Spedalen (Fjære gnr. 23) - Sideversjonshistorikk

Jarl V. Erichsen: /* Spor etter gammel ferdsel? */

2022-04-15T10:45:25Z

Spor etter gammel ferdsel?

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 15. apr. 2022 kl. 10:45
Linje 2:		Linje 2:

	==Spor etter gammel ferdsel?==		==Spor etter gammel ferdsel?==
	[[Yngvar Nielsen]] peker i sin bok om veivesenets historie på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot [[Nidaros]]. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. Han trekker fram ~~Spedalensom~~ eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette.<ref>Yngvar Nielsen: "Det norske vejvæsens udvikling før 1814"</ref>		[[Yngvar Nielsen]] peker i sin bok om veivesenets historie på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot [[Nidaros]]. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. Han trekker fram Spedalen som eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette.<ref>Yngvar Nielsen: "Det norske vejvæsens udvikling før 1814"</ref>
	<blockquote>		<blockquote>
	"I den ældste tid var enhver rejsende, som færdedes langvejs, udelukkende henvist til den private gæstfrihed. Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første, som stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt for [[kloster\|klostrene]] at forsørge syge og fattige rejsende; men det måtte også, eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige, blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet, at pilegrimene skulde kunne få herberge på sine vandringer uden at ligge private til byrde. Således fremstod der efterhånden på forskellige steder, dog fornemlig langs de veje, som førte til [[Nidarosdomen\|St. Olafs helligdom i Nidaros]], [[hospitier]], der underholdtes af klostre, biskoper og [[domkapitel\|domkapitler]]. De efterretninger, der ere bevarede om disse, ere imidlertid kun yderst sparsomme; i mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn eller af endnu existerende stedsnavne (''Spitalen, Spedalen, Huspital'',) der vise, at der på de steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner."</blockquote>		"I den ældste tid var enhver rejsende, som færdedes langvejs, udelukkende henvist til den private gæstfrihed. Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første, som stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt for [[kloster\|klostrene]] at forsørge syge og fattige rejsende; men det måtte også, eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige, blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet, at pilegrimene skulde kunne få herberge på sine vandringer uden at ligge private til byrde. Således fremstod der efterhånden på forskellige steder, dog fornemlig langs de veje, som førte til [[Nidarosdomen\|St. Olafs helligdom i Nidaros]], [[hospitier]], der underholdtes af klostre, biskoper og [[domkapitel\|domkapitler]]. De efterretninger, der ere bevarede om disse, ere imidlertid kun yderst sparsomme; i mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn eller af endnu existerende stedsnavne (''Spitalen, Spedalen, Huspital'',) der vise, at der på de steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner."</blockquote>

Marthe Glad: Marthe Glad flyttet siden Spedalen (Fjære gnr 23) til Spedalen (Fjære gnr. 23)

2018-12-10T14:02:41Z

Marthe Glad flyttet siden Spedalen (Fjære gnr 23) til Spedalen (Fjære gnr. 23)

← Eldre sideversjon	Sideversjonen fra 10. des. 2018 kl. 14:02
(Ingen forskjell)

Marthe Glad: formatering og oppslagssetning og lenker

2018-12-10T14:02:31Z

formatering og oppslagssetning og lenker

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. des. 2018 kl. 14:02
Linje 1:		Linje 1:
	'''Spedalen''' er en ~~gård~~ i Grimstad kommune.		'''Spedalen''' er en [[matrikkelgård]] i [[Fjære]] i [[Grimstad kommune]].

