Kjeldearkiv:Hampens Dyrkning og Tilberedning: Forskjell mellom sideversjoner

{{Infoboks minne

| bgfarge      =  

| tittel        = Hampens Dyrkning og Tilberedning

''Dette er eit manus [[Sivert Aarflot]] fekk trykt i København i 1805, og har delt ut til bønder på [[Sunnmøre]]. Då han seinare oppretta sitt eige prenteverk, trykte han mykje av dette på nytt, i [[Norsk Landboeblad]].''

'''[[Kjeldearkiv:Hampens Dyrkning og Tilberedning|Hampens Dyrkning og Tilberedning.]]'''<br/>

En kort Anviisning for nordenfieldske Landboer.<br/>

Kjøbenhavn 1805. <br/>

Trykt hos Andreas Seidelin i store Kannikestræde Np 45.

Tilskrift til den nordenfieldske Bonde-Almue. Mine kiære og Hæderlige Landboefolk!

==== § 6. Høstningen.====

Iblant Hampen bliver Hanplanten, som kaldes Giædder (af Gad ): fortørret Træestamme) først færdig til at kunne blive høstet, og disse giver ogsaa den fineste slags Hamp. - Af de smaa og strimmeldannede Hampereyter kunne Giædderne udhændtes og bindes i smaa Knipper eller Kiærv, som sættes under Skuur eller opad Huusvægge for at tørres, men i store Hampe-Agre maa begge slags staae uoprykkede til Hunplanten tilligemed Frøet ogsaa bliver saavidt modent at den kun høstes - og nu kiærves ey allene Giædderne og Frøe-Hampen, hver for sig, men begge slags sorteres saaledes, at i ethvert kiærv haves lige modne og lige tykke Straae; og hver Sort sættes for sig selv, for i sin Tid at gives passende Faaning: thi det forringer meget Hampeavlen, om man blander store og smaa, modne og umodne Straa i et og samme Kiærv, da Barken og Trævlerne vilde under Faaningen paa mange Straae ganske forraadne, førend den paa de andre løsnede fra Stilken. Kiærvene af hvert slags maa ogsaa være lige tykke, almindeligt tager man saa mange Straae til et Kiærv, som man kan gripe omkring med Fingrene eller holde i Haanden. Den kiervede Hamp sættes paa et saadant Stæd, hvor den kan bekomme en jævn Tørring, og naar den er vel halvtør kan Frøehamsene hugges fra Stilkene, og de frahugne Hamser lægges paa et luftig og tørt Stæd, henimod et Fierding Aars-Tid, førend Frøet aftærskes, men paa det at ikke Utøy skal ødelægge Frøet, er det sikrest at lade Hamsene, mens Frøet er i dem, ligge i en Masefrie Stolpebod.

Er Hampen omhyggelig sorteret og tørret efter Høstningen, saa behøves hverken stillestaaende eller fulnende Vande at nedsænke den udi, men vel sagte rindende Bækkevand eller salt Søevand: hvorudi Hampekiærvene nedlægges i Førstningen af November Maaned; da nu Vinterkiøligheden alt kommer i Vandet, saa lidet ikke Hampetrævlerne saa meget eller forraadne, om man giver den en tilstrækkelig Faaning, eller om den skulle ligge nogle Dage længere; hvilket i en varmere Aarstid meget vilde forringe Hampens Styrke. I salt Vand lægges Hampen saa langt ned i Fiæren, at den kun i laveste Egge falder tør; og i Bækkevand lægges den ikke saa dybt, at Muderet skulde opfylde Kiærven, Tiden til Hampesaaningen kan just ikke bestemmes ved Dagetal; oftest maa den ligge over 14 Dage, og undertiden 3 til 4 Uger, efter Luftens Kiølighed og Hampens Størrelse eller Modenhed. Naar de første 8te Dage er forbi, saa seer man hver anden eller 3die Dag til Hampen, og om den en og anden Gang bliver taget op, at Vandet løber ud af den, og Straaene ligesom lidt luftes, saa bidrager det til en jævnere og forderligere Faaning - og naar man venter, at Hampen har ligget længe nok, saa forsøges ved hver Sort Hamp at bryde et og andet Straae over, og den, hvor Barken begyner at løsne, og vil skille sig fra Stilken, tages op af Vandet. - Er det nu Frostveyrligt, som ved denne Aarets Tid oftest indtræffer, bringes den strax ud i Luften, og jo stærkere den fryser jo bedre, da Vanddelene, som af Kulden hæver sig og bliver til Iis, adskiller og splitter Trævlerne fra Stilkene, og om Frosten vedvarer til Hampen bliver tør, er det des fortrinligere, helst om Hampen skulde være i mindske lag faanet. Maa man derimod optage Hampen paa en Tid det ikke er Frost, saa sættes den under Skuur og tørres til Frost indfalder, da den hastig udblødes, og derpaa bringes udi fri Luft for at fryse.

