Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar) - Sideversjonshistorikk

Siri J: småpuss

2016-05-16T23:56:00Z

småpuss

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. mai 2016 kl. 23:56
Linje 3:		Linje 3:
	\| bgfarge =		\| bgfarge =
	\| tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)		\| tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)
	\| bilde =Norsk Landboeblad 1810.jpg		\| bilde = Norsk Landboeblad 1810.jpg
	\| bildestr =		\| bildestr =
	\| bildetekst =Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad		\| bildetekst = Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad
	\| navn = [[Sivert Aarflot]]		\| navn = [[Sivert Aarflot]]
	\| født = 23. oktober 1759		\| født = 23. oktober 1759
Linje 16:		Linje 16:
	\| nedtegnetav = Øystein Sande		\| nedtegnetav = Øystein Sande
	\| ekstern =		\| ekstern =
	\| beskrivelse =Dette er den ~~fyrst årgaong~~, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.		\| beskrivelse = Dette er den fyrste årgangen, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
	}}		}}
	<onlyinclude><includeonly>{{thumb\|Norsk Landboeblad 1810.jpg\|Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad.}}'''[[Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)\|Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)]]		<onlyinclude><includeonly>{{thumb\|Norsk Landboeblad 1810.jpg\|Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad.}}'''[[Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)\|Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)]]

Cnyborg på 12. mai 2016 kl. 07:48

2016-05-12T07:48:16Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. mai 2016 kl. 07:48
Linje 21:		Linje 21:
	</includeonly></onlyinclude>		</includeonly></onlyinclude>
	== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==		== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==
			<onlyinclude>
	<onlyinclude>Norsk Landboeblad,<br/>		Norsk Landboeblad,<br/>
	Tirsdag 2. Jan. No. 1. Aar 1810. <br/>		Tirsdag 2. Jan. No. 1. Aar 1810. <br/>
	som med Kongelig allernaadigst Tilladelse forsendes med Posterne.<br/>		som med Kongelig allernaadigst Tilladelse forsendes med Posterne.<br/>
	Udgives ugentlig af Dannebrogsmand Sivert Aarflot,<br/>		Udgives ugentlig af Dannebrogsmand Sivert Aarflot,<br/>
	Kongelig privilegeret Bogtrykker, Sectionschef, Lensmand og Postaabner.<br/>		Kongelig privilegeret Bogtrykker, Sectionschef, Lensmand og Postaabner.<br/>
	Egset, trykt i Hs. Kongl. Majestæts privilegeret Bogtrykkerie, for Udgiveren, af Andreas Steen.</onlyinclude>		Egset, trykt i Hs. Kongl. Majestæts privilegeret Bogtrykkerie, for Udgiveren, af Andreas Steen.
			</onlyinclude>

	'''Til norske Landboere, den 1ste Januar 1810.'''		'''Til norske Landboere, den 1ste Januar 1810.'''
Linje 64:		Linje 65:

	=== Tilbagesyn paa nysafvigte Aar. ===		=== Tilbagesyn paa nysafvigte Aar. ===
	<onlyinclude>Aaret 1809 kan betragtes, baade som det farligste og det lykkeligste som Slægterne, endog igiennem flere Aarhundrede, har oplevet: Norge havde ved Aarets Begyndelse [[Krigen mot Sverige 1808–1809\|Krig]] (som det og ofte forhen har havt), men nu indspærret af Fiender paa alle Landets Kanter. Engelske Krigere indsluttede ei allene Norges Kyster, men vidste og at finde Vei indtil mange af Landets Fiorder og Havne. Svensken havde i det forudløbne Aar, 1808, gjort adskillige Plyndrings- og krigersk Indfald over Norges Grændser; ligesom og begge benævnte Magter syntes alvorlig at true med flere og stærkere Anfald; men dog, ved Forsynets Varetægt, Regentens beskyttende Omsorg, den norske Krigsmagts fortrinlige Stilling og almindelig Mands Stemming paa alle Landets Kanter at fremstaae bevæbnede, for at forsvare Fødeegn og Arnested, undgik Norge i dette betænkelige Aar blodige Optrin og fiendtlige Plyndringer paa dets Grund, naar undtages, nogle nedrige Røveres Snigfærd i Finmarken og deslige Forsøg, did de troede ingen Krigsmagt stod, men hvor de dog fik erfare: at Nordmænd ere i hver Egn Skikkede til at være Kiemper og en Skræk for Landets Uvenner, og saaledes blev i sidstforløbne Aar, Krigene befrygtede Rædsler fiernede fra Fædrenelandet.</onlyinclude>		<onlyinclude>
			Aaret 1809 kan betragtes, baade som det farligste og det lykkeligste som Slægterne, endog igiennem flere Aarhundrede, har oplevet: Norge havde ved Aarets Begyndelse [[Krigen mot Sverige 1808–1809\|Krig]] (som det og ofte forhen har havt), men nu indspærret af Fiender paa alle Landets Kanter. Engelske Krigere indsluttede ei allene Norges Kyster, men vidste og at finde Vei indtil mange af Landets Fiorder og Havne. Svensken havde i det forudløbne Aar, 1808, gjort adskillige Plyndrings- og krigersk Indfald over Norges Grændser; ligesom og begge benævnte Magter syntes alvorlig at true med flere og stærkere Anfald; men dog, ved Forsynets Varetægt, Regentens beskyttende Omsorg, den norske Krigsmagts fortrinlige Stilling og almindelig Mands Stemming paa alle Landets Kanter at fremstaae bevæbnede, for at forsvare Fødeegn og Arnested, undgik Norge i dette betænkelige Aar blodige Optrin og fiendtlige Plyndringer paa dets Grund, naar undtages, nogle nedrige Røveres Snigfærd i Finmarken og deslige Forsøg, did de troede ingen Krigsmagt stod, men hvor de dog fik erfare: at Nordmænd ere i hver Egn Skikkede til at være Kiemper og en Skræk for Landets Uvenner, og saaledes blev i sidstforløbne Aar, Krigene befrygtede Rædsler fiernede fra Fædrenelandet.</onlyinclude>

	Norge svævede i nok en ligesaa betænkelig Fare: I mange Egne manglede det kiere Brød; Skibsfarten var ved fiendtlige Krydsere indspærret, eller høist vovelig, saa at Tilførelsen syntes umuelig, Handelen hvilede og Almindeligmand saae ingen Udvei til Penge, hvorfor at kiøbe det nødvendige Brød, om det nogensteds blev at bekomme. Men, vor ophøiede og evig¬velsignede Frederik, som havde besørget Assuranse og bevilget betydelige Premier for dem, der vovede at føre Levnetsmidler til hans kiere Norge, udviste tillige, et til de fierneste Slægters erindringsværdigt Naadesværk, at tilbringe den trængende Deel at Norges Almue, et Pengelaan af 150,000 Rdlr. og en Gave til en Femtedeel imod benævnte Summa. Derved, og ved det, at hvad som efter samme faderlige Regierings Foranstaltning indkiøbtes til Armeens Proviantering, blev strax og vel betalt, kom Penge til at roulere i Landet, og mangen Fattig fandt den Rædning og Hielp, som han ved Aarets Begyndelse ingensinde havde kundet tænke sig.		Norge svævede i nok en ligesaa betænkelig Fare: I mange Egne manglede det kiere Brød; Skibsfarten var ved fiendtlige Krydsere indspærret, eller høist vovelig, saa at Tilførelsen syntes umuelig, Handelen hvilede og Almindeligmand saae ingen Udvei til Penge, hvorfor at kiøbe det nødvendige Brød, om det nogensteds blev at bekomme. Men, vor ophøiede og evig¬velsignede Frederik, som havde besørget Assuranse og bevilget betydelige Premier for dem, der vovede at føre Levnetsmidler til hans kiere Norge, udviste tillige, et til de fierneste Slægters erindringsværdigt Naadesværk, at tilbringe den trængende Deel at Norges Almue, et Pengelaan af 150,000 Rdlr. og en Gave til en Femtedeel imod benævnte Summa. Derved, og ved det, at hvad som efter samme faderlige Regierings Foranstaltning indkiøbtes til Armeens Proviantering, blev strax og vel betalt, kom Penge til at roulere i Landet, og mangen Fattig fandt den Rædning og Hielp, som han ved Aarets Begyndelse ingensinde havde kundet tænke sig.

