Øeike: Ny side: Arkivene fra Christiania dollhus er innlemmet i arkivet etter Prinds Christian Augusts Minde, som befinner seg i Oslo byarkiv. Kriminolog Wenche Blomberg har transkribert to...

2015-06-05T11:23:50Z

Ny side: Arkivene fra Christiania dollhus er innlemmet i arkivet etter Prinds Christian Augusts Minde, som befinner seg i Oslo byarkiv. Kriminolog Wenche Blomberg har transkribert to...

Ny side

Arkivene fra [[Christiania dollhus]] er innlemmet i arkivet etter [[Prinds Christian Augusts Minde]], som befinner seg i [[Oslo byarkiv]]. Kriminolog Wenche Blomberg har transkribert to kilder fra dollhuset: [[Kjeldearkiv:Kopibok for Christiania dollhus 1829–1841|Kopibok 1829-1841]] og Regulativ for Christiania Byes Sindssyge-Asyl.

== REGULATIV for Christiania Byes Sindssyge-Asyl, approberet ved kongelig Resolution af 17de Mai 1850. ==

=== A. Almindelige Bestemmelser for Asylet samt en Beskrivelse af Localerne. ===

§ 1.

Christiania Byes Sindssygeasyl, der afgiver Plads for omtrent 30 Patienter, er bestemt
til i Regelen ikkun at optage Sindssyge af Mandkjønnet. Forsaavidt der imidertid ei
skulde være Adgang til at faae sindssyge Fruentimmer indsatte enten i det i Oslo
værende, eller i et andet i Nærheden af Byen udelukkende til Behandling af Sindssyge
af Qvindekjønnet indrettet Asyl, da kan der i Byens Asyl ogsaa optages sindssyge
Fruentimmer, naar ikkun Foranstaltning føies til Forebyggelse af alt Samqvem
mellem de Syge af forskjelligt Kjøn. Patienter, der ere hjemstavnsberettigede i
Christiania Bye, have fortrinsviis Ret til at blive optagne i Asylet.

§ 2.

Ved Asylet ansættes:

a. En Læge;

b. En Inspecteur, der indtil Videre tillige fungerer som Forstander ved
Arbeidsanstalten "Christian Augusts Minde".

c. En Casserer og Regnskabsfører. Denne Betjent fungerer ligeledes indtil Videre som
Regnskabsfører ved Arbeidsanstalten.

d. 3de mandlige Sygevogtere, som fører det stastige [!] Tilsyn med de Syge.

e. En Tjenestepige til Hjælp ved Huustjenesten.

§ 3.

De Syges Bespiisning besørges indtil Videre af Stiftelsen "Christian Augusts Minde"
efter nærmere med denne truffen Overeenskomst og efter et af Controlcommissionen
antaget Spisereglement.

§ 4.

Der sørges for, at de Syge paa en passende Maade beskjæftiges med Arbeide, til
hvilken Ende en arbeidskyndig Sygevogter antages. To Arbeidsværelser (see
Grundtegningen Fig. 1 c og d)* ere i Asylet indrettede, hvori de rolige og reenlige
Syge kunne sysselsættes med forskjelligt Haandarbeide. I den til Asylet udlagte Have
ville de nævnte Slags Syge, foruden at erholde et sundt Opholdssted ogsaa faae
Anledning til Jordarbeide. For denne Classe av Syge er et stort Forsamlingsværelse
indrettet (Fig. 2 b) hvori de indbyrdes kunne adsprede og underholde hinanden,
ligesom de også erholde et fælles Spiseværelse (Fig. 1 e). I hver af Bygningens 2
Etager er for de rolige Syge indrettet et stort fælles Soveværelse, i hvilket ogsaa en
Vogter opholder sig (Fig. 1 a og Fig. 2 c).

§ 5.

De urolige og voldsomme samt de ureenlige og besværlige Syge, der i en ny opført
Fløibygning erholde sine Localer tilstrækkeligen isolerede fra de Roliges, faae i en
egen afdeelt Gaardsplads et tilstrækkeligt Spadsererum. Der eller i deres Værelser
(Fig. 1 ii og Fig. 2 dd) beskjæftiges disse Patienter, saavidt det kan skee, med
passende Arbeide.

§ 6.