	==~~Notater om Spedalen~~==		==Spor etter gammel ferdsel?==
	*I [[~~Andreas Faye~~]]s [[~~Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie~~]] ~~finner vi opplyst~~: "~~Ved Gaarden Spedalen (hospitium)~~ ikke ~~langt fra~~ [[~~Fjære kirke~~]] ~~staaer en høi Sten med et Hul~~ i. ~~Den kaldes '''Fautestenen'''~~, ~~fordi Almuen i den~~, ~~engang~~ i ~~gamle dage, skal have hængt en Faut~~ (~~Fogd)."~~		[[Yngvar Nielsen]] peker i sin bok om veivesenets historie på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot [[Nidaros]]. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. Han trekker fram Spedalensom eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette.<ref>Yngvar Nielsen: "Det norske vejvæsens udvikling før 1814"</ref>
	*'''~~Wraal Wraalsen Wig~~'~~'' melder 1/2 1895~~ at ~~han vil drive '''handel~~ i ~~Fjære'''~~. ~~Han bor på Spedalen.<ref>Norsk kundgjørelsestidende 12/2/1895~~</~~ref~~>		<blockquote>
			"I den ældste tid var enhver rejsende, som færdedes langvejs, udelukkende henvist til den private gæstfrihed. Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første, som stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt for [[kloster\|klostrene]] at forsørge syge og fattige rejsende; men det måtte også, eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige, blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet, at pilegrimene skulde kunne få herberge på sine vandringer uden at ligge private til byrde. Således fremstod der efterhånden på forskellige steder, dog fornemlig langs de veje, som førte til [[Nidarosdomen\|St. Olafs helligdom i Nidaros]], [[hospitier]], der underholdtes af klostre, biskoper og [[domkapitel\|domkapitler]]. De efterretninger, der ere bevarede om disse, ere imidlertid kun yderst sparsomme; i mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn eller af endnu existerende stedsnavne (''Spitalen, Spedalen, Huspital'',) der vise, at der på de steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner."</blockquote>

	~~'''Spedalen - Spor av gammel ferdsel?''':~~ [[~~Yngvar Nielsen~~]] skriver om gamle veier og ferdsel.<ref>Yngvar Nielsen: "Det norske vejvæsens udvikling før 1814"</ref> Der peker han på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot [[Nidaros]]. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. '''~~[[Spedalen~~ (~~Fjære gnr 23~~)~~\|Spedalen]]''' er et eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette~~.		[[Lorents Rynning]] skriver i ''Bidrag til norsk almenningsrett'' (1934) om gårdsnavnet "Spetalen" m.v.
	<blockquote>		<blockquote>
	"~~I den ældste tid var enhver rejsende~~, som ~~færdedes langvejs, udelukkende henvist~~ til ~~den private gæstfrihed~~. ~~Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første~~, som ~~stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt~~ for [[~~kloster~~\|~~klostrene~~]] ~~at forsørge syge og fattige rejsende; men~~ det ~~måtte også~~, ~~eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige~~, ~~blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet~~, at ~~pilegrimene skulde kunne få~~ '''~~herberge~~''' ~~på sine vandringer uden at ligge private til byrde~~. ~~Således fremstod der efterhånden på forskellige steder~~, ~~dog fornemlig langs de veje~~, ~~som førte til~~ '''St. ~~Olafs helligdom~~ i ~~Nidaros~~''', [[~~hospitier~~]], ~~der underholdtes af klostre~~, ~~biskoper og~~ [[~~domkapitel~~\|~~domkapitler~~]]~~. De efterretninger~~, ~~der ere bevarede om disse~~, ~~ere imidlertid kun yderst sparsomme;~~ i ~~mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn~~ eller ~~af endnu existerende stedsnavne (~~'''~~Spitalen~~, ~~Spedalen~~, ~~Huspital~~'''~~,) der vise, at der på~~ de ~~steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner~~."		"Endelig har vi i [[Fjære herred]] nord for [[Grimstad]] et gårdsnavn av denne type. Det er det nuværende stoppested på [[Grimstad-Frolandsbanen]], [[Spedalen (Fjære gnr 23)\|Spedalen]] gn. 23, én km nordvest for [[Vikkilen\|Vigkilen]], som går op fra havet forbi [[Grimstad]] til Viggårdene. Gården, som nu har 8 bruksnummer, har ''antagelig været herberge både for dem som kom sjøveien, og for dem som reiste over land'' eller over Roverud ([[Rorevannet\|Rorevann]]??) til det 15 km nedenfor liggende neste hvilested gn. 74 i Landvik, [[Skiftenes]], hvor første ledd kan være forkortet av ''skjótskipti'', det gamle norske navn på [[skysstasjon]], eller iallfall kan bety at vannveien endte her. ''Spedalen'' ligger midtveis mellem [[Knardalsvann]] i øst og den store [[Rorevannet\|Roresjø]] i vest, som deler mellem [[Hommedal]] i vest, [[Fjære]] i øst og [[Øyestad]] i nord. Nærmeste gården innenfor er [[Bringsvær (Fjære gnr 40)\|Bringsvær]] (''Bringsfjǫrđr''), som tillike har gitt skibredet og bygdens ting sitt navn, og hvortil i 1668 lå vestre Knardal som underbruk. Herredet har i alt 52,3 km- skog, utmark, snaufjell, innsjøer og myr mot 7.7 km aker og eng. Mulig inneholder ''Bringsfjǫrđr'' det eldre navn på [[Vikkilen\|Vigfjorden]], idet sjøen tidligere har gått høiere op enn nu, og den nordenfor liggende del av herredet har da kanskje dannet et enn mere avsondret utmarksområde for sig. Om hvorvidt dette har været almenning i den tid ''Spedalen'' blev bygget, tør dog intet sikkert sies. Kun skal nevnes at hele dette område nord for Spedalen nu er 5 km bredt og noget over 5 km langt og består av myr, skog og fjell. Ca. 1850 fantes her adskillig tømmerskog, som er nedhugget under den tids sterkt drevne skibsbygging. På kartet sees for øvrig navn som [[Fjæreheia]] (157 m), Finskog, [[Taule (Fjære gnr 41)\|Taule]] (= vanskelig adkomst), åsen ''Ulvekula'', seteren eller plassen ''Skrubdalen'' samt gn. 42 [[Bjørnetrø (Fjære gnr 42)\|Bjørnetrå]]. Første ledd i dette navn avleder Rygh av mannsnavnet ''Bjǫrn'' eller ''Bjarni'', annet ledd er ''trǫđ'', optråkket plass. Men første ledd kan også komme av dyrenavnet ''bjǫrn'' som motsetning til de to foran nevnte stedsnavn.
	</blockquote>		</blockquote>