Cnyborg på 12. mai 2016 kl. 07:47

2016-05-12T07:47:39Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. mai 2016 kl. 07:47
Linje 18:		Linje 18:
	\| beskrivelse =Dette er den fyrst årgaong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.		\| beskrivelse =Dette er den fyrst årgaong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
	}}		}}
	<onlyinclude><includeonly>{{thumb\|Norsk Landboeblad 1810.jpg\|Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad.}}'''[[Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)\|Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)]]</includeonly></onlyinclude>		<onlyinclude><includeonly>{{thumb\|Norsk Landboeblad 1810.jpg\|Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad.}}'''[[Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)\|Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)]]
			</includeonly></onlyinclude>
	== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==		== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==

Cnyborg på 12. mai 2016 kl. 07:46

2016-05-12T07:46:43Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. mai 2016 kl. 07:46
Linje 18:		Linje 18:
	\| beskrivelse =Dette er den fyrst årgaong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.		\| beskrivelse =Dette er den fyrst årgaong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
	}}		}}
	<onlyinclude><includeonly>{{thumb\|Norsk Landboeblad 1810.jpg\|Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad.}}</includeonly></onlyinclude>		<onlyinclude><includeonly>{{thumb\|Norsk Landboeblad 1810.jpg\|Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad.}}'''[[Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)\|Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)]]</includeonly></onlyinclude>
	== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==		== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==

Linje 62:		Linje 62:
	Og signed tilsidst gaaer til Fædrene hen!		Og signed tilsidst gaaer til Fædrene hen!

	~~<onlyinclude>~~=== Tilbagesyn paa nysafvigte Aar. ===		=== Tilbagesyn paa nysafvigte Aar. ===
	Aaret 1809 kan betragtes, baade som det farligste og det lykkeligste som Slægterne, endog igiennem flere Aarhundrede, har oplevet: Norge havde ved Aarets Begyndelse [[Krigen mot Sverige 1808–1809\|Krig]] (som det og ofte forhen har havt), men nu indspærret af Fiender paa alle Landets Kanter. Engelske Krigere indsluttede ei allene Norges Kyster, men vidste og at finde Vei indtil mange af Landets Fiorder og Havne. Svensken havde i det forudløbne Aar, 1808, gjort adskillige Plyndrings- og krigersk Indfald over Norges Grændser; ligesom og begge benævnte Magter syntes alvorlig at true med flere og stærkere Anfald; men dog, ved Forsynets Varetægt, Regentens beskyttende Omsorg, den norske Krigsmagts fortrinlige Stilling og almindelig Mands Stemming paa alle Landets Kanter at fremstaae bevæbnede, for at forsvare Fødeegn og Arnested, undgik Norge i dette betænkelige Aar blodige Optrin og fiendtlige Plyndringer paa dets Grund, naar undtages, nogle nedrige Røveres Snigfærd i Finmarken og deslige Forsøg, did de troede ingen Krigsmagt stod, men hvor de dog fik erfare: at Nordmænd ere i hver Egn Skikkede til at være Kiemper og en Skræk for Landets Uvenner, og saaledes blev i sidstforløbne Aar, Krigene befrygtede Rædsler fiernede fra Fædrenelandet.</onlyinclude>		<onlyinclude>Aaret 1809 kan betragtes, baade som det farligste og det lykkeligste som Slægterne, endog igiennem flere Aarhundrede, har oplevet: Norge havde ved Aarets Begyndelse [[Krigen mot Sverige 1808–1809\|Krig]] (som det og ofte forhen har havt), men nu indspærret af Fiender paa alle Landets Kanter. Engelske Krigere indsluttede ei allene Norges Kyster, men vidste og at finde Vei indtil mange af Landets Fiorder og Havne. Svensken havde i det forudløbne Aar, 1808, gjort adskillige Plyndrings- og krigersk Indfald over Norges Grændser; ligesom og begge benævnte Magter syntes alvorlig at true med flere og stærkere Anfald; men dog, ved Forsynets Varetægt, Regentens beskyttende Omsorg, den norske Krigsmagts fortrinlige Stilling og almindelig Mands Stemming paa alle Landets Kanter at fremstaae bevæbnede, for at forsvare Fødeegn og Arnested, undgik Norge i dette betænkelige Aar blodige Optrin og fiendtlige Plyndringer paa dets Grund, naar undtages, nogle nedrige Røveres Snigfærd i Finmarken og deslige Forsøg, did de troede ingen Krigsmagt stod, men hvor de dog fik erfare: at Nordmænd ere i hver Egn Skikkede til at være Kiemper og en Skræk for Landets Uvenner, og saaledes blev i sidstforløbne Aar, Krigene befrygtede Rædsler fiernede fra Fædrenelandet.</onlyinclude>

