Kjeldearkiv:Peder Anchersens Beskrivelse over Eger Præstegjæld (Eikerminne 1949) - Sideversjonshistorikk

Bent: /* s.35 */

2020-02-16T17:49:06Z

s.35

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 17:49
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som ~~henries~~ Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som hendes Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

Bent: /* s.35 */

2020-02-16T16:10:08Z

s.35

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 16:10
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen ~~Sem~~\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

Cnyborg: Teksterstatting – «Kategori: Nedre Eiker kommune» til «[[Kategori:Drammen kommune [[Kategori:Nedre Eiker»

2020-01-03T09:28:29Z

Teksterstatting – «[[Kategori: Nedre Eiker kommune» til «Kategori:Drammen kommune [[Kategori:Nedre Eiker»

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. jan. 2020 kl. 09:28
Linje 58:		Linje 58:

	[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]		[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]
	[[Kategori: Nedre Eiker ~~kommune~~]]		[[Kategori:Drammen kommune]]
			[[Kategori:Nedre Eiker]]

Bent på 25. feb. 2019 kl. 17:25

2019-02-25T17:25:33Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:25
Linje 54:		Linje 54:

	Af Kall. Saml. No. 205 Folio.		Af Kall. Saml. No. 205 Folio.
			<br />
			<br />

			[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]
			[[Kategori: Nedre Eiker kommune]]

Bent: /* s.36 */

2019-02-25T15:10:44Z

s.36

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:10
Linje 50:		Linje 50:

	Saaledis forfattet i beste Maade testerer.<br />		Saaledis forfattet i beste Maade testerer.<br />
	[[Haug prestgård\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].<br />		[[Haug prestgård (Øvre Eiker)\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].<br />
	<br />		<br />

	Af Kall. Saml. No. 205 Folio.		Af Kall. Saml. No. 205 Folio.

