Kjeldearkiv:Tuftefolket paa Sandflæsen - Sideversjonshistorikk

Andreas Mar-Nor på 22. feb. 2018 kl. 09:53

2018-02-22T09:53:33Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. feb. 2018 kl. 09:53
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Under arbeid}}~~		'''[[Kjeldearkiv:Tuftefolket paa Sandflæsen\|Tuftefolket paa Sandflæsen]]''' er et [[Peter Christen Asbjørnsen\|Asbjørnsen]]-sagn som handler om [[Sandflesa (Sanna)\|Sandflesa]] i [[Træna kommune]], [[Nordland]].

			== Avskrift av Asbjørnsen 1870 ==
	[side 343]		[side 343]

Linje 8:		Linje 9:
	(1851.)		(1851.)

	Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Nøst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at ~~denen~~ Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopsætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.		Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Nøst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denne Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopsætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.

	Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som		Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som

Andreas Mar-Nor på 19. feb. 2018 kl. 16:47

2018-02-19T16:47:12Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 19. feb. 2018 kl. 16:47
Linje 8:		Linje 8:
	(1851.)		(1851.)

	Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Nøst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denen Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til ~~Jægtopfætning~~, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.		Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Nøst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denen Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopsætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.

	Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som		Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som

Andreas Mar-Nor på 19. feb. 2018 kl. 16:46

2018-02-19T16:46:23Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 19. feb. 2018 kl. 16:46
Linje 8:		Linje 8:
	(1851.)		(1851.)

	Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et ~~Røst~~. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denen Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopfætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.		Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Nøst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denen Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopfætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.

	Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som		Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som

Andreas Mar-Nor på 19. feb. 2018 kl. 16:44

2018-02-19T16:44:43Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 19. feb. 2018 kl. 16:44
Linje 1:		Linje 1:
	{{Under arbeid}}		{{Under arbeid}}

	Tuftefolket paa Sandflæsen		[side 343]

			Til Havs.<br />
			II.<br />
			Tuftefolket paa Sandflæsen.<br />
			(1851.)

	Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Røst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denen Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopfætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.		Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Røst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denen Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopfætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.
Linje 7:		Linje 12:
	Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som		Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som

	[ny side]		[side 344]

	== Litteratur ==		== Litteratur ==

Andreas Mar-Nor: Ny.

2018-02-19T16:42:23Z

Ny.

Ny side

{{Under arbeid}}

Tuftefolket paa Sandflæsen

Langt til Havs ret ud for Trænden paa Helgeland ligger der en liden Banke, som kaldes Sandflæsen; det er en udmærket Fiskeplads, men vanskelig at finde, fordi den flytter sig fra et Sted til et andet. Men den som er saa heldig at træffe paa den, er sikker paa at gjøre et godt Fiske, og luder han sig ud over Baadripen, ser han i klart og stille Veir en smal Indsænkning paa Bunden, lig Kjølsporet efter en stor Nordlandsjægt, samt en svær Fjeldknat, der har Skikkelse som et Røst. Denne Banke har ikke altid ligget paa Havets Bund. I gamle Dage var den en Ø og tilhørte en rig Helgelandsbonde, som til Ly ved paakommende Uveir under Sommerfisket paa Havet havde opført en Rorbod der, og den var større og bedre end saadanne almindelig pleiet være. Der findes dem, som tror, at denen Banke endnu undertiden hæver sig op over Havet som en deilig Ø. Dette skal jeg lade være usagt, men i hin Tid gik det ikke rigtigt til paa den øde Holme. Fiskerfolk og Reisende sagde for vist, at de havde hørt Latter og Støi, Spil og Dans, Hamring og Dundring samt anden Rumstering og Opsang ligesom til Jægtopfætning, naar de for der forbi. Derfor satte de gjerne Kaasen udenom; men der var ingen som kunde fortælle, at han havde seet en levende Sjæl paa Sandflæsen.

Denne rige Bonde, jeg talte om, havde to Sønner, som

[ny side]

== Litteratur ==
* [[Peter Christen Asbjørnsen|Asbjørnsen, P. Chr.]] [[1870]]. ''Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn'' [[Christiania]]: [eget forlag]. {{Bokhylla|NBN:no-nb_digibok_2008110410002}}

[[Kategori:Eventyr og sagn]]
[[Kategori:Fiktive steder]]
[[Kategori:Træna kommune]]