Alle Værelser i Asylet have en Høide af 5 Alen og ere forsynede med store Vinduer,
der skaffe tilstrækkeligt Lys. Foran Vinduerne i de Uroliges Værelser løber en Rad af
Palisader, og i de for ureenlige Patienter bestemte Værelser ere i Vinduerne
Jernstænger perpendiculairt anbragte. Samtlige Værelser ere lette at holde luftige og
rene, Værelserne i Fløibygningen faae egne gode Ventilationsindretninger og Gulve
belagte med Asphalt. Kakkelovnene blive her saaledes anbragte, at de Syge ei kunne
komme i Berørelse med dem.

Asylet faaer sin egen Indretning til varme Karbad (Fig. f og g), ligesom der ogsaa tæt
udenfor de Roliges Have er indrettet et Styrtebad.

§ 7.

Hvad Tvangsmidlernes Beskaffenhed og Anvendelse angaaer, da ville disse kun blive
benyttet i saa lang Tid, som nødvendigt, paa den letteste og lemfældigste Maade, samt
indskrænkes dertil, at den Syge hindres fra at tilføie sig selv, andre Personer eller
Asylets Eiendom, nogen Skade. Tvangsmidlerne ville bestaae i Afsondring i
Eneværelse og Anvendelse af Tvangstrøie eller en Art Tvangssæle, de sidste kun efter
at Lægen hertil har givet sin udtrykkelige Ordre.

§ 8.

Naar en Syg ved Døden er afgaaen og Lægen vil foretage Obduction, kan denne af
den avdødes Familie eller andre Vedkommende ei nægtes.

§ 9.

Ingen af de ved Asylet ansatte Betjente maa forlange eller modtage Skjænk eller Gave
af de indlagte Syge, og de Betjente, der boe i Asylbygningen, maae ei modtage
Fremmede i Logie.

=== B. TJENESTEREGLEMENT for samtlige over- og underordnede ===

=== Betjente. ===

=== For Lægen. ===

§ 1.

Han har at afgive Bestemmelse saavel med Hensyn til Alt, hvad der angaaer de Syges
Behandling og Forpleining, som hvad Ledningen af alle huuslige Anliggender
betræffer.

§ 2.

Han antager, efter Conference med den ved Asylet ansatte Inspecteur,
Tjenerpersonalet og kan til enhver Tid afskedige dem, naar han finder sig misfornøiet
med deres Forhold.

§ 3.

Begjærte Oplysninger angaaende optagne Syge maa alene afgives af ham eller med
hans Samtykke. Attester for indlagte Syge, som ere nødvendige ifølge Lov af 17
August 1848, meddeler han uden Betaling, ligesom han fører de i den nævnte Lovs §
5 omhandlede Protocoller.

§ 4.

Han besøger de i Asylet værende Syge regelmæssigen idetmindste engang hver Dag
og ellers saa ofte han selv maatte finde det nødvendigt. Den første regelmæssige Visit
aflægges om Formiddagen. Endvidere iagttager han Alt, hvad han anseer som tjenligt
til de optagne syges Helbredelse og Velvære.

§ 5.

Lægemidler forskriver han fra et af Stadens apotheker for Asylets Regning, og
iagttager i denne Henseende de, angaaende Lægemidlers Forskrivelse paa offentlig
Bekostning, gjældende Bestemmelser. De Forraad, som han af enkelte Medicamenter
finder nødvendigt at have, opbevares i et laasfærdigt Skab, hvortil han selv har
Nøglen. Andre Reqvisita til Brug for Asylet erholder han leveret af Regnskabsføreren
efter sit skriftlige Forlangende, ligesom han attesterer de til Asylet indkomne
Regningers Rigtighed forinden de af Cassereren, efter Inspectørens Udgiftsordre,
blive udbetalte.

§ 6.

Han skal saa ofte han finder det nødvendigt, undersøge de til de Syge bestemte
Levnedsmidlers og Lægemidlers Qvantitet og Qvalitet samt nøie paasee, at den Syge
faaer det, der for ham er foreskrevet og bestemt. Naar han maatte opdage Mangler
med Hensyn til de Levnedsmidler, der leveres til de Syge, gjør han Inspectøren
opmærksom derpaa, og hvis dette ei skulde hjælpe, anmelder han Sagen for
Controlcommissionen. Han forfatter og indsender til Inspecteuren hver Formiddag en
med sit Navns Underskrift forsynet Liste, der viser hvormange og hvilke Sygekoster
der for den Dag behøves.