Bent: /* s.36 */

2019-02-25T15:10:20Z

s.36

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:10
Linje 44:		Linje 44:
	Angaaende Fugle og dyr, da sees ikke mange her i Bøyden, saa er der og fast ingen, som ligger sig derefter. Ulfver eller Graabeener er der nok af, formedelst den Skade de giør, hvilket ikke kand bringe Folk til at ligge sig efter at skyde dem; Ellers har eendeel Folk nu paa en 3 à 4re Aar med Forgift indgifvet uduendes Hester om Høsten, og har det giort saadan en Virkning, at her og der i Skoven ere fundne mange døde af dem. — Bjørnene ere gandske faae, dog kand høris til at de undertiden og giøre Skade.		Angaaende Fugle og dyr, da sees ikke mange her i Bøyden, saa er der og fast ingen, som ligger sig derefter. Ulfver eller Graabeener er der nok af, formedelst den Skade de giør, hvilket ikke kand bringe Folk til at ligge sig efter at skyde dem; Ellers har eendeel Folk nu paa en 3 à 4re Aar med Forgift indgifvet uduendes Hester om Høsten, og har det giort saadan en Virkning, at her og der i Skoven ere fundne mange døde af dem. — Bjørnene ere gandske faae, dog kand høris til at de undertiden og giøre Skade.
	Skovene ere meget tynde, og kand ikke heller andeledes være formedelst de mange Værker her ere rundt omkring paa alle Sider i Bøyden. [[Kongsberg Sølvverk\|Kongsberg]] har sin Circumference og gaaer halvanden Miil paa Eger og tager Annex Fierdingen bort. Derved begynder [[Skarraenga gruver\|Schara Gruberne]] med sin Circumference. Der er meldet om [[Hassel Jernverk]] tilforn, som ligger paa en anden Kant.		Skovene ere meget tynde, og kand ikke heller andeledes være formedelst de mange Værker her ere rundt omkring paa alle Sider i Bøyden. [[Kongsberg Sølvverk\|Kongsberg]] har sin Circumference og gaaer halvanden Miil paa Eger og tager Annex Fierdingen bort. Derved begynder [[Skarraenga gruver\|Schara Gruberne]] med sin Circumference. Der er meldet om [[Hassel Jernverk]] tilforn, som ligger paa en anden Kant.
	Her mit i Bøyden og paa [[Haug prestegård (Øvre Eiker)\|Præstegaardens]] Grund er der nye oprettede [[Nøstetangen Glasværk\|Tiære og Glas-Verk]]. Nok er der begynt paa et andet Verk for en 3 Aar siden i [[Rønnehue\|Rønhovet]] Skoven. Nok strækker ~~[[Det jarlsbergske sølv- og kobberholdige~~ [[Jarlsbergske Verk\|Grevens af Jarlsberg Verk]] her indtil [[Eiker\|Eger]] og ligger for endeel her paa Eger, omendskiønt den største Deel er i [[Skoger\|Schou-Bøiden]] i [[Sande]] Sogn.		Her mit i Bøyden og paa [[Haug prestegård (Øvre Eiker)\|Præstegaardens]] Grund er der nye oprettede [[Nøstetangen Glasværk\|Tiære og Glas-Verk]]. Nok er der begynt paa et andet Verk for en 3 Aar siden i [[Rønnehue\|Rønhovet]] Skoven. Nok strækker [[Jarlsbergske Verk\|Grevens af Jarlsberg Verk]] her indtil [[Eiker\|Eger]] og ligger for endeel her paa Eger, omendskiønt den største Deel er i [[Skoger\|Schou-Bøiden]] i [[Sande]] Sogn.
	I Henseende da til de mange Sauger og Verker, der ligger her paa Eger, og den Fart og Drift, der er imellem [[Kongsberg]] og [[Drammen]], kand Bøyden ikke andet end være Populeus og bestaaer af en 3000 Communicanter. Meenigheden ligger sig meget efter Agger Jord og Dyrkning, saa at deris Jorder til deris Gaarder ere eengang saa store til, som de vare for en 20 Aar siden de ere blefne Selv Eyere af deris Gaaarder, saa at mangen baade nyttig og unyttig Broote gaar over Skouen, for at faae det beste af Jorden i Brug.		I Henseende da til de mange Sauger og Verker, der ligger her paa Eger, og den Fart og Drift, der er imellem [[Kongsberg]] og [[Drammen]], kand Bøyden ikke andet end være Populeus og bestaaer af en 3000 Communicanter. Meenigheden ligger sig meget efter Agger Jord og Dyrkning, saa at deris Jorder til deris Gaarder ere eengang saa store til, som de vare for en 20 Aar siden de ere blefne Selv Eyere af deris Gaaarder, saa at mangen baade nyttig og unyttig Broote gaar over Skouen, for at faae det beste af Jorden i Brug.
			<br />


			Saaledis forfattet i beste Maade testerer.<br />
			[[Haug prestgård\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].<br />
			<br />

	~~Saaledis forfattet i beste Maade testerer.~~
	~~[[Haug prestgård\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].~~
	Af Kall. Saml. No. 205 Folio.		Af Kall. Saml. No. 205 Folio.

Bent: /* s.35 */

2019-02-25T15:09:15Z

s.35

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:09
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[[[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

Bent: /* s.35 */

2019-02-25T15:08:23Z

s.35

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:08
Linje 33:		Linje 33:

	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[[[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[[[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.

