291 440
redigeringer
Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»: Forskjell mellom sideversjoner
Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge» (vis kilde)
Sideversjonen fra 11. okt. 2018 kl. 09:21
, 11. okt. 2018ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring |
|||
| (31 mellomliggende versjoner av 4 brukere er ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<p style="font-size:10px;line-height:11px">'''Denne nettutgåva''' er avskrift frå ein fotokopi av førsteutgåva. Rettskriving og teiknsetting er uendra, med desse to unntaka: Lang og kort s er begge attgjevne som s; og stor I/J, som er identiske i originalen, er attgjevne som I eller J etter samanhengen. Ved initialar er det skrive J i tvilsfall. Originalen er i gotisk skrift. Der ord er skrivne med latinsk skrift, er det i staden bruka kursiv. Eit spørsmålsteikn i skarpe klammer [?] viser at ein bokstav var uleseleg i kjelda, [??] to bokstavar, osv. I fotnotane er det tillagt stikkord i [skarpe klammer]. Overskrifter som ikkje er originale er lagt til i [skarpe klammer].</p> | <noinclude>{{Låst kilde}}</noinclude><includeonly><onlyinclude><p></onlyinclude></includeonly><p style="font-size:10px;line-height:11px">'''Denne nettutgåva''' er avskrift frå ein fotokopi av førsteutgåva. Rettskriving og teiknsetting er uendra, med desse to unntaka: Lang og kort s er begge attgjevne som s; og stor I/J, som er identiske i originalen, er attgjevne som I eller J etter samanhengen. Ved initialar er det skrive J i tvilsfall. Originalen er i gotisk skrift. Der ord er skrivne med latinsk skrift, er det i staden bruka kursiv. Eit spørsmålsteikn i skarpe klammer [?] viser at ein bokstav var uleseleg i kjelda, [??] to bokstavar, osv. I fotnotane er det tillagt stikkord i [skarpe klammer]. Overskrifter som ikkje er originale er lagt til i [skarpe klammer].</p> | ||
---- | ---- | ||
<p style="font-size:20pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:24pt">«Om de forskjellige Slags Baade i Norge»<br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''af [[Carl Frederik Diriks|C. F. Diriks]].</span></p> | <p style="font-size:20pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:24pt"><onlyinclude>[[Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»|«Om de forskjellige Slags Baade i Norge»]] </onlyinclude><br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''<onlyinclude>af [[Carl Frederik Diriks|C. F. Diriks]].</onlyinclude></span></p> | ||
<p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">i ''[[Folkevennen : et Tidsskrift]]<br />udgivet af [[Selskabet for Folkeoplysningens Fremme]].''<br />Tolvte Aargang.<br />[[Kristiania]]. Trykt i [[P.T. Mallings Bogtrykkeri]]. [[1863]]. S. 310–356.</p> | <p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">i ''[[Folkevennen : et Tidsskrift]]<br />udgivet af [[Selskabet for Folkeoplysningens Fremme]].''<br />Tolvte Aargang.<br />[[Kristiania]]. Trykt i [[P.T. Mallings Bogtrykkeri]]. [[1863]]. S. 310–356.<onlyinclude></p></onlyinclude> | ||
Landets naturlige Beskaffenhed, dets vidstrakte Kyst, dets mange og dybe Fjorde og dets utallige Øer gjør et uhyre stort Antal Baade fornødent. Kyststrækningen fra [[Svinesund]] til den [[Russland|russiske]] Grændse udgjør omtr. 300 [[geografiske Mile]], og naar hertil føies Fjordstrækningerne, vil Mile-Antallet gaa op til mere end det Dobbelte. Dog skulde paa denne langstrakte Kyst ikke paa meget nær udkræves saa mange Smaa-Farkoster, saafremt den ikke var beskyttet mod Havet. Men heldigvis ligge Tusinder og atter Tusinder af Øer, Holmer og Skjær som strøet langs hele Kysten — med Undtagelse af enkelte aabne Stykker som: ved [[Lister]], [[Jedderen]], [[Stadlandet|Stat]] o.s.v. — og danner en Led eller beskyttet Søvei, der af Baade og mindre Fartøier næsten til enhver Tid med forholdsvis Sikkerhed kan befares. | <includeonly><onlyinclude>{{thumb|Diriks Fig. 8-9 Listerbaad.png|Listerbaad|grafiker=C.F. Diriks}}</onlyinclude></includeonly> | ||
