Kjeldearkiv:Avisartikler om Sarabråten

Akers-Posten 3. februar 1906

Til Sarabraaten og Frognesæteren var det i gamle Dage at Kristianiaborgenes Søndagsture gik. Og de fleste af Byens ældre Slægt erindrer visselig hyggelige Smørrebrødturer til disse Steder. Nu har Øllet og Hotelvirksomheden rykket ind i Holmen- og Frognesæterskogene, og Mængden søger naturligvis did. Did kan de jo ogsaa komme floshatklædte, og hvad er Naturen, naar man maa undvære sin Pjolter? Derfor staar Sarabraaten forladt. Endnu vanker der nok en del omkring i disse Trakter, - men det er mest Folk, som har nok af Menneskene ved Omgangen med dem i de seks af Ugens Dage, - og som den syvende helst vil have en liden Fristund fra dem. Takket være Akers Kommune har ogsaa denne Slags Mennesker et Tilflugtssted i Nøklevandsskogene. Her er det fredeligt og stille. Ingen anden Lyd end Naturens egen Stemme lyder her Vandreren imøde, og søger man længre indover mod Elvaagen og videre, kommer man paa Trakter, hvor ingen Turister længer færdes.

Disse Linjer er hentede fra Borrebæks lille Bog: Paa uvante Stier, Fodture i Kristiania Omegn. I de citerede Linjer har han træffende malet Sarabraatens vemodige Ensomhed dybt inde i Nøklevandsskogene. Vi kom til at mindes disse Ord, da vi forleden hørte, at der nu er tale om, at Sarabraaten skal gaa over i fremmede Hænder. Eiendommen er tilbudt Akers Kommune for kr. 100 000, og det skal være Meningen at søge den solgt til andre, hvis Akers Kommune ikke antager Tilbudet. Eiendommen blev i sin Tid samlet af Konsul Tho. Joh. Heftye ved Indkjøb af betydelige Skovstrækninger og overtoges i 1892 af en af hans Sønner, daværende Kaptein Heftye. Eiendommen forblev udelt paa hans Haand til 1897, da han solgte Skovstrækningen ca. 10 000 Maal til Akers Kommune, medens han selv beholdt Hovedbøllet med ca. 150 Maal langs Nøklevandets Østside. Her havde Konsul Heftye ladet opføre en Sommerbolig i østerdalsk Stil, hvor han med Familie pleiede at tilbringe en Del af Sommeren. Denne Bygning lod den nuværende Eier nedrive og igjen opføre andetsteds paa Eiendommen – dog i forandret Skikkelse. Paa den gamle Bygnings Plads opførte han den nuværende Villabygning i norsk Stil, hvorved Stedet gjordes skikket til Beboelse saavel Sommer som Vinter for en herskabelig Familie. Eiendommen har en Brandtakst af kr. 77 000.

Da nu Telegrafdirektør Heftye er tilflyttet Kristiania, har han bestemt sig til at sælge Eiendommen. Det vilde selvfølgelig være i høy Grad ønskeligt for Akers Kommune at blive Eier ogsaa af denne Østre Side af Nøklevandet, som forsyner saagodtsom hele Aker med Drikkevand. Om Kommunens Budget tillader en saadan Erhvervelse er et andet Spørgsmaal, som vi ikke her skal udtale os om. Vi har forøvrigt hørt udkastet ogsaa en anden Tanke, som vi vil gjengive. En Sommervilla for Kongeparret i Kristianias Nærhed mangler, og dertil vilde Sarabraaten være vel skikket.

Akers-Posten 30. juni 1906

Akers-Posten udtalte den 3. Februar iaar, at som Sommervilla for Kongeparret vilde Sarabraaten være vel skikket. Vi kan nu oplyse, at der paagaar Forhandlinger mellem Eieren Hr. Heftye og Kroningsgavekomiteen. Hr. Heftye har sat sin Eiendom til en Pris af 100 000 Kr., men Komiteen kan eventuelt neppe anvende saa mange Penge dertil.