Bent: /* s.34 */

2019-02-25T15:08:08Z

s.34

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:08
Linje 30:		Linje 30:
	af Præsten og andre, som vil der til Kjerken; ellers gaaer paa Siden af Vandet Landveyen til Kongsberg, som er og for det meste en Kjerke-vey til samme Annex Kjerke.		af Præsten og andre, som vil der til Kjerken; ellers gaaer paa Siden af Vandet Landveyen til Kongsberg, som er og for det meste en Kjerke-vey til samme Annex Kjerke.
	Strax ved [[Vestfossen]] ligger den Gaard kaldet [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]], der forrige Tider skal hafve været en Herregaard, hvorpaa skal halve boet [[Rikskansler\|Norges Riges Canceler]] [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Pedersen med sin Frue [[Anne Hansdatter Skinkel\|Anne Schinchel]], der begge vare begrafvede her udi [[Haug kirke\|Hovet-Kjerken]], hvorom. en stor Liigsten sees i Altar-Gulved, og er udhugget derudi begge deris fulde Corpus. Gaarden [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] skal den Tid ikke hafve været synderlig bebygt, thi en Kjøbmand i Christiania ved Nafn [[Jørgen Paulsen Neumann (1653-1709)\|Jørgen Rovelsen]] skal siden have eyet den og nedbrudt den og bygt den op af nye igjen. Bygningen er nogenledes passabel, og beboes nu af [[Gabriel von Cappelen]] der for en 4<sup>re</sup> Aar siden var en Kiøbmand paa [[Bragernes\|Bragnæs]]. Den største Herlighed til Gaarden skal være [[Fossesholmsagene\|5 Sauger]], som ligger paa den eene Side i [[Vestfossen]], og de Grunder, som beboes af Brugsfolkene ved Saugerne. Jordegods af Gaarden skal ikke hafve været dertil, men alleeneste en 15 Huusmands Platzer, som strækker sig om til Echeren.		Strax ved [[Vestfossen]] ligger den Gaard kaldet [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]], der forrige Tider skal hafve været en Herregaard, hvorpaa skal halve boet [[Rikskansler\|Norges Riges Canceler]] [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Pedersen med sin Frue [[Anne Hansdatter Skinkel\|Anne Schinchel]], der begge vare begrafvede her udi [[Haug kirke\|Hovet-Kjerken]], hvorom. en stor Liigsten sees i Altar-Gulved, og er udhugget derudi begge deris fulde Corpus. Gaarden [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] skal den Tid ikke hafve været synderlig bebygt, thi en Kjøbmand i Christiania ved Nafn [[Jørgen Paulsen Neumann (1653-1709)\|Jørgen Rovelsen]] skal siden have eyet den og nedbrudt den og bygt den op af nye igjen. Bygningen er nogenledes passabel, og beboes nu af [[Gabriel von Cappelen]] der for en 4<sup>re</sup> Aar siden var en Kiøbmand paa [[Bragernes\|Bragnæs]]. Den største Herlighed til Gaarden skal være [[Fossesholmsagene\|5 Sauger]], som ligger paa den eene Side i [[Vestfossen]], og de Grunder, som beboes af Brugsfolkene ved Saugerne. Jordegods af Gaarden skal ikke hafve været dertil, men alleeneste en 15 Huusmands Platzer, som strækker sig om til Echeren.
	Det Vand som gaaer fra [[Vestfossen]], hvor de omtalte Sauger drives, gaaer her forbi [[Haug prestegård\|Præstegaarden]], paa den vestre Side, og gjør 2<sup>de</sup> Udløb til [[Drammenselva\|Stor-Elven]]. Er her forbi Præstegaarden, og et ander lengere need, som kaldis [[Loesøya\|Loes-Øen]], saa at igjennern den Elv fra [[Drammenselva\|Stor-Elven]] af, som bliver en 3 Fjerdings Vej fra [[Vestfossen]], roes og føres nogie 1000de Tønder Korn, som kjøbes i [[Drammen]] og føres til [[Kongsberg]], og saaledes har de fleste af