Kjeldearkiv:Sak til Klævold heradstyre 9. mars 1865 - Sideversjonshistorikk

Kallrustad: Klævold-lenkje

2017-09-05T06:44:37Z

Klævold-lenkje

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. sep. 2017 kl. 06:44
Linje 1:		Linje 1:
	{{Låst kilde}}Avskrift utført av Arnfrid Mæland		{{Låst kilde}}Avskrift utført av Arnfrid Mæland, sak til heradsstyret i [[Klævold kommune\|Klævold]].

	«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af [[Søndre Bergenhus amt\|Søndre]] og [[Nordre Bergenhus amt\|Nordre Bergenhus]] samt [[Romsdals Amt]]s Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er		«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af [[Søndre Bergenhus amt\|Søndre]] og [[Nordre Bergenhus amt\|Nordre Bergenhus]] samt [[Romsdals Amt]]s Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er

Siri J: Låste Kjeldearkiv:Sak til Klævold heradstyre 9. mars 1865: Kilde, skal ikke kunne endres uten videre ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

2010-05-03T09:20:24Z

Låste Kjeldearkiv:Sak til Klævold heradstyre 9. mars 1865: Kilde, skal ikke kunne endres uten videre ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

← Eldre sideversjon	Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 09:20
(Ingen forskjell)

Siri J: {{Låst kilde}}

2010-05-03T09:20:14Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 09:20
Linje 1:		Linje 1:
	Avskrift utført av Arnfrid Mæland		{{Låst kilde}}Avskrift utført av Arnfrid Mæland

	«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af [[Søndre Bergenhus amt\|Søndre]] og [[Nordre Bergenhus amt\|Nordre Bergenhus]] samt [[Romsdals Amt]]s Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er		«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af [[Søndre Bergenhus amt\|Søndre]] og [[Nordre Bergenhus amt\|Nordre Bergenhus]] samt [[Romsdals Amt]]s Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er

Cnyborg: lenkefiks (erstatter eksternlenker med interne)

2009-01-06T18:10:04Z

lenkefiks (erstatter eksternlenker med interne)

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 6. jan. 2009 kl. 18:10
Linje 1:		Linje 1:
	Avskrift utført av Arnfrid Mæland		Avskrift utført av Arnfrid Mæland

	«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af [~~http://www.lokalhistorie.no/w/index.php/S%C3%B8ndre_Bergenhus_amt~~ Søndre] og [~~http://www.lokalhistorie.no/w/index.php/Nordre_Bergenhus_amt~~ Nordre Bergenhus] samt [~~http://www.lokalhistorie.no/w/index.php/Romsdals_amt~~ Romsdals Amt]s Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er		«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af [[Søndre Bergenhus amt\|Søndre]] og [[Nordre Bergenhus amt\|Nordre Bergenhus]] samt [[Romsdals Amt]]s Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er
	Formandskabet gjennem Fogderiet oversendt til Besvarelse af de der fremsatte Spørgsmaal, der saaledes effectueredes:		Formandskabet gjennem Fogderiet oversendt til Besvarelse af de der fremsatte Spørgsmaal, der saaledes effectueredes:

Linje 336:		Linje 336:
	* (Bruk av stor bokstav i Substantiv er ikke konsekvent)		* (Bruk av stor bokstav i Substantiv er ikke konsekvent)

	* Morfar,[~~http://nn.wikipedia.org/wiki/Sigurd_F%C3%B8rsund~~ Sigurd Førsund], sin kommentar: «Av skrifta kan me sjå at dette er skrive av E. Ramsli. Han var sersjant. I 1856/1857 hadde han vore ordførar. Frå 1858 var han lensmann. Han var sjølvsagt svært godt kjend omkring i bygda. So han visste kva han skreiv om. Og slik som han skildrar livemåte og sed og skikkar, slik hadde det sikkert stort sett vore i hundrevis av år. Og sameleis vart det til hundreårskiftet.»		* Morfar, [[Sigurd Førsund]], sin kommentar: «Av skrifta kan me sjå at dette er skrive av E. Ramsli. Han var sersjant. I 1856/1857 hadde han vore ordførar. Frå 1858 var han lensmann. Han var sjølvsagt svært godt kjend omkring i bygda. So han visste kva han skreiv om. Og slik som han skildrar livemåte og sed og skikkar, slik hadde det sikkert stort sett vore i hundrevis av år. Og sameleis vart det til hundreårskiftet.»

	[[Kategori:Høyanger kommune\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Høyanger kommune\|{{PAGENAME}}]]

Affi på 10. jun. 2008 kl. 22:51

2008-06-10T22:51:19Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. jun. 2008 kl. 22:51
Linje 40:		Linje 40:
	Besvarelse: Anført ved hvert særskilte Spørgsmaal.		Besvarelse: Anført ved hvert særskilte Spørgsmaal.

	====Sættes de ved de under 1.1.1.7 nævnte Arbejder ved siden av voxne Fruentimmer eller Mandfolk eller hvormeget mindre Dagsarbejd fordres under almindelig omstændigheder af disse end af voxne?====		====Sættes de ved de under 1.1.7 nævnte Arbejder ved siden av voxne Fruentimmer eller Mandfolk eller hvormeget mindre Dagsarbejd fordres under almindelig omstændigheder af disse end af voxne?====

	Besvarelse: Ja sædvanligt saa, de Arbejde som oftes blot timevis om Dagen, da Kræfterne i den Alder ikke tillade et saa stadigt Arbejde som af voxne og væksler saaledes med dette Arbejde – og mere let huslig Syssel. Hint Arbejde kan anslaaes til omtr. det halve av de voxnes.		Besvarelse: Ja sædvanligt saa, de Arbejde som oftes blot timevis om Dagen, da Kræfterne i den Alder ikke tillade et saa stadigt Arbejde som af voxne og væksler saaledes med dette Arbejde – og mere let huslig Syssel. Hint Arbejde kan anslaaes til omtr. det halve av de voxnes.

Affi på 10. jun. 2008 kl. 22:35

2008-06-10T22:35:08Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. jun. 2008 kl. 22:35
Linje 1:		Linje 1:
	Avskrift utført av Arnfrid Mæland		Avskrift utført av Arnfrid Mæland

	«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af Søndre og Nordre Bergenhus samt Romsdals ~~Amts~~ Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er		«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af [http://www.lokalhistorie.no/w/index.php/S%C3%B8ndre_Bergenhus_amt Søndre] og [http://www.lokalhistorie.no/w/index.php/Nordre_Bergenhus_amt Nordre Bergenhus] samt [http://www.lokalhistorie.no/w/index.php/Romsdals_amt Romsdals Amt]s Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er
	Formandskabet gjennem Fogderiet oversendt til Besvarelse af de der fremsatte Spørgsmaal, der saaledes effectueredes:		Formandskabet gjennem Fogderiet oversendt til Besvarelse af de der fremsatte Spørgsmaal, der saaledes effectueredes:

Affi på 10. jun. 2008 kl. 22:29

2008-06-10T22:29:01Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. jun. 2008 kl. 22:29
Linje 336:		Linje 336:
	* (Bruk av stor bokstav i Substantiv er ikke konsekvent)		* (Bruk av stor bokstav i Substantiv er ikke konsekvent)

	* Morfar,[[http://nn.wikipedia.org/wiki/Sigurd_F%C3%B8rsund]] Sigurd Førsund, sin kommentar: «Av skrifta kan me sjå at dette er skrive av E. Ramsli. Han var sersjant. I 1856/1857 hadde han vore ordførar. Frå 1858 var han lensmann. Han var sjølvsagt svært godt kjend omkring i bygda. So han visste kva han skreiv om. Og slik som han skildrar livemåte og sed og skikkar, slik hadde det sikkert stort sett vore i hundrevis av år. Og sameleis vart det til hundreårskiftet.»		* Morfar,[http://nn.wikipedia.org/wiki/Sigurd_F%C3%B8rsund Sigurd Førsund], sin kommentar: «Av skrifta kan me sjå at dette er skrive av E. Ramsli. Han var sersjant. I 1856/1857 hadde han vore ordførar. Frå 1858 var han lensmann. Han var sjølvsagt svært godt kjend omkring i bygda. So han visste kva han skreiv om. Og slik som han skildrar livemåte og sed og skikkar, slik hadde det sikkert stort sett vore i hundrevis av år. Og sameleis vart det til hundreårskiftet.»

	[[Kategori:Høyanger kommune\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Høyanger kommune\|{{PAGENAME}}]]

Affi på 10. jun. 2008 kl. 22:18

2008-06-10T22:18:54Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. jun. 2008 kl. 22:18
Linje 336:		Linje 336:
	* (Bruk av stor bokstav i Substantiv er ikke konsekvent)		* (Bruk av stor bokstav i Substantiv er ikke konsekvent)

	* Morfar, Sigurd ~~Førsund~~, sin kommentar: «Av skrifta kan me sjå at dette er skrive av E. Ramsli. Han var sersjant. I 1856/1857 hadde han vore ordførar. Frå 1858 var han lensmann. Han var sjølvsagt svært godt kjend omkring i bygda. So han visste kva han skreiv om. Og slik som han skildrar livemåte og sed og skikkar, slik hadde det sikkert stort sett vore i hundrevis av år. Og sameleis vart det til hundreårskiftet.»		* Morfar,[[http://nn.wikipedia.org/wiki/Sigurd_F%C3%B8rsund]] Sigurd Førsund, sin kommentar: «Av skrifta kan me sjå at dette er skrive av E. Ramsli. Han var sersjant. I 1856/1857 hadde han vore ordførar. Frå 1858 var han lensmann. Han var sjølvsagt svært godt kjend omkring i bygda. So han visste kva han skreiv om. Og slik som han skildrar livemåte og sed og skikkar, slik hadde det sikkert stort sett vore i hundrevis av år. Og sameleis vart det til hundreårskiftet.»

	[[Kategori:Høyanger kommune\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Høyanger kommune\|{{PAGENAME}}]]

Affi på 10. jun. 2008 kl. 22:02

2008-06-10T22:02:29Z

Affi på 10. jun. 2008 kl. 22:00

2008-06-10T22:00:49Z

Vis endringer

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. jun. 2008 kl. 22:02
Linje 120:		Linje 120:
	Besvarelse: Intet.		Besvarelse: Intet.

	======I hvilken utstrægning deltage Mandspersoner i forannævnte Arbejder, eller hvilke særskilte Arbejder paahviler dem?======		=====I hvilken utstrægning deltage Mandspersoner i forannævnte Arbejder, eller hvilke særskilte Arbejder paahviler dem?=====

	Besvarelse: Det hovedsakeligste Arbejde Vaar, Sommer og Høst paa Marken samt alt om Vinteren udføres av Mandspersoner, saasom bortkjørsel af Gjødselen,		Besvarelse: Det hovedsakeligste Arbejde Vaar, Sommer og Høst paa Marken samt alt om Vinteren udføres av Mandspersoner, saasom bortkjørsel af Gjødselen,
	Pløiing, Harving, hvor denne bruges, tilveiebringelse af det fornødne Brændefang og forøvrigt alle Skovmaterialer til Salg, det meste av Slaatten, at indkjøre Hø og Korn o.s.v.		Pløiing, Harving, hvor denne bruges, tilveiebringelse af det fornødne Brændefang og forøvrigt alle Skovmaterialer til Salg, det meste av Slaatten, at indkjøre Hø og Korn o.s.v.

	======Hvilken Vægt av Hø eller andet regnes for en almindelig byrde for en voxen Mand, voxen Kvinde og for en Kvinde i yngre Alder?======		=====Hvilken Vægt av Hø eller andet regnes for en almindelig byrde for en voxen Mand, voxen Kvinde og for en Kvinde i yngre Alder?=====

	Besvarelse: Omtr. 9 Bpd (bismerpund) for en voxen Mand, 6 bpd for en Kvinde, 34 for en yngre.		Besvarelse: Omtr. 9 Bpd (bismerpund) for en voxen Mand, 6 bpd for en Kvinde, 34 for en yngre.

