Kjeldearkiv:Strøm og Wilse (Eikerminne 1949) - Sideversjonshistorikk

Bent: /* s.40 */

2019-02-25T17:24:30Z

s.40

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:24
Linje 26:		Linje 26:

	'''Hans Strøm, Eger''', s. 264-265:		'''Hans Strøm, Eger''', s. 264-265:
	«Førend jeg forlader [[Fossesholm]], maae jeg endnu erindre dette, at den i [[Den nordiske syvårskrig\|den 7 Aars Feide]] under Kong [[Frederik II\|Friderich den 2den]] (følgelig i [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Basse]]s Tid) blev beskudt af en Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere.»		«Førend jeg forlader [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]], maae jeg endnu erindre dette, at den i [[Den nordiske syvårskrig\|den 7 Aars Feide]] under Kong [[Frederik II\|Friderich den 2den]] (følgelig i [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Basse]]s Tid) blev beskudt af en Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere.»
	<br />		<br />
	<br />		<br />

	==Fotnoter==		==Fotnoter==
	<references/>		<references/>

Bent: /* Fotnoter */

2019-02-25T17:24:07Z

Fotnoter

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:24
Linje 31:		Linje 31:
	==Fotnoter==		==Fotnoter==
	<references/>		<references/>
			<br />
			<br />

	[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]		[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]

Bent: /* s.40 */

2019-02-25T17:23:50Z

s.40

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:23
Linje 27:		Linje 27:
	'''Hans Strøm, Eger''', s. 264-265:		'''Hans Strøm, Eger''', s. 264-265:
	«Førend jeg forlader [[Fossesholm]], maae jeg endnu erindre dette, at den i [[Den nordiske syvårskrig\|den 7 Aars Feide]] under Kong [[Frederik II\|Friderich den 2den]] (følgelig i [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Basse]]s Tid) blev beskudt af en Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere.»		«Førend jeg forlader [[Fossesholm]], maae jeg endnu erindre dette, at den i [[Den nordiske syvårskrig\|den 7 Aars Feide]] under Kong [[Frederik II\|Friderich den 2den]] (følgelig i [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Basse]]s Tid) blev beskudt af en Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere.»
			<br />
			<br />
			==Fotnoter==
			<references/>
	[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]		[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]

Bent: /* s.40 */

2019-02-25T17:23:21Z

s.40

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:23
Linje 23:		Linje 23:

	===s.40===		===s.40===
	i en stor Grotte, alt af Træe og simpelt; men paa den anden Side bag ved en Kumme til at vande Kreaturerne; Vandet til den blev nedledet i Træerender under jorden fra næste Field, og denne Vandledning og Vandspring havde kostet 14 a 1500 Rdlr. Men burde ikke her lidt mere være lagt til? og den kostbare Vandledning gaaet til et Marmorbad i en kunstig Steengrotte med passende Billeder og Zirater af norsk Marmor? I Hestestalden og Fæeehuuset var det saa luftigt og reent som i en Stue. Foeret laae oven paa Loftet imod Sædvane i Norge, da man frygter, at baade Loftet og Foeret fordærves af Kreaturernes opstigende Damp; men derimod var her gjorte Trækhuller øverst i Veggene og Trækrør i Taget..... Bemeldte Herr von Cappeln døde siden aldrende, dog ugift. Længer hen mod [[Haug prestegård\|Egers Præstegaard]] reiste vi forbi Gaarden [[Sem (Øvre Eiker)\|Semb]], som tilforn har været en Herregaard, ja de gamle Lehnsherrer har boet der, da Eger var en Kongelig Forlehning. Godset er i den seenere Tid adspredt og kommen i mange Eieres Hænder.»		i en stor Grotte, alt af Træe og simpelt; men paa den anden Side bag ved en Kumme til at vande Kreaturerne; Vandet til den blev nedledet i Træerender under jorden fra næste Field, og denne Vandledning og Vandspring havde kostet 14 a 1500 Rdlr. Men burde ikke her lidt mere være lagt til? og den kostbare Vandledning gaaet til et Marmorbad i en kunstig Steengrotte med passende Billeder og Zirater af norsk Marmor? I Hestestalden og Fæeehuuset var det saa luftigt og reent som i en Stue. Foeret laae oven paa Loftet imod Sædvane i Norge, da man frygter, at baade Loftet og Foeret fordærves af Kreaturernes opstigende Damp; men derimod var her gjorte Trækhuller øverst i Veggene og Trækrør i Taget..... Bemeldte Herr von Cappeln døde siden aldrende, dog ugift. Længer hen mod [[Haug prestegård (Øvre Eiker)\|Egers Præstegaard]] reiste vi forbi Gaarden [[Sem (Øvre Eiker)\|Semb]], som tilforn har været en Herregaard, ja de gamle Lehnsherrer har boet der, da Eger var en Kongelig Forlehning. Godset er i den seenere Tid adspredt og kommen i mange Eieres Hænder.»