denne Eger Bøyd derved sin meste Næring, som og ved sin Drifning paa Kongsberg, hvorfor ingen Stutterie kand holdes paa Eger, hverken af Heste eller Fe, men maa kjøbes fra andre Bøyder. — Nok ligger her paa Eger en Gaard kaldis [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Schilbred]] paa Veyen til [[Kongsberg]], ungefæhr 1 <small>1/</small>2 Miil derfra. Samme Gaard skal [[Niels Olufsen Mecklenburg (ca.1650-1713)\|Berg-Raad Mechlenborg]], der boede paa [[Bragernes\|Bragnæs]] og brugte Kjøbmands Handel, hafve eyet med en 6 à 8 Gaarder der under. Siden efter beboede hans Søn [[Niels Nielsen Mechlenburg (ca.1685-1727)\|Assistence-Raad Mechelborg]] samme Gaard, som døde for 16 Aar siden, men nu er Gaarden, samt alt det lidet Gods derunder, solgt i Bønders Hænder, og Bruges og beboes af dem. Den har ikke anderledes været bebygt, end som nu [[Fossesholm Øvre Eiker)\|Fossesholm]]. — Nok findes den 3<sup>die</sup> Herregaard, kaldet [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]], der ligger som mit i Bøyden, strax her ved [[Haug kirke\|Kjerken]] og [[Haug prestegård (Øvre ~~Eikert~~)\|Præstegaarden]]. Paa den haver den Adelsmand [[Ove Gjedde]] boet; siden har [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]] beboet den, og har haft og eyet fast hele Bøyden og alle Gaarder. Denne Gaard og Gods kom i hans 2de Sønners og Døttres Hænder, hvor [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]], ved det første		Det Vand som gaaer fra [[Vestfossen]], hvor de omtalte Sauger drives, gaaer her forbi [[Haug prestegård (Øvre Eiker)\|Præstegaarden]], paa den vestre Side, og gjør 2<sup>de</sup> Udløb til [[Drammenselva\|Stor-Elven]]. Er her forbi Præstegaarden, og et ander lengere need, som kaldis [[Loesøya\|Loes-Øen]], saa at igjennern den Elv fra [[Drammenselva\|Stor-Elven]] af, som bliver en 3 Fjerdings Vej fra [[Vestfossen]], roes og føres nogie 1000de Tønder Korn, som kjøbes i [[Drammen]] og føres til [[Kongsberg]], og saaledes har de fleste af denne Eger Bøyd derved sin meste Næring, som og ved sin Drifning paa Kongsberg, hvorfor ingen Stutterie kand holdes paa Eger, hverken af Heste eller Fe, men maa kjøbes fra andre Bøyder. — Nok ligger her paa Eger en Gaard kaldis [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Schilbred]] paa Veyen til [[Kongsberg]], ungefæhr 1 <small>1/</small>2 Miil derfra. Samme Gaard skal [[Niels Olufsen Mecklenburg (ca.1650-1713)\|Berg-Raad Mechlenborg]], der boede paa [[Bragernes\|Bragnæs]] og brugte Kjøbmands Handel, hafve eyet med en 6 à 8 Gaarder der under. Siden efter beboede hans Søn [[Niels Nielsen Mechlenburg (ca.1685-1727)\|Assistence-Raad Mechelborg]] samme Gaard, som døde for 16 Aar siden, men nu er Gaarden, samt alt det lidet Gods derunder, solgt i Bønders Hænder, og Bruges og beboes af dem. Den har ikke anderledes været bebygt, end som nu [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]]. — Nok findes den 3<sup>die</sup> Herregaard, kaldet [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]], der ligger som mit i Bøyden, strax her ved [[Haug kirke\|Kjerken]] og [[Haug prestegård (Øvre Eiker)\|Præstegaarden]]. Paa den haver den Adelsmand [[Ove Gjedde]] boet; siden har [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]] beboet den, og har haft og eyet fast hele Bøyden og alle Gaarder. Denne Gaard og Gods kom i hans 2de Sønners og Døttres Hænder, hvor [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]], ved det første

