Sørensbjørka - Sideversjonshistorikk

Kallrustad: Opphør i 1942....

2020-06-24T07:00:16Z

Opphør i 1942....

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 24. jun. 2020 kl. 07:00
Linje 1:		Linje 1:
	<onlyinclude>{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1917. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}		<onlyinclude>{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1917. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}
	'''[[Sørensbjørka]]''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda ved Kongelig resolusjon 19. januar 1917, men sto støtt enno i 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav.</onlyinclude> Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		'''[[Sørensbjørka]]''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda ved [[Kongelig resolusjon]] 19. januar 1917, men sto støtt enno i 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav.</onlyinclude> Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori:Trær]]		[[Kategori:Trær]]
	[[Kategori:Tinn kommune]]		[[Kategori:Tinn kommune]]
			[[Kategori:Opphør i 1942]]
	{{F1}}		{{F1}}
	{{nn}}		{{nn}}

Peres på 15. nov. 2016 kl. 19:19

2016-11-15T19:19:42Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 15. nov. 2016 kl. 19:19
Linje 1:		Linje 1:
	<onlyinclude>{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda ~~1915~~. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}		<onlyinclude>{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1917. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}
	'''[[Sørensbjørka]]''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda ved Kongelig resolusjon 19. januar 1917, men sto støtt enno i 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav.</onlyinclude> Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		'''[[Sørensbjørka]]''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda ved Kongelig resolusjon 19. januar 1917, men sto støtt enno i 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav.</onlyinclude> Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

Peres på 15. nov. 2016 kl. 19:18

2016-11-15T19:18:22Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 15. nov. 2016 kl. 19:18
Linje 1:		Linje 1:
	<onlyinclude>{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}		<onlyinclude>{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}
	'''[[Sørensbjørka]]''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda ~~i 1915~~, men sto støtt enno i ~~meir enn~~ 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav.</onlyinclude> Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		'''[[Sørensbjørka]]''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda ved Kongelig resolusjon 19. januar 1917, men sto støtt enno i 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav.</onlyinclude> Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}
Linje 10:		Linje 10:
	*Høeg, Ove Arbo: ''Planter og tradisjon'', Universitetsforlaget 1974.		*Høeg, Ove Arbo: ''Planter og tradisjon'', Universitetsforlaget 1974.
	*Kielland, Elisa: ''Aaret rundt i fjeldbygden'', Kristiania 1900.		*Kielland, Elisa: ''Aaret rundt i fjeldbygden'', Kristiania 1900.
			*''Norsk Lovtidend 1917'', Kristiania 1917.

	== Referanser ==		== Referanser ==

Cnyborg: {{nn}}

2016-01-27T13:44:11Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. jan. 2016 kl. 13:44
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori:Tinn kommune]]		[[Kategori:Tinn kommune]]
	{{F1}}		{{F1}}
			{{nn}}

Kallrustad: F1, Tinn-framsida

2015-10-28T13:01:36Z

F1, Tinn-framsida

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 28. okt. 2015 kl. 13:01
Linje 1:		Linje 1:
	{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		<onlyinclude>{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}
			'''[[Sørensbjørka]]''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav.</onlyinclude> Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}
Linje 15:		Linje 16:
	[[Kategori:Trær]]		[[Kategori:Trær]]
	[[Kategori:Tinn kommune]]		[[Kategori:Tinn kommune]]
			{{F1}}

Ola Alsvik: Endret lenke

2015-04-21T06:36:52Z

Endret lenke

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 21. apr. 2015 kl. 06:36
Linje 1:		Linje 1:
	{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Atrå kyrkje\|Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}

Ola Alsvik: Billedtekst

2015-03-13T13:28:37Z

Billedtekst

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mar. 2015 kl. 13:28
Linje 1:		Linje 1:
	{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden ein julidag i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}

Ola Alsvik: Bilde av Sørensbjørka

2015-03-13T13:27:36Z

Bilde av Sørensbjørka

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mar. 2015 kl. 13:27
Linje 1:		Linje 1:
	'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		{{thumb\|Sørensbjørka.JPG\|Sørensbjørka vart freda 1915. Ho skal ha ruva godt i terrenget, men kunne ikkje stå imot hardvinden i 1942.\|Ukjent fotograf/Tinn kommune}}'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}

