Dælisameiet i Vang på Hedmarken

Dælisameiet i Vang på Hedmarken
Dælisameiet, i pantebøkene kalt Dæhlie SamEie, besto av nabogardene Dæli, Hafsal, Blæstad og Grubhol. Vi vet ikke når sameiet ble etablert, men det eksisterte i hvert fall i 1669. Vi har ikke funnet helt konkrete opplysninger om grenser, se mer nedenfor, men Sevald Skaare gjengir en beskrivelse av arealene slik:
- Mot Blæstad – myrlendt med godt grasland, noen tunge bakker og bare litt skog og kratt.
- Mot Grubhol – likeså myraktig med godt grasland og noe tørr mark med skog.
- Mot Dæli – sumpig og tørr jord om hverandre hvorav en del i inngjerdingen er gjort om til åker og eng. Av samme beskaffenhet, men ringere beliggenhet til Hafsal.
Sameiets midtre del for det meste tørre bakker. Skogen for største delen hugget, litt gran igjen hist og her. Grubhol fikk fornøden rekved gjennom den midtre del av sameien.

Det var vanlig at gardene i bygda i Vang hadde sameier. De fleste av disse ble delt i siste halvdel av 1700-tallet. Det en ser er at gardene hadde tatt deler av sameiet til eget bruk. Dette kan være en vesentlig årsak til oppdelingen.

Dælisameiet - kartskisse fra delingsforretningen som viser grenser og jordstykker. Riksarkivet, 1763. Klikk for større kart.

I 1764 ble Dælisameiet oppløst.
Sameiet mellom gardene Dæli, Hafsal, Blæstad, Grubhol ble oppløst og delt i 1764.

I delingsforretningen fremgår:
Grubhol hadde en stor og en liten innhegning. Den ene var ei kalveløkke.
Blæstad hadde tre innhegninger hvor den ene dels er «ager og eng».
Dæhlie hadde to innhegninger og to små jordstykker, blant annet husmannsplassen Rudholen.
Hafsal hadde en innhegning med en husmannsplass.

Det foreligger en kartskisse fra delingsforretningen som viser grenser og jordstykker, men som ikke er lett å tyde, men kartet er gjengitt her. Delingen bygger på skyld for den enkelte eiendom og beskaffenhet på jorda. Skylda er oppgitt til å være:
Dæli: 3 huder 10 lispund tunge.
Hafsal: 3 huder ½ skippund.
Blæstad: 1½ skippund og derfor 15 lispund tunge for hver av de to oppsitterene.
Grubhol: 2 huder 4 skinn.

De nye grensene er dels beskrevet ut fra kjennetegn vi ikke vet hvor er i dag. Dette forvanskes med at deler av eiendommer har vært overført mellom eiendommene og senere sammenføyd uten at grenser er dokumentert på kart.

Første møte i delingsforretningen ble avholdt 24.11.1763, men dommen i saken kom ikke før året etter.

Delingsforretningen kan leses i tingboka:

Hedemarken sorenskriverembete Tingbok nr. 50 (1761-1768) Fol. 234a Anno 1763 Torsdagen den 24de November blev Retten sadt paa Gaarden Hafsahl i Wang Sogn til een Deelings-Forretnings afhandling imellem gaardene Hafsahl, Dæhlie og Blæstad samt de Wangs Præsteboel beneficerede gaarde Grue boel angaaende deres SamEie gemeenlig Dæhlie SamEien kaldet, Overværende Lænsmænden Mr Haagen Jochumsen og de af Hannem effter Fogdens ordre udnæfnte 8 Edsohrne Lav Rettes Mænd nemlig Jens Olsøn Tomter, Ole Hermandsen Kiøs, Christopher Halvorsen Jngelsrud, Ole Larsen Tomtem, Johannes Olsøn Rogstad, Peder Larsen Kallerud, Jngebret Jensøn Lille Opsahl og Lars Pedersøn Olsrud, Og var samtlige Citantere fornøiede med at Retten her i Fol. 234b   det kalde Veiirligt vorder sadt og begynt Paa dette Stæd, hvilcken og Opsidderen paa Grubol Erich Olsøn og den anden Gruboels Opsidder Ole Erichsens Huustrue Kari Olsdatter, som Comparerede vare Content Med Hvorda! Citanterne Lars Larsen Hafsahl, Christopher Jonsen Dæhlie, Michel Arnesen Blestad og Arne Olsøn Blæstad som tilstæde jndgav deres til denne Forretning udfærdigede Stevning under 16d Aug: sidstleeden med Sorenskriverens paateignede Berammelse til i Dag, af 17d Dito som oplæst blev. – Stevne-Vidnerne Lænsmanden Mr Haagen Jochumsen og Ansteen Torshoug Stuen afhiemlede ved Eed Stevningens lovlige Forkyndelse effter deres Paaskrifft. – Ellers er samme Stevning paateigned af Hr Cammer-Herre Storm, Det høiKongl: General-Forst-Amts Secretair og Amtmanden tilligemed Hr Peder Dohn, samt Fogderne Hvid & Robsahm. Lænsmanden Mr Haagen Jochumsen paa Fogden Sr Lars Hvids veigne effter foreviiste ordre af 19d hujus, sagde: at da Fogden, angaaende den beneficerede gaard Gruebol, som udi denne SamEie er Lodtagen, ei endnu haver faaed nogen ordre fra det beneficerede Godses Forsvar; Saa accorderer hand vel at Vidner i Sagen denne Sinde vorder ført samt udviisning dereffter giort tilligemed Begransk: foretaged; Men naar saadant er skeed, forlanger hand Sagens Anstand til nestanstundende Aar 1764, da hand reserverer sig saavel at anddrage Sagen for det beneficerede Godses Forsvar som og, naar ordre ham er indløben, at jndtræde herudi med Stevnemaal til Vidnernes nermere Afhør og paafølgende Udviisning effter Cammer Collegii Bevilgning om SamEiens Deeling er udvircked. – Opsidderen paa Gruebol Erich Olsøn som nærværende fremlagde Sogne-Præstens Hr Peder Dohns Jndlæg af Dags Dato hvorhos og Erich Gruebol Declarerede, at det er rigtig og medfører Sandhed at Frue Justice Raad-Jnde Jentoft eier 4 Skind i Gaarden Gruebol. – Bemeldte Jndlæg blev for Retten oplæst. – Citanterne henstillede til Sorenskriveren hvorvidt med Forretn kand fortfares eller icke men ønskede gierne deres jndkaldede og nu nærværende Vidner, Edfæstede og afhørte. – Paa Hr Cammer Herre Amtmandens eller General Forst-Amteds veigne mødte ingen. – Eragted: At Hr Biskop Nannestad lige saavelsom Stifftbefalings Manden, der er det beneficerede Godses Forsvar burde Stevnes er rigtig nock, men effter Fogden Sr Lars Hvids anmeldning, kand sammes forbiegaaelse icke hindre. Herimod er dette een Formalitets Feil at hvercken Frue Justice Raad Jnde Jentoft, som er eiende 4 Skind i Gaarden Gruebol, er jndvarsled eller det ved Forordn af 31 Martii 1719 befalede Situations Cart optaged som alt maae skee forinden noged med den tilstevnte Forretning kand Avanceres. Altsaa vorder samme stilled i Beroe da dens næste Foretægts Tiid paa den udstædende Continuations Stevning skal vorde determineret. - Kilde: Hedemarken sorenskriverembete: Tingbok nr. 50 (1761-1768) Avskrift fra tingboka: Inger-Karin Martinsen

I 1764 blir delingen av sameiet vedtatt:

Hedemarken sorenskriverembete Tingbok nr. 50 (1761-1768) Fol. 312b Anno 1764 Onsdagen den 8de Augusti blev Retten atter sadt paa Gaarden Hafsahl i Wang Sogn til den saakaldede Dæhlie SamEies Deeling effter Udsættelse fra sidstleeden 24de Novembr og betjent med de samme 8te Lav Rettes Mænd som da, undtagen at udi Jngebret Lille Opsahls der er noged beslægted til Parterne, nu sidder Ole Helgesen Helstad; - Nærværende Lænsmanden Mr Haagen Jocumsen. Hvorda! Citanterne (som tilligemed Fogdens Fuldmægtig og Opsidderne paa Gaardene Gruebol, vare fornøiede med at Retten her er vorden sadt) Loed ved Procurator Gregers Lund fremlægge de ved Continuations Stevning af 28d Martii nestafvigt som oplæst blev. – og af endeel findes Paateigned. – Stevne-Vidnerne Lensmanden Mr Haagen Jocumsen og Ansteen Johansen Torshoug Stuen afhiemlede ved Eed Stevningens Lovlige Forkyndelse effter deres Paaskrifft paa samme. – Fogden Sr Robsahms Fuldmægtig Sr Schvings mødte og producerede hands Principal Jndlæg af Dags Dato med de derudi paaberaabte 2de Bielager, og i øvrigt ville afvarte saavel Vidnernes Provemaale som og hvad Citanterne eller de øvrige SamEiere udi Sagen maatte have at fremføre. Af de øvrige Jndstevnte mødte jngen fleere end Opsidderne paa Gaardene Grubol og de i Hoved Stevningen nafngivne Vidner. – Lund begiærede Vidnerne paaraabt og Examineret 1 Om de kand forklare og udvise denne SamEies Circumference? 2: Hvad Gaarder derudi har væred og ere Lodtagne? 3de Hvad Jndheigninger enhver Gaard haver jndlagt af SamEien til eene Bruug. og 4de: Om denne SamEie paa nogen Kandt er anstødende Almindingen eller icke? – Vidnerne bleve derpaa forelæste Eedens Forklaring af Lov bogen og formanede til at vogte sig for MeenEed. – Hvorpaa 1te Vidne Jngebret Jonsen Lageraaen 74 Aar gammel svarede paa Sr Lunds Spørsmaale saaleedes nemlig. Til 1te Ja thi Hand har boed paa Dæhlie 43 Aar. – Til 2den Gaardene som har væred og ere Lodtagne i SamEien ere: Hafsahl, Dæhlie, Blæstad og Gruebol. – Til 3de svarede: Paa Gruebol har 2de Jndheigninger, een stoer og een Liden nemlig een Kalve Løcke og Fol. 313a   en anden Liden Bede. – Paa Blæstad 3de hvoraf Den Eene er til deels Ager og Eng. Paa Dæhlie 2de Jndheigninger og Toe smaae støcker tillagt, udi hvilcken eene Rudhollen kaldet er een Huusmands Plads med Ager og Eng og Hafsahl een Jndheigning, jndeholdende een Huusmands Plads. Til 4de Spørsmaal: Nei! tvert imod der Ligger Bøigdens Gaarde rundt omkring den og er over ½ Miil her i fra til Kongens Alminding. – 2det Vidne Lars Nielsen Lille Dørum 66 Aar gammel svarede paa Citanternes Spørsmaal i et og alt eenstemmig med 1te Vidne uden Forskiel. – 3die Vidne Hans Nielsen Græften 60 Aar gammel svarede paa Spørsmaalene Eenstemmig med de 2d første Vidner. – 4de Vidne Christopher Gulbrandsen Hommelstad Stuen 64 Aar gl: og Provede Eenstemmig med de andre Vidner. – 5te Vidne Pernille Erichsdaatter Findberg 53 Aar gl: svarede Eenstemmig med de forrige 4de Vidner. – Svings, i anleedning Fogdens Jndlæg, maatte tilspørge Vidnerne: om af SamEierne var skeed fleere Jndheigninger enten af Huusmands Pladser, Hæste Hauge, Kalve Løcker eller til Ager og Eng end allereede paa Cartet findes anteigned og af dem omproved er? Samtlige Vidner svarede: Nei – Lund dereffter fremlagde een af Hr Cancellie Raad og General Conducteur Hammer fuldført Opmaalings Forretning over denne SamEie, begyndt den 17de og slutted den 19d Julii nestleeden. – Videre fremlagde Lund det dereffter tagne Situations Cart over denne SamEie af velbemelte Hr Cancellie Raad Hammer bekræffted og endelig andviiste hand Skattebøgerne for de Jnteresserede i denne SamEie nemlig Dæhlie, Hafsahl og Blæstad hvoraf maatte erfahres: at Dæhlie skylder 3 Huuder og 10 Lispund tunge, Hafsahl 3 Huuder og ½ Skippund og Blæstad til sammen for begge Opsiddere 1½ Skippund og saaleedes for enhver af dem 15 Lispund tunge. Og hvad angaar den benificerede Gaard Gruebol da viser Hr Fogden Robsahms Jndlæg: at samme skylder i alt 2 Huuder 4 Skind. – Lund begierede altsaa: at Retten ville imodtage Vidnernes Udviisning til paafølgende Eedfæstelse samt begrandske, beskrive og med det fremlagde Situations Cart confrontere den Sub Qvestione værende SamEie og dereffter, i proportion af enhver Gaards Skyld, uddeele SamEien effter dens Situation og Bonité som Lovligst og Billigst kand skiønnes saavel i henseende til den beneficerede Gaard som particulaire Eiendomme. – Rætten brød dereffter op og begav sig ind paa Marcken, i følge af Parter og Vidner; Hvorda de sidste nemlig Vidnerne udviiste saavel SamEiens Etendu og Circumferance paa alle Kanter, som de af dem omprovede Jndheigninger af SamEierne. – Da saavidt var skeed begierede Lund Vidnerne Edfæsted da de samtlig fremstoed og bleve forelæste deres Forklaring og giorde Udviisning som de wed Eed med oprakte Fingre effter Loven bekræffte at være Rigtig Protocollen tilført og at de icke rettere eller sandere veed for Gud. – Ved forestaaende Opgang og Udviisning havde Retten anleedning, at betragte SamEiens Beskaffenhed og befandt samme af følgende Omstændigheder nemlig paa den Kandt som strækker sig til Blæstad er Myhr Lehne med got Græs Land med nogen Tørre Backer imellem og kuns gandske Liden Skov eller Krat. Paa den Kandt som støeder mod Gruebol er Ligeleedes Myragtig Jord med got græslænde Fol. 313b   samt Nogen tør Mark med Skov paa. Paa den Kandt som støder mod Dæhlie er Sumpig og Tør Jord om hinanden, hvoraf endeel i Jndhegningerne ere giorde til Ager og Eng og af samme Beskaffenhed skiønt ringere er Jndlæggingen til Hafsahl. SamEiens mitre Deel bestaar for det meste af tørre Backer hvoraf Skoven for den største part er udhugged, dog findes noged Lit(!) Gran Skov hist og her tilbage. Det producerede Cart blev med SamEien og dens Jndlægninger confronteret og i alle maader befunden rigtig at være. Efter Parternes Paastand foretoeg da Retten sig, effter SamEiens Strækning samt Jordens Art og Beskaffenhed at fastsætte saadant Deele mellem SamEierne som følger: Gaardene Gruebol uddeles saaleedes sin Part af SamEien i Lige Strækning fra det Nordøstre Hiørne af Mons Løcken henhørende under Gaarden Blæstad til det Nordre Hiørne af Grueboels Jndheigning. Det støcke da som findes paa Søndre Kandt af denne Stræckning og deres Jndheigning, anteigned paa Cartet under Litr b: bliver for Efftertiiden Gaardene Grueboels Part og Eiendom af SamEien dog saa at de tillige nyder fornøden Regsel for deres Creature, giennem den midderste Deel af SamEien, forsaavidt samme kand være fornøden men inted derudi hvercken af Hugst eller Havning, hvortil Opsidderne paa Grueboel allene haver at holde sig til den dem udlagde part. – Gaardene Blæstad uddeeles ved een Lige Strækning fra det søndre Hiørne af Rud hoels Løcken til det nordre Hiørne af forbemelte Mons løcke under Blæstad hvilcked sidste ommeldte Hiørne er beliggende tet ved Becken som rinder igiennem Veien sammesteds, hvorhos Gaarden Blæstad tillige beholder sine 3de Jndheigninger som falder i deres Lod, - Gaarden Dæhlie er saaleedes uddeelt: at den først beholder sine Jndheigninger af SamEien og dernest gaar Sydlig fra forbemelte Hiørne af Rudholen 2de Stænger eller 14 Alen ind i SamEien og derfra i Lige Strækning Norostlig til midten af den Skiegaard som er for een Svee der af Dæhlie er jnd Lagt og blev af Retten tegned paa Cartet hvor Deele Puncten i denne Skiegaard er med det ord: Deele-Punct Den Part af SamEien som da falder paa Nordvestre side af denne Stræckning tilhører Gaarden Dæhlie med Jord og Skov som dens Part af SamEien. – Den middelste Part af SamEien som gaar jnden i forbemeldte Strækninger bliver Gaarden Hafsahl for Efftertiiden eene tilhørende med Jord og Skov Ligesom og Hafsahl tillige beholder deres Jndheigning som paa Cartet er anlagt under Litr: l: Og da SamEien saaleedes effter beste Skiøn og Overveielse er bleven deelt, saa haver enhver af dem effter Loven at oprette Gierder og Deele Skiegaarde som de haver Jord til enhver af sin Skov. Samtlige Opsiddere saavel paa den benificerede Fol. 314a   Gaarde Gruebol som Gaardene Dæhlie, Blæstad og Hafsahl, declarerede paa Tilspørgende: at de med den nu af Retten giorde og foran beskrevne Deeling ere saa aldeeles fornøiede at de jndted derpaa har eller skal klage men begierede samme ved Dom Stadfæsted. – Schwings declarerede: at siden Opsidderne af Gaarden Gruebol fandt sig fornøied ved den skeede Deeling og hand ei heller rettere kunde skiønne effter det producerede Cart og Situationens Strækning, end at Deeled er juste eller Rigtig, kunde ei andet end paa sin Principals veigne Acceptere samme og derfor iligemaade begierede det ved Dom Stadfæsted. – Da samtlige Parter paa tilspørgende inted meere ved Forretningen havde at jndføre eller erjndre; Saa blev afsagt saadan Dom: Jndbemeldte Deele vorder herved stadfæsted i alle sine Ord og Puncter saaleedes: at samme i Efftertiiden, bliver een følge for Gaardene Gruebol, Delie, Blæstad og Hafsahl og hvis Opsiddere haver at oprette Gierde- og Deele Skiegaarde som de haver Jord til eenhver af sin Skov alt effter Loven og under Exsecutions Paafaølge. Kilde: Tingbok nr. 50 (1761-1768) Avskrift fra tingboka: Inger-Karin Martinsen