	===s.35===		===s.35===

Bent: /* s.33 */

2019-02-25T15:06:54Z

s.33

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:06
Linje 25:		Linje 25:

	===s.33===		===s.33===
	Side er 2<small>de</small> Sauger under Gaarden [[Mjøndalen gård\|Mjøndalen]] af samme Beskaffenhed, som forrige, og gaar alle deris Vand udi [[Drammenselva\|Stor Elven]]. Udi samme store-Elvens Gang ligger fra Drammen 2<small>de</small> Øer, den eene <small>1/2</small> Miil derfra, og den andre 3 Fjærdinger, hvor saaes og afvles paa, saasom de ere Jord og ikke Steen-Øer. Hver af dem skatteres for 1000 Rdr. At komme da fra [[Drammenselva\|Hellefos Elven eller stor Elven]], ligger ungefæhr <small>1/</small>2 Miil over Land, som kand regnes for 2 <small>1/2</small> Miil fra [[Drammen]], en Fos som kaldes [[Vestfossen]], der er meget mere bebygt end de andre 2<small>de</small> ommeldte smaae Stæder sc. [[Hokksund\|Hougsund]] og [[SkotselvSkots-Elven]], hvorudi ere 12 store Sauger og skjæres ungefæhr paa hver Saug med 20000 Bords qvantum. Samme Fos har sit Vand fra det Vand, der kaldis [[Fiskumvannet\|Fischum Vandet]], hviiket kand være 1 <small>1/2</small> Fjærding Lang og en fjerendeel Miil bred. Til dette Fischum Vand gaaer det, ved et smal Gab en 4<sup>re</sup> à 5 Favne bred, det saa kaldte [[Eikeren\|Eger Vand eller Echeren]], der gaaer ud til den [[Hof i Vestfold\|Hof]]s Menighed, hvor [[Eidsfoss Jernverk\|det Huusmandske Jernværk]] er som kaldes [[Eidsfoss\|Eisfos]], der ligger i [[Vestfold\|Jarlsberg Grefskab]]. Dette [[Eikeren\|Eger Vand]] holdes for at være 2<sup>de</sup> Miile langt, og en stor Fjerding bred, skal hafve umaadelig Dybhed, farlig at roe udi i stormende Veyrlig, saasom det ligger imellem Klipper, og er der faae Gaarde paa begge Sider. Den halve Længde paa begge Sider hører [[Eiker prestegjeld\|Egers Menighed]] til, og den anden [[Hof prestegjeld\|Hofs Menighed]]. Dette [[Fiskumvannet\|Fischum Vand]], er fast der første, der ligger sig med Iis om Høsten, ligeledes det sidste, der gaaer op om Vaaren. Derimod er Eger Vander af en anden Beskaffenhed, der ligger sig ikke med Iis førend efter [[Kyndelsmesse\|Kyndelsmisse]], og mangs Aar ligger det sig ikke. Det ligger sig heller aldrig udi stærk Frost, men alleeneste udi middelmaadig Frost og stille taaget Veir. Det har ogsaa den Beskaffenhed rned sig, at naar der har saa været tilfrossen en Nat og Dag, kand det kjøres den anden. Det kand baade ligge længe og kort, somme Tider i 8te Dage, og somme Tider i 8te Uger. Der har og en egen Beskaffenhed, at Folkene, som derved boer, kand af dets Lyd, førend det ligger sig med Iis fast, af Vandets Lyd og Brusen en 2 à 3 Dage forud sige, hvad Væirligt, enten af Frost eller Opslag, eller Snee, der skal komme, eller og at Vandet skal ligge sig, og uden at der er stærk Snee Vinter, ligger det sig aldrig, og som meldt er tilforn, aldrig førend efter Kyndelsmisse. Dette Fischum Vand, der gaaer fra Vestfossen, har vel sit Nafn af den Gaard Fischum, som det endes ved, eller tager sin Begyndelse fra, og derved ligger den eeneste Annex-Kjerke til [[Eiker prestegjeld\|Eger Menighed]] kaldet [[Fiskum sogn\|Fischum]]. Til Gaarden [[Fiskum (Øvre Eiker\|Fischum]] er og en liken Flom-Saug, hvorom alleene kand siges det samme, som meldt er om [[Vendelborgsagene\|Ulleren Sauger]]. Samme [[Fiskumvannet\|Fischum Vand]] roes over om Sommeren, og kjøres om Vinteren		Side er 2<small>de</small> Sauger under Gaarden [[Mjøndalen gård (Nedre Eiker)\|Mjøndalen]] af samme Beskaffenhed, som forrige, og gaar alle deris Vand udi [[Drammenselva\|Stor