Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»: Forskjell mellom sideversjoner

En [[Fjøringfar]] er da en Baad med 4 Par Aarer, i Almindelighed 20 [[Alen]] lang og 5 Alen bred, følgelig 4 Gange saa lang som bred. Skroget er ved 5 mærkelige [[Tvær-Baand]] indvendigt afdelt i 6 Parter, nemlig i 4 saakaldte Rum og 2 [[Skudter]], af hvilke den ene kaldes [[Frem-Skudt]], den anden [[Bag-Skudt]]. [[Fremskudten]] eller den forreste Del af Baaden er altid høiere, længere og bredere end [[Bagskudten]], dels fordi Baaden derved desbedre kan slaa Bølgerne fra sig (hvoraf det og maaske kommer, at Siderne af Fremskudten kaldes [[Kjæmpe-Rummet|Kjæmpen]])<ref>[Kjæmpen] Da man af Historien ved, at [[Kong]] [[Harald Haarfagre]] indførte den Orden paa sine Krigs-Skibe, at de anseeligste og tapreste Mænd eller Kjæmper skulde altid staa ved Forstevnen og i Midten af Skibene, saa er det ikke utroligt, at de Dele af vore Baade, som kaldes Kjæmpen eller [[Kjæmpe-Rummet]], have deraf sit Navn. (Strøms Anmærkning).</ref>, dels og fordi den desto bedre løber op mod Vinden, efterdi Bagskudten, som smalere, kortere og lettere, altid falder af for Vinden, og følgelig foraarsager, at Baaden (endog sig selv overladt) med Forstevnen maa søge op mod Vinden, hvilket er hos et Fartøi en god og umistelig Egenskab, fornemmelig i Seiladsen. Imellem Frem og Bagskudten ere 4 Rum eller Afdeliger, af hvilke det første (forfra at regne) kaldes [[Kjæmperummet]], fordi det er Kjæmpen nærmest. Dette Rum indbefatter dn bredeste Del af Baaden og har desuden det største og sværeste Par Aarer; saa at Kjæmpemanden eller dn Karl, som sidder i Kjæmpe-Rummet og fører en af disse Aarer i hver Haand, maa for den og flere Aarsagers Skyld altid være stærk og haandfast fremfor nogen af de øvrige [[Rors-Karle]]. Det andet Rum kaldes [[Ands-Rummet]], eller rettere [[Andøvs-Rummet]], fordi de 2 Mænd, som her sidde hver med sin Aare, maa, imedens de andre fiske eller have andet at forrette, idelig bruge Aarene og ro, paa det at Baaden imidlertid ei skal forsættes af Vind og Strøm, hvilket her heder at [[andøve]]. Det tredie Rum, hvor Masten staar, kaldes [[Seile-Rummet]] eller [[Siglen]]; og der sidde atter 2 Mænd, en paa hver Side af Masten, og hver med sin Aare. Det fjerde og sidste Rum er [[Bag-Rummet]] eller [[Hamlerummet]], saa kaldet, fordi Styremanden sidder der med Ryggen vendt mod Bagstavnen og ror med den ene Haand saaledes, at han skyder Aaren fra sig (hvilket her kaldes at [[hamle]]), men styrer Roret med den anden Haand. Disse Mellem-Rumme ere saavel fra hinanden som fra begge Skudterne adskilte ved 5 store Tværbaand, hvilke næsten se ud som halve [[Circler]], idet de nedentil gaa krumbøiede op til begge Sider og rette sig efter Baadens Skabning, men ere oventil sammenføiede med et lidet Tvær-Tre, hvorpaa [[Tofterne]] eller [[Ror-Bænkene]] hvile; og imellem Tværbaandene, eller i ethvert Rum, ligger paa Bunden af Baaden en saa kaldet [[Tillie]], sammensat af smaa Brætter eller Fjæle, og tjenende som Gulv at træde paa. Foruden de 5 store Tværbaand og et Par smaa ved For- og Bag-Stavnen findes endnu to temmelig store og paa langs gaaende Baand, kaldte [[Hæsinger]], et paa hver Side oven i Baden, hvor de oftmeldte 5 Tvær-Baand støde til dem med begge Ender.