Kjeldearkiv:Ekstrarett over Ragnhild Andersdatter 1773

Kilde: Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri/Tingbok, 1770-1775, pag.284a-285b

Avskrift v/Eiker gotisk gruppe - 20. oktober 2021

Innhold:
Extra Rett over den avdøde Ragnhild Andersdatter, avholdt i Peder Lenices hus på Eiker 7. mars 1773. Ragnhild Andersdatter, som bodde på en plass under Holte i Bingen hadde drept sine tre små barn og deretter tatt sitt eget liv. Saken dreier seg om hun hadde vært vanvittig og i så fall kunne gravlegges på kirkegården. Hun ble dømt til å gravlegges av nattmannen, og hele arven etter henne skulle tilfalle statskassen. Tiltalen var reist av amtmann Andreas Fjeldsted, og dommer var fullmektig Jens Sigfried Hopstock, i sorenskriver Otto Laurentii Darjes' forfall. Vitnene som ble avhørt var Ragnhild Andersdatters ektemann, Niels Herbrandsen, Christen Holte, Peder Hansen (født 1713), Syver Holte, Anne Helgesdatter Næset (født 1759), Ole Steffensen (født 1736) og Clemmet Hansen (født 1741), samt lensmannen Jacob Heyn og hans medhjelper Peder Olsen.

_________________________________________________________________________Fol.284a

Den af høyædle og velbaarne hr. Amtmand Fielstæd
under 7de Martii 1773 anbefahlede Extra Rett over Quinden
Ragnhild Andersdatter som har begaaet Mord paa 3d af
sine børn og dereffter skaaret sig i struben, hvoraf hun den
6te hujus er død, blev sadt udi den for Eger Præstegield an-
ordnede Tingstue i Peder Lenices Huus og betient
udi Sorenskriver Darjes Øvrigheds Forfald ved Consti-
tuerede Fuldmægtig Jens Sigfried Hopstock tilligemed

_________________________________________________________________________Fol.284b

Extra Retts Sagen over Quinden Ragnhild Andersdatter 11 Martii 1773

de i dag ved Tingets sættelse Nafgivne laug Rett under
fogden Willijam Lembach infandt sig ved denne
extra Rett og følgelig udstædte ordre af 7de Maartii 1773
den hand nu fremlagde; producerede et herved utferdi-
get Stefnemaal af paafølgende 8de Maartii
hvorved var indkaldet, den sag selv afedzede Ragnhild
Andersdatters Mand Niels Herbrandsen. Fremskre-
vne til Widner tilligemed den befahlede Defensor
Procurator Hiermand, alt efter Stefningens nærmere
Indhold. Ordren og Stefningen ble læst og den siste af-
schrefen. Vidnerne Jacob Heyn og Peder Olsen efter deres
Paaskrift afhiemlet. Fogden derefter frembragte den
af lehnssmanden Jacob Heyn og Mænd Skeede Besig-
telse over Ragnhild Andersdatter og 3 Børn. Den be-
ordrede Defensor Procurator Hiermand mødte og frem-
lagde sit Contra Stefnemaal af 9de Maartii sistleden
hvorefter hand paastoed sagen fremmes til Endelig
befordring. Stefningen er paategnet at være anvist
for Actor. Efter paaraab mødte alle de instefnede.
For de mødende Vidnerne blev Eedens Forklaring af lov-
bogen oplæst med Formaning til Sandhed udsigelse
hvorpaa de een hver for sig aflagde Corporlig Eed. Frem
stoed besigtelses vidnerne Christen Holdte og Peder
Hansen den første 56 Aar og den sidste i sit 60ende Aar
de saa velsom Lehnsmanden Heyn med en Eed afhiemlede
Besigtelsen saaledes at være passeret som Forretnin-
gen viser. Fogden begiærede disse 2de Vidner tilspurt.
1) Om de kiendte Ragnhild Andersdatter? Vidnet Christen
Holdte svarede at han har kiendt Ragnhild Andersdatter
fra hendes spæde Ungdom af og boede hun til
sidst på een Plads, strax ved Deponentens gaard
2) Det andet vidne Peder Hansen svarede at han ingen
bekiendtskab har havt til omspurte Ragnhild Andersdatter,
men var alleene som een Mand med lehnsmanden
ved Besigtelsen. 2) Om Vidnet Christen Holdte veed
eller Fornam at Ragnhild Andersdatter før eller den
tiid da dette Mord af hende skeede var syg? Rp: hand
veed det icke af sig selv, men Deponentens Hustrue
som et par Dage førend Mordet skeede, kom fra Ragnild
Andersdatter fortalte vidnet, at hun icke var ret frisk.
3de Om hand er bekiendt nogen tiid at Ragnhild Anders-
datter har haft mangel paa sin Forstand eller vært
Vankelmodig eller Tugsindig af gemytt? Rp Nej,
hand har aldrig i saa maade formærkt det mind-
ste af Ragnild Andersdatter da hun stedse har
vært som et andet Menniske: - 4de Om Vidnet
har fornummet nogen mislig Forstaaelse imellem
Ragnild Andersdatter og hendes Mand Niels
Herbrandsen? Rp Han har aldrig fornummet

