Veiledere, Administratorer
164 188
redigeringer
Kjeldearkiv:Ole Christian Haugs noteringsbok (1860-1899): Forskjell mellom sideversjoner
Kjeldearkiv:Ole Christian Haugs noteringsbok (1860-1899) (vis kilde)
Sideversjonen fra 17. des. 2013 kl. 10:20
, 17. des. 2013→1888: lenke
(lenker til Agnethe Blixseth) |
(→1888: lenke) |
||
| Linje 276: | Linje 276: | ||
11. Mai uddrag af Østre Totens forhandlingsprottekol [ca. 1880?] 1. Paa veien igjennem Skreia vil der altid blive ens føre hele strækningen fra Gjøvik til [[Minnesund|Minne]], medens man paa den vei over Hurdalen til visse tider af Aaret og det hovedsagelig paa de tider af Aaret som veien mest bruges vil blive nødt til at bruge Slæder over Totenaasen, medens man havde søndenfor og nordenfor hær Vognføre, og dette skulde mene er en ikke uvæsentlig ulempe for en langveisfarende. 2 Siden [[Minnesund stasjon|Jernbanestationen ved Minne]] er besluttet oprettet vil Veien igjennem Skreia blive et par Mile kortere til nærmeste Jernbanestation en veien over [[Hurdal]]en. Ved Veien igjennem Skreia bliver Stigningsforholdene langt gunstigere en over Hurdalen. 3. Synes billighed at tale for at Totens Fogderi der med sin store Matrikulskyld har bidraget betydelig beløb til veifondet uden enu at have nyt mere godt deraf en et lille stykke vei i [[Vardal]] heller ikke i evighed burde være stedbarnet. Hvor slette veie dette distrikt har er nasom [?] fremhævet som vel nogensteds i Landdistrikterne. Man tenker herned blant andet paa transporten af Produktet fra de allene i østre og væstre Toten virkende 6 Brænderier og 1 Bryggeri der alle ligge bekvæmt til adkomsten til en vei igjennem Hurdalen for næsten alle disse Indretninger vil blive tongvint og paaføre gjennemsnit vist dobbelt transportomkostninger. Det same som er anført ovenfor Brenderier og Bryggeri gjelder ogsaa for cirka 20 Meierier i østre og vestre Toten foruden betydelige fabbrikker langs [[Hunnselva|Hunselven]] i Vardal. 5. Naar Hurdalen har anført at Dampskibsfarten paa Mjøsen saagodt som hele Tiden af Aaret er i gang og strax efter dens ophør er belagt med kjørbar Is saa at veien maaske høist 14 Dage af Aaret vil bli benyttet er dette grebet udaf Luften og finder ingen støtte i virkeligheden thi de med forholdene kjente folk vil nok sætte denne tid som menes vil hindre færdselen paa Mjøsen gjennemsnitlig 10. 12. Uger af Aaret. Det omtalte stærke Isbryderdampskib Tordenskjolds evne til at gjøre Mjøsen farbar formenes at være autoritetene saavel bekjent at nogen imødekommelse af denne paastand næppe behøves. Underlig er det at ikke Hurdalens Herredsstyrelse ikke ogsaa har faaet indbilt sig at man har opfundet taage og frost af ledere som kunde holde farten aaben hele Aaret på Mjøsen. Lensmand Gihle fremlagde en udtalelse af d. D. angaaende denne Sag som enstemmig besluttes vedlagt same – mødet hævet. | 11. Mai uddrag af Østre Totens forhandlingsprottekol [ca. 1880?] 1. Paa veien igjennem Skreia vil der altid blive ens føre hele strækningen fra Gjøvik til [[Minnesund|Minne]], medens man paa den vei over Hurdalen til visse tider af Aaret og det hovedsagelig paa de tider af Aaret som veien mest bruges vil blive nødt til at bruge Slæder over Totenaasen, medens man havde søndenfor og nordenfor hær Vognføre, og dette skulde mene er en ikke uvæsentlig ulempe for en langveisfarende. 2 Siden [[Minnesund stasjon|Jernbanestationen ved Minne]] er besluttet oprettet vil Veien igjennem Skreia blive et par Mile kortere til nærmeste Jernbanestation en veien over [[Hurdal]]en. Ved Veien igjennem Skreia bliver Stigningsforholdene langt gunstigere en over Hurdalen. 3. Synes billighed at tale for at Totens Fogderi der med sin store Matrikulskyld har bidraget betydelig beløb til veifondet uden enu at have nyt mere godt deraf en et lille stykke vei i [[Vardal]] heller ikke i evighed burde være stedbarnet. Hvor slette veie dette distrikt har er nasom [?] fremhævet som vel nogensteds i Landdistrikterne. Man tenker herned blant andet paa transporten af Produktet fra de allene i østre og væstre Toten virkende 6 Brænderier og 1 Bryggeri der alle ligge bekvæmt til adkomsten til en vei igjennem Hurdalen for næsten alle disse Indretninger vil blive tongvint og paaføre gjennemsnit vist dobbelt transportomkostninger. Det same som er anført ovenfor Brenderier og Bryggeri gjelder ogsaa for cirka 20 Meierier i østre og vestre Toten foruden betydelige fabbrikker langs [[Hunnselva|Hunselven]] i Vardal. 