Kjeldearkiv:Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre» - Sideversjonshistorikk

Cnyborg på 15. jun. 2023 kl. 07:01

2023-06-15T07:01:56Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 15. jun. 2023 kl. 07:01
Linje 22:		Linje 22:

	{{DEFAULTSORT:Lund, Wilhelm: Røgstue på Nordmøre, En}}		{{DEFAULTSORT:Lund, Wilhelm: Røgstue på Nordmøre, En}}
	[[~~kategori~~:Tingvoll kommune]]		[[Kategori:Tingvoll kommune]]
	[[~~kategori~~:~~bygninger~~]]		[[Kategori:Røykovnstuer]]
	[[~~kategori:røykovnstuer]]~~		[[Kategori:1906]]
	~~[[kategori~~:1906]]

Cnyborg: lenkeretting

2014-02-11T12:42:18Z

lenkeretting

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 11. feb. 2014 kl. 12:42
Linje 13:		Linje 13:
	Da stuen ligger i et lidet bakkeheld, er der paa den nedre side lagt en lav graastensmur som underlag for svillen. Nogen sammenhængende grundmur findes derimod ikke. Alle stuens rum er tømrede. Kun mellem forstuen og koven er der en væg af panel. Tømmerstokkene er [[elipse]]formede og bestaar af [[furual]]. Den egentlige stue maaler indvendig i [[gavl]]en henimod 11 [[alen]]; sidevæggene er lidt kortere. Det er saaledes en stue af ganske anseelig størrelse. Tagets spærrer hviler paa to langaaser (»leaaser«), der strækker sig fra gavl til gavl omtrent midtveis mellem væggens øverste stok og møne. To svære, runde beter afstiver sidevæggene. Stuens gulv hviler paa jordoverfladen og bestod tidligere af kløvede stokke. [[kjellar\|Kjelder]] findes ikke under noget af husets rum.		Da stuen ligger i et lidet bakkeheld, er der paa den nedre side lagt en lav graastensmur som underlag for svillen. Nogen sammenhængende grundmur findes derimod ikke. Alle stuens rum er tømrede. Kun mellem forstuen og koven er der en væg af panel. Tømmerstokkene er [[elipse]]formede og bestaar af [[furual]]. Den egentlige stue maaler indvendig i [[gavl]]en henimod 11 [[alen]]; sidevæggene er lidt kortere. Det er saaledes en stue af ganske anseelig størrelse. Tagets spærrer hviler paa to langaaser (»leaaser«), der strækker sig fra gavl til gavl omtrent midtveis mellem væggens øverste stok og møne. To svære, runde beter afstiver sidevæggene. Stuens gulv hviler paa jordoverfladen og bestod tidligere af kløvede stokke. [[kjellar\|Kjelder]] findes ikke under noget af husets rum.