_________________________________________________________________________Fol.285a

Extra Retten over Quinden Ragnild Andersdatter , 11. Martii 1773

mindste mis forstaaelse imellem disse Ægtefolk, men de
har stedse levet i goed Forstaaelse sammen. 5te Om
hand har mærket at Ragnild Andersdatter har været
Egensindig og heftig og Vreed af gemytt? Rp har aldrig
som det formærket Fremstoed 3de Vidne Syver Holdte
gl 47 aar. Fogden begiærede dette Vidne paa ligemaade Exa-
mineret. Questionerne blev Vidnet betydet og af han
nem besvaret saaledes til 1 Q: Eensstemmig med
Christen Holdte. Til 2 Q: har aldrig hørt at Ragnild
Andersdatter nyelig Føre eller i den tiid var eller havde
været syg. Til 3de – 4d – og 5te Q: gandske Eensstemmig med
første Vidne uden mindste forskiel. Hiermand bad vid-
nerne tilspurgte om de efter deres samvittighed kand prove
om noget Menniske med fuld Fornuft kand tage
sig selv og sine Børn af Dage? Vidnerne svarede at
de som omprovet icke fornam nogen galskap eller Ra-
seri af Ragnild Andersdatter forend dette skeede, De og for
moder at denne Gierning maae være skeed i galskab
efter deres Formening. Fremstoed saa 4de Vidne: Anne
Helgesdatter Næset der sagde sig at være i sit 14 aars alder
u confirmeret der uden Eeds aflæg Forklarede at Morder
skens Mand havde bestilt hende udi sin fraværelse at
være hos konen som han sagde var meget syg hvorefter
hun da kom den samme dags Morgen tidlig, som Mordet
skeede, da konen laag paa Sængen og sagde hun var
syg dog stoed hun op og ordinerede hund skulde forrette
i huuset samt undervisede Deponentinden som fremmet
hvad hun havde at bestille, derefter var hun oppe een tiid og
siden lagde sig, hvorefter hun igien stoed op og da det leed
hen til Eftermiddagen omtrent 2 a 3 sett beordrede
hun Deponentinden at gaae til Holdte efter et Fad
meel som hun der havde bort laant, hvilket hun giorde
og var borte omtrent ½ time, da hun kom tilbage, var
Mordet skeed paa hendes 3de børn, saavel som paa
hende self, hun formærkede dog at der var liv i
Moderen hvorpaa Deponentinden gikk efter Folk
som kom for at besee til de og dro ligeledes. Fremstoed
som 5te Vidne Ole Steffensen 37 aar boende i Schotzelven havende
Ragnild Andersdatters søster til ægte. Han svarede til 1te Q: ja
til d 2Q: at Deponentens kone fortalte ham at Ragnild
Andersdatters mand havde fortalt hende at hun dagen før
havde ondt i hovedet. Til 3de – 4de – og 5te Question eensstemmig
med 2de Vidner Christen og Syver Holdte paa Defensors
Question var Vidnet ligesaa eensstemmig. Fremstoed
6te Vidne Clemmet Hansen 32 aar, boende paa Holdte og
strax ved Ragnild Andersdatters Bopæl. Svarede til 1te
Qvestion eenstemmig med de forrige Vidner til 2den
qvestion eenstemmig med Syver Holdte til 3de – 4de – og 5te
qvestion Eenstemmig med de andre Vidner. Paa Defensors

_________________________________________________________________________Fol.285b

Extra Rette over Ragnild Andersdatter den 11 Martii 1773

Qvestion var vidnet ligesaa eenstemmig. Fogden bad
Vidnerne dimitteret. For Vidnerne blev disse Prove
maal oplæst som de tilstoed og efter at de paa Rettens
adspørgende ei vidste mere at vidne Sagen til oplys-
ning ble de fra Rette dimitterede. Fogden derefter
fremlagde Capellanerne hr. Lemmich og hr. Smiths skrift
lige Attester af sistleden 8nde Martii og derefter forestill-
et siden det med de førte og afhørte Vidners tydelig er ble
ven forklaret og oplyst at Ragnild Andersdatter med
fuld forsett og overlæg haver begaaed det grove Mord ved
at omkomme sig selv og hendes 3de Børn uden ringeste
spor til at samme i Sygdom og Raserier skulle være begaae
de paastoed hand i følge lovens 6te bogs – 6te Capitel
21 Articel, at hendes legeme af Nattemanden vorde
Begravet og hendes hoved lod til hans Majts. Casse at
være forbrudt og saaledes inloed hand Sagen under
Dom. Defensor henholdt sig til sit Contra Stefnemaal
og sagde: at det er utænkeligt et Menniske paa sig
selv skulde begaae saadan Ugierning saavelsom paa
sine Børn uden at være berøvet sin Fornuft og da
vidnet Anne Helgesdatters Forklaaring giver oplysning
at Manden har tilkaldet hende for at have tilsyn med
sit huus, saa er dette fuldkommen beviist at konen i
cke har vært ved sin fulde helbred; thi paastoed Defen-
sor at det døde legeme i Stilhed bør begraves udi Hougs
Kirkegaard og saaledes være fri for Actors strenge i
Rettesættelse, hvormed han stillede Sagen under Dom
da Actor og Defensor ej havde Protocollen videre at
tilføre blev af Retten saaledes afsagt Dom. Af
alle de i denne Sag førte Vidners udsagn kunde icke
uddrages den allermindste Formodning til ved slike beviis at
det Ragnild Andersdatter paa sig selv og hendes
3 Børn begaaede uerhørt grædslige Mord er skeed
i Sygdom eller deraf flydende Raserier; Thi den af een del af
Vidnernes omprovede Hoved Chrux kand icke statueres
i den grad at hun derved var berøvet sine sanser,
da hun samme dag gierningen skeede, gikk oppe
og dirigerte sit huus. Thi kiendes for Rett: at
Ragnild Andersdatters legeme begraves bør af Natman-
den, hendes hoved lod at være til hands
Majts. Casse hiem falden.

Originaldokument

Digitalarkivet:SAKO, Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri, F/Fa/Fab/L0009: Tingbok, 1770-1775, s. 284