	[[~~Lorents Rynning~~]] ~~skriver i '~~''Bidrag til ~~norsk almenningsrett~~''~~' (1934) om gårdsnavnet "Spetalen~~" ~~m.v.~~		==Notater om Spedalen==
	~~<blockquote>~~		*I [[Andreas Faye]]s ''Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie'' finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes ''Fautestenen'', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."
	~~"Endelig har vi i [[Fjære herred]] nord for [[Grimstad]] et gårdsnavn av denne type. Det er det nuværende stoppested på [[Grimstad-Frolandsbanen]], [[~~Spedalen (~~Fjære gnr 23~~)~~\|Spedalen]] gn. 23, én km nordvest for [[Vikkilen\|Vigkilen]], som går op~~ fra havet forbi [[Grimstad]] til Viggårdene. Gården, som nu har 8 bruksnummer, har '''antagelig været herberge både for dem som kom sjøveien, og for dem som reiste over land''' eller over Roverud ([[Rorevannet\|Rorevann]]??) til det 15 km nedenfor liggende neste hvilested gn. 74 i Landvik, [[Skiftenes]], hvor første ledd kan være forkortet av ''skjótskipti'', det gamle norske navn på skysstasjon, eller iallfall kan bety at vannveien endte her. '''Spedalen''' ligger midtveis mellem [[~~Knardalsvann]] i øst og den store [[Rorevannet\|Roresjø]] i vest, som deler mellem [[Hommedal]] i vest,~~ Fjære ~~i øst og [[Øyestad~~]] i ~~nord~~. ~~Nærmeste gården innenfor er [[Bringsvær (Fjære gnr 40)\|Bringsvær]] (~~'''~~Bringsfjǫrđr~~'~~'')~~, ~~som tillike har gitt skibredet og bygdens ting sitt navn, og hvortil~~ i ~~1668 lå vestre Knardal som underbruk. Herredet har i alt 52,3 km- skog, utmark, snaufjell~~, innsjøer og myr mot 7.7 km aker og eng. Mulig inneholder '''Bringsfjǫrđr''' det eldre navn på [[Vikkilen\|Vigfjorden]], idet sjøen tidligere har gått høiere op enn nu, og den nordenfor liggende del av herredet har da kanskje dannet et enn mere avsondret utmarksområde for sig. Om hvorvidt dette har været almenning i ~~den tid '''Spedalen''' blev bygget~~, ~~tør dog intet sikkert sies. Kun~~ skal nevnes at hele dette område nord for Spedalen nu er 5 km bredt og noget over 5 km langt og består av myr, skog og fjell. Ca. 1850 fantes her adskillig tømmerskog, som er nedhugget under den tids sterkt drevne skibsbygging. På kartet sees for øvrig navn som [[Fjæreheia]] (157 m), Finskog, [[Taule (~~Fjære gnr 41~~)~~\|Taule]] (= vanskelig adkomst), åsen '''Ulvekula''', seteren eller plassen '''Skrubdalen''' samt gn~~. 42 [[~~Bjørnetrø (Fjære gnr 42)\|Bjørnetrå~~]]~~. Første ledd~~ i ~~dette navn avleder Rygh av mannsnavnet '''Bjǫrn''' eller '''Bjarni''', annet ledd er '''trǫđ''', optråkket plass~~. ~~Men første ledd kan også komme av dyrenavnet '''bjǫrn''' som motsetning til de to foran nevnte stedsnavn1~~.		*[[Wraal Wraalsen Wig]] meldte 1/2 1895 at han ville drive "handel i Fjære". Han bodde på Spedalen.<ref>Norsk kundgjørelsestidende 12/2/1895</ref>
	</~~blockquote~~>

	==Referanser==		==Referanser==

Jarl V. Erichsen: /* Notater om Spedalen */

2016-11-04T19:23:39Z

Notater om Spedalen

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 4. nov. 2016 kl. 19:23
Linje 4:		Linje 4:
	*I [[Andreas Faye]]s [[Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie]] finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes '''Fautestenen''', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."		*I [[Andreas Faye]]s [[Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie]] finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes '''Fautestenen''', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."
	*'''Wraal Wraalsen Wig''' melder 1/2 1895 at han vil drive '''handel i Fjære'''. Han bor på Spedalen.<ref>Norsk kundgjørelsestidende 12/2/1895</ref>		*'''Wraal Wraalsen Wig''' melder 1/2 1895 at han vil drive '''handel i Fjære'''. Han bor på Spedalen.<ref>Norsk kundgjørelsestidende 12/2/1895</ref>
	*'''Spedalen - Spor av gammel ferdsel?''': [[Yngvar Nielsen]] skriver om gamle veier og ferdsel.<ref>Yngvar Nielsen: "Det norske vejvæsens udvikling før 1814"</ref> Der peker han på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot [[Nidaros]]. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. '''[[Spedalen (Fjære gnr 23)\|Spedalen]]''' er et eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette.
			'''Spedalen - Spor av gammel ferdsel?''': [[Yngvar Nielsen]] skriver om gamle veier og ferdsel.<ref>Yngvar Nielsen: "Det norske vejvæsens udvikling før 1814"</ref> Der peker han på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot [[Nidaros]]. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. '''[[Spedalen (Fjære gnr 23)\|Spedalen]]''' er et eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette.
	<blockquote>		<blockquote>
	"I den ældste tid var enhver rejsende, som færdedes langvejs, udelukkende henvist til den private gæstfrihed. Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første, som stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt for [[kloster\|klostrene]] at forsørge syge og fattige rejsende; men det måtte også, eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige, blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet, at pilegrimene skulde kunne få '''herberge''' på sine vandringer uden at ligge private til byrde. Således fremstod der efterhånden på forskellige steder, dog fornemlig langs de veje, som førte til '''St. Olafs helligdom i Nidaros''', [[hospitier]], der underholdtes af klostre, biskoper og [[domkapitel\|domkapitler]]. De efterretninger, der ere bevarede om disse, ere imidlertid kun yderst sparsomme; i mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn eller af endnu existerende stedsnavne ('''Spitalen, Spedalen, Huspital''',) der vise, at der på de steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner."		"I den ældste tid var enhver rejsende, som færdedes langvejs, udelukkende henvist til den private gæstfrihed. Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første, som stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt for [[kloster\|klostrene]] at forsørge syge og fattige rejsende; men det måtte også, eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige, blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet, at pilegrimene skulde kunne få '''herberge''' på sine vandringer uden at ligge private til byrde. Således fremstod der efterhånden på forskellige steder, dog fornemlig langs de veje, som førte til '''St. Olafs helligdom i Nidaros''', [[hospitier]], der underholdtes af klostre, biskoper og [[domkapitel\|domkapitler]]. De efterretninger, der ere bevarede om disse, ere imidlertid kun yderst sparsomme; i mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn eller af endnu existerende stedsnavne ('''Spitalen, Spedalen, Huspital''',) der vise, at der på de steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner."
			</blockquote>

