Vippefyret på Lindesnes

Vippefyret på Lindesnes finnes det ikke noe endelig bevis på at har eksistert. Det er ei heller noen grunn til at det skulle være et vippefyr så høyt over vannet på det som er Norges eldste fyrsted. Likevel finnes det en mengde sekundærkilder som påstår at det har vært et vippefyr på Lindesnes. Her gjengis noen kilder både de som mener det stod et vippefyr der, og noen som ikke gjør det:

På side 18 i Norges fyr. 1 av Bjørkhaug fra 1986:
Lindesnes, Markøy og Runde fyr var fremdeles åpne blussfyr. Kvitsøy vippefyr med åpen fyrgryte kom i samme kategori.

På side 425, Stortingsforhandlinger 1845:
Paa dette det sydligste Punct af Norge have 2de Kulfyre siden Aaret 1723 været opprettede, hvilke oprindeligen vare opførte for privat Regning og da bestode i Fyrkurve af Jernstænger med Rister, placerede paa de høieste Puncter og under aaben Himmel. Disse Fyrindretninger, hvoraf det ene benævnedes Lindesnæs og det andet Markøe Fyr, bleve i Aaret 1782 overtagne af det Offentlige og undergik i 1799 den Forandring at der paa Lindesnæspynten opførtes et 10 Alen høit Taarn, hvorpaa Fyrkurven anbragtes, i hvilken Form disse Fyre bestode indtil de i aaret 1822 bleve forandrede til udelukkende Kul eller Blusfyre, hvilken Forandring foranledigede en Udgift af 11,100 Spd. Ved at afgive dens ovenfor nævnte underdanigste Forestilling, foreslog Fyrcommissionen af 1829, Lindesnæs Fyr burde sløifes, men Markøe Fyr vedblive, naar de nye Fyre paa Orøe og Gunnarshoug vare oprettede, Alt under Forudsætning af, at Markøe Fyr fremdeles skulde være et Kulfyr, hvilket da antoges at maatte blive Tilfældet, fordi det troedes forbundet med saamegen Risico og Vanskelighed at faae mulig indtræffende Mangler ved et Lampefyr paa saa afsides liggende Steder afhjulpne med behørig hurtighed.

På nettsiden Bidrag til Fanøs kultur, natur og historie under «Vippefyr eller båke»:
Tidligt vippefyr i Norge
Fra Norge kendes en meget tidlig tegning af et vippefyr. Det første norske fyr blev tændt på Lindesnes i 1655, men det var kun i drift i et år. Fyret blev bygget som et tårn af træ med store lys af talg som brændte bag ruder af blyglas. Først i 1725 blev Lindesnes tændt igen og da som et vippefyr.

På side 26, Finn Et Fyr: A Guide to the Norwegian Lighthouses:
1725: Markøy fyr tennes, Lindesnes fyr tennes på nytt (åpne fyrgryter på fjell).

Side 50, Slekten Petersen (Smith-P.) von Fyren, Stavanger:
Fyrene ble tent 1. februar 1725. På begge steder var kullgrytene anbragt rett på fjellet.

Side 12, Norske fyr: nasjonal verneplan for fyrstasjoner, Monrad-Krohn, Danckert:
Da fyret på Lindesnes ble bygget opp igjen i 1725, skal det ha vært som vippefyr av samme type som ble satt opp på Kvitesøy utenfor Stavanger 25 år før.
Bildetekst: Fyrgryte eller brannjern. Fra Lindesnes fyr, helt syd i landet. Ukjent alder, nå i Marinemuseet i Horten.

Side 39, Tolleiv Husmands reiser i Norge:
Hvorimot den uanseelige grimme og grætne Markøy paa gubbens høire side længe var hans favorit og nærmeste omgang, mens de begge viftede ut over sjøen med hver sit tjæreblus i en trækurv av staver, slik som man kunde se en prøve av paa Skarpsnoutstillingen i 1914. Slik stod de og assisterede hverandre, meget kry av sine tjæretønder, fra 1655 til 1725, da Markøy mistede sin fyrkurv, mens Lindesnes fik et dengang moderne fyrtaarn, som 3 gange senere er forandret og forstærket.

Side 12, Fyr, Fyrhistorisk årbok 1995:
Da fyret på Lindesnes ble bygget opp igjen i 1725 skal det ha vært som vippefyr av samme type som ble satt opp på Kvitsøy utenfor Stavanger 25 år før.

Side 12, Norske fyr: ei reise langs kysten
Det skulle ikkje koma fyrljos att på Neset før i 1725, då truleg i form av eit vippefyr - ein trestokk der eine enden kunne senkast ned til bakken når nytt kol skulle etterfyllast i fyrgryta, som deretter blei vippa til vers att.

Side 24, Norges fyrvesen : fyr-, merke- og ringevesenet gjennom 250 år:
Ved begge fyr var fyrgryta plassert direkte på fjellet og de oppførte oppasser- og kullhus var meget tarvelige.

Side 58, Fyrene rundt Norges sydspiss : kulturhistorisk veiviser til fyrene i Rogaland og Vest-Agder:
Kull ble også brukt som lyskilde neste gang fyret ble tent her i 1725. Denne gangen bestod fyrlykta av et enkelt brannjern som var plassert direkte på fjellet.

Side 168, En smak av Kyst-Norge, Berit Roald:
Fyret var i drift bare ett år, og det gikk 70 år før det lyste igjen. Det fyret som da ble bygd i 1725, var trolig et vippefyr med kullgryta hengende ytterst på «vippen». Dette var en ny, dansk fyrtype.