	Norge svævede i nok en ligesaa betænkelig Fare: I mange Egne manglede det kiere Brød; Skibsfarten var ved fiendtlige Krydsere indspærret, eller høist vovelig, saa at Tilførelsen syntes umuelig, Handelen hvilede og Almindeligmand saae ingen Udvei til Penge, hvorfor at kiøbe det nødvendige Brød, om det nogensteds blev at bekomme. Men, vor ophøiede og evig¬velsignede Frederik, som havde besørget Assuranse og bevilget betydelige Premier for dem, der vovede at føre Levnetsmidler til hans kiere Norge, udviste tillige, et til de fierneste Slægters erindringsværdigt Naadesværk, at tilbringe den trængende Deel at Norges Almue, et Pengelaan af 150,000 Rdlr. og en Gave til en Femtedeel imod benævnte Summa. Derved, og ved det, at hvad som efter samme faderlige Regierings Foranstaltning indkiøbtes til Armeens Proviantering, blev strax og vel betalt, kom Penge til at roulere i Landet, og mangen Fattig fandt den Rædning og Hielp, som han ved Aarets Begyndelse ingensinde havde kundet tænke sig.		Norge svævede i nok en ligesaa betænkelig Fare: I mange Egne manglede det kiere Brød; Skibsfarten var ved fiendtlige Krydsere indspærret, eller høist vovelig, saa at Tilførelsen syntes umuelig, Handelen hvilede og Almindeligmand saae ingen Udvei til Penge, hvorfor at kiøbe det nødvendige Brød, om det nogensteds blev at bekomme. Men, vor ophøiede og evig¬velsignede Frederik, som havde besørget Assuranse og bevilget betydelige Premier for dem, der vovede at føre Levnetsmidler til hans kiere Norge, udviste tillige, et til de fierneste Slægters erindringsværdigt Naadesværk, at tilbringe den trængende Deel at Norges Almue, et Pengelaan af 150,000 Rdlr. og en Gave til en Femtedeel imod benævnte Summa. Derved, og ved det, at hvad som efter samme faderlige Regierings Foranstaltning indkiøbtes til Armeens Proviantering, blev strax og vel betalt, kom Penge til at roulere i Landet, og mangen Fattig fandt den Rædning og Hielp, som han ved Aarets Begyndelse ingensinde havde kundet tænke sig.

Cnyborg på 12. mai 2016 kl. 07:36

2016-05-12T07:36:34Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. mai 2016 kl. 07:36
Linje 5:		Linje 5:
	\| bilde =Norsk Landboeblad 1810.jpg		\| bilde =Norsk Landboeblad 1810.jpg
	\| bildestr =		\| bildestr =
	\| bildetekst =~~Det~~ fyrste utgåva av Norsk Landboeblad		\| bildetekst =Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad
	\| navn = [[Sivert Aarflot]]		\| navn = [[Sivert Aarflot]]
	\| født = 23. oktober 1759		\| født = 23. oktober 1759
Linje 18:		Linje 18:
	\| beskrivelse =Dette er den fyrst årgaong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.		\| beskrivelse =Dette er den fyrst årgaong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
	}}		}}
			<onlyinclude><includeonly>{{thumb\|Norsk Landboeblad 1810.jpg\|Den fyrste utgåva av Norsk Landboeblad.}}</includeonly></onlyinclude>
	== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==		== Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 (2. januar) ==