§ 7.

Han staaer Controlcommissionen til Ansvar for Udførelsen af sine Forretninger,
meddeler den de Oplysninger som forlanges, er tilstede ved dens regelmæssige Møder
og maa ikke nogen heel Dag være fraværende fra Asylet uden dens specielle
Tilladelse.

=== For Inspecteuren. ===

§ 1.

Inspectøren har at paasee, at Reenlighed, Orden og Ro overholdes i Asylet, at de
ansatte Betjente opfylde de dem ved Instruxerne paalagte Pligter og overhovedet, efter
Conference med Lægen at iagttage Alt, hvad der kan befordre Asylets Tarv.

§ 2.

Han fører Tilsyn med Asylets Bygninger, Meubler, Husgeraad og øvrige Eiendele og
meddeler Regnskabsføreren de fornødne Oplysninger til Legitimation ved
Forfattelsen af Inventarielisten.

§ 3.

Han har jevnlig at indfinde sig i Sindssygelocalerne, helst til ubestemte Tider, og
sørge for, at enhver Uorden han maatte opdage, bliver afhjulpen.

§ 4.

Han har indseende med de Syges Arbeide, og paaseer i den Anledning, at den Vogter,
som fører Opsigt hermed, saavidt muligt selv deeltager i Arbeidet. Han lader sig hver
Aften af Vogterne underrette om, hvor mange Syge der have deeltaget i Arbeidet, og
gjør den fornødne Anmærkning derom i en dertil indrettet Bog.

§ 5.

Han overholder, at Ingen Uvedkommende faaer Adgang til Indretningen, at ingen
Breve eller andre Sager indbringes uden med Lægens specielle Tilladelse. Selv
iagttager han den strængeste Taushed angaaende de Syges urigtige Ideer og
Handlinger.

§ 6.

Medbringer en Syg Klædningsstykker eller andre Sager, da udfærdiger han herover en
Fortegnelse, som meddeles den Syges Ledsager, hvorhos de indbragte Ting,
forsaavidt de ei af den Syge benyttes, overleveres Regnskabsføreren til foranstaltende
Opbevaring.

Medbringer en Patient Fødemidler eller indsendes saadanne til en sig i Asylet
allerede opholdende Syg, sørger han for, at disse Fødemidler ei blive modtagne, med
mindre det af Lægen tillades.

§ 7.

I Tilfælde af, at nogen Patient faaer et pludseligt Anfald af Heftighed eller Raserie,
lader han, dersom Lægen ei er tilstede, den Syge saa hurtigt som muligt, samt uden al
Larm og unødvendig Tale isolere, og underretter snarest muligt Lægen herom.

§ 8.

Hver Løverdags Eftermiddag udleverer han til Tjenestepigen mod hendes Qvittering
de for næste Uge nødvendige rene Klædningsstykker, Sengklæder o.s.v., og paa
samme Tid modtager han og Qvitterer for de Klæder og andre Sager, som i den
forløbne Uge ere blevne vadskede og istandsatte.

§ 9.

Ved Udgangen af hver Maaned foreviser han for Lægen de Sager, som ere blevne
ubrugelige. Fortegnelse over disse Sager, underskreven af ham og Lægen, overleveres
Regnskabsføreren til Legitimation for den i Inventarielisten anførte Afgang.

§ 10.

Som Secretær er han tilstede ved Controlcommissionens Møder og fører en
authoriseret Forhandlingsprotocol.

=== For Cassereren og Regnskabsføreren. ===

§ 1.

Regnskabsføreren bør drage Omsorg for, at han til enhver Tid er forsynet med de
fornødne Penge til Bestridelse af Sindssygeindretningens Udgifter. Naar
Cassebeholdningen ei udgjør saa stor en Sum, som Udgifterne for den løbende
Maaned kunne anslaaes til, har han skriftligen at henvende sig til Inspecteuren med
Anmodning om, at Foranstaltning maa blive føiet til udbetaling af Bycassen af det
fornødne Tilskud. Denne Reqvisition om Tilskud af Bycassen bliver tillige at
vedlægge en summarisk Extract over Indtægter og Udgifter siden den sidst afgivne
Reqvisition med tilføiet Opgave over de forestaaende Udtællinger og forventede
Indbetalinger.