	''[[Røgovnen]]'' staar i hjørnet ved kovevæggen. Den gjør et eiendommeligt indtryk. Smuk kan den egentlig ikke kaldes, dertil er det en for stor og tung masse. Den er bygget af naturlige, helst noget flade stene, der er bundet sammen med [[leire\|ler]]. Røgovnen har følgende maal: Begge siderne er 3 [[alen]], høiden 2 alen 21 [[tomme\|"]], altså mandshøid; foran ovnen springer der frem en 18 " bred [[grue]] med en fordybning i midten for glørne. Den indre hulning er 2½ alen dyb og dens største bredde 1½ alen; i begge ender er den noget smalere; hulningen, der er hvælvet, maaler paa det høieste 22 ". En voksen mand vil saaledes kunne skjule sig i den. Ovnsmundingen, der er rundbuet, er 18 " høi og 15 " bred. Til ovnsmundingen hører en liden dør af træ, der sees paa billedet i ovnshjørnet til venstre. Langs ovnens hjørne gaar fra jorden til et stykke over den ene bete og fæstet til denne en firkantet, tyk stolpe, ''»[[omnkallen]]«'', der muligens skal støtte ovnen. Rundt gruen gaar en beklædning af fjæle, der paa den mod stuens indre vendende side fortsætter i et i sin øverste ende profileret bord. Dette har ialfald tildels tjent som pryd i stuen. En stok, der gaar fra ovnkallen til væggen tvers over ovnens side skal ikke have til hensigt at støtte ovnsmuren. Man træder paa den, naar man steller med kornet, der ligger til tørrings paa ovnen. Baade udvendig og indvendig er ovnen dækket med et temmelig tykt lag [[leire\|ler]], der er [[hvidtet]] med [[kalkvand]]. Over ovnen er lagt en trækarm, der gjør tjeneste under tørringen af kornet, hvortil ovnen endnu benyttes. Einar beretter, at der ikke er foretaget nogen forandring med røgeovnen i hans tid; den er efter hans sigende af den form, der var den sedvanlige der i egnen. [[Ljore]]n staar meget nær den ene gavlvæg, temmelig nær ovnen. Stuen har nu to vinduer, et i langvæggen ved høisædet og et i gavlen; dette sidste er indsat i Einars tid.		''[[Røgovnen]]'' staar i hjørnet ved kovevæggen. Den gjør et eiendommeligt indtryk. Smuk kan den egentlig ikke kaldes, dertil er det en for stor og tung masse. Den er bygget af naturlige, helst noget flade stene, der er bundet sammen med [[leire\|ler]]. Røgovnen har følgende maal: Begge siderne er 3 [[alen]], høiden 2 alen 21 [[tomme\|"]], altså mandshøid; foran ovnen springer der frem en 18 " bred [[grue (ildsted)\|grue]] med en fordybning i midten for glørne. Den indre hulning er 2½ alen dyb og dens største bredde 1½ alen; i begge ender er den noget smalere; hulningen, der er hvælvet, maaler paa det høieste 22 ". En voksen mand vil saaledes kunne skjule sig i den. Ovnsmundingen, der er rundbuet, er 18 " høi og 15 " bred. Til ovnsmundingen hører en liden dør af træ, der sees paa billedet i ovnshjørnet til venstre. Langs ovnens hjørne gaar fra jorden til et stykke over den ene bete og fæstet til denne en firkantet, tyk stolpe, ''»[[omnkallen]]«'', der muligens skal støtte ovnen. Rundt gruen gaar en beklædning af fjæle, der paa den mod stuens indre vendende side fortsætter i et i sin øverste ende profileret bord. Dette har ialfald tildels tjent som pryd i stuen. En stok, der gaar fra ovnkallen til væggen tvers over ovnens side skal ikke have til hensigt at støtte ovnsmuren. Man træder paa den, naar man steller med kornet, der ligger til tørrings paa ovnen. Baade udvendig og indvendig er ovnen dækket med et temmelig tykt lag [[leire\|ler]], der er [[hvidtet]] med [[kalkvand]]. Over ovnen er lagt en trækarm, der gjør tjeneste under tørringen af kornet, hvortil ovnen endnu benyttes. Einar beretter, at der ikke er foretaget nogen forandring med røgeovnen i hans tid; den er efter hans sigende af den form, der var den sedvanlige der i egnen. [[Ljore]]n staar meget nær den ene gavlvæg, temmelig nær ovnen. Stuen har nu to vinduer, et i langvæggen ved høisædet og et i gavlen; dette sidste er indsat i Einars tid.

