Skribenter
18 139
redigeringer
→1889: "Birketvet skole, Fjære"
| Linje 80: | Linje 80: | ||
større indflydeise paa skolen, og disse skoler er gjerne ordnede paa forskjellig vis. Det turde derfor være af interesse at faa lidt nærmere kjendskab til disse bedre udstyrede folkeskoler, hvoraf der antagelig ikke findes saa ganske faa. For at gjøre en begyndelse i denne retning vil jeg meddele lidt om Birketvet skoles ordning og udstyr, og det saa meget mere, som jeg tror, Birketvets folk fortjener at omtales i videre kredse for den interesse og offervillighed, de har vist lige overfor skolen. | større indflydeise paa skolen, og disse skoler er gjerne ordnede paa forskjellig vis. Det turde derfor være af interesse at faa lidt nærmere kjendskab til disse bedre udstyrede folkeskoler, hvoraf der antagelig ikke findes saa ganske faa. For at gjøre en begyndelse i denne retning vil jeg meddele lidt om Birketvet skoles ordning og udstyr, og det saa meget mere, som jeg tror, Birketvets folk fortjener at omtales i videre kredse for den interesse og offervillighed, de har vist lige overfor skolen. | ||
Birketvet kreds har i laug tid havt egen skolekasse, og folket har vænnet sig til adskilligt selvstyre, idet alt væsentligt afgjøres paa kredsmøder for siden at gaa gjennem skolekommissionen, der som regel samtykker i kredsmødets beslutninger. - I 1870 blev der til kredsskolen knyttet en klasse for »høiere undervisning«, og blandt andre fag indførtes engelsk. — I 1884 erholdt skolen et aarligt amtsbidrag af kr. 400 og fik da sin endelige ordning som høiere folkeskole. | |||
Skolen har 4 læseværelser, bibliothekværelse, gymnastiksal og bolig for en lærer og en lærerinde. Den har for tiden 130 elever, 5 opadstigende klasser, hvoraf de to øverste er toaarige, og 2 lærere og 2 lærerinder. Undervisningstiden er 40 uger aarlig, og børnene faar daglig skole. | |||
Fagkredsen og timefordelingen er følgende: | |||
xxxx | |||
Herved merkes: Pigerne har desuden 2 timer haandarb. udenfor skolen, og om vinteren ombyttes gymnastik med regning og tegning; — i V kl. benyttes en religionstime til kirkehist. og en norsktime til litteratur hist., ligesom et par halvtimer i de 3 nederste klasser benyttes til samtale og fortælling i tilknytning til billeder eller | |||
gjenstande. | |||
Ved udarbeidelsen af læseplanen har man tilstræbt en jevn fremadskriden gjennem hele skolen for at faa den til et organisk hele, paa samme tid som man af hensyn til lidet begavede børn og saadanne, der ofte forsømmer skolen, har søgt at faa en afslutning i IV klasse. Skolen tænkes derfor delt i 3 trin: Smaaskolen (7—10), kredsskolen (10—12) og den høiere skole (12—14 a 15). Hvert trin danner et afsluttet hele, og i mange fag kommer man følgelig til at bevæge sig i udvidede kredse istedenfor at følge en ret linje. Denne ordning har vel sine mangler, men turde ogsaa have sine fordele. Faget bliver repeteret, udvidet, behandlet fra nye sider, og undervisningen vil paa hvert trin blive bedre afpasset efter elevernes standpunkt, end om man begyndte paa et fag og fortsatte efter en læsebog klasse for klasse. | |||
</blockquote> | </blockquote> | ||