Vind Seylet, min Broder, jeg agter mig hen
	Til Salten og dessen omliggende Lehn,		Til [[Salten]] og dessen omliggende Lehn,
	Blant Fiorder og Bugter og Viige:		Blant Fiorder og Bugter og Viige:
	Tre Sogne-Kald ligge forinden de Field,		Tre Sogne-Kald ligge forinden de Field,
	Nævn Gillisskaal, Bodøe og Laskestads Gield,		Nævn [[Gildeskål prestegjeld\|Gillisskaal]], [[Bodø prestegjeld\|Bodøe]] og [[Laskestad prestegjeld\|Laskestads]] Gield,
	Saa nævner du dennem tillige.		Saa nævner du dennem tillige.
	Først maa jeg til Gillisskaal styre min Stavn:		Først maa jeg til [[Gildeskål prestegjeld\|Gillisskaal]] styre min Stavn:
	Jeg slutter den Egn har beholdet det Navn		Jeg slutter den Egn har beholdet det Navn
	Af Gilder, hvortil man indbyder		Af Gilder, hvortil man indbyder
Linje 2 385:		Linje 2 385:
	Og lukke de yderste Dørre.		Og lukke de yderste Dørre.
	Men inden for Gillisskaal aabnes en Fiord,		Men inden for Gillisskaal aabnes en Fiord,
	Som Beyeren kaldes, hvis Egner og Jord,		Som [[Beiarfjorden\|Beyeren]] kaldes, hvis Egner og Jord,
	De boende Finner betræder.		De boende Finner betræder.
	Et Folk, som sig nærer af Ager og Fæe		Et Folk, som sig nærer af Ager og Fæe
Linje 2 426:		Linje 2 426:
	Til meenige Beste sit anbetroed Pund		Til meenige Beste sit anbetroed Pund
	Med Troeskab og Fliid at anlegge.		Med Troeskab og Fliid at anlegge.
	Med Bodøens Sogne-Præst er det saa fat		Med [[Bodø prestegjeld\|Bodøens]] Sogne-Præst er det saa fat
	To Vice-Pastores er under ham sat,		To Vice-Pastores er under ham sat,
	Fraliggende Kirker at tiene:		Fraliggende Kirker at tiene:
Linje 2 433:		Linje 2 433:
	Som Vefsen med alle sin' Svenne;		Som Vefsen med alle sin' Svenne;
	Nest inden for hannem ophøyer sig smukt		Nest inden for hannem ophøyer sig smukt
	Salt-dalen, forinden hvis Circul og Bugt		[[Saltdalen\|Salt-dalen]], forinden hvis Circul og Bugt
	Ved Otte-tie Bønder ernæres,		Ved Otte-tie Bønder ernæres,
	Et Folk af Arbeide, som hielper sig vel,		Et Folk af Arbeide, som hielper sig vel,
Linje 2 444:		Linje 2 444:
	I Lige stoer Parter GUd Brødet ey skiær,		I Lige stoer Parter GUd Brødet ey skiær,
	Part maae sig med Smulerne nøye.		Part maae sig med Smulerne nøye.
	Den anden, som er residerende Præst,		Den anden, som er [[residerende kapellan\|residerende Præst]],
	Han haver sin Vaaning i Folden befæst,		Han haver sin Vaaning i [[Folda\|Folden]] befæst,
	Toe Kirker er der at opagte,		Toe Kirker er der at opagte,
	En nest hos ham, anden i Kiærringens Øe,		En nest hos ham, anden i Kiærringens Øe,
Linje 2 510:		Linje 2 510:
	Det bliver og er Capellanernes alt,		Det bliver og er Capellanernes alt,
	Hver har med sin Deel til at giøre.		Hver har med sin Deel til at giøre.
	Een Miil til at reigne fra Bodøens Gaard		Een Miil til at reigne fra [[Bodin (gård)\|Bodøens Gaard]]
	Udfalder en Strøm saa forfærdelig haard,		Udfalder en Strøm saa forfærdelig haard,
	At neppelig findes dens liige,		At neppelig findes dens liige,
Linje 2 546:		Linje 2 546:
	Jo meere staaer Vandenes Løb derimod,		Jo meere staaer Vandenes Løb derimod,
	At Flod og at Ebbe forsænkes.		At Flod og at Ebbe forsænkes.
