Johan Caspar de Cicignon: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 1: Linje 1:
<onlyinclude>{{thumb|Johan Caspar Cicignon.png|Johan Caspar de Cicignon|[[Trøndelag Folkemuseum|Trøndelag Folkemuseum Sverresborg]]}}
<onlyinclude>{{thumb|Johan Caspar Cicignon.png|Johan Caspar de Cicignon|[[Trøndelag Folkemuseum|Trøndelag Folkemuseum Sverresborg]]}}
'''[[Johan Caspar de Cicignon|Johan Caspar]]''' eller '''Jean Gaspar de Cicignon''' (født rundt [[1625]] i Oberwampach i Luxemburg, død [[7. desember]] [[1696]] i [[Fredrikstad]]). Cicignon kom fra en adelig familie i Luxemburg. I [[1686]] ble han utnevnt til ridder av [[Dannebrogsordenen]]. Han var generalmajor, festningsingeniør og byplanlegger. Han er særlig kjent som arkitekten bak reguleringen av de sentrale deler av [[Trondheim]] etter [[bybrannen i Trondheim 1681|bybrannen i 1681]] og utarbeidet også festningsverkene der, samt tilsvarende også i [[Bergen]] som kommandant på [[Bergenhus festning]] (1664–1669) og [[Fredrikstad]]. Han var fra [[1679]] til sin død bosatt på gården [[Trosvik gård (Fredrikstad)|Trosvik]] ved Fredrikstad, etter at han i 1677 var blitt [[Kommandanter i Fredrikstad|kommandant i Fredrikstad festning]]. Cicignons posisjon var etter hvert så sterk at han i det sterkt antikatolske Danmark-Norge fikk ha katolske prester i sin stab som også leste offentllige messer, og det ble innvilget religionsfrihet i Fredrikstad 1682–1691. </onlyinclude>
'''[[Johan Caspar de Cicignon|Johan Caspar]]''' eller '''Jean Gaspar de Cicignon''' (født rundt [[1625]] i Oberwampach i [[Luxembourg]], død [[7. desember]] [[1696]] i [[Fredrikstad]]). Han var generalmajor, festningsingeniør og byplanlegger.  
 
Han er særlig kjent som arkitekten bak reguleringen av de sentrale deler av [[Trondheim]] etter [[bybrannen i Trondheim 1681|bybrannen i 1681]] og utarbeidet også festningsverkene der, samt tilsvarende også i [[Bergen]] som kommandant på [[Bergenhus festning]] (1664–1669) og [[Fredrikstad]]. Han var fra [[1679]] til sin død bosatt på gården [[Trosvik gård (Fredrikstad)|Trosvik]] ved Fredrikstad, etter at han i 1677 var blitt [[Kommandanter i Fredrikstad|kommandant i Fredrikstad festning]].  
 
Cicignons posisjon var etter hvert så sterk at han i det sterkt antikatolske Danmark-Norge fikk ha katolske prester i sin stab som også leste offentllige messer, og det ble innvilget religionsfrihet i Fredrikstad 1682–1691. </onlyinclude>


== Familie ==
== Familie ==
Cicignon kom fra en luxembourgsk adelsslekt og var sønn av Georg Friedrich de Cicignon til Mechern og Oberwampach og Marie de Lachen dite Wampach.
Cicignon kom fra en adelig familie i Luxembourg og var sønn av Georg Friedrich de Cicignon til Mechern og Oberwampach og Marie de Lachen dite Wampach.


Cicignon ble gift i 1662 med Anne Sophie von Hagedorn (13. mars 1636–september 1690)) og de fikk sønnen [[Frederik Christoph de Cicignon]] i 1667, og var dermed farfar til [[Ulrik Frederik de Cicignon]].
Cicignon ble gift i 1662 med Anne Sophie von Hagedorn (13. mars 1636–september 1690)) og de fikk sønnen [[Frederik Christoph de Cicignon]] i 1667, og var dermed farfar til [[Ulrik Frederik de Cicignon]].
Skribenter
87 027

redigeringer