			[[Lorents Rynning]] skriver i '''Bidrag til norsk almenningsrett''' (1934) om gårdsnavnet "Spetalen" m.v.
			<blockquote>
			"Endelig har vi i [[Fjære herred]] nord for [[Grimstad]] et gårdsnavn av denne type. Det er det nuværende stoppested på [[Grimstad-Frolandsbanen]], [[Spedalen (Fjære gnr 23)\|Spedalen]] gn. 23, én km nordvest for [[Vikkilen\|Vigkilen]], som går op fra havet forbi [[Grimstad]] til Viggårdene. Gården, som nu har 8 bruksnummer, har '''antagelig været herberge både for dem som kom sjøveien, og for dem som reiste over land''' eller over Roverud ([[Rorevannet\|Rorevann]]??) til det 15 km nedenfor liggende neste hvilested gn. 74 i Landvik, [[Skiftenes]], hvor første ledd kan være forkortet av ''skjótskipti'', det gamle norske navn på skysstasjon, eller iallfall kan bety at vannveien endte her. '''Spedalen''' ligger midtveis mellem [[Knardalsvann]] i øst og den store [[Rorevannet\|Roresjø]] i vest, som deler mellem [[Hommedal]] i vest, Fjære i øst og [[Øyestad]] i nord. Nærmeste gården innenfor er [[Bringsvær (Fjære gnr 40)\|Bringsvær]] ('''Bringsfjǫrđr'''), som tillike har gitt skibredet og bygdens ting sitt navn, og hvortil i 1668 lå vestre Knardal som underbruk. Herredet har i alt 52,3 km- skog, utmark, snaufjell, innsjøer og myr mot 7.7 km aker og eng. Mulig inneholder '''Bringsfjǫrđr''' det eldre navn på [[Vikkilen\|Vigfjorden]], idet sjøen tidligere har gått høiere op enn nu, og den nordenfor liggende del av herredet har da kanskje dannet et enn mere avsondret utmarksområde for sig. Om hvorvidt dette har været almenning i den tid '''Spedalen''' blev bygget, tør dog intet sikkert sies. Kun skal nevnes at hele dette område nord for Spedalen nu er 5 km bredt og noget over 5 km langt og består av myr, skog og fjell. Ca. 1850 fantes her adskillig tømmerskog, som er nedhugget under den tids sterkt drevne skibsbygging. På kartet sees for øvrig navn som [[Fjæreheia]] (157 m), Finskog, [[Taule (Fjære gnr 41)\|Taule]] (= vanskelig adkomst), åsen '''Ulvekula''', seteren eller plassen '''Skrubdalen''' samt gn. 42 [[Bjørnetrø (Fjære gnr 42)\|Bjørnetrå]]. Første ledd i dette navn avleder Rygh av mannsnavnet '''Bjǫrn''' eller '''Bjarni''', annet ledd er '''trǫđ''', optråkket plass. Men første ledd kan også komme av dyrenavnet '''bjǫrn''' som motsetning til de to foran nevnte stedsnavn1.
	</blockquote>		</blockquote>