§ 2.
Sindssygeindretningens Tilkommende for de Patienters Cuur og Pleie som ere
indlagte mod Refusion af de ved deres Ophold i Indretningen foranledigede
Omkostninger, har Regnskabsføreren at indfordre, forsaavidt Vedkommende, af hvem
Betalingen skal erlægges, opholder sig her i Byen; i Tilfælde af, at Refusion bliver at
søge af fremmede Communer eller private Personer udenfor Byen, da udfærdiger
Regnskabsføreren Regninger over de pligtige Beløb og tilstiller Inspecteuren samme
til foranstaltende Indfordring af dens Paalydende ved Fattigcommissions Medvirken.

§ 3.

Med Hensyn til Bestridelsen af Sindssygeindretningens Udgifter har
Regnskabsføreren at iagttage Følgende:

1. At intet Beløb med Undtagelse af Lægens og de faste ansatte Betjentes Gager,
udbetales uden at Regningerne er forsynede med Lægens Attestation og
Inspecteurens Udgiftsordre. Regninger over leveret Medicin til Afbenyttelse i
Indretningen maa være undergaaede den sædvanlige Medicinalrevision
forinden de udbetales.

2. At intet Beløb udbetales uden behørig Qvittering. Regnskabsføreren staaer selv til
Ansvar for indløbne Regningsfeil, som ved Revision af de hans Casseregnskab
vedlagte Regninger maatte forefindes, hvorimod han forøvrigt med Hensyn til
beregnede priser og fastsat Betaling for Arbeide, naar samme ei ere grundede
paa indgaaede Contracter eller afholdte Licitationsforretninger, ere betrygget
ved Inspecteurens Udgiftsordre.

§ 4.

Følgende Protocoller bør for Sindssygeindretningen anskaffes og føres af
Regnskabsføreren:

1. En Casse-Journal, i hvilken alle Indtægter og Udgifter af Penge efterhaanden som
de forfalde, indføres saaledes, at man til enhver Tid kan af samme erfare
Cassens Status. Alle Indtægts- og Udgifts-Poster blive at give fortløbende
Nummer som tillige paaføres vedkommende Bilage.

2. En Casse-Conto-Protocol, hvori samtlige Indtægter og Udgifter efter Casse-
Journalen anføres under saadanne Contoer, at det med Lethed kan sees,
hvilke Indtægter og Udgifter Sindssygeindretningen har havt af ethvert
Slags.

3. En Inventarieprotocol, hvori Regnskabsføreren har at opføre Indretningens
Inventarium med Tilføiende af Til- og Afgang.

4. En Patient-Protocol, hvori Regnskabsføreren, efter fra Inspecteuren modtagne
Indlæggelses og Udgangsordre anføres samtlige Patienter med Opgivelse af
deres Navne, Forsørgelseshjem, om de ere indlagte mod Refusion eller
ikke, naar de indkom og naar de udgik. Med Hensyn til de Patienter, for
hvis Ophold i Sindssygeindretningen Refusion bliver at søge, bør desuden i
denne Protocol for hver enkelt Patients Vedkommende anmærkes det
Beløb, hvortil Sindssygeindretningens Fordring andrager efter den
gjældende Betaling pr. Dag, hvad deraf er betalt og hvad der udestaaer som
Restance.

Regnskabsføreren har aarligen inden Marts Maaneds Udgang at aflægge følgende
Regnskaber:

1. Et Casseregnskab, hvori samtlige Sindssygeindretningens Indtægter og Udgifter
under de samme Contoer, som i Casseconto-Protocollen forefindes, anføres
med Tilføiende af de legitimerede Bilage under Fortløbende Nummere.

2. Et Inventarieregnskab, hvori samtlige Indretningen tilhørende Inventariesager
anføres med Tilføiende af Til- og Afgang.

Disse Regnskaber blive at oversende til Inspecteuren, som, efterat
Inventarieregnskabet er forsynet med hans Attestation om, at de i samme opførte
Beholdninger af ethvert Slags Inventarium virkeligen ved Aarets Udgang forefandtes,
tilstiller Magistraten samme til videre Forføining.