Kallrustad: geografi

2015-02-20T13:58:50Z

geografi

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. feb. 2015 kl. 13:58
Linje 1:		Linje 1:
	'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]] på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:		'''Sørensbjørka''' var eit legendarisk høgt tre som sto i nærleiken av [[Dugningshaugen]] i [[Atrå]], [[Tinn kommune]], på prestegarden sin grunn. Treet vart freda i 1915, men sto støtt enno i meir enn 25 år, før det fall under hardvinden sommaren 1942. Bjørka skal på sitt største ha vore omkring 30 meter høg og vel 3 meter i omkrins. Sørensbjørka er også kjent i lokal munnleg tradisjon under namn som Prestebjørka og Rarebjørka. Så vel namnet Sørensbjørka som Prestebjørka peiker attende til treet sitt opphav. Lærar og seinare ordførar i Tinn, [[Ole Knudsen]], har gjeve følgjande forklåring: «I nærheten av [[Attraa Kyrkje]] – paa Præstegaardens Grund staar et stort og prægtigt Birketræ, Præstebirken kaldet. Dette namnet har den faaet, fordi den ved Præsten Møglestues ankomst her til i 1776 var saa liden, at han tog den i Toppen og bøiede den til Jorden. Somme kalder den Sørensbirken efter Præstens Søn Søren, da det skulde være denne som, da det skulde være denne som bøiede den til Jorden. Den er 81 ½ Fod høi og 9 ½ Fod i Omfang i Brysthøide.» Forteljinga til Knudsen skriv seg frå 1886, altså kring 100 år etter at episoden fant stad som gav treet namn. Om lag frå same tid (1888) har vi også ei langt meir lyrisk skildring av treet og opphavet som prestekona Elisa Kielland står bak:

	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}

Ola Alsvik: Korr. lenke

2015-02-20T13:17:08Z

Korr. lenke

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. feb. 2015 kl. 13:17
Linje 3:		Linje 3:
	{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}		{{sitat\|Ikke langt frå Kirken findes der en veteran og kjæmpe mellem birkene, den gamle ”Sørensbirken” (Sit navn har den fra en fordums prest i Tinn). Den tæller sine hundred aar, om ikke mer, og stammen er saa svær, at to mand stærk ikke altid slaar til for at favne den. Dens mage findes knapt i hele Thelemarken. Om al den fugl, som flyver om i ganske Norges land, blev stævnet hid til things, den vilde finde sig et prægtigt lokale her i Sørensbirkens krone – og tænk saa staar det svære træet her i denne stille skogen for at kun give ly for en og anden vildsom fugl, som flyver om paa bygden. Og under dette høie tempelhvælv, hvor prosessioner burde skride i høitidsskrud med pauker og trompeter, der kan du oftest finde en og ander fattig sjæl, som hviler sig og lægger byrden sin paa bænken ind ved stammen og aldrig ofrer nogen tanke paa det gamle træets deilighed. Men ligefuldt saa pynter birken sig i underskjønne dragter ved sommertid og vintertid, i vaarens og i høstens dage og breder grenene høimodigt over alle uden forskjel.<ref>Kielland 1900: s. 112.</ref>}}

	Ifølgje Ole Knudsen var det to ulike tradisjonar i lokalsamfunnet om opphavet til namnet, men båe tradisjonslinene er samde om å kople utgangspunktet til far eller son Møglestue, noko som kan tyde på at treet vart planta omkring 1775. Elisa Kielland støttar dette. Om vi tenkjer oss at treet var ca. 100 år i 1875, så gjekk det enno omkring 40 år før det vart freda i 1915 og over 65 år før det fall om 1942. Alderen på treet kan med andre ord ha vore omkring 170 år. Ei hengjebjørk (Betula Pendula) vert normalt ikkje stort meir enn 150 år gamal, så den trulege alderen til Sørensbjørka er uvanleg, men ikkje urimeleg.<ref>[~~[Artikkel om Hengebjørk fra NMBU\|~~http://www.umb.no/ipm/artikkel/manedens-plante-i-januar-hengebjork-betula-pendula]]</ref>		Ifølgje Ole Knudsen var det to ulike tradisjonar i lokalsamfunnet om opphavet til namnet, men båe tradisjonslinene er samde om å kople utgangspunktet til far eller son Møglestue, noko som kan tyde på at treet vart planta omkring 1775. Elisa Kielland støttar dette. Om vi tenkjer oss at treet var ca. 100 år i 1875, så gjekk det enno omkring 40 år før det vart freda i 1915 og over 65 år før det fall om 1942. Alderen på treet kan med andre ord ha vore omkring 170 år. Ei hengjebjørk (Betula Pendula) vert normalt ikkje stort meir enn 150 år gamal, så den trulege alderen til Sørensbjørka er uvanleg, men ikkje urimeleg.<ref>[http://www.umb.no/ipm/artikkel/manedens-plante-i-januar-hengebjork-betula-pendula Artikkel om Hengebjørk fra NMBU]</ref>

	== Litteratur ==		== Litteratur ==