	Norsk Landboeblad,<br/>		<onlyinclude>Norsk Landboeblad,<br/>
	Tirsdag 2. Jan. No. 1. Aar 1810. <br/>		Tirsdag 2. Jan. No. 1. Aar 1810. <br/>
	som med Kongelig allernaadigst Tilladelse forsendes med Posterne.<br/>		som med Kongelig allernaadigst Tilladelse forsendes med Posterne.<br/>
	Udgives ugentlig af Dannebrogsmand Sivert Aarflot,<br/>		Udgives ugentlig af Dannebrogsmand Sivert Aarflot,<br/>
	Kongelig privilegeret Bogtrykker, Sectionschef, Lensmand og Postaabner.<br/>		Kongelig privilegeret Bogtrykker, Sectionschef, Lensmand og Postaabner.<br/>
	Egset, trykt i Hs. Kongl. Majestæts privilegeret Bogtrykkerie, for Udgiveren, af Andreas Steen.		Egset, trykt i Hs. Kongl. Majestæts privilegeret Bogtrykkerie, for Udgiveren, af Andreas Steen.</onlyinclude>

	'''Til norske Landboere, den 1ste Januar 1810.'''		'''Til norske Landboere, den 1ste Januar 1810.'''
Linje 62:		Linje 62:
	Og signed tilsidst gaaer til Fædrene hen!		Og signed tilsidst gaaer til Fædrene hen!

	=== Tilbagesyn paa nysafvigte Aar. ===		<onlyinclude>=== Tilbagesyn paa nysafvigte Aar. ===
	Aaret 1809 kan betragtes, baade som det farligste og det lykkeligste som Slægterne, endog igiennem flere Aarhundrede, har oplevet: Norge havde ved Aarets Begyndelse [[Krigen mot Sverige 1808–1809\|Krig]] (som det og ofte forhen har havt), men nu indspærret af Fiender paa alle Landets Kanter. Engelske Krigere indsluttede ei allene Norges Kyster, men vidste og at finde Vei indtil mange af Landets Fiorder og Havne. Svensken havde i det forudløbne Aar, 1808, gjort adskillige Plyndrings- og krigersk Indfald over Norges Grændser; ligesom og begge benævnte Magter syntes alvorlig at true med flere og stærkere Anfald; men dog, ved Forsynets Varetægt, Regentens beskyttende Omsorg, den norske Krigsmagts fortrinlige Stilling og almindelig Mands Stemming paa alle Landets Kanter at fremstaae bevæbnede, for at forsvare Fødeegn og Arnested, undgik Norge i dette betænkelige Aar blodige Optrin og fiendtlige Plyndringer paa dets Grund, naar undtages, nogle nedrige Røveres Snigfærd i Finmarken og deslige Forsøg, did de troede ingen Krigsmagt stod, men hvor de dog fik erfare: at Nordmænd ere i hver Egn Skikkede til at være Kiemper og en Skræk for Landets Uvenner, og saaledes blev i sidstforløbne Aar, Krigene befrygtede Rædsler fiernede fra Fædrenelandet.		Aaret 1809 kan betragtes, baade som det farligste og det lykkeligste som Slægterne, endog igiennem flere Aarhundrede, har oplevet: Norge havde ved Aarets Begyndelse [[Krigen mot Sverige 1808–1809\|Krig]] (som det og ofte forhen har havt), men nu indspærret af Fiender paa alle Landets Kanter. Engelske Krigere indsluttede ei allene Norges Kyster, men vidste og at finde Vei indtil mange af Landets Fiorder og Havne. Svensken havde i det forudløbne Aar, 1808, gjort adskillige Plyndrings- og krigersk Indfald over Norges Grændser; ligesom og begge benævnte Magter syntes alvorlig at true med flere og stærkere Anfald; men dog, ved Forsynets Varetægt, Regentens beskyttende Omsorg, den norske Krigsmagts fortrinlige Stilling og almindelig Mands Stemming paa alle Landets Kanter at fremstaae bevæbnede, for at forsvare Fødeegn og Arnested, undgik Norge i dette betænkelige Aar blodige Optrin og fiendtlige Plyndringer paa dets Grund, naar undtages, nogle nedrige Røveres Snigfærd i Finmarken og deslige Forsøg, did de troede ingen Krigsmagt stod, men hvor de dog fik erfare: at Nordmænd ere i hver Egn Skikkede til at være Kiemper og en Skræk for Landets Uvenner, og saaledes blev i sidstforløbne Aar, Krigene befrygtede Rædsler fiernede fra Fædrenelandet.</onlyinclude>