	Nu maae jeg min Snekke til Laskestad snoe,		Nu maae jeg min [[Snekke]] til [[Laskestad prestegjeld\|Laskestad]] snoe,
	Hvor Præst har Laug-Manden til neste Naboe,		Hvor Præst har [[Lagmenn i Nordlandene lagdømme\|Laug-Manden]] til neste Naboe,
	Der er og et Præstelig Sæde,		Der er og et Præstelig Sæde,
	En Fierding omtrent eller lidet derfra,		En Fierding omtrent eller lidet derfra,
	Er ~~Stegen~~, den Gaard, hvor Laugmanden endda		Er [[Steigen (gård)\|Steigen]], den Gaard, hvor Laugmanden endda
	Besidder sin Boelig med Glæde:		Besidder sin Boelig med Glæde:
	Paa Stegen skal sættes Laug-Tinget hvert Aar,		Paa Stegen skal sættes Laug-Tinget hvert Aar,
	Naar Junius syttende Trappe paastaaer,		Naar Junius syttende Trappe paastaaer,
	Jeg mener Botolphum den gamle;		Jeg mener [[Leksikon:Botolvsmesse\|Botolphum den gamle]];
	Da bør det dem alle, som have en Sag,		Da bør det dem alle, som have en Sag,
	Sin Veder-Part stævne til forbemældt Dag		Sin Veder-Part stævne til forbemældt Dag
Linje 2 560:		Linje 2 560:
	Did reise og nogle Mænd aarlig afsted,		Did reise og nogle Mænd aarlig afsted,
	Som skal for Laugmanden aflegge sin Eed,		Som skal for Laugmanden aflegge sin Eed,
	Laug-Rettes Mænd Loven dem nævner,		[[Leksikon:Lagrettemenn\|Laug-Rettes Mænd]] Loven dem nævner,
	Om hver den, der sværger, forstaar sig derpaa,		Om hver den, der sværger, forstaar sig derpaa,
	Det lader jeg denne Gang u-omtalt staae		Det lader jeg denne Gang u-omtalt staae
Linje 2 609:		Linje 2 609:
	To Sogner der findes, to Kirker der staaer,		To Sogner der findes, to Kirker der staaer,
	Som Præsten der haver at raade:		Som Præsten der haver at raade:
	Den Kirke paa Stegen er bygget af Steen,		Den [[Steigen kirke\|Kirke paa Stegen]] er bygget af Steen,
	Men Taget er nogle Gang brekket til Meen		Men Taget er nogle Gang brekket til Meen
	Af stormende Vinde hin kaade;		Af stormende Vinde hin kaade;
Linje 2 618:		Linje 2 618:
	Da skaanes ey Huse, ey Tømmer, ey Tag,		Da skaanes ey Huse, ey Tømmer, ey Tag,
	Han kand os ret mesterlig tvinge.		Han kand os ret mesterlig tvinge.
	Men Hammer-øe ligger der inde ved Land,		Men [[Hamarøy kirke\|Hammer-øe]] ligger der inde ved Land,
	Beskikket for en residerende Mand,		Beskikket for en residerende Mand,
	Som Tienesten bør at forrette,		Som Tienesten bør at forrette,
Linje 2 624:		Linje 2 624:
	Som andre der pløyer og høster og saaer,		Som andre der pløyer og høster og saaer,
	Thi kand jeg ey videre sætte.		Thi kand jeg ey videre sætte.
	Nu sno'r jeg min' Fødder til Lødingens Præst,		Nu sno'r jeg min' Fødder til [[Lødingen prestegjeld\|Lødingens]] Præst,
	Og slutter saa Salten med seneste Rest,		Og slutter saa Salten med seneste Rest,
	Blant Vice-Pastores han skrives,		Blant Vice-Pastores han skrives,