Vi finder Tanken udmærket og haaber, at den vil blive til Virkelighed. Her pa Sarabraaten vil Kongefamilien kunne tilbringe en Tid fri for Regjeringsbyrder og Repræsentationspligter og fri for undersaatlig Paatrængenhed. Akers Kommune kan som Eier af de omliggende Skoge sikre mod nærgaaende Bebyggelse eller Restaurantvirksomhed. Hvis det ønskes at skaffe større Husrum, er dertil Plads nok. Med Bygningen følger 150 Maal Grund.

Efter Forlydende har Kongen ikke villet udtale nogen Mening om de Forslag, som har været oppe til Anvendelse af de Midler, som er indkomne til Kroningsgaven. Derimod skal han have ytret Ønske om, at hvis Gaven bliver en Sportshytte, og at denne ikke bliver beliggende længere fra Kristiania, end at han hurtig kan komme ind til Hovedstaden, naar hans kongelige Pligter kræver det. Disse Muligheder var selvfølgelig Gjenstand for megen Omtale under Herredsstyrets Udflugt i Søndags. Hr. Heftye havde stillet sine Baade til Dispsition, og med Skam at melde foretrak hele Følget at gaa i Baadene fremfor at lægge Veien langs Bredden gjennem Skogene. Under Munterhed og Liv gled Baadene ud fra Bryggen. Den ene af Baadene, «Sara», er en Imitation af en Hjuldampbaad. Inde i Maskinrummet sidder et Par Mand og sveiver, og oppe paa Kommandobroen sees Skogvogter Feragen som en dominerende Skibsfører. Den falske Skorsten bag Kommandobroen vækker megen Munterhed. Saa glider Baadene forbi de skogklædte Aaser og de faa, enslig liggende Gaarde i den stille Sommerdagsstemning. Paa Bremsrud hilses der med Flaget, og vi hilser igjen. Med god Appetit kom Selskabet derefter til Kommunens Gaard Rustad, hvor en velsmagende Middag var anrettet i det frie.

Nordstrands Avis om Sarabråten i «gamle dage» 5. september 1936.

Den danske politiker Orla Lehmann besøkte stedet i 1865 og har i sin bok Norge og Nordmændene gitt en skildring av Sarabråten:

Veien derhen fører gjennem Oslo og langs Jernbanen, men snart gaaer Veien tilfjelds, og man kommer nu over en høi Aas, der forsaavidt skal frembyde en sørgelig Lighed med store Strækninger af Dovrefjeld, som der af den fordums Skov ikke er annet tilbage enn en Mylder af nøgne, triste Stubbe, som anraabe Himlen om Hævn. Modsætningen blir slaaende naar man naar ind i Sarabraatens frodige Skove. Da vi fra en halsbrækkende Huulvei dukkede op paa en fremspringende Pynt ligeoverfor Sæteren modtoges vi derfra med en Velkomst av en Luur, og da lidt efter den næste Gjæst fik den samme Hilsen, protsede han af, rettede sitt photografiske Batteri mod oss, og havde oss i Lommen, forinden han naaede op til Huset. Bag samme ligger der et endnu langt høiere Fjeld, hvorfra der nedstyrter en lille Foss, og hvor man skal have en saa viid Udsigt at man i klart Veir endog seer Gaustads Tinde. Det er saaledes i Hovedstadens umiddelbare Nærhed en smukk lille Prøve paa norsk Fjeldnatur, og naar den gjæstfrie Vært her fæster Bo, tillige et fornøieligt Samlingssted for Venner og Fremmede, om hvis besøg Sæterens Album bærer Vidnesbyrd baade i Vers og i Prosa, f. Eks. af Kong Carl og hans Dronning.

Sarabråten er nok ikke hva det en gang var, og vil vel heller ikke bli det. Og de fremmede turister vil vel heller neppe noen gang våge sig lenger enn til Ekebergrestauranten med herlig utsikt over fjorden, men ingen til å blåse velkomsthilsen på lur.

Artikkelen er basert på «Aktuell historie», Gunnar Pedersens spalte i Nordstrands Blad, som senere har resultert i seks bøker. Litteraturlista er den Pedersen oppga i sin utgave av artikkelen. Flere artikler finner du i denne alfabetiske oversikten.