<onlyinclude>Landets naturlige Beskaffenhed, dets vidstrakte Kyst, dets mange og dybe Fjorde og dets utallige Øer gjør et uhyre stort Antal Baade fornødent. Kyststrækningen fra [[Svinesund]] til den [[Russland|russiske]] Grændse udgjør omtr. 300 [[geografiske Mile]], og naar hertil føies Fjordstrækningerne, vil Mile-Antallet gaa op til mere end det Dobbelte. Dog skulde paa denne langstrakte Kyst ikke paa meget nær udkræves saa mange Smaa-Farkoster, saafremt den ikke var beskyttet mod Havet. Men heldigvis ligge Tusinder og atter Tusinder af Øer, Holmer og Skjær som strøet langs hele Kysten — med Undtagelse af enkelte aabne Stykker som: ved [[Lister]], [[Jedderen]], [[Stadlandet|Stat]] o.s.v. — og danner en Led eller beskyttet Søvei, der af Baade og mindre Fartøier næsten til enhver Tid med forholdsvis Sikkerhed kan befares.</onlyinclude> | |||
Forskjellige andre Omstændigheder bidrage ligeledes til, at der er et saa stort Antal Baade. Den største Del af vor Kyst saavel ved Havkanten som i Fjordene er brat, ujevn og søndersplittet, saaledes at Veie af nogen Udstrækning og skikkede til Transporter mangesteds ere saagodt som umulige. Samfærselen og især alle Vare-Transporter maa derfor mestendels foregaa tilvands. Endvidere forøges Antallet ved, at største Parten af vor Kystbefolkning henter sin Næring ved [[Fiskeri]]. Alene til [[Vaarsildfisket]] anvendes omtrent 6000 Baade, til [[Lofotfisket]] 4 à 5000, men endnu flere til de mange forskjellige mindre Fiskerier, der saagodt som hele Aaret rundt foregaar paa vor Kyst. | Forskjellige andre Omstændigheder bidrage ligeledes til, at der er et saa stort Antal Baade. Den største Del af vor Kyst saavel ved Havkanten som i Fjordene er brat, ujevn og søndersplittet, saaledes at Veie af nogen Udstrækning og skikkede til Transporter mangesteds ere saagodt som umulige. Samfærselen og især alle Vare-Transporter maa derfor mestendels foregaa tilvands. Endvidere forøges Antallet ved, at største Parten af vor Kystbefolkning henter sin Næring ved [[Fiskeri]]. Alene til [[Vaarsildfisket]] anvendes omtrent 6000 Baade, til [[Lofotfisket]] 4 à 5000, men endnu flere til de mange forskjellige mindre Fiskerier, der saagodt som hele Aaret rundt foregaar paa vor Kyst. | ||
| Linje 224: | Linje 225: | ||
{{sitat| | {{sitat| | ||
«De fleste [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade ligne hinanden ganske i Skabning, uagtet de i Henseende til Navnet og Størrelsen ere forskjellige. '''1)''' De største kaldes '''[[Tendringer]]''', ere 5 til 6 [[Læst]]er [[drægtige]], have 2 Par Aarer foran og komme i Henseende til Seilets Dannelse og Indretning overens med [[Jægt]]e, saa og deri, at de have en liden [[Væng]] eller [[Cajute]], som undertiden er saaledes indrettet, at den tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have [[Jægte-Seil]], men ingen [[Væng]], kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. '''2) [[Sambøringer]]''' ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten [[Creatur]]e eller [[Trælast]] og [[Fiske-Vare]], hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til [[Bergen]]. '''3) [[Ottringer]]''' ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller [[Rors-Karle]], og bruges til [[Qveite]]- og [[Lange]]-Fiskeriet paa [[Stor-Eggen]], 12 Mile ud i Havet. '''4) [[Fjøringfar]]''' eller '''[[Fjæringfar]]''', som af andre kaldes '''[[Fjærmandsfar]]''', er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som [[Firerøing]]s-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags [[Havbaad]], hvormed man i [[Vaar-Fiskeriet]]s Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange [[Torsk]]. '''5) [[Sexring]]''' er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog meget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. '''6) [[Kjæmpe-Færing]]''' er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. '''7) [[Færing]]''' er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighederne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges '''8)''' de saakaldte '''[[Firerøinger]]''' og '''9) [[Trerøinger]]''', af hvilke de første ere intet andet end store [[Kjæmpefæringer]], og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.» | «De fleste [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade ligne hinanden ganske i Skabning, uagtet de i Henseende til Navnet og Størrelsen ere forskjellige. '''1)''' De største kaldes '''[[Tendringer]]''', ere 5 til 6 [[Læst]]er [[drægtige]], have 2 Par Aarer foran og komme i Henseende til Seilets Dannelse og Indretning overens med [[Jægt]]e, saa og deri, at de have en liden [[Væng]] eller [[Cajute]], som undertiden er saaledes indrettet, at den tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have [[Jægte-Seil]], men ingen [[Væng]], kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. '''2) [[Sambøringer]]''' ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten [[Creatur]]e eller [[Trælast]] og [[Fiske-Vare]], hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til [[Bergen]]. '''3) [[Ottringer]]''' ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller [[Rors-Karle]], og bruges til [[Kveite|Qveite]]- og [[Lange (fisk)|Lange]]-Fiskeriet paa [[Stor-Eggen]], 12 Mile ud i Havet. '''4) [[Fjøringfar]]''' eller '''[[Fjæringfar]]''', som af andre kaldes '''[[Fjærmandsfar]]''', er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som [[Firerøing]]s-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags [[Havbaad]], hvormed man i [[Vaar-Fiskeriet]]s Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange [[Torsk]]. '''5) [[Sexring]]''' er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog meget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. '''6) [[Kjæmpe-Færing]]''' er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. '''7) [[Færing]]''' er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighederne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges '''8)''' de saakaldte '''[[Firerøinger]]''' og '''9) [[Trerøinger]]''', af hvilke de første ere intet andet end store [[Kjæmpefæringer]], og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.» | ||
}} | }} | ||
| Linje 243: | Linje 244: | ||
}} | }} | ||
[[image:Diriks Fig. 16 Soendmoer-Baad.png|thumb|left|«... Bordene fra Forstevnen løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen ...» | [[image:Diriks Fig. 16 Soendmoer-Baad.png|thumb|left|250px|«... Bordene fra Forstevnen løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen ...»]] | ||
Dette er hvad [[Hans Strøm|Strøm]] har berettet om [[Søndmørs-Baadene]]. Forøvrigt har baade han og Andre priset deres gode Egenskaber. De fortjene maaske i flere Henseender den Ros, man har tillagt dem, men de have ogsaa flere fremtrædende Mangler. Saaledes er den ganske eiendommelige, og, saavidt vides, enestaaende Bygningsmaade, ved at Bordene fra [[Forstevnen]] løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen, Aarsag i at Baadene blive svage og udsatte for at brydes omtrent paa Midten — hvilket stundom hænder. Hvorvidt denne Bygningsmaade brugtes tidligere vides ikke. [[image:Diriks Fig. 14-15 Soendmoer-Baad.png|thumb|right|250px|F [[Framskot]]. 1 [[Kjæmperummet]]. 2 [[Andøvs-Rummet]]. 3 [[Seilrummet]] eller Siglen. 4 [[Bagrum]] eller [[Hamlerum]]. B [[Bagskot]].]][[Hans Strøm|Strøm]] nævner Intet derom, og paa de Tegninger, der ledsage hans Beskrivelse, sees Bordene at være anbragte paa den sædvanlige Maade. Dette tør imidlertid muligens være foraarsaget af Uagtsomhed ved Tegningernes [[Gravering]]. Endvidere ere de svage derved, at [[Æsingen]] ikke som på alle andre Baade gaar fra Stevn til Stevn, men kun mellem det forreste og agterste Tværbaand. Man vil derfor ogsaa se, at det lange [[Fremskot]], under stærk Seilads, vrider sig baade hid og did. Men netop dette tør dog bidrage til en bedre Seilads. Forøvrigt ere de brede i Forhold til sin Længde og temmelig tunge, saaledes at de ikke ere gode [[Robaade]], sammenlignet med Hardanger- Nordfjord- og Nordlandsbaadene. Den, som er vant til disse sidste, vil grine paa Næsen ad en Søndmørsbaad og ved første Øiekast finde den styg, tung og klomset. | |||