Elven]]. Udi samme store-Elvens Gang ligger fra Drammen 2<small>de</small> Øer, den eene <small>1/2</small> Miil derfra, og den andre 3 Fjærdinger, hvor saaes og afvles paa, saasom de ere Jord og ikke Steen-Øer. Hver af dem skatteres for 1000 Rdr. At komme da fra [[Drammenselva\|Hellefos Elven eller stor Elven]], ligger ungefæhr <small>1/</small>2 Miil over Land, som kand regnes for 2 <small>1/2</small> Miil fra [[Drammen]], en Fos som kaldes [[Vestfossen]], der er meget mere bebygt end de andre 2<small>de</small> ommeldte smaae Stæder sc. [[Hokksund\|Hougsund]] og [[SkotselvSkots-Elven]], hvorudi ere 12 store Sauger og skjæres ungefæhr paa hver Saug med 20000 Bords qvantum. Samme Fos har sit Vand fra det Vand, der kaldis [[Fiskumvannet\|Fischum Vandet]], hviiket kand være 1 <small>1/2</small> Fjærding Lang og en fjerendeel Miil bred. Til dette Fischum Vand gaaer det, ved et smal Gab en 4<sup>re</sup> à 5 Favne bred, det saa kaldte [[Eikeren\|Eger Vand eller Echeren]], der gaaer ud til den [[Hof i Vestfold\|Hof]]s Menighed, hvor [[Eidsfoss Jernverk\|det Huusmandske Jernværk]] er som kaldes [[Eidsfoss\|Eisfos]], der ligger i [[Vestfold\|Jarlsberg Grefskab]]. Dette [[Eikeren\|Eger Vand]] holdes for at være 2<sup>de</sup> Miile langt, og en stor Fjerding bred, skal hafve umaadelig Dybhed, farlig at roe udi i stormende Veyrlig, saasom det ligger imellem Klipper, og er der faae Gaarde paa begge Sider. Den halve Længde paa begge Sider hører [[Eiker prestegjeld\|Egers Menighed]] til, og den anden [[Hof prestegjeld\|Hofs Menighed]]. Dette [[Fiskumvannet\|Fischum Vand]], er fast der første, der ligger sig med Iis om Høsten, ligeledes det sidste, der gaaer op om Vaaren. Derimod er Eger Vander af en anden Beskaffenhed, der ligger sig ikke med Iis førend efter [[Kyndelsmesse\|Kyndelsmisse]], og mangs Aar ligger det sig ikke. Det ligger sig heller aldrig udi stærk Frost, men alleeneste udi middelmaadig Frost og stille taaget Veir. Det har ogsaa den Beskaffenhed rned sig, at naar der har saa været tilfrossen en Nat og Dag, kand det kjøres den anden. Det kand baade ligge længe og kort, somme Tider i 8te Dage, og somme Tider i 8te Uger. Der har og en egen Beskaffenhed, at Folkene, som derved boer, kand af dets Lyd, førend det ligger sig med Iis fast, af Vandets Lyd og Brusen en 2 à 3 Dage forud sige, hvad Væirligt, enten af Frost eller Opslag, eller Snee, der skal komme, eller og at Vandet skal ligge sig, og uden at der er stærk Snee Vinter, ligger det sig aldrig, og som meldt er tilforn, aldrig førend efter Kyndelsmisse. Dette Fischum Vand, der gaaer fra Vestfossen, har vel sit Nafn af den Gaard Fischum, som det endes ved, eller tager sin Begyndelse fra, og derved ligger den eeneste Annex-Kjerke til [[Eiker prestegjeld\|Eger Menighed]] kaldet [[Fiskum sogn\|Fischum]]. Til Gaarden [[Fiskum (Øvre Eiker\|Fischum]] er og en liken Flom-Saug, hvorom alleene kand siges det samme, som meldt er om [[Vendelborgsagene\|Ulleren Sauger]]. Samme [[Fiskumvannet\|Fischum Vand]] roes over om Sommeren, og kjøres om Vinteren

	===s.34===		===s.34===

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 17:49
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som ~~henries~~ Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som hendes Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 16:10
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen ~~Sem~~\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:09
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[[[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.