=== For Sygevogterne. ===

§ 1.

Sygevogterne maa ansee de Patienter, som ere overgivne til deres Pleie, som
Personer, for hvis Sikkerhed og Velvære de, saalangt deres Kræfter naae, maa staae til
Ansvar. Baade for at lette deres egen Stilling og for at utøve en saa velgjørende
Indflydelse som mueligt paa de Syge, maa de stræbe efter under alle Omstændigheder
at beherske sig selv, saa at de aldrig vise Heftighed, Vrede eller Frygt. De maa nemlig
stedse erindre, at Alt, hvad der i de Syges Opførsel eller Tale kan ægge dem til
Uvillie, alene er en Følge af Sygdommen. Deres Skjælden, Heftighed og Rasen, deres
ondskabsfulde Streger og Snit, ubeføiede Klager, ja selv personlige Anfald, ere
Handlinger, hvortil de drives ved deres Sygdom, uden at være sig Hensigt eller Følge
tilfulde bevidste. Sygevogterne bør undgaae al unødvendig Fortrolighed med de Syge,
paa samme Tid, som de altid bør bestræbe sig for at vise sig venlige, villige og
menneskekjærlige i deres hele Væsen. Herved ville de erhverve sig den allerstørste
Anerkjendelse hos deres Foresatte, medens haard og uhøflig Tiltale og Opførsel mod
den Syge, altid vil blive anseet som en stor Forseelse, og virkelige haandgribelige
Mishandlinger ved Slag, Stød ec. ville straffes med øieblikkelig Afskedigelse. Er
Nødværge uundgaaeligt, da maa dette indskrænke sig til paa den mildeste Maade at
sætte den Syge ud af Stand til at skade; jo sjeldnere imidlertid en Vogter er nødt til at
anvende dette, desto sikkrere er man paa at han omgaaes de Syge paa en rigtig Maade.
I Omsorgen for deres Person og Klædedragt ligesom ved deres hele Tale og
Opførsel skulde Vogterne foregaae de Syge med et godt Exempel på Orden,
Velanstændighed, Ærbarhed og Forligelighed. Aldrig maa de i Omgang med de Syge
bruke Ord som: gal, forrykt, tullen eller andre deslige. De skulle tiltale enhver Patient
endog i den allervoldsomste Sygdomsperiode, paa samme Maade, som de vilde tiltale
en Person af hans Stand i sund Tilstand. Føre de Syge uforstandig Tale, fare de frem
med Hæftighed, skulle Vogterne med Mildhed søge at tale dem tilrette dog maa de
aldrig gaa ind paa Patienternes urigtige Ideer, men paa en venlig Maade søge at
berigtige disse og hvis dette ikke er muligt, undgaae al tirrende og unyttig
Modsigelse. Her maa de nemlig venne sig til at tie i rette Tid. En Vogter som med
Villie ægger de Syge til at komme frem med deres urigtige Ideer, eller som driver
Spot med deres Naragtigheder og Egenheder, erholder strax sin Afsked.

§ 2.

Ved Tilsynet med de Syge maa Vogterne anvende den største Opmærksomhed paa
hver enkelt Patients Gjøren og Tale, deels for at han ikke skal tilføie sig selv, andre
Personer eller Asylets Eiendom nogen Skade, deels for, at de til enhver Tid kunne
afgive en nøiagtig Beskrivelse over de forskjellige Syges Tilstand til Lægen eller
Inspecteuren.

§ 3.

Til alle uvedkommende Personer derimod skulle Vogterne iagttage en ubrødelig
Taushed angaaende Alt hvad Patienterne gjøre eller sige i deres Sygdom. Enhver
Vogter som forseer sig herimod og derved foranlediger, at de Syges Yttringer eller
Opførsel bliver bekjendt for Fremmede, erholder strax sin Afsked. Den største
Strænghed er nødvendigt i dette Punct, da de fleste Syges Fortællinger om deres egen
og Slægtningers Handlemaade før og under Sygdommen, som oftest ere aldeles
urigtige og fordreiede, og da de ofte i deres Sygdom yttre Lyster og Lidenskaber, der
aldeles ikke ere fremherskende hos dem i deres naturlige Tilstand. Sladderagtige
Meddelelser herom til Ukyndige kunne derfor lettelig stille angjældende Personers
Charakteer i et falskt Lys og paa forskjellig Maader skade deres gode Navn og Rygte.

§ 4.

En af Vogternes vigtigste Forretninger er at overholde en høi Grad af Orden og
Reenlighed, saavel i ethvert Sygelocale, som med Hensyn til de Syges Person, deres
Beklædning og deres Senge.

§ 5.

De skulle paa det strengeste forhindre alt Samqvem mellem Patienterne og deres
Slægtninge eller Fremmede, med mindre en skriftlig Tilladelse fra Lægen forevises.
Ligeledes maa de ikke modtage eller besørge Breve eller udføre nogen Commission
for de Syge, uden at indhente speciel Talladelse. De maa aldrig modtage nogen
Foræring eller laane Nogetsomhelst af de Syge.

§ 6.

Ingen Vogter maa nogensinde forlade Asylet eller deri modtage noget Besøg uden
efter Tilladelse fra Lægen eller Inspecteuren. Til disse staae i det Hele Vogterne i
samme Forhold, som almindelige Tjenestefolk, dog kunne de til enhver Tid
afskediges af Lægen, naar han finder sig misfornøiet med deres Forhold.

§ 7.

Ønske de at fratræde deres Post, kan saadant kun ske til den for Tjenestefolks
Flytning bestemte Tid efter foregaaende lovlig Opsigelse.

=== For Tjenestepigen. ===

§ 1.

Hun drager Omsorg for alt af Klæder, Linned og Huusgeraad, som ere i dagligt Brug
og besørger Vadskningen og Instandsættelsen af Asylets og de Syges Tøi.
§ 2.

Hun sørger for, at de Syges Spisekar ere i reen og pudset Stand, samt har endvidere til
de Syges Maaltider at arrangere Bordene i Asylets Spiseværelse, og efter at Maaltidet
er endt, at borttage, reengjøre og forvare Huusgeraadet. Naar de Syges Mad er færdig
og frembragt, underretter hun herom Sygevogterne, der da følge de Patienter, der
spise sammen, ind i Spiseværelset.

§ 3.

Hver Løverdags Eftermiddag modtager hun imod sin Qvittering af Inspecteuren de for
næste Uge nødvendige rene Klædningsstykker, Sengklæder og saa videre. Dette
overgiver hun nu til de forskjellige Sygevogtere og lader sig af disse overlevere og
optegne de i den forløbne Uge benyttede Sager, hvilke hun i den følgende Uge
besørger vadskede og istandsatte, for at de i tilbørlig Stand kunne overleveres
Inspecteuren, naar hun næste Løverdag modtager det til den derpaa følgende Uge
nødvendige rene Tøi. Ere nogle af Sagerne saa slidte, at de efter hendes Formening ei
mere kunne udbedres, underretter hun herom Inspecteuren, der da efter Conference
med Lægen, besørger nye eller brugbare skaffede tilveie.

§ 4.

Forsaavidt Lægen maatte boe i Asylet, holder hun hans Værelser og Meubler rene og
besørger endvidere den for ham nødvendige Opvartning.

§ 5.

Hun maa aldrig uden Lægens eller Inspecteurens specielle Tilladelse forlade Huset.

§ 6.

Ønsker hun at forlade sin Stilling, kan Saadant kun skee til den for Tjenestefolks
Flytning bestemte Tid efter foregaaende lovlig Opsigelse. Hun kan derimod strax
afskediges af Lægen, hvis han er misfornøiet med hendes Forhold.

=== Almindelig husorden. ===

§ 1

Vogterne staae op om Sommeren - fra April Maaned til September - Kl. 5, om
Vinteren - fra October til Marts - Kl. 6 Morgen, og efterat have reengjort og udluftet
Dagligstuen og Spiseværelset vække de alle de Syge Kl. 6 og Kl. 7.

§ 2.