5. Naar Hurdalen har anført at Dampskibsfarten paa Mjøsen saagodt som hele Tiden af Aaret er i gang og strax efter dens ophør er belagt med kjørbar Is saa at veien maaske høist 14 Dage af Aaret vil bli benyttet er dette grebet udaf Luften og finder ingen støtte i virkeligheden thi de med forholdene kjente folk vil nok sætte denne tid som menes vil hindre færdselen paa Mjøsen gjennemsnitlig 10. 12. Uger af Aaret. Det omtalte stærke Isbryderdampskib Tordenskjolds evne til at gjøre Mjøsen farbar formenes at være autoritetene saavel bekjent at nogen imødekommelse af denne paastand næppe behøves. Underlig er det at ikke Hurdalens Herredsstyrelse ikke ogsaa har faaet indbilt sig at man har opfundet taage og frost af ledere som kunde holde farten aaben hele Aaret på Mjøsen. Lensmand Gihle fremlagde en udtalelse af d. D. angaaende denne Sag som enstemmig besluttes vedlagt same – mødet hævet. | ||
1. Mai var paa Sagen og skar 131 ½ ’’ Bord 45 ¾’’ Bord 33 2’’ Bord 33 1 1/2’’ Bord 28. 1’’ Bord Til sammen 270. 17 brede Lækter 36 smale Lækter Hermanrudsagen og rense Kløverfrø 2 Potetkasser og 3 sækker – blev 72 kg deraf ren Kløver 37 kg bedste sort 21 kg næstbædste 14 simpel derpaa leveret 136 kg Ben a 4 Ør 5 Kr 44 Ør. 6. Mai gikk Viken i Isen innover til Hamar gik hele Dagen. Vi kjørte Sagflis fra Berg sag 12 Læs og 3 Læs før. – 12. begynte at Ahle paa Laavageren. 12. Mai kom Tordenskjold første gang. Gunerius paa Blikset efter 1 Læs Halm og sørpmad hos Peder. 14. 15. 16. 17. 18. Gjødselkjøring og udbedring paa Potetlandet. 23. saadde Ertblanding borti Stuen 7 Sættung Erter 12 Sæt Havre. 25. saadde Byg paa Laavag. og saadde Havre paa Størresagern. 25. og 26. Mai var 2 Hester og 1 Læs Høi fra H. Blikset og 10 [?] at kjøre paa Vaaraanden. 26. Mai saadde Kløver og Timotei paa omtrent 14 Maal. 40 kg fr. 28. Mai termometeret paa frysepunktet er på kommene og rime. 26. 27. 28. gjorde Vaaraanden opi stuen. 29. og 30. Mai til kl. 2 Potetsætning godt 14 Maal 2 ahler 5 sætterer 7 ½ kjørelæs frø. 31. Mai saadde 5 skp Havre ½ skpd Lin. 7. Juni slefte Hestene. Leveret til P. Blikset 1 skp. Linfrø og 3 Emborer Poteter. 4. Juli kom regn efter næsten 3 Ugers tørk saa varmt 23 gr i skyggen. 23. Juli begynte at slaa med Jaa ved Husene. 25. med Maskine men ustadigt Veir 3. August indkjørtes 21 Læs Høi. 4. Aug 6 Læs 9. 26 Læs. 10. 3 Læs 11. 17 Læs og slog ifra os og kjørte Maskinen til Blikset om Aftenen. | 1. Mai var paa Sagen og skar 131 ½ ’’ Bord 45 ¾’’ Bord 33 2’’ Bord 33 1 1/2’’ Bord 28. 1’’ Bord Til sammen 270. 17 brede Lækter 36 smale Lækter Hermanrudsagen og rense Kløverfrø 2 Potetkasser og 3 sækker – blev 72 kg deraf ren Kløver 37 kg bedste sort 21 kg næstbædste 14 simpel derpaa leveret 136 kg Ben a 4 Ør 5 Kr 44 Ør. 6. Mai gikk Viken i Isen innover til Hamar gik hele Dagen. Vi kjørte Sagflis fra Berg sag 12 Læs og 3 Læs før. – 12. begynte at Ahle paa Laavageren. 12. Mai kom Tordenskjold første gang. Gunerius paa Blikset efter 1 Læs Halm og sørpmad hos Peder. 14. 15. 16. 17. 18. Gjødselkjøring og udbedring paa Potetlandet. 23. saadde Ertblanding borti Stuen 7 Sættung Erter 12 Sæt Havre. 25. saadde Byg paa Laavag. og saadde Havre paa Størresagern. 25. og 26. Mai var 2 Hester og 1 Læs Høi fra H. Blikset og 10 [?] at kjøre paa Vaaraanden. 26. Mai saadde Kløver og Timotei paa omtrent 14 Maal. 40 kg fr. 28. Mai termometeret paa frysepunktet er på kommene og rime. 26. 27. 28. gjorde Vaaraanden opi stuen. 29. og 30. Mai til kl. 2 Potetsætning godt 14 Maal 2 ahler 5 sætterer 7 ½ kjørelæs frø. 31. Mai saadde 5 skp Havre ½ skpd Lin. 7. Juni slefte Hestene. Leveret til [[Peder Kristiansen Blikseth|P. Blikset]] 1 skp. Linfrø og 3 Emborer Poteