Cnyborg på 30. sep. 2016 kl. 07:25

2016-09-30T07:25:12Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 30. sep. 2016 kl. 07:25
Linje 3:		Linje 3:
	I 1804 hadde [[Sivert Aarflot]] ein artikkelserie i den danske avisa ''Handels- og Industri-Tidende'' om fisket «ved de Nordenfjeldske Kyster». Bakgrunnen for at han skreiv desse artiklane, veit vi ikkje. Han var nok kjend i Danmark, ikkje minst gjennom dei (rosande) artiklane som hadde stått om han i tidsskriftet ''Minerva''.		I 1804 hadde [[Sivert Aarflot]] ein artikkelserie i den danske avisa ''Handels- og Industri-Tidende'' om fisket «ved de Nordenfjeldske Kyster». Bakgrunnen for at han skreiv desse artiklane, veit vi ikkje. Han var nok kjend i Danmark, ikkje minst gjennom dei (rosande) artiklane som hadde stått om han i tidsskriftet ''Minerva''.

	Han debuterte som kronikkforfattar i 1803 i den danske avisa ''Dagen'', med «Landøkonomiske Efterretninger»”, og skal visstnok ha halde fram like til 1806, ifølgje [[Maurits Aarflot]] (Aarflot 1951:96.) Desse artiklane har eg ikkje prøvd å få tak i.		Han debuterte som kronikkforfattar i 1803 i den danske avisa ''Dagen'', med «Landøkonomiske Efterretninger»”, og skal visstnok ha halde fram like til 1806, ifølgje [[Maurits Aarflot (1878–1951)\|Maurits Aarflot]] (Aarflot 1951:96.) Desse artiklane har eg ikkje prøvd å få tak i.

	==''Handels- og Industri-Tidende'' (s. 49-54), Kbh. 1804==		==''Handels- og Industri-Tidende'' (s. 49-54), Kbh. 1804==

Cnyborg: /* Handels- og Industri-Tidende (s. 49-54), Kbh. 1804 */

2016-09-30T07:07:58Z

Handels- og Industri-Tidende (s. 49-54), Kbh. 1804

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 30. sep. 2016 kl. 07:07
Linje 7:		Linje 7:
	==''Handels- og Industri-Tidende'' (s. 49-54), Kbh. 1804==		==''Handels- og Industri-Tidende'' (s. 49-54), Kbh. 1804==

	'''Naturlige Aarsager til Fiskeriernes Til- og Fragang ved de Nordenfjeldske Kyster. Et Forsøg fremlagt til mere Kyndiges Betænkning af Lehnsmand Sivert Aarflot paa Gaarden Egseth i Voldens Præstegield, Søndmørs Fogderie.'''		'''Naturlige Aarsager til Fiskeriernes Til- og Fragang ved de Nordenfjeldske Kyster. Et Forsøg fremlagt til mere Kyndiges Betænkning af Lehnsmand Sivert Aarflot paa Gaarden [[Nedre Ekset (Volda gnr 13/1)\|Egseth]] i [[Volda prestegjeld\|Voldens Præstegield]], [[Søndmørs Fogderie]].'''

	Hvor Vesterhavet støder ind mod de Nordenfjeldske Kyster, bestaaer Landets yderste Deel næsten allevegne af mange større og mindre Øer, eller saa kaldte Holme; disse Øelande, som og mangesteds ere opreiste i høie Fjelde, udgjør igjennem Kysten en ujevn Bredde paa nogle Steder, ungefærlig fra 1 til 2 Mile; hvor inden for Fastlandets Odde antreffes fremliggende mellem Fjordene i saa kaldte Næs, Strande, Strandsider, o. s. v., og de ophøiede Dele af det faste Land faae, i Følge sine Figurer og Dannelser, Navne af Bjerge, Dale, Fjeld, Fjeldheder, Horn og Fjeldtoppe, eller blaae- og graaeagtige, deels nøgne, deels med evig Snee bedækkede Knolde og Fjeldstumper. Imellem disse høje Fjelde, Fjeldrygge og Fjeldheder igjennemskjeres Landet, først dets indre Deel af mange mere og mindre dybe Dale, lige ned til Søestranden eller Havets indstødende Overflade, og derfra igjen af ulike Fjorder, paa sine Steder ligesaa dybe som Højden af hosliggende Fjeldaaser. Af samme Slags Dannelse som Landjorden har man for det meste befundet den tilgrænsende Havbund. En til to Mile ud om Landkysten findes mange over, i og under Vandbrynen fremragende Bjerge eller Forhøjninger, som, naar de ere tilsyne over Vandet, kaldes Skjer og de som ere under Vandbrynen, men dog saa høje, at Bølgerne i stærk Søegang bryde paa dem, kaldes Fluder, det er: Skjer, som Havvandet flyder over, de kaldes og Fald, fordi mangen Søemand er falden, d. e. har stødt an med sin Baad eller Skib paa saadanne skjulte Klipper.		Hvor Vesterhavet støder ind mod de Nordenfjeldske Kyster, bestaaer Landets yderste Deel næsten allevegne af mange større og mindre Øer, eller saa kaldte Holme; disse Øelande, som og mangesteds ere opreiste i høie Fjelde, udgjør igjennem Kysten en ujevn Bredde paa nogle Steder, ungefærlig fra 1 til 2 Mile; hvor inden for Fastlandets Odde antreffes fremliggende mellem Fjordene i saa kaldte Næs, Strande, Strandsider, o. s. v., og de ophøiede Dele af det faste Land faae, i Følge sine Figurer og Dannelser, Navne af Bjerge, Dale, Fjeld, Fjeldheder, Horn og Fjeldtoppe, eller blaae- og graaeagtige, deels nøgne, deels med evig Snee bedækkede Knolde og Fjeldstumper. Imellem disse høje Fjelde, Fjeldrygge og Fjeldheder igjennemskjeres Landet, først dets indre Deel af mange mere og mindre dybe Dale, lige ned til Søestranden eller Havets indstødende Overflade, og derfra igjen af ulike Fjorder, paa sine Steder ligesaa dybe som Højden af hosliggende Fjeldaaser. Af samme Slags Dannelse som Landjorden har man for det meste befundet den tilgrænsende Havbund. En til to Mile ud om Landkysten findes mange over, i og under Vandbrynen fremragende Bjerge eller Forhøjninger, som, naar de ere tilsyne over Vandet, kaldes Skjer og de som ere under Vandbrynen, men dog saa høje, at Bølgerne i stærk Søegang bryde paa dem, kaldes Fluder, det er: Skjer, som Havvandet flyder over, de kaldes og Fald, fordi mangen Søemand er falden, d. e. har stødt an med sin Baad eller Skib paa saadanne skjulte Klipper.

	Naar denne Holme lignende Dannelse ophører, faaer Havbunden nogle dybere liggende Forhøininger, som kaldes Grunde, Skalder, Fiskesøebotner, Garnbotner, Bakker og Dybsreiner, og disse igjen afskaarne og igjennemskaarne af smaae Havdyb og Kanaler, kaldet Veiter, Huler og Søiler, der ligesom Grundene gaae alt dybere og dybere ned og ende sig eller løbe ud i et umaalt stort Dyb, der gaaer fra Sydvest til Nordost langs uden for og næsten allevegne i samme Strøg, som Norges norden for Stat i Nordost henbøjende Landside; at uden for dette Dyb forekommer en stor Ryg eller Grunde i Havbunden, der gaaer i samme Strøg som Dybet, og uden for denne nok et umaalt stort Dyb; mere om Havbundens Beskaffenhed vil jeg, for at undgaae Vidtløftighed, have henviist til Strøms Søndmørs Beskrivelse første Part 1 Cap. §. 7., eller fra Side 25 til 30; kun dette har jeg at anmærke: at ligesom Havet udgjør mere end to tredie Dele af Klodens Overflade, saa synes i et saadant Forhold Forandringerne i Havbunden at være større og betydeligere end paa det tørre Land, saaledes har man befundet større Knolder, større Skalder i Havbunden, lignende store Fjeldtoppe, store Grunde, ligesom store Fjeldaaser, Heder og Fjeldrygge med deels brattere Sider, og derimellem større og vidtløftigere Dyb end Landets Dale og Indskjeringer, men dog i en temmelig lignende Form, ja mærkeligt, at de store Dyb og længst ude beliggende bekjendte Grunde, synes ligesom svare imod Fastlandets store Fjeldrygge, mellem det nordenfjeldske og søndenfjeldste Norge og videre hen mellem Norge og Sverrig.		Naar denne Holme lignende Dannelse ophører, faaer Havbunden nogle dybere liggende Forhøininger, som kaldes Grunde, Skalder, Fiskesøebotner, Garnbotner, Bakker og Dybsreiner, og disse igjen afskaarne og igjennemskaarne af smaae Havdyb og Kanaler, kaldet Veiter, Huler og Søiler, der ligesom Grundene gaae alt dybere og dybere ned og ende sig eller løbe ud i et umaalt stort Dyb, der gaaer fra Sydvest til Nordost langs uden for og næsten allevegne i samme Strøg, som Norges norden for Stat i Nordost henbøjende Landside; at uden for dette Dyb forekommer en stor Ryg eller Grunde i Havbunden, der gaaer i samme Strøg som Dybet, og uden for denne nok et umaalt stort Dyb; mere om Havbundens Beskaffenhed vil jeg, for at undgaae Vidtløftighed, have henviist til [[Hans Strøm\|Strøms]] ''[[Kjeldearkiv:Søndmørs Beskrivelse\|Søndmørs Beskrivelse]]'' første Part 1 Cap. §. 7., eller fra Side 25 til 30; kun dette har jeg at anmærke: at ligesom Havet udgjør mere end to tredie Dele af Klodens Overflade, saa synes i et saadant Forhold Forandringerne i Havbunden at være større og betydeligere end paa det tørre Land, saaledes har man befundet større Knolder, større Skalder i Havbunden, lignende store Fjeldtoppe, store Grunde, ligesom store Fjeldaaser, Heder og Fjeldrygge med deels brattere Sider, og derimellem større og vidtløftigere Dyb end Landets Dale og Indskjeringer, men dog i en temmelig lignende Form, ja mærkeligt, at de store Dyb og længst ude beliggende bekjendte Grunde, synes ligesom svare imod Fastlandets store Fjeldrygge, mellem det nordenfjeldske og søndenfjeldste Norge og videre hen mellem Norge og Sverrig.

	Paa de udenfor og langs Kysten i Havbunden fundne og bekjendte Grunde og Forhøjninger, er det Fiskerierne almindeligst søges, og naar de lykkes, bedst gaae til; hvorom mere kan sees i forbemeldte Strøms S. B. 1 P. 10 Capitel, eller Sider 447-48, og 462 til 63. Men ret fordeelagtige for Landet kan Fiskerierne just kaldes i de Aar og Tider, da Torskestimlen søger ind imod Landet og igjennem de mindre Kanaler og smaae Dyb mellem Øer og Holmer lige ind i Fjordene, og som heldige Torskefiskerier ere de vigtigste, og have givet i visse Aar Landet store Rigdomme, saa har de og paa en modsat Tid og Maade, naar de ganske mislinge, været en Aarsag til megen Mangel, og endnu vil blive det, saalenge man ikke har opdaget naturlige Aarsager til Fiskeriernes Til- og Fragang, og om disse Aarsager igjen have nogen Slags regelmæssige Perioder, og hvis Eftertiden kan opklare sligt, vil Landet ikke føle saa meget ved Fiskeriernes Fragang, naar man har lært at vente denne Mangel, som naar den kommer uventet; thi medens Fiskerierne lykkes, tænker Mængden det vil endda længe vedvare; hvorfore en stor Deel anseer sine Jordbrug for en Bisag, og Jordforbedringen bliver ganske forsømt eller tilsidesat, medens man anvender alle muelige Bekostninger paa Fiskerbaade og Fiskeredskaber, hvilke vel var godt, da Fiskerierne florerede, (kun Skade, hvor Jorddyrkningen har lidt for meget derved), men siden i de Aar, man aldrig kunde vente noget fordeelagtigt Fiskerie, ere dog disse Fiskeredskaber blevne forbrugte, forslidte og ødelagte, og andre igjen bekostede, blot i en skuffende Forventning, at Fiskerierne nu eller da skulle atter treffe ind, og saaledes har Jorddyrkningen og Huusholdningen tapt, medens Bekostninger paa Søebruget igjen bortsmeltede hvad Havet i forsvunden Tid havde givet.		Paa de udenfor og langs Kysten i Havbunden fundne og bekjendte Grunde og Forhøjninger, er det Fiskerierne almindeligst søges, og naar de lykkes, bedst gaae til; hvorom mere kan sees i forbemeldte Strøms S. B. 1 P. 10 Capitel, eller Sider 447-48, og 462 til 63. Men ret fordeelagtige for Landet kan Fiskerierne just kaldes i de Aar og Tider, da Torskestimlen søger ind imod Landet og igjennem de mindre Kanaler og smaae Dyb mellem Øer og Holmer lige ind i Fjordene, og som heldige Torskefiskerier ere de vigtigste, og have givet i visse Aar Landet store Rigdomme, saa har de og paa en modsat Tid og Maade, naar de ganske mislinge, været en Aarsag til megen Mangel, og endnu vil blive det, saalenge man ikke har opdaget naturlige Aarsager til Fiskeriernes Til- og Fragang, og om disse Aarsager igjen have nogen Slags regelmæssige Perioder, og hvis Eftertiden kan opklare sligt, vil Landet ikke føle saa meget ved Fiskeriernes Fragang, naar man har lært at vente denne Mangel, som naar den kommer uventet; thi medens Fiskerierne lykkes, tænker Mængden det vil endda længe vedvare; hvorfore en stor Deel anseer sine Jordbrug for en Bisag, og Jordforbedringen bliver ganske forsømt eller tilsidesat, medens man anvender alle muelige Bekostninger paa Fiskerbaade og Fiskeredskaber, hvilke vel var godt, da Fiskerierne florerede, (kun Skade, hvor Jorddyrkningen har lidt for meget derved), men siden i de Aar, man aldrig kunde vente noget fordeelagtigt Fiskerie, ere dog disse Fiskeredskaber blevne forbrugte, forslidte og ødelagte, og andre igjen bekostede, blot i en skuffende Forventning, at Fiskerierne nu eller da skulle atter treffe ind, og saaledes har Jorddyrkningen og Huusholdningen tapt, medens Bekostninger paa Søebruget igjen bortsmeltede hvad Havet i forsvunden Tid havde givet.
Linje 82:		Linje 82:

	''Kopi finst på biblioteket på [[Høgskulen i Volda]]''.		''Kopi finst på biblioteket på [[Høgskulen i Volda]]''.


	==Handels- og Industri-Tidende, København 1805==		==Handels- og Industri-Tidende, København 1805==

Cnyborg: Ny side: '''Kjeldearkiv:Sivert Aarflot sine artiklar i danske aviser|''': I 1804 hadde Sivert Aarflot ein artikkelserie i den danske avisa ''Handels- og Industri-Tidende'' om fisket «ve...

2016-09-29T11:43:08Z

Ny side: '''Kjeldearkiv:Sivert Aarflot sine artiklar i danske aviser''': I 1804 hadde Sivert Aarflot ein artikkelserie i den danske avisa ''Handels- og Industri-Tidende'' om fisket «ve...

Vis endringer

Kjeldearkiv:Sivert Aarflot sine artiklar i danske aviser - Sideversjonshistorikk

Cnyborg på 30. sep. 2016 kl. 07:25

Cnyborg: /* Handels- og Industri-Tidende (s. 49-54), Kbh. 1804 */

Cnyborg: Ny side: '''Kjeldearkiv:Sivert Aarflot sine artiklar i danske aviser|''': I 1804 hadde Sivert Aarflot ein artikkelserie i den danske avisa ''Handels- og Industri-Tidende'' om fisket «ve...