Side 69, Norge rundt med bestefar. 3 : Fra Halden til Haugesund, Sverre Halse 1946:
Fyrtårnet ligner en gammel ridderborg, bestefar. Gjerne det. Husker du jernkorga som er i museet på Horten? Ja. For 300 år siden ble den brukt her. De brente bål i den for å vise de sjøfarende veien. Det var et vippefyr, som ikke lyste langt, og som sloknet lett i regn og storm, da det kunne trenges mest.

Side 89, Utvalgte verker. 5-6 2 : Sjøfortellinger, Flood, Constantius 197x:
For etterat den første private innehaver, Jørgen Mikkelsen Bornholm fra Strømsøy, hadde ført opp et vippefyr på toppen av Lindesnes og et kullfyr på Markøy som ligger vest for Neset, og hans privilegium var gått over til Andreas Chrystie fra Moss, «offrede» den sistnevnte, «bekymret for en dydig Kones og otte Børns Underholdning», ikke mindre enn 2000 Rd. årlig til kongens kasse for å nyte godt av inntektene av fyret i 20 år.

Side 6, Udvalgte Fortællinger B. 1 Senere gik det over i private hænder og maa have været temmelig indbringende; thi efterat den første private Indehaver, en Jørgen Mikkelsen Borholm fra Strømsø, havde opført et Vippefyr paa Toppen af Lindesnæs samt et Kulfyr paa den vestenfor liggende Markø, og hans Privilegium var gaaet over til en vis Andreas Chrystie fra Moss, "offerede" den sidsnævnte, "bekymret for en dydig Kones og otte Børns Underholdning" ikke mindre end 2000 Rd. aarlig til Kongens Kasse for at nyde Indkomsterne af Fyret i 20 Aar.

Side 251, Norges jubilæumsutstilling 1914 : officiel beretning. D. 2:
Som en motsætning til dette moderne fyr var paa terrænget ophængt en fyrgryte fra Jørgen Michelsens vippefyr paa Lindesnes, anlagt i 1725.

Side 488, Illustreret verdensgeografi : skildringer og livsbilleder : lande og folk. 1, 1892:
Samtidig med dets gjenoprettelse i 1725 anlagdes et lignende fyr tæt vestenfor paa Markø for at skjelne det fra Færder. Det var oprindelig et vippefyr med ildkurv, men forandredes senere til et kulfyr med muret «fyrpande». Fyrpanden paa Markø staar endnu og benyttes som sjømerke.

Ko. 146-147, Norsk allkunnebok. 8. bandet, 1957:
Lindesnes fyr, i Spangereid h., V.-Agder tett ved Lindesnes (s.d.), kvitt jarntårn med fast, kvitt ljos og kvitt blinkljos, 50 m o. h., Blinkljoset har 226 000 normalljos og rekk 36 km. L. er eldste fyren i No., skipa som ein open eld på fjellet 1655 av befalingsmannen i Agder, Jørgen Bjelke. Frå om. 1700 til 1782 i privat eige. 1799 vart bygt eit kvitt tårn med vippefyr, 1822 omgjort til innebygd fyr, brigda 1853, 1915 og 1943. Sirene frå 1920.

Side 78, Folk på fyret, Randaberg kommune, Jo van der Eynden, 1995, Digital versjon på Nettbiblioteket +grundig beskrivelse fra 1763.
(samme art. i“Stedsforming- og synliggjøring av historiske spor : konferanse Spangereid 19. sept. 1996 side 1)
Mens det første fyranlegget på Lindesnes hadde framstått som «herlig og velholdt», selv to år etter nedleggelsen, besto de nye anleggene bare av to enkle brennjern, plassert rett på fjellet.

Side 543, Norges land og folk : topografisk-statistisk beskrevet : topografisk-statistisk beskrivelse over. 1 : Lister og Mandals amt Den almindelige del, 1903
Det var befalingsmand over Agdesiden lensherren Jørgen Bjelke, som 1654 lod tænde det omtalte blus, der en tid vedligeholdtes for statens regning, senere gik det over til at blive privat; den første private entreprenør, Jørgen Mikkelsen Borholm fra Strømsø, havde i 1725 opført et vippefyr 50 favne over havfladen paa spidsen af Lindesnes samt kulfyr paa den vestenfor liggende Markø.

Side 41, Topographisk Journal for Norge. 1794/95 Vel. 3 Nr. 9-12.
Paa Pyndten af Lindesnæs, kaldet Lygtebjerget, er i Aaret 1725 af Fyrforvalter Jörgen Michelsen Bornholm opført og antændt en Vippefyr 50 Favne i Höjden fra Vandet, hvorved er en Boelig for Oppsitteren og et Kulhuus.

Side 4, Litt om losvesenet omkring Oslofjorden i gamle dage
...og i 1725 fik Jørgen Michelsen Bornholm fra Drammen konsession på å oppføre et vippefyr på Lindesnes. Der kom snart krav om nok et fyr for å unngå forveksling med Skagen fyr og følgelig ble der satt opp en fyrgryte på Markøy.

Side 216, Buksnes bygdebok 1
Norges første fyr var et vedbålsfyr på Lindesnes, opprettet 1655, men nedlagt to år senere, men så opprettet igjen i 1725 som vippefyr.

Dag og Tid 5. juli 2019, s. 8:

...på Lindesnes i 1655. Det var eit tretårn med talglys bak blyglas, men brann berre eitt år. I 1725 vart det igjen fyrdrift på Lindesnes då i form av eit vippefyr som var i bruk fleire stadar...