	Stuen har fremdeles en del af de gamle bænke langs væggene. Under vinduet, paa samme side som røgovnen, var »høisædet«. Langs hele gavlvæggen løb en bænk, »langbænken«, som fortsattes af en kortere paa den anden langvæg; denne bænk kaldtes »sidebænken«. »Langbænk« og »sidebænk« var almindelige i røgstuerne i Tingvold. Foran langbænken stod et langbord med forsæde; disse var kortere end bænken. I stuen fandtes indtil for kort tid siden to hjørneskabe, et i hvert af hjørnerne ved gavlvæggen. Dette kan muligens være minde fra en tid, da to høisæder var almindelig skik. Disse skabe fandtes ialfald i saa lang tid tilbage, som Einar kan mindes, og efter hans beretning var de to skabe sedvanlige i røgstuer i Tingvold. Blandt stuens øvrige inventar bør nævnes ''[[kaapaa]]'', en stor, traktformet gjenstand, der tjente til at bortlede osen fra [[spik]]en, det almindelige belysningsmiddel. Dens rør fortsattes opigjennem et hul omtrent midt i taget, og under dens nedre vide ende hang en rund, flad skive, hvorpaa spiken blev lagt. Den kaape, der har hørt til denne stue, findes endnu paa gaarden; den er af [[kobber]] og maa vel derfor have været en af stuens prydelser. Spik skal endnu bruges paa [[Nordmøre]] istedetfor lamper. I [[udhus]] og [[fjøs]] brugtes [[sjaalygt]] og [[kole]]. Langs sidevæggen overfor ovnen og vinduet strækker to parallelt med hinanden løbende stokke sig fra gavl til gavl omtrent i høide med væggens øverste kant. Disse stokke kaldtes ''[[spikhjell]]en'', og paa dem tørrede man spiken.		Stuen har fremdeles en del af de gamle bænke langs væggene. Under vinduet, paa samme side som røgovnen, var »høisædet«. Langs hele gavlvæggen løb en bænk, »langbænken«, som fortsattes af en kortere paa den anden langvæg; denne bænk kaldtes »sidebænken«. »Langbænk« og »sidebænk« var almindelige i røgstuerne i Tingvold. Foran langbænken stod et langbord med forsæde; disse var kortere end bænken. I stuen fandtes indtil for kort tid siden to hjørneskabe, et i hvert af hjørnerne ved gavlvæggen. Dette kan muligens være minde fra en tid, da to høisæder var almindelig skik. Disse skabe fandtes ialfald i saa lang tid tilbage, som Einar kan mindes, og efter hans beretning var de to skabe sedvanlige i røgstuer i Tingvold. Blandt stuens øvrige inventar bør nævnes ''[[kaapaa]]'', en stor, traktformet gjenstand, der tjente til at bortlede osen fra [[spik]]en, det almindelige belysningsmiddel. Dens rør fortsattes opigjennem et hul omtrent midt i taget, og under dens nedre vide ende hang en rund, flad skive, hvorpaa spiken blev lagt. Den kaape, der har hørt til denne stue, findes endnu paa gaarden; den er af [[kobber]] og maa vel derfor have været en af stuens prydelser. Spik skal endnu bruges paa [[Nordmøre]] istedetfor lamper. I [[udhus]] og [[fjøs]] brugtes [[sjaalygt]] og [[kole]]. Langs sidevæggen overfor ovnen og vinduet strækker to parallelt med hinanden løbende stokke sig fra gavl til gavl omtrent i høide med væggens øverste kant. Disse stokke kaldtes ''[[spikhjell]]en'', og paa dem tørrede man spiken.

Cnyborg på 12. apr. 2013 kl. 06:19

2013-04-12T06:19:50Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. apr. 2013 kl. 06:19
Linje 24:		Linje 24:
	[[kategori:Tingvoll kommune]]		[[kategori:Tingvoll kommune]]
	[[kategori:bygninger]]		[[kategori:bygninger]]
	~~[[kategori:Møre og Romsdal]]~~
	[[kategori:røykovnstuer]]		[[kategori:røykovnstuer]]
	[[kategori:1906]]		[[kategori:1906]]

Cnyborg: kategorisplitting

2013-04-12T06:19:27Z

kategorisplitting

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. apr. 2013 kl. 06:19
Linje 23:		Linje 23:
	{{DEFAULTSORT:Lund, Wilhelm: Røgstue på Nordmøre, En}}		{{DEFAULTSORT:Lund, Wilhelm: Røgstue på Nordmøre, En}}
	[[kategori:Tingvoll kommune]]		[[kategori:Tingvoll kommune]]
	[[kategori:bygninger i Møre og Romsdal]]		[[kategori:bygninger]]
			[[kategori:Møre og Romsdal]]
	[[kategori:røykovnstuer]]		[[kategori:røykovnstuer]]
	[[kategori:1906]]		[[kategori:1906]]

Olve Utne: kategori:røykovnstuer

2011-07-26T10:45:27Z

kategori:røykovnstuer

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. jul. 2011 kl. 10:45
Linje 24:		Linje 24:
	[[kategori:Tingvoll kommune]]		[[kategori:Tingvoll kommune]]
	[[kategori:bygninger i Møre og Romsdal]]		[[kategori:bygninger i Møre og Romsdal]]
			[[kategori:røykovnstuer]]
	[[kategori:1906]]		[[kategori:1906]]

Siri J: Låste Kjeldearkiv:Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre»: Kilde, skal ikke kunne endres uten videre, legger ikke inn mal, ikke plass ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

2010-05-03T10:05:07Z

Låste Kjeldearkiv:Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre»: Kilde, skal ikke kunne endres uten videre, legger ikke inn mal, ikke plass ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

← Eldre sideversjon	Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 10:05
(Ingen forskjell)

Cnyborg på 6. mai 2008 kl. 17:31

2008-05-06T17:31:32Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 6. mai 2008 kl. 17:31
Linje 24:		Linje 24:
	[[kategori:Tingvoll kommune]]		[[kategori:Tingvoll kommune]]
	[[kategori:bygninger i Møre og Romsdal]]		[[kategori:bygninger i Møre og Romsdal]]
	~~[[kategori:kjeldeskrifter]]~~
	[[kategori:1906]]		[[kategori:1906]]

Cnyborg: Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre» flyttet til Kjeldearkiv:Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre»

2008-05-06T17:29:35Z

Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre» flyttet til Kjeldearkiv:Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre»

← Eldre sideversjon	Sideversjonen fra 6. mai 2008 kl. 17:29
(Ingen forskjell)

Olve Utne på 6. mai 2008 kl. 16:52

2008-05-06T16:52:23Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 6. mai 2008 kl. 16:52
Linje 6:		Linje 6:
	<p style="font-size:12pt;font-style:normal;text-align:center">i ''[[Tidskrift for norsk bondekultur]]'' 1906, s. 189–192.</p>		<p style="font-size:12pt;font-style:normal;text-align:center">i ''[[Tidskrift for norsk bondekultur]]'' 1906, s. 189–192.</p>

	{{thumb\|Røgstue paa Gyl, Nordmøre.jpg\|Røgstue paa Gyl, Nordmøre.\|fotograf= Wilhelm Lund}}		{{thumb\|Wilh. Lund Røgstue paa Gyl, Nordmøre.jpg\|Røgstue paa Gyl, Nordmøre.\|fotograf= Wilhelm Lund}}
	Paa gaarden ''[[Gyl]]'' i [[Tingvold prestegjeld]], [[Nordmøre]], staar en [[røgstue]] med [[røgovn]] og en del af sit øvrige gamle inventar. Den tidligere eier, den 88-aarige Einar Gyl, fortæller, at stuen skal være ca. 120 aar gammel, og at den tilligemed røgovnen er bygget af hans bedsteforældre. En malet indskrift i stuen bærer ogsaa bedsteforældrenes monogram samt aarstallet [[1800]]. Dette aarstal skal dog ikke betegne opførelsestiden.		Paa gaarden ''[[Gyl]]'' i [[Tingvold prestegjeld]], [[Nordmøre]], staar en [[røgstue]] med [[røgovn]] og en del af sit øvrige gamle inventar. Den tidligere eier, den 88-aarige Einar Gyl, fortæller, at stuen skal være ca. 120 aar gammel, og at den tilligemed røgovnen er bygget af hans bedsteforældre. En malet indskrift i stuen bærer ogsaa bedsteforældrenes monogram samt aarstallet [[1800]]. Dette aarstal skal dog ikke betegne opførelsestiden.

Olve Utne på 13. apr. 2008 kl. 23:20

2008-04-13T23:20:14Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. apr. 2008 kl. 23:20
Linje 11:		Linje 11:
	Husets grundplan og inddeling i rum er den i røgstuerne sedvanlige og bestaar altsaa af et stort rum, den egentlige stue med røgovnen, samt forstue og [[kove]]; disse sidste to rum har fladt loft. Dørenes antal og plads følger den almindelige skik: to i nærheden af hinanden staaende døre fører fra selve stuen ud til forstuen og koven; hovedindgangen er paa husets langvæg. I flugt med forstuen og koven er bygget et stort med loft forsynet [[ildhus]]. Efter Einars beretning er ildhuset opført samtidig med røgstuen. I senere tid ialdfald skal denne sammenbygning af stue og ildhus have været almindelig der i egnen. — i den følgende fremstilling lades imidlertid ildhuset ude af betragtning.		Husets grundplan og inddeling i rum er den i røgstuerne sedvanlige og bestaar altsaa af et stort rum, den egentlige stue med røgovnen, samt forstue og [[kove]]; disse sidste to rum har fladt loft. Dørenes antal og plads følger den almindelige skik: to i nærheden af hinanden staaende døre fører fra selve stuen ud til forstuen og koven; hovedindgangen er paa husets langvæg. I flugt med forstuen og koven er bygget et stort med loft forsynet [[ildhus]]. Efter Einars beretning er ildhuset opført samtidig med røgstuen. I senere tid ialdfald skal denne sammenbygning af stue og ildhus have været almindelig der i egnen. — i den følgende fremstilling lades imidlertid ildhuset ude af betragtning.

	Da stuen ligger i et lidet bakkeheld, er der paa den nedre side lagt en lav graastensmur som underlag for svillen. Nogen sammenhængende grundmur findes derimod ikke. Alle stuens rum er tømrede. Kun mellem forstuen og koven er der en væg af panel. Tømmerstokkene er [[elipse]]formede og bestaar af [[furual]]. Den egentlige stue maaler indvendig i [[gavl]]en henimod 11 [[alen]]; sidevæggene er lidt kortere. Det er saaledes en stue af ganske anseelig størrelse. Tagets spærrer hviler paa to langaaser (»leaaser«), der strækker sig fra gavl til gavl omtrent midtveis mellem væggens øverste stok og møne. To svære, runde beter afstiver ~~sideæggene~~. Stuens gulv hviler paa jordoverfladen og bestod tidligere af kløvede stokke. [[kjellar\|Kjelder]] findes ikke under noget af husets rum.		Da stuen ligger i et lidet bakkeheld, er der paa den nedre side lagt en lav graastensmur som underlag for svillen. Nogen sammenhængende grundmur findes derimod ikke. Alle stuens rum er tømrede. Kun mellem forstuen og koven er der en væg af panel. Tømmerstokkene er [[elipse]]formede og bestaar af [[furual]]. Den egentlige stue maaler indvendig i [[gavl]]en henimod 11 [[alen]]; sidevæggene er lidt kortere. Det er saaledes en stue af ganske anseelig størrelse. Tagets spærrer hviler paa to langaaser (»leaaser«), der strækker sig fra gavl til gavl omtrent midtveis mellem væggens øverste stok og møne. To svære, runde beter afstiver sidevæggene. Stuens gulv hviler paa jordoverfladen og bestod tidligere af kløvede stokke. [[kjellar\|Kjelder]] findes ikke under noget af husets rum.