Jarl V. Erichsen: /* Notater om Spedalen */

2016-11-04T18:57:25Z

Notater om Spedalen

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 4. nov. 2016 kl. 18:57
Linje 4:		Linje 4:
	*I [[Andreas Faye]]s [[Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie]] finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes '''Fautestenen''', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."		*I [[Andreas Faye]]s [[Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie]] finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes '''Fautestenen''', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."
	*'''Wraal Wraalsen Wig''' melder 1/2 1895 at han vil drive '''handel i Fjære'''. Han bor på Spedalen.<ref>Norsk kundgjørelsestidende 12/2/1895</ref>		*'''Wraal Wraalsen Wig''' melder 1/2 1895 at han vil drive '''handel i Fjære'''. Han bor på Spedalen.<ref>Norsk kundgjørelsestidende 12/2/1895</ref>
			*'''Spedalen - Spor av gammel ferdsel?''': [[Yngvar Nielsen]] skriver om gamle veier og ferdsel.<ref>Yngvar Nielsen: "Det norske vejvæsens udvikling før 1814"</ref> Der peker han på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot [[Nidaros]]. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. '''[[Spedalen (Fjære gnr 23)\|Spedalen]]''' er et eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette.
			<blockquote>
			"I den ældste tid var enhver rejsende, som færdedes langvejs, udelukkende henvist til den private gæstfrihed. Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første, som stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt for [[kloster\|klostrene]] at forsørge syge og fattige rejsende; men det måtte også, eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige, blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet, at pilegrimene skulde kunne få '''herberge''' på sine vandringer uden at ligge private til byrde. Således fremstod der efterhånden på forskellige steder, dog fornemlig langs de veje, som førte til '''St. Olafs helligdom i Nidaros''', [[hospitier]], der underholdtes af klostre, biskoper og [[domkapitel\|domkapitler]]. De efterretninger, der ere bevarede om disse, ere imidlertid kun yderst sparsomme; i mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn eller af endnu existerende stedsnavne ('''Spitalen, Spedalen, Huspital''',) der vise, at der på de steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner."
			</blockquote>

	==Referanser==		==Referanser==

Jarl V. Erichsen: /* Notater om Spedalen */

2016-11-04T18:51:57Z

Notater om Spedalen

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 4. nov. 2016 kl. 18:51
Linje 3:		Linje 3:
	==Notater om Spedalen==		==Notater om Spedalen==
	*I [[Andreas Faye]]s [[Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie]] finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes '''Fautestenen''', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."		*I [[Andreas Faye]]s [[Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie]] finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes '''Fautestenen''', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."
			*'''Wraal Wraalsen Wig''' melder 1/2 1895 at han vil drive '''handel i Fjære'''. Han bor på Spedalen.<ref>Norsk kundgjørelsestidende 12/2/1895</ref>

	==Referanser==		==Referanser==

Jarl V. Erichsen på 4. nov. 2016 kl. 18:36

2016-11-04T18:36:17Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 4. nov. 2016 kl. 18:36
Linje 2:		Linje 2:

	==Notater om Spedalen==		==Notater om Spedalen==
	*		*I [[Andreas Faye]]s [[Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie]] finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra [[Fjære kirke]] staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes '''Fautestenen''', fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."

	==Referanser==		==Referanser==
	<references />		<references />


			{{Mal:Gårdshistorie_i_Fjære}}

	[[Kategori:Grimstad kommune]]		[[Kategori:Grimstad kommune]]

Jarl V. Erichsen: Ny side: '''Spedalen''' er en gård i Grimstad kommune. ==Notater om Spedalen== * ==Referanser== Kategori:Grimstad kommune

2016-11-04T18:33:05Z

Ny side: '''Spedalen''' er en gård i Grimstad kommune. ==Notater om Spedalen== * ==Referanser== <references /> Kategori:Grimstad kommune

Ny side

'''Spedalen''' er en gård i Grimstad kommune.

==Notater om Spedalen==
*

==Referanser==
<references />

[[Kategori:Grimstad kommune]]