At give Hampen under Faaningen nu og da Luft. - At lade Vandet pludselig løbe ind og ud af Straaene, med al anden Omhyggelighed og optænkelige Maader, som kan modvirke til Trevlernes Løsning fra Stilken, er meget vigtigt for at undgaae en lang og skadelig Røytning (Raadning) der let kan forderve den beste Hampeavl.

==== § 8. Hampens Afskalling, Braakning og Rensning. ====

Har man iagttaget hvad under 6te og 7de §.§. er sagt, saa koster det ikke syndelig meget at skille Hampen ved fine Stilker og Avner. - Man tager omtrent et halv hundrede Kiærve af Gangen, lægger dem ind paa Bielken i en Røgstue, eller under Taget i et varmt Værelse, hvorved Stilkene efter et par Dage bliver mere møre og brækkelige, men i et for varmt Værelse maa de heller ikke indlægges; thi forhaardtørret vil Hampetrevlerne tillige briste over og under Arbeydningen gaae op i Taas - en drøy Stuevarme er den passeligste til en lille Skræltørring. Saaledes tørrede, tager man 2 til 3 Kiærv af Gangen, og medens de paa en Knub eller Stabbe bliver bankede med en Kiølle eller Klubbe, holdes Kiærven saa fast med den Venstre Haand, at Stilkene ey faaer skyde frem eller tilbage, og hvergang man flytter Haandgrebene maa ligeledes nøye iagttages, at Hampen ey kommer af Lave eller i Bunkler, hvorved mange Trevler vilde stødes over og gaae udaf Hampeknippet.

Sædetiden er sidst i April og igienem hele Maji, naar Snee og Snevandet er borte og Luften er mild. Almindeligst saaes den sa tyk, at i et Stykke  

Jord, en Favn i fiirkant eller 3  Alen af Bredde og Længde, saaes 5 Lod eller 5 Skeer fulde af Frøet. Jordens Beskaffenhed og Frøets mere eller mindre Godhed, kan aarsage det ville være noget tyndere eller tykkere. Det er en sand Fornøielse at see naar Linen blomstrer og sætter Knopper, og naar Knopperne (Frøehusene) blive brungule, saa vil Linen ruskes, (optages med Rødderne) kiærves i smaa Knipper, som man kan gribe om med Haanden, lægges paa en tør Markevold eller lavt Husetag og vendes hveranden Dag. Om 14 Dage rives Knopperne fra og forvares i en Kurv, hængende i et Stabur hvor ei Muuse eller Utøi kan komme til; efter at Frøeknopperne ere fra, ligger Linen endnu paa Marken 3 a 4 Uger; om Jorden er bar, og derved er fagenet, som erfares naar man prøver den, da Tiden ei saa nøie kan bestemmes. Deels maa eller kan Faaeningen udsættes til næste Vaar, hvorom ei her gives Rum at omhandle, men som i sin Tid ved Landboebladet skal meddeles.

[[Kategori:Volda kommune]]  

[[kategori:tekstil]]