	======Er der enkelte Arbejder som Kvinden imod alm. Skik og Brug ellers i Landet ere enten bebyrdede med eller fritagne for?======		=====Er der enkelte Arbejder som Kvinden imod alm. Skik og Brug ellers i Landet ere enten bebyrdede med eller fritagne for?=====

	Besvarelse: En paa enkelte Steder mere end alm. lang avstand fra Husene, hvorfra det til Gaarden fornødne Vand maa hentes, og som det meste staar i forbindelse med Kreaturenes Røgt, kunde maaske synes at være for byrdefuldt for Kvinden.		Besvarelse: En paa enkelte Steder mere end alm. lang avstand fra Husene, hvorfra det til Gaarden fornødne Vand maa hentes, og som det meste staar i forbindelse med Kreaturenes Røgt, kunde maaske synes at være for byrdefuldt for Kvinden.

	======Hvor Stort plejer tjenerholdet at være i forhold til Brugets størrelse – navnlig med hensyn til lettelse for Husmødrene?======		=====Hvor Stort plejer tjenerholdet at være i forhold til Brugets størrelse – navnlig med hensyn til lettelse for Husmødrene?=====

	Besvarelse: Paa de større Brug er det meget almindelig især medens Pigebørnerne ere i barnealderen eller hvor ingen saadanne haves, at der holdes tvende Budejer, hvoraf den ene assisterer baade den anden Budeje og Husmoderen.		Besvarelse: Paa de større Brug er det meget almindelig især medens Pigebørnerne ere i barnealderen eller hvor ingen saadanne haves, at der holdes tvende Budejer, hvoraf den ene assisterer baade den anden Budeje og Husmoderen.

	======Hvilke af de arbejder i hvilke voxne Fruentimmer nu maa tage del, fordre mest legemlig anstrengelse og synest mindst at stemme overens med Kvindens natur?======		=====Hvilke af de arbejder i hvilke voxne Fruentimmer nu maa tage del, fordre mest legemlig anstrengelse og synest mindst at stemme overens med Kvindens natur?=====

	Besvarelse: Deltagelse i Vaaronnen, Slaatten om Sommeren, samt paa steder hvor Afdraatten af Kreaturene falder rig, og hvor det er Skik om Foraaret til ud paa Sommeren at bringe Melken daglig hjem.		Besvarelse: Deltagelse i Vaaronnen, Slaatten om Sommeren, samt paa steder hvor Afdraatten af Kreaturene falder rig, og hvor det er Skik om Foraaret til ud paa Sommeren at bringe Melken daglig hjem.

	======Deltager Konerne under Svangerskab eller en passende tid efter Barselsengen for tungere Arbejde saavel i som utenfor Huset?======		=====Deltager Konerne under Svangerskab eller en passende tid efter Barselsengen for tungere Arbejde saavel i som utenfor Huset?=====

	Besvarelse: Under saadanne Forhold er hun som regel fritagen for, hvad man kalder tungt Arbejde især ude omtr. 2 Maaneder før og 1 Maaned efter		Besvarelse: Under saadanne Forhold er hun som regel fritagen for, hvad man kalder tungt Arbejde især ude omtr. 2 Maaneder før og 1 Maaned efter
	Barselsengen.		Barselsengen.