En Vogter opholder sig nu i hvert af de fælles Soveværelser og efterseer, at de Syge
vaske og paaklæde sig ordentlig og derpaa strax begive sig til Dagligstuen; en 3die
Vogter gaaer imidlertid i samme Hensigt omkring til de Syge, som opholde sig i
Eneværelser. Naar alle Syge saaledes ere paaklædte reengjøres og ordnes
Sovecærelserne, som da aflukkes, og Husets øvrige Rum. Alt dette maa i Regelen
være fuldført inden 2 Timer efterat Vogterne ere opstaaede. Til Hjælp ved
Reengjørelsen og Ordningen af Huset benytte Vogterne de Syge, som dertil anvises
dem af Lægen eller Inspecteuren.

§ 3.

Til alle Maaltider, undtagen Eftermiddagsmad, som ombæres Kl. 4 1/2 E.M., samles
de rolige Syge i det fælles Spiseværelse til følgende Tider: Frokost om Sommeren Kl.
7, om Vinteren Kl. 8; Middag Kl. 12, Aftensmad Kl. 8 E.M. om Sommeren og Kl. 7
om Vinteren.

Ved Servering af Maden iagttages, at enhver Patents Portion er uddeelt og
hensat paa den bestemte Plads førend de Syge indkaldes i Spiseværelset.

§ 4.

Under Maaltiderne maa det strængt overholdes, at enhver Syg faaer den ham
tilkommende Portion. Ingen maa bortgive til en Anden, hvad han ikke selv spiser,
men Alt hvad der levnes skal afleveres til Kiøkkenet.
Naar de Syge forlade Spiiseværelset skulle Vogterne eftersee, at de Intet
medtage af Mad eller Spiseredskaber.

§ 5.

Til de urolige Syge ombæres af en Sygevogter Maden ved hvert Maaltid, førend de
rolige Syge spise.

§ 6.

Den arbeidskyndige Vogter er antaget for, foruden at veilede de Syge i Arbeide, at
vaage over deres Opførsel under Arbeidet samt endvidere at bistaae de andre Vogtere
i deres Forretninger. Med hvilke Syge de øvrige Vogtere skulle have Opsigt
bestemmer Lægen.

§ 7.

De regelmæssige Arbeidstider ere fra Kl. 8 til 11 F.M. og fra Kl. 2 til Kl. 6 E.M. med
1/2 Times Frist til Eftermiddagsmad. Den øvrige Tid anvendes til Adspredelser og
Bevægelse i fri Luft.

§ 8.

Naar Vogterne udsendes paa Spadseertoure med Syge skulle de nøiagtigen følge den
Vei som foreskrives dem. Aldrig maa de i Selskab med Syge besøge offentlige
Forlystelsessteder.

§ 9.

En Hovedregel for det hele indre Liv er forøvrigt, at tilstaae de Syge alt, hvad der kan
lette deres Stilling og tjene til deres Adspredelse og Opmuntring, uden at forstyrre den
indførte Huusorden.

[[Kategori:Oslo kommune]]
[[Kategori:Psykiatriske sjukehus]]
[[Kategori:Kjelder]]

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 17. aug. 2015 kl. 11:55
Linje 498:		Linje 498:
	[[Kategori:Oslo kommune]]		[[Kategori:Oslo kommune]]
	[[Kategori:Psykiatriske sjukehus]]		[[Kategori:Psykiatriske sjukehus]]
	[[Kategori:~~Kjelder~~]]		[[Kategori:Kjeldeskrifter]]

Kjeldearkiv:Regulativ for Christiania Byes Sindssyge-Asyl - Sideversjonshistorikk

Cnyborg på 17. aug. 2015 kl. 11:55

Øeike: /* For Tjenestepigen. */ Rettet linjeskift

Øeike: Ny side: Arkivene fra Christiania dollhus er innlemmet i arkivet etter Prinds Christian Augusts Minde, som befinner seg i Oslo byarkiv. Kriminolog Wenche Blomberg har transkribert to...

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. jun. 2015 kl. 11:24
Linje 393:		Linje 393:
	Hun drager Omsorg for alt af Klæder, Linned og Huusgeraad, som ere i dagligt Brug		Hun drager Omsorg for alt af Klæder, Linned og Huusgeraad, som ere i dagligt Brug
	og besørger Vadskningen og Instandsættelsen af Asylets og de Syges Tøi.		og besørger Vadskningen og Instandsættelsen af Asylets og de Syges Tøi.

	§ 2.		§ 2.