Dette er hvad [[Hans Strøm|Strøm]] har berettet om [[Søndmørs-Baadene]]. Forøvrigt har baade han og Andre priset deres gode Egenskaber. De fortjene maaske i flere Henseender den Ros, man har tillagt dem, men de have ogsaa flere fremtrædende Mangler. Saaledes er den ganske eiendommelige, og, saavidt vides, enestaaende Bygningsmaade, ved at Bordene fra [[Forstevnen]] løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen, Aarsag i at Baadene blive svage og udsatte for at brydes omtrent paa Midten — hvilket stundom hænder. Hvorvidt denne Bygningsmaade brugtes tidligere vides ikke. [[Hans Strøm|Strøm]] nævner Intet derom, og paa de Tegninger, der ledsage hans Beskrivelse, sees Bordene at være anbragte paa den sædvanlige Maade. Dette tør imidlertid muligens være foraarsaget af Uagtsomhed ved Tegningernes [[Gravering]]. Endvidere ere de svage derved, at [[Æsingen]] ikke som på alle andre Baade gaar fra Stevn til Stevn, men kun mellem det forreste og agterste Tværbaand. Man vil derfor ogsaa se, at det lange [[Fremskot]], under stærk Seilads, vrider sig baade hid og did. Men netop dette tør dog bidrage til en bedre Seilads. Forøvrigt ere de brede i Forhold til sin Længde og temmelig tunge, saaledes at de ikke ere gode [[Robaade]], sammenlignet med Hardanger- Nordfjord- og Nordlandsbaadene. Den, som er vant til disse sidste, vil grine paa Næsen ad en Søndmørsbaad og ved første Øiekast finde den styg, tung og klomset. | |||
Saa er det Seilet. Dette er da ogsaa hel forskjelligt fra hvad der andetsteds (undtagen ved [[Nordfjord]] og [[Nordmør]]) langs Kysten bruges, men skulde ansees hensigtsmæssigt, hvis man, under Boutning, ikke var nødt til hver Gang, man vender, at hale det ned for at skifte det paa den anden Side af Masten. Saadant medfører adskillige Ulemper, især i trangt Farvand, hvor man maa gjøre korte Slag (Bouter). At Fremskjødet (Halsen) rides (sættes) til Stevnen er forsaavidt fordelagtigt, som man derved kan ligge Vinden nærmere. | Saa er det Seilet. Dette er da ogsaa hel forskjelligt fra hvad der andetsteds (undtagen ved [[Nordfjord]] og [[Nordmør]]) langs Kysten bruges, men skulde ansees hensigtsmæssigt, hvis man, under Boutning, ikke var nødt til hver Gang, man vender, at hale det ned for at skifte det paa den anden Side af Masten. Saadant medfører adskillige Ulemper, især i trangt Farvand, hvor man maa gjøre korte Slag (Bouter). At Fremskjødet (Halsen) rides (sættes) til Stevnen er forsaavidt fordelagtigt, som man derved kan ligge Vinden nærmere. | ||
| Linje 296: | Linje 296: | ||
Masten staar næsten lige op og ned i Baaden, og støttes paa sædvanlig Maade ved [[Vant]] og [[Stag]]. Førstnævnte stikkes igjennem Huller i Baadens øverste Bord og fastgjøres om egen Part. | Masten staar næsten lige op og ned i Baaden, og støttes paa sædvanlig Maade ved [[Vant]] og [[Stag]]. Førstnævnte stikkes igjennem Huller i Baadens øverste Bord og fastgjøres om egen Part. | ||
[[image:Diriks Fig. 21 Jernkrog.png|right| | [[image:Diriks Fig. 21 Jernkrog.png|right|200px]] | ||
Seilet er firskaaret — næsten som et almindeligt [[Mærsseil]] —, har i hver [[Skjødbarm]] Hals og Skjøde ([[Framskout|Fram-]] og [[Bagskout]]). Paa større Baade stikkes Tampen af Framskoutet igjennm et Hul, der kaldes [[Snithul]], forud i [[Bougen]], udenfra og ind, bringes agterover og knobes sammen med [[Bagskoutet]] paa samme Side, efterat dette er stukket igjennem et lignende Snithul agter. Ved Raaen har Seilet 1 à 2 Rader [[Søftebaand]] (Rebbaand), og almindeligvis en Rad ved [[Underliget]]. [[Rakke]], [[Drag]], [[Pent]], [[Prier]] og [[Kabbe]] ere mestendels ligedan som paa [[Søndmørbaadene]]. Paa mindre Baade er paa Kabben og Skjødet [[fastnaiet]] en Jernkrog tæt ved Seilet, hvilken hugges længere op paa dette, naar man reber — en meget letvindt og praktisk Maade. | Seilet er firskaaret — næsten som et almindeligt [[Mærsseil]] —, har i hver [[Skjødbarm]] Hals og Skjøde ([[Framskout|Fram-]] og [[Bagskout]]). Paa større Baade stikkes Tampen af Framskoutet igjennm et Hul, der kaldes [[Snithul]], forud i [[Bougen]], udenfra og ind, bringes agterover og knobes sammen med [[Bagskoutet]] paa samme Side, efterat dette er stukket igjennem et lignende Snithul agter. Ved Raaen har Seilet 1 à 2 Rader [[Søftebaand]] (Rebbaand), og almindeligvis en Rad ved [[Underliget]]. [[Rakke]], [[Drag]], [[Pent]], [[Prier]] og [[Kabbe]] ere mestendels ligedan som paa [[Søndmørbaadene]]. Paa mindre Baade er paa Kabben og Skjødet [[fastnaiet]] en Jernkrog tæt ved Seilet, hvilken hugges længere op paa dette, naar man reber — en meget letvindt og praktisk Maade. | ||
| Linje 307: | Linje 307: | ||
=== Nordlands- eller Helgelandsbaade. === | === Nordlands- eller Helgelandsbaade. === | ||
Disse bygges hovedsagelig ved [[Ranen-Fjord]] i [[Helgeland]], og benævnes derfor ogsaa «[[Ranværinger]]». | Disse bygges hovedsagelig ved [[Ranen-Fjord]] i [[Helgeland]], og benævnes derfor ogsaa «[[Ranværinger]]». Storartede maa de Baadbyggerier være, som dersteds findes, thi de forsyne ikke alene hele Helgeland, men den lange Kyststrækning fra [[Namsen Fjord]], [[Nordre Throndhjems Amt]], alt til [[Vardø]] og [[Vadsø]], eller omtrent en 200 Mile lang Kyst. En saadan Udbredelse vidner tilstrækkelig om disse Baades fortrinlige Egenskaber. | ||
Som alle Baade i det vestlige og nordlige [[Norge]] ere Ranværingene byggede saaledes, at de forene Seil- og Rofartøiets Egenskaber — ingen let Opgave, men som er løst med stor Sindrighed og Klogskab. Man kan være i Tvivl, om de ere bedst under Aarerne eller under Seilene. Fem à sex seige [[Nordlændinger]] i en liden [[Fembøring]] skulde neppe tabe ved nogen [[Regatta]] ([[Kaproning]]); og samme Baad med en aaben frisk Vind vil for sit Raaseil skyde en saadan Fart at ingen norsk Baad — [[Aafjordbaade]] maaske undtagen — og vistnok saare faa udenlandske skal kunne holde den. | Som alle Baade i det vestlige og nordlige [[Norge]] ere Ranværingene byggede saaledes, at de forene Seil- og Rofartøiets Egenskaber — ingen let Opgave, men som er løst med stor Sindrighed og Klogskab. Man kan være i Tvivl, om de ere bedst under Aarerne eller under Seilene. Fem à sex seige [[Nordlændinger]] i en liden [[Fembøring]] skulde neppe tabe ved nogen [[Regatta]] ([[Kaproning]]); og samme Baad med en aaben frisk Vind vil for sit Raaseil skyde en saadan Fart at ingen norsk Baad — [[Aafjordbaade]] maaske undtagen — og vistnok saare faa udenlandske skal kunne holde den. Man har seet [[Fembøringer]], for kortere Distancer, holde Trop med enkelte af vore [[Dampskibe]], eller at gjøre omtrent 8 Miles Fart, det vil sige 2 [[Sømile]]<ref>[Sømil] En Sømil er ⅔ af en [[norsk Mil]]</ref> i Timen — en Hurtighed, som hos et saa lidet Fartøi er forbausende. De ere ligesaa skjønne og sirlige i sine Former som lette i sine Bevægelser. Det er en sand Fornøielse at se en nordlandsk Baad i [[frisk Bris]] komme hoppende og dandsende hen over Bølgerne og skjærende disse som en Kniv<ref>[... og skjærende [Bølgerne] som en Kniv] I Nordlandsbaaden, som den nu er, og som den maaske i flere Aarhundreder har været, vil man finde en Model af de [[Klippere]] (Hurtigseilere), som i senere Aar have tilbagelagt Veien over de store Have i saa forunderlig kort Tid, og som vistnok høre til det Fortrinligste af hvad Nutidens [[Skibsbygningskunst]] har præsteret.</ref>. | ||
'' | [[image:Diriks_Fig._23-24_Nordlandsbaad_Keiper.png|thumb|right|250px|Keiper.]] | ||
Bygningsmaaden kommer nærmest [[Aafjordbaadene]]s, men er dog noget forskjellig fra disses. [[Nordlandsbaaden]] har stor Længde i Forhold til Bredde og [[Drægtighed]], opretstaaende og høie [[Stevn]]e — [[Forstevnen]] ligger endogsaa noget bagover; den er lav paa Vandet, overmaade skarp baade agter og for, men flad i Bunden, og er sammensat af tynde, smækre Materialier. Endvidere ligger [[Æsingen]] ikke langs Overkanten af Baaden, men saa lavt, at den næsten er ved [[Vandgangen]], og paa Indsiden af Bordene; det øverste Bord rager over Æsingen, og paa dettes Indside fæstes [[Keipen]]. Efter Størrelsen have ogsaa disse Baade forskjellige Benævnelser, nemlig: | |||
'''[[Fembøring]]''' til 5 Par Aarer og 5 à 6 Mands Besætning. | |||
'''[[Ottring]]''' til 4 à 5 Par Aarer. | |||
'''[[Kobberoing]]''' eller [[Halvfemteroing]] til 4 Par Aarer. | |||
'''[[Sexring]]''' eller [[Færing]] til 3 Par Aarer. | |||
'''[[Kjeks]]''' til 2 Par Aarer. | |||
Til de store Fiskerier bruges for det Meste Fembøringen. Denne var tidligere sædvanligvis ikke større end af omtrentlig 25 [[Tdrs.]] [[Drægtighed]], men i senere Aar har man begyndt at bygge dem meget større, nemlig op til 50 [[Tdrs.]] Den har 5 Rum foruden [[Framskot|Fram-]] og [[Bagskot]], nemlig: | |||
# [[Skotten]]. | |||
# [[Framseglen]]. | |||
# [[Agterseglen]]. | |||
# [[Bagrummet]]. | |||
# [[Agterrummet]]. | |||
Mellem hvert Rum er der et «Band» (Spant) foruden et i hvert Skot, alle tildannede af krumvoxne Træer efter den [[Façon|Facon]] Baaden skal have, og ved hvert Baand — undtagen de i Skotterne — en [[Tofte]]. [[Æsingen]] gaar fra Stevn til Stevn og ligger, som før bemærket, en Bordbredde nede i Baaden. Paa det øverste Bord fæstes [[Keiperne]] ved et Par [[Trænagler]] gjennem dette. Keipen støttes ved to Pinder fra denne til Æsingen. Stundom, især paa Baade fra [[Salten]], er den tregrenet, saaledes at den nedadvendende Del hviler mot Æsingen. | |||
[[image:Diriks_Fig._25_Nordlandsbaad_Forstavn.png|thumb|left|300px|Forstavn med [[Krydsstok]] (''a a''), [[Ljørod]]der (''b b'') og Koller (''c c'').]] | |||
Paa [[Forstavnen]], der som før meldt helder noget bagover, er anbragt en «[[Krydsstok]]», det er et Stykke Træ, lagt tvers over Stevnen, og i hvis udstaaende Dele der er Nedhulinger, for deri at lægge [[Landtougene]], naar Baaden fortøies. | |||
Paa vedføiede Tegning er denne Krydsstok angivet ved ''a a''. Paa begge Sider af Stevnene og mod Overkanten af øverste Bord «[[Ripen]]» sættes et lidet trekantet Træstykke ''b b'', der kaldes «[[Ljørodden]]». Endvidere er forud i Nærhed af Stevnen anbragt en Puller ''c c'' paa hver Side til at fastgjøre [[Dræg]]touget. Disse Pullere kaldes «Kollerne». | |||
Paa den laveste Del af Baaden, naar denne er lastet, anbringes ovenpaa Ripen et Bord paa Kant «[[Skvætvien]]» for at forhindre eller formindske Søens Indslagning. | |||
Kjølens Underkant er belagt med et Stykke haardere Træ, almindeligvis [[Bjerk]], for at bevare den, naar Baaden trækkes paa Land. Dette Træstykke kaldes «Draget». Styr ([[Ror]]) og [[Styrvol]] er ligedan som paa de tidligere beskrevne Baade[.] | |||
[[image:Diriks_Fig._26_Seil_til_Nordlandsbaad.png|thumb|right|275px|Seil. Kløer (Rebløierter) (''a a''). Haandsøft (''b b''). Prier (''c''). Medprier (''d'').]] | |||
[[Mast]], [[Seil]] og [[Rig]] er i Hovedsagen som paa [[Aafjordbaadene]], men dog med enkelte Afvigelser. Masten støttes ved [[Vant]], der tages gjennem Huller i øverste Bord eller gjennem sammesteds anbragre Stropper og gjøres fast om egen Part; Staget vises gjennem en [[Blok]] paa [[Forstavnen]] og gjøres ligeledes fast om egen Part. | |||
Seilet har en Rad [[Søftebaand]] enten under Raaen eller ved [[Underliget]]. Til de [[staaende Lig]] er [[fastnaiet]] de saakaldte «Kløer» (det samme som [[Rebløierter]] paa almindelige Skibsseil). Antallet af disse kan være 3, 4 à 5 paa hver Side; de tildannes af [[Ener]]- eller [[Bjerk]]ekviste og gives saadan [[Façon|Facon]] som her antydet ved ''a, a''. De benyttes til at rebe (hvilket her kaldes «at sætte en Klo»), ved at Tampen af Skjøerne ([[Framskaut|Fram]]- og [[Bagskaut]]) tages og hales igjennem dem. | |||
[[image:Diriks_Fig._27_Klo_paa_Seil_af_Nordlandsbaad.png|thumb|left|70px|Klo.]] | |||
Noget ind fra de staaende Lig, paa hver Side er anbragt de saakaldte «[[Handsøft]]» ''(b, b)'' bestaaende af et Stykke Line eller tyndt Toug, fastgjort i Huller i Seillet, og om hænger i Bugter ned. Disse Handsøft tjene saavel til dermed at dæmpe Vinden i Seilet som til Hjælp ved Seilets Nedtagning. | |||
Paa Midten af [[Underliget]] er fastgjort et tregrenet Stykke Toug ''(c)'', der her kaldes «[[Prier]]», og som tjener til at holde Underliget ind mod Masten. Længere oppe paa Seilet er stundom anbragt en liden [[Blok]], ''d'', hvorigjennem Tampen af Prieren tages, naar man «sætter Kløer», og som kaldes «[[Medprier]]». [[Rakke]], [[Rakketrosse]], Drag, Braser og [[Pent]] er ligedan som tidligere beskrevet. | |||
Naar der skal sættes en Klo (tages et Reb ind), viser man som sagt Skjøderne gjennem Kløerne, og Framskautet gjøres da fast (efterat Seilet er kommet tilstrækkelig ned) med to [[Halvstik]] til «[[Segelstikken]]», der er en [[Trænagle]], som stikkes gjennem et Hul i det øverste Bord ved [[Boug]]en. | |||
Den Mand af Baadens Besætning, som har den Forretning at sætte Kloen eller at fastgjøre [[Framskautet]] (Halsen) til Segelstikken kaldes «[[Halskarl]]». Næst [[Høvedsmanden]] har denne den vigtigste Post i Baaden. Hans Plads er ofte ikke misundelsesværdig, thi der, hvor han maa sidde, slaar Søen mest ind, — «vasker mest over», som man siger — saaledes at han mangengang, endogsaa naar han er iført [[Sydvest]], [[Skindstak]], [[Skindbuxer]] og [[Søstøvler]], har vanskelig ved at holde sig tør; ikke at tale om at hans Arbeide, under ustadigt blæsende Veir, er anstrængende nok. Høvedsmanden, hvortil Besætningen af sin Midte almindeligvis vælger den Dygtigste, har sin Plads paa den agterste [[Tofte]] eller i [[Agterrummet]]. Han holder [[Styrvol]]len, og han fører Kommandoen. Af hans Dygtighed og Agtpaagivenhed afhænger ofte baade Gods og Liv, og den øvrige Besætnings ubetingede Lydighed mod ham er derfor nødvendig. | |||
[[image:Diriks_Fig._28-29_Nordlandsbaad.png|right|275px]] | |||
Han har ogsaa meget at varetage, saasom at sørge for tilstrækkelig «[[Segelfæste]]» ([[Ballast]]); at Baaden ikke bliver «[[atsæt]]» eller «[[framsæt]]», det vil sige, at den ligger paa rigtig [[Amning]]; at [[Seil]] og [[Rig]] er i Orden; at Drag, [[Rakketrosse]] og [[Skaut]] ere klare; at speide efter «[[Rosser]]» (Vindkast), der i [[Nordlandene]] ere meget hyppige — kort sagt, at alt Fornødent bliver udført, og udført til rette Tid. | |||
[[Bagrumsmanden]] har det Hverv [[at øse læns]] — et ofte baade haardt og vaadt Arbeide — og er desaarsag forsynet med et [[Øsekar]] saa stort at begge Hænder udfordres til at haandtere det. Som sædvanlig har dette et Skaft, men er desuden forsynet med en Tougstrop over Midten. I skarp Seilads forslaar sig dog ikke dete ene Øsekar, om det end uafladelig benyttes, og man er derfor almindeligvis forsynet med to eller flere. | |||
De øvrige to Mand af Besætningen har at passe Drag, [[Rakketrosse]] og [[Skaut]]. | |||
Det er dog kun sædvanligvis under de større Fiskerier, at [[Fembøringen]] har sin fulde Besætning; til andre Tider ser man den ofte med kun 2 Mand. Mindre skarp Seilads, og i det Hele større Forsigtighed er naturligvis da fornøden. | |||
De [[Aarer]], der benyttes til [[Nordlandsbaadene]], ere tyndere, lettere og vakrere end dem, der bruges i det sydlige [[Norge]]. Som af vedføiede Tegning vil sees, er Bladet bredere ved den ydre Del, men kortere og afskaaret ind mod [[Aarelommen|Lommen]]. | |||
[[image:Diriks_Fig._30_Aare_til_Nordlandsbaad.png|thumb|center|500px|Aare.]] | |||
Som alt Redskab, hvortil man ikke er vant, ville disse Aarer i Førstningen af den dertil Uvante blive fundne mangelfulde og underkastede alskens Kritik ([[Carl Frederik Diriks|Forf.]] har hørt en [[Vestlandet|vestlandsk]] [[Skipper]] sammenligne dem med «Villingskeer»), men man lærer snart at vurdere dem. | |||
Som tidligere bemærket er [[Ranværingsbaadene]] de almindelige over hele [[Nordland]] og [[Finmarken]]; men endel bygges dog ogsaa andetsteds, især ved [[Salten-Fjord]] og ved [[Bindalen]]. | |||
De førstnævnte, [[Saltværingsbaadene]], der ere saa lige [[Ranværingerne]], at der skal et øvet Øie til at opdage Forskjellen, bygges af [[Furu]] og ere derfor tungere, ihvorvel ogsaa stærkere end disse, som ere byggede af [[Gran (tre)|Gran]]. Fra [[Bindalen]] leveres især mindre Baade, der ere vel anseede og som i det Hovedsagelige ere lig [[Helgelandsbaadene]] ([[Ranværingerne]]). Disse sidste forhandles i stort Antal paa alle Markeder i [[Nordland]]. Ved «[[Bjørn Marked|Bjørn]]», «[[Tilrum Marked|Tilrum]]» og «[[Stokmarknes Marked|Stokmarknes]]» Markeder udgjøre de, om ikke den vigtigste, saa dog den mest iøinefaldende Handelsartikel; man finder dem i alle Størrelser, fra den lange [[Fembøring]] til den lille ubetydelige [[Kjeks]], hvoraf de mindste ikke ere større end, at en Mand kan bære den paa Ryggen — alle ere de dog lige sirlige, lette og behagelige for Øiet. | |||
At [[Nordlandsbaadene]] i det sidste Aarhundrede ikke har undergaaet nogen Forandring, maa ansees som afgjort; thi paa enkelte Steder i [[Nordland]] opbevares Baade, der ere 100 Aar gamle, og som ikke ere forskjellige fra de nærværende, — iallefald kun saa ubetydeligt, at ikke andre end Sagkyndige ville kunne opdage det. | |||
== [Slutord.] == | == [Slutord.] == | ||
Og hermed er, saavidt vides, alle Hovedslags af Baade ved vor Kyst omtalte. Som man vil have seet, ere Afvigelserne mellem enkelte af disse temmelig betydelige. Men ihvor stor Forskjel der endnu er mellem Baadene, saa er der liden eller ingen i den Dygtighed, hvormed de haandteres. Djærvere og mere erfarne Baadfolk findes neppe; og [[Nordlændingen]] staar her ikke tilbage for Nogen, om han ikke staar over. | |||
Hvilket Slags Baade man, i det hele Taget, maa anse som det fortrinligste og hensigtssvarende, det er ingen let Sag at afgjøre. Hver holder paa sit Eget, som det Bedste, og kaster som oftest Vrag paa det for ham Uvante; Nordlændingen ler af [[Søndmørbaadene]]; [[Søndmøringerne]] af [[Hardangerbaadene]] osv. I det ene Distrikt optages vanskeligt Forbedringer, indførte i det Andet, om de end maatte være lige hensigtsmæssige for begge.<ref>[I det ene Distrikt optages vanskeligt Forbedringer ...] I sidste Tid har man dog i [[Nordland]] begyndt at anbringe det paa [[Aafjordbaaden]] og [[Listerbaaden]] brugelige [[Vaterbord]].</ref> Vane og Fordom komme vel her hovedsagelig i Betragtning. De Baade som [[Carl Frederik Diriks|Forf.]] skulde være tilbøielig til at tilkjende Prisen, er [[Nordlandsbaaden]], men dette er kun en individuel Formening, der meget mulig tør være feilagtig. | |||
Det skulde være af Interesse og sikkerlig ogsaa til Nytte, om der kunde blive foranstaltet Baadskuer, Baadmøder, — eller hvad man nu vil kalde det — hvor der fremmødte en en Baad af hvert Slags, hver med sin fulde Besætning, for samtidigen at prøve og veie dens gode og mangelfulde Egenskaber mod hinanden. Et saadant Møde, hvortil [[Bergen]] troligen skulde være det hensigtsmæssigste Sted, matte bivaanes af nogle Sagkyndige som Opmænd eller Skjønsmænd, hvis Mening og Dom i Forbindelse med Baadsmandskabernes egne Iagttagelser og Sammenligninger sandsynligen skulde virke gavnligt i flere Retninger. | |||
== [Fodnoder] == | == [Fodnoder] == | ||
<references /> | <references /> | ||
{{Q2}} | |||
[[kategori: | |||
[[kategori: | {{DEFAULTSORT:Diriks, Carl Frederik: Om de forskjellige Slags Både i Norge}} | ||
[[kategori: | [[kategori:Fartøy]] | ||
[[kategori:1863]] | |||
[[kategori:kjeldeskrifter]] | |||