	======Kan der, foruden Arbejdet, ogsaa i Leveskikke ellers og Livsforholdene paavises Omstændigheder, som have nogen skadelig Indflydelse navnlig paa Fruentimmernes Helbred?======		=====Kan der, foruden Arbejdet, ogsaa i Leveskikke ellers og Livsforholdene paavises Omstændigheder, som have nogen skadelig Indflydelse navnlig paa Fruentimmernes Helbred?=====

	Besvarelse: Naar Gjæting ikke henføres til Arbejde, kan der svares at Kvinden, naar som oftest er tilfældet langvarigt, fugtigt og tildels koldt Veir indtreffer under Gjætertiden, da ofte maa lide meget ondt paa sin Helbred, især hos mindre formuende, hvor Beklædningen ofte ikke svarer till dette Øiemed, og dels er det ofte Tilfældet, at Fattigbørn, som for at blive besørgede, kan komme till gnieragtige og følelsesløse folk og anvendes til denne gjerning. Det synes heller ikke overensstemmende med Sundhedens Regler, at Fæhusene, som meget almindelig, benyttes som Nattelogi for Tyendet og for Børn.		Besvarelse: Naar Gjæting ikke henføres til Arbejde, kan der svares at Kvinden, naar som oftest er tilfældet langvarigt, fugtigt og tildels koldt Veir indtreffer under Gjætertiden, da ofte maa lide meget ondt paa sin Helbred, især hos mindre formuende, hvor Beklædningen ofte ikke svarer till dette Øiemed, og dels er det ofte Tilfældet, at Fattigbørn, som for at blive besørgede, kan komme till gnieragtige og følelsesløse folk og anvendes til denne gjerning. Det synes heller ikke overensstemmende med Sundhedens Regler, at Fæhusene, som meget almindelig, benyttes som Nattelogi for Tyendet og for Børn.

	======Øves det Husflid ved Spinden, Vævning, Farvning, Strikning og lign., og er det Konens eller Tjenestepigens og de voxne Døtrenes Gjerning?======		=====Øves det Husflid ved Spinden, Vævning, Farvning, Strikning og lign., og er det Konens eller Tjenestepigens og de voxne Døtrenes Gjerning?=====

	======Øves de nævnte Husflidsarbejder kun for eget brug eller tillige for at vinde Handelsvare?======		=====Øves de nævnte Husflidsarbejder kun for eget brug eller tillige for at vinde Handelsvare?=====

	Besvarelse: Foruden den fornødne Tilvirkning til Huset er det ikke ualmideligt at der spindes og væves til Salg, især Vadmel, undertiden kjøbes Garn fra Byen, alm. Bomuldsgarn, for at væves til Salg. Farvning hører til Undtaglser og indskrænker sig i regelen til den simpleste Blaafarvning, udføres vekselvis af Konen og de øvrige.		Besvarelse: Foruden den fornødne Tilvirkning til Huset er det ikke ualmideligt at der spindes og væves til Salg, især Vadmel, undertiden kjøbes Garn fra Byen, alm. Bomuldsgarn, for at væves til Salg. Farvning hører til Undtaglser og indskrænker sig i regelen til den simpleste Blaafarvning, udføres vekselvis af Konen og de øvrige.

	======Tilskjæres og syes Mandfolks og Fruentimmers Klæder af Husets egne Fruentimmer og da af hvem?======		=====Tilskjæres og syes Mandfolks og Fruentimmers Klæder af Husets egne Fruentimmer og da af hvem?=====

	Besvarelse: Nei, dertil bruges nu for største Delen leiede Folk (Skræddere), dog bliver Skjortene og andre Underklæder forfærdiget af Fruentimmere (baade Kone og andre).		Besvarelse: Nei, dertil bruges nu for største Delen leiede Folk (Skræddere), dog bliver Skjortene og andre Underklæder forfærdiget af Fruentimmere (baade Kone og andre).

	======Er de til ovennævnte Arbejder benyttede Redskaber og Arbejdsmaader forældede eller Tidsmæssige?======		=====Er de til ovennævnte Arbejder benyttede Redskaber og Arbejdsmaader forældede eller Tidsmæssige?=====

	Besvarelse: Kan besvares af forefaaende svar.		Besvarelse: Kan besvares af forefaaende svar.

	======Er Husflidens produgter af almindelig Beskaffenhed, eller udmærker de sig i nogen henseende?======		=====Er Husflidens produgter af almindelig Beskaffenhed, eller udmærker de sig i nogen henseende?=====

	Besvarelse: Almindelig Beskaffenhed.		Besvarelse: Almindelig Beskaffenhed.