	Norge svævede i nok en ligesaa betænkelig Fare: I mange Egne manglede det kiere Brød; Skibsfarten var ved fiendtlige Krydsere indspærret, eller høist vovelig, saa at Tilførelsen syntes umuelig, Handelen hvilede og Almindeligmand saae ingen Udvei til Penge, hvorfor at kiøbe det nødvendige Brød, om det nogensteds blev at bekomme. Men, vor ophøiede og evig¬velsignede Frederik, som havde besørget Assuranse og bevilget betydelige Premier for dem, der vovede at føre Levnetsmidler til hans kiere Norge, udviste tillige, et til de fierneste Slægters erindringsværdigt Naadesværk, at tilbringe den trængende Deel at Norges Almue, et Pengelaan af 150,000 Rdlr. og en Gave til en Femtedeel imod benævnte Summa. Derved, og ved det, at hvad som efter samme faderlige Regierings Foranstaltning indkiøbtes til Armeens Proviantering, blev strax og vel betalt, kom Penge til at roulere i Landet, og mangen Fattig fandt den Rædning og Hielp, som han ved Aarets Begyndelse ingensinde havde kundet tænke sig.		Norge svævede i nok en ligesaa betænkelig Fare: I mange Egne manglede det kiere Brød; Skibsfarten var ved fiendtlige Krydsere indspærret, eller høist vovelig, saa at Tilførelsen syntes umuelig, Handelen hvilede og Almindeligmand saae ingen Udvei til Penge, hvorfor at kiøbe det nødvendige Brød, om det nogensteds blev at bekomme. Men, vor ophøiede og evig¬velsignede Frederik, som havde besørget Assuranse og bevilget betydelige Premier for dem, der vovede at føre Levnetsmidler til hans kiere Norge, udviste tillige, et til de fierneste Slægters erindringsværdigt Naadesværk, at tilbringe den trængende Deel at Norges Almue, et Pengelaan af 150,000 Rdlr. og en Gave til en Femtedeel imod benævnte Summa. Derved, og ved det, at hvad som efter samme faderlige Regierings Foranstaltning indkiøbtes til Armeens Proviantering, blev strax og vel betalt, kom Penge til at roulere i Landet, og mangen Fattig fandt den Rædning og Hielp, som han ved Aarets Begyndelse ingensinde havde kundet tænke sig.
Linje 254:		Linje 254:
	[[Kategori:1809]]		[[Kategori:1809]]
	[[Kategori:1810]]		[[Kategori:1810]]
			{{F1}}

Cnyborg på 12. mai 2016 kl. 07:30

2016-05-12T07:30:00Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. mai 2016 kl. 07:30
Linje 245:		Linje 245:

	:::Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.		:::Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

			{{Sivert Aarflot}}

	[[Kategori: Volda kommune]]		[[Kategori: Volda kommune]]

Cnyborg på 11. mai 2016 kl. 07:09

2016-05-11T07:09:15Z

Vis endringer

Cnyborg: nynorsk infoboks

2015-09-02T06:56:33Z

nynorsk infoboks

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. sep. 2015 kl. 06:56
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks minne		{{Infoboks minne
			\| målform = nn
	\| bgfarge =		\| bgfarge =
	\| tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)		\| tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)

Thoni på 30. aug. 2015 kl. 19:04

2015-08-30T19:04:13Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 30. aug. 2015 kl. 19:04
Linje 2:		Linje 2:
	\| bgfarge =		\| bgfarge =
	\| tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)		\| tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar)
	\| bilde =		\| bilde =Norsk Landboeblad 1810.jpg
	\| bildestr =		\| bildestr =
	\| bildetekst =		\| bildetekst =Det fyrste utgåva av Norsk Landboeblad
	\| navn = [[Sivert Aarflot]]		\| navn = [[Sivert Aarflot]]
	\| født = 23. oktober 1759		\| født = 23. oktober 1759

Thoni: Ny side: {{Infoboks minne | bgfarge = | tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar) | bilde = | bildestr = | bildetekst = | navn = Sivert Aarf...

2015-08-30T18:58:27Z

Ny side: {{Infoboks minne | bgfarge = | tittel = Norsk Landboeblad 1810 nr. 1 til 5 (januar) | bilde = | bildestr = | bildetekst = | navn = Sivert Aarf...

Vis endringer