	''[[Røgovnen]]'' staar i hjørnet ved kovevæggen. Den gjør et eiendommeligt indtryk. Smuk kan den egentlig ikke kaldes, dertil er det en for stor og tung masse. Den er bygget af naturlige, helst noget flade stene, der er bundet sammen med [[leire\|ler]]. Røgovnen har følgende maal: Begge siderne er 3 [[alen]], høiden 2 alen 21 [[tomme\|"]], altså mandshøid; foran ovnen springer der frem en 18 " bred [[grue]] med en fordybning i midten for glørne. Den indre hulning er 2½ alen dyb og dens største bredde 1½ alen; i begge ender er den noget smalere; hulningen, der er hvælvet, maaler paa det høieste 22 ". En voksen mand vil saaledes kunne skjule sig i den. Ovnsmundingen, der er rundbuet, er 18 " høi og 15 " bred. Til ovnsmundingen hører en liden dør af træ, der sees paa billedet i ovnshjørnet til venstre. Langs ovnens hjørne gaar fra jorden til et stykke over den ene bete og fæstet til denne en firkantet, tyk stolpe, ''»[[omnkallen]]«'', der muligens skal støtte ovnen. Rundt gruen gaar en beklædning af fjæle, der paa den mod stuens indre vendende side fortsætter i et i sin øverste ende profileret bord. Dette har ialfald tildels tjent som pryd i stuen. En stok, der gaar fra ovnkallen til væggen tvers over ovnens side skal ikke have til hensigt at støtte ovnsmuren. Man træder paa den, naar man steller med kornet, der ligger til tørrings paa ovnen. Baade udvendig og indvendig er ovnen dækket med et temmelig tykt lag [[leire\|ler]], der er [[hvidtet]] med [[kalkvand]]. Over ovnen er lagt en trækarm, der gjør tjeneste under tørringen af kornet, hvortil ovnen endnu benyttes. Einar beretter, at der ikke er foretaget nogen forandring med røgeovnen i hans tid; den er efter hans sigende af den form, der var den sedvanlige der i egnen. [[Ljore]]n staar meget nær den ene gavlvæg, temmelig nær ovnen. Stuen har nu to vinduer, et i langvæggen ved høisædet og et i gavlen; dette sidste er indsat i Einars tid.		''[[Røgovnen]]'' staar i hjørnet ved kovevæggen. Den gjør et eiendommeligt indtryk. Smuk kan den egentlig ikke kaldes, dertil er det en for stor og tung masse. Den er bygget af naturlige, helst noget flade stene, der er bundet sammen med [[leire\|ler]]. Røgovnen har følgende maal: Begge siderne er 3 [[alen]], høiden 2 alen 21 [[tomme\|"]], altså mandshøid; foran ovnen springer der frem en 18 " bred [[grue]] med en fordybning i midten for glørne. Den indre hulning er 2½ alen dyb og dens største bredde 1½ alen; i begge ender er den noget smalere; hulningen, der er hvælvet, maaler paa det høieste 22 ". En voksen mand vil saaledes kunne skjule sig i den. Ovnsmundingen, der er rundbuet, er 18 " høi og 15 " bred. Til ovnsmundingen hører en liden dør af træ, der sees paa billedet i ovnshjørnet til venstre. Langs ovnens hjørne gaar fra jorden til et stykke over den ene bete og fæstet til denne en firkantet, tyk stolpe, ''»[[omnkallen]]«'', der muligens skal støtte ovnen. Rundt gruen gaar en beklædning af fjæle, der paa den mod stuens indre vendende side fortsætter i et i sin øverste ende profileret bord. Dette har ialfald tildels tjent som pryd i stuen. En stok, der gaar fra ovnkallen til væggen tvers over ovnens side skal ikke have til hensigt at støtte ovnsmuren. Man træder paa den, naar man steller med kornet, der ligger til tørrings paa ovnen. Baade udvendig og indvendig er ovnen dækket med et temmelig tykt lag [[leire\|ler]], der er [[hvidtet]] med [[kalkvand]]. Over ovnen er lagt en trækarm, der gjør tjeneste under tørringen af kornet, hvortil ovnen endnu benyttes. Einar beretter, at der ikke er foretaget nogen forandring med røgeovnen i hans tid; den er efter hans sigende af den form, der var den sedvanlige der i egnen. [[Ljore]]n staar meget nær den ene gavlvæg, temmelig nær ovnen. Stuen har nu to vinduer, et i langvæggen ved høisædet og et i gavlen; dette sidste er indsat i Einars tid.