	'''Hans Strøm, Eger''', s. 264-265:		'''Hans Strøm, Eger''', s. 264-265:
	«Førend jeg forlader [[Fossesholm]], maae jeg endnu erindre dette, at den i [[Den nordiske syvårskrig\|den 7 Aars Feide]] under Kong [[Frederik II\|Friderich den 2den]] (følgelig i [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Basse]]s Tid) blev beskudt af en Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere.»		«Førend jeg forlader [[Fossesholm]], maae jeg endnu erindre dette, at den i [[Den nordiske syvårskrig\|den 7 Aars Feide]] under Kong [[Frederik II\|Friderich den 2den]] (følgelig i [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Basse]]s Tid) blev beskudt af en Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere.»

			[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]

Bent: /* s.39 */

2019-02-25T17:22:05Z

s.39

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:22
Linje 20:		Linje 20:

	'''Jacob Nicolai Wilse Reise-lagttagelser I''', 98-100, Kbhvn 1790 (Reisen er foretatt i 1763.<ref>Wilse forteller selv at han har besøkt sokneprest Hans Strøm i 1780 og 1783. De var begge titulære professorer. S. 104 sier Wilse: «Her ere vel 4 gamle Sædegaarde, men Fossesholm er den eneste, som foruden Tiende-Frihed har Sigt og Sagefald, samt Soldater-Udredning, og indbringer sin Eier aarligen 4000 Rdlr.; de andre har kuns Tiende-Frihed.» </ref>):		'''Jacob Nicolai Wilse Reise-lagttagelser I''', 98-100, Kbhvn 1790 (Reisen er foretatt i 1763.<ref>Wilse forteller selv at han har besøkt sokneprest Hans Strøm i 1780 og 1783. De var begge titulære professorer. S. 104 sier Wilse: «Her ere vel 4 gamle Sædegaarde, men Fossesholm er den eneste, som foruden Tiende-Frihed har Sigt og Sagefald, samt Soldater-Udredning, og indbringer sin Eier aarligen 4000 Rdlr.; de andre har kuns Tiende-Frihed.» </ref>):
	«Efterat vi vare komne over bemeldte Bakke, omtrent en halv Miil (fra [[Kongsberg]]), saaes i Fielded ved Veien to Hamre i Kryds udhugne, som man kalder paa Bergmands Sprog, Schlegel and Eisen, dette var et Grændsemerke, og nu kom vi ned i [[Eiker prestegjeld\|Eger Præstegield]]. Efterhaanden fik man en smuk Udsigt til [[Fiskumvannet\|Fiskumvandet]] med hosliggende Gaarde og [[Fiskum gamle kirke\|Fiskum Kirke]], Annexet til Eger, ligeledes til det lange Vand [[Eikeren\|Ekern]], og videre lige for os [[Haug sogn (Øvre Eiker\|Hovedsognet]] i sin vide Strækning, besat overalt i det lave med smukke teglhængte Gaarde, og disse omgivne med Jordens Sommerherligheder, og [[Haug kirke\|Eger-Kirke]] i Midten, hævende sig over en Slette, bevoxen med Fyrretræer. Halvanden Fierdingvei før jeg kom til [[Haug kirke\|Eger]], saaes den lille Flekke [[Vestfossen\|Vest-Fossen]] paa høire Haand, som ernærer 550 Mennesker ved de der værende tolv Saugverker og Mølleverker, did kan man komme op til Baads fra [[Drammen]], hvilket og er en stor Beleilighed for [[Kongsberg]]. Paa hiin Side af Elven ligger Herregaarden [[Fossesholm]], hvilken Gaard Herr [[Jørgen von Cappelen\|Etatsraad Cappeln]] da nys havde kiøbt, efterat have forladt [[Kongsberg]] som Leverandeur. Da jeg siden engang fik Leilighed at komme der, kan jeg melde, at jeg faa Steder har seet en saadan Gaard saa forbedret og ziret; jeg vil nu blot anmærke, hvad. der da faldt mig i Øinene. Orden indvendig i alt, f. Ex. i Kiøkkenet og det dertil stødende Fadebuur, alle Slags Kiøkkenkar og Verktøi samt Bord-Servicer, af adskillige Facons opsat i en Orden, som der var blot til Parade. Midt i Gaarden et Huus, som et Lysthuus med Pavillon-Tag, og derpaa et lidet Taarn med Klokke og Timeviser, neden under en stor Vandkumme med Springvand som		«Efterat vi vare komne over bemeldte Bakke, omtrent en halv Miil (fra [[Kongsberg]]), saaes i Fielded ved Veien to Hamre i Kryds udhugne, som man kalder paa Bergmands Sprog, Schlegel and Eisen, dette var et Grændsemerke, og nu kom vi ned i [[Eiker prestegjeld\|Eger Præstegield]]. Efterhaanden fik man en smuk Udsigt til [[Fiskumvannet\|Fiskumvandet]] med hosliggende Gaarde og [[Fiskum gamle kirke\|Fiskum Kirke]], Annexet til Eger, ligeledes til det lange Vand [[Eikeren\|Ekern]], og videre lige for os [[Haug sogn (Øvre Eiker)\|Hovedsognet]] i sin vide Strækning, besat overalt i det lave med smukke teglhængte Gaarde, og disse omgivne med Jordens Sommerherligheder, og [[Haug kirke\|Eger-Kirke]] i Midten, hævende sig over en Slette, bevoxen med Fyrretræer. Halvanden Fierdingvei før jeg kom til [[Haug kirke\|Eger]], saaes den lille Flekke [[Vestfossen\|Vest-Fossen]] paa høire Haand, som ernærer 550 Mennesker ved de der værende tolv Saugverker og Mølleverker, did kan man komme op til Baads fra [[Drammen]], hvilket og er en stor Beleilighed for [[Kongsberg]]. Paa hiin Side af Elven ligger Herregaarden [[Fossesholm]], hvilken Gaard Herr [[Jørgen von Cappelen\|Etatsraad Cappeln]] da nys havde kiøbt, efterat have forladt [[Kongsberg]] som Leverandeur. Da jeg siden engang fik Leilighed at komme der, kan jeg melde, at jeg faa Steder har seet en saadan Gaard saa forbedret og ziret; jeg vil nu blot anmærke, hvad. der da faldt mig i Øinene. Orden indvendig i alt, f. Ex. i Kiøkkenet og det dertil stødende Fadebuur, alle Slags Kiøkkenkar og Verktøi samt Bord-Servicer, af adskillige Facons opsat i en Orden, som der var blot til Parade. Midt i Gaarden et Huus, som et Lysthuus med Pavillon-Tag, og derpaa et lidet Taarn med Klokke og Timeviser, neden under en stor Vandkumme med Springvand som

	===s.40===		===s.40===
	i en stor Grotte, alt af Træe og simpelt; men paa den anden Side bag ved en Kumme til at vande Kreaturerne; Vandet til den blev nedledet i Træerender under jorden fra næste Field, og denne Vandledning og Vandspring havde kostet 14 a 1500 Rdlr. Men burde ikke her lidt mere være lagt til? og den kostbare Vandledning gaaet til et Marmorbad i en kunstig Steengrotte med passende Billeder og Zirater af norsk Marmor? I Hestestalden og Fæeehuuset var det saa luftigt og reent som i en Stue. Foeret laae oven paa Loftet imod Sædvane i Norge, da man frygter, at baade Loftet og Foeret fordærves af Kreaturernes opstigende Damp; men derimod var her gjorte Trækhuller øverst i Veggene og Trækrør i Taget..... Bemeldte Herr von Cappeln døde siden aldrende, dog ugift. Længer hen mod [[Haug prestegård\|Egers Præstegaard]] reiste vi forbi Gaarden [[Sem (Øvre Eiker)\|Semb]], som tilforn har været en Herregaard, ja de gamle Lehnsherrer har boet der, da Eger var en Kongelig Forlehning. Godset er i den seenere Tid adspredt og kommen i mange Eieres Hænder.»		i en stor Grotte, alt af Træe og simpelt; men paa den anden Side bag ved en Kumme til at vande Kreaturerne; Vandet til den blev nedledet i Træerender under jorden fra næste Field, og denne Vandledning og Vandspring havde kostet 14 a 1500 Rdlr. Men burde ikke her lidt mere være lagt til? og den kostbare Vandledning gaaet til et Marmorbad i en kunstig Steengrotte med passende Billeder og Zirater af norsk Marmor? I Hestestalden og Fæeehuuset var det saa luftigt og reent som i en Stue. Foeret laae oven paa Loftet imod Sædvane i Norge, da man frygter, at baade Loftet og Foeret fordærves af Kreaturernes opstigende Damp; men derimod var her gjorte Trækhuller øverst i Veggene og Trækrør i Taget..... Bemeldte Herr von Cappeln døde siden aldrende, dog ugift. Længer hen mod [[Haug prestegård\|Egers Præstegaard]] reiste vi forbi Gaarden [[Sem (Øvre Eiker)\|Semb]], som tilforn har været en Herregaard, ja de gamle Lehnsherrer har boet der, da Eger var en Kongelig Forlehning. Godset er i den seenere Tid adspredt og kommen i mange Eieres Hænder.»

Bent: /* s.38 */

2019-02-25T17:21:35Z

s.38

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:21
Linje 14:		Linje 14:
	«Af [[Christian IV\|Kong Christian den 4de]] blev den skiænket til [[Hannibal Sehested]], og da han matte give den til Kronen igjen, blev den solgt til [[Gabriel Marselis\|Gabriel Marsilius]], af hvilke [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberstelieutnant Richelieu]] igjen indløste den, hvorefter Gaarden med Godset, som i de første Tider havde været meget stort og anseeligt, blev solgt og adspredt i mange Eieres Hænder.		«Af [[Christian IV\|Kong Christian den 4de]] blev den skiænket til [[Hannibal Sehested]], og da han matte give den til Kronen igjen, blev den solgt til [[Gabriel Marselis\|Gabriel Marsilius]], af hvilke [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberstelieutnant Richelieu]] igjen indløste den, hvorefter Gaarden med Godset, som i de første Tider havde været meget stort og anseeligt, blev solgt og adspredt i mange Eieres Hænder.
	Hans Strøm, Eger, s. 263-264:		Hans Strøm, Eger, s. 263-264:
	«[[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]], tilforn kaldet slet hen Foss, som det ofte endnu heder i daglig Tale, var en Tid beboet af [[Peder Hanssøn Litle\|Peder Hansen Basses]] Høvidsmand paa [[Akershus festning\|Aggershuus]], som døde [[1551]], siden af [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Pedersen Basse]], hans Søn, som var [[Rikskansler\|Norges Riges Cancler]] og døde [[1602]]. En Søn af ham igien ved Navn [[Fredrik Hanssønn Litle\|Friderich Hansen]], har og beboet [[Fossesholm]] og døde [[1616]]. Siden her Kongel. Befalingsmand over Eger Lehn, [[Hans Lange]], beboet Gaarden, indtil den med [[Sem (Øvre Eiker)\|Semb]] og mere Gods blev pantsat til de Herrer [[Marselis (slekt)\|Marcellis]] [[1675]] den af Høists. K. [[Christian C\|Christian den 5te]] skiødet til Baron [[Constantin von Marselis\|Constantin von Marcellis]]. Af		«[[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]], tilforn kaldet slet hen Foss, som det ofte endnu heder i daglig Tale, var en Tid beboet af [[Peder Hanssøn Litle\|Peder Hansen Basses]] Høvidsmand paa [[Akershus festning\|Aggershuus]], som døde [[1551]], siden af [[Hans Pederssøn Litle\|Hans Pedersen Basse]], hans Søn, som var [[Rikskansler\|Norges Riges Cancler]] og døde [[1602]]. En Søn af ham igien ved Navn [[Fredrik Hanssønn Litle\|Friderich Hansen]], har og beboet [[Fossesholm]] og døde [[1616]]. Siden her Kongel. Befalingsmand over Eger Lehn, [[Hans Lange]], beboet Gaarden, indtil den med [[Sem (Øvre Eiker)\|Semb]] og mere Gods blev pantsat til de Herrer [[Marselis (slekt)\|Marcellis]] [[1675]] den af Høists. K. [[Christian V\|Christian den 5te]] skiødet til Baron [[Constantin von Marselis\|Constantin von Marcellis]]. Af

	===s.39===		===s.39===

Bent: Opprettet

2019-02-25T17:21:07Z

Opprettet

Ny side

==Strøm og Wilse==
<br />
<br />

Gjengitt fra [[Eiker Historielag]]s årbok [[Eikerminne]] 1949, s.6-11
<br />

===s.38===
'''Hans Strøm, Eger''', s. 266-267:
«Hr. [[Peder Anchersen]], 1720, tilforn Skibspræst» Var sokneprest 1720-1749.
«I Hr. [[Niels Christophersen Hoen|Niels Hoen]]s Tid blev [[Haug prestegård (Øvre Eiker)|Præstegaarden]] beboet og dreven af Capellanen, Hr. [[Andreas Wulfsberg]], som var en god Agerdyrker, og satte Gaarden i skiøn Stand, som og Anchersens Tid blev vedligeholdt, men er siden efterhaanden forringet igjen.» «Hr. [[Peder Anchersen]] havde været Skibspræst under [[Peter Wessel Tordenskjold|Tordenskiold]], og var en streng mand, som undertiden indviklede sig i Processer, men derhos nidkiær og redelig. Han forefandt Menigheden i et halvt Barbarie, da faa kunde læse i en Bog. Psalmebogen vente Nogle forkeert i Kirken, og saa videre; men ved utrættelig Flid i Cathechisation med Unge og Gamle, bragte han dem til bedre Begreb og Orden, som Almuen selv tilstaaer og nu bedre end da paaskiønner.»

'''Hans Strøm, Eger''', s. 263, om Sem.
«Af [[Christian IV|Kong Christian den 4de]] blev den skiænket til [[Hannibal Sehested]], og da han matte give den til Kronen igjen, blev den solgt til [[Gabriel Marselis|Gabriel Marsilius]], af hvilke [[Johan Daniel de Richelieu|Oberstelieutnant Richelieu]] igjen indløste den, hvorefter Gaarden med Godset, som i de første Tider havde været meget stort og anseeligt, blev solgt og adspredt i mange Eieres Hænder.
Hans Strøm, Eger, s. 263-264:
«[[Fossesholm (Øvre Eiker)|Fossesholm]], tilforn kaldet slet hen Foss, som det ofte endnu heder i daglig Tale, var en Tid beboet af [[Peder Hanssøn Litle|Peder Hansen Basses]] Høvidsmand paa [[Akershus festning|Aggershuus]], som døde [[1551]], siden af [[Hans Pederssøn Litle|Hans Pedersen Basse]], hans Søn, som var [[Rikskansler|Norges Riges Cancler]] og døde [[1602]]. En Søn af ham igien ved Navn [[Fredrik Hanssønn Litle|Friderich Hansen]], har og beboet [[Fossesholm]] og døde [[1616]]. Siden her Kongel. Befalingsmand over Eger Lehn, [[Hans Lange]], beboet Gaarden, indtil den med [[Sem (Øvre Eiker)|Semb]] og mere Gods blev pantsat til de Herrer [[Marselis (slekt)|Marcellis]] [[1675]] den af Høists. K. [[Christian C|Christian den 5te]] skiødet til Baron [[Constantin von Marselis|Constantin von Marcellis]]. Af

===s.39===
ham kiøbte Justice-Raad [[Giord Andersen (1651–1720)|Giord Andersen]] og [[Jørgen Paulsen Neumann (1653-1709)|Jørgen Poulsen]] hver sin halve Deel [[1697]]. Jørgen Poulsens Deel kiøbte siden [[Gabriel von Cappelen]], og endelig fik hans Søn [[Jørgen von Cappelen|Hr. Etats-Raad. v. Cappelen]] begge Deele igien samlede [[1762]] og 63, har og siden sat Gaarden med Godset i skiøn Stand, bygget Husene med Ladegaarden saa godt som af nye, samt indrettet et skiønt Vandspring midt i Gaarden med en nyttig Fiske-Kumme og bygt derover en anseelig Bygning med Taarne og Klokke eller Time-Viser, som tilsammen har kostet 14 a 1500 Rdlr.»

'''Jacob Nicolai Wilse Reise-lagttagelser I''', 98-100, Kbhvn 1790 (Reisen er foretatt i 1763.<ref>Wilse forteller selv at han har besøkt sokneprest Hans Strøm i 1780 og 1783. De var begge titulære professorer. S. 104 sier Wilse: «Her ere vel 4 gamle Sædegaarde, men Fossesholm er den eneste, som foruden Tiende-Frihed har Sigt og Sagefald, samt Soldater-Udredning, og indbringer sin Eier aarligen 4000 Rdlr.; de andre har kuns Tiende-Frihed.» </ref>):
«Efterat vi vare komne over bemeldte Bakke, omtrent en halv Miil (fra [[Kongsberg]]), saaes i Fielded ved Veien to Hamre i Kryds udhugne, som man kalder paa Bergmands Sprog, Schlegel and Eisen, dette var et Grændsemerke, og nu kom vi ned i [[Eiker prestegjeld|Eger Præstegield]]. Efterhaanden fik man en smuk Udsigt til [[Fiskumvannet|Fiskumvandet]] med hosliggende Gaarde og [[Fiskum gamle kirke|Fiskum Kirke]], Annexet til Eger, ligeledes til det lange Vand [[Eikeren|Ekern]], og videre lige for os [[Haug sogn (Øvre Eiker|Hovedsognet]] i sin vide Strækning, besat overalt i det lave med smukke teglhængte Gaarde, og disse omgivne med Jordens Sommerherligheder, og [[Haug kirke|Eger-Kirke]] i Midten, hævende sig over en Slette, bevoxen med Fyrretræer. Halvanden Fierdingvei før jeg kom til [[Haug kirke|Eger]], saaes den lille Flekke [[Vestfossen|Vest-Fossen]] paa høire Haand, som ernærer 550 Mennesker ved de der værende tolv Saugverker og Mølleverker, did kan man komme op til Baads fra [[Drammen]], hvilket og er en stor Beleilighed for [[Kongsberg]]. Paa hiin Side af Elven ligger Herregaarden [[Fossesholm]], hvilken Gaard Herr [[Jørgen von Cappelen|Etatsraad Cappeln]] da nys havde kiøbt, efterat have forladt [[Kongsberg]] som Leverandeur. Da jeg siden engang fik Leilighed at komme der, kan jeg melde, at jeg faa Steder har seet en saadan Gaard saa forbedret og ziret; jeg vil nu blot anmærke, hvad. der da faldt mig i Øinene. Orden indvendig i alt, f. Ex. i Kiøkkenet og det dertil stødende Fadebuur, alle Slags Kiøkkenkar og Verktøi samt Bord-Servicer, af adskillige Facons opsat i en Orden, som der var blot til Parade. Midt i Gaarden et Huus, som et Lysthuus med Pavillon-Tag, og derpaa et lidet Taarn med Klokke og Timeviser, neden under en stor Vandkumme med Springvand som

===s.40===
i en stor Grotte, alt af Træe og simpelt; men paa den anden Side bag ved en Kumme til at vande Kreaturerne; Vandet til den blev nedledet i Træerender under jorden fra næste Field, og denne Vandledning og Vandspring havde kostet 14 a 1500 Rdlr. Men burde ikke her lidt mere være lagt til? og den kostbare Vandledning gaaet til et Marmorbad i en kunstig Steengrotte med passende Billeder og Zirater af norsk Marmor? I Hestestalden og Fæeehuuset var det saa luftigt og reent som i en Stue. Foeret laae oven paa Loftet imod Sædvane i Norge, da man frygter, at baade Loftet og Foeret fordærves af Kreaturernes opstigende Damp; men derimod var her gjorte Trækhuller øverst i Veggene og Trækrør i Taget..... Bemeldte Herr von Cappeln døde siden aldrende, dog ugift. Længer hen mod [[Haug prestegård|Egers Præstegaard]] reiste vi forbi Gaarden [[Sem (Øvre Eiker)|Semb]], som tilforn har været en Herregaard, ja de gamle Lehnsherrer har boet der, da Eger var en Kongelig Forlehning. Godset er i den seenere Tid adspredt og kommen i mange Eieres Hænder.»

'''Hans Strøm, Eger''', s. 264-265:
«Førend jeg forlader [[Fossesholm]], maae jeg endnu erindre dette, at den i [[Den nordiske syvårskrig|den 7 Aars Feide]] under Kong [[Frederik II|Friderich den 2den]] (følgelig i [[Hans Pederssøn Litle|Hans Basse]]s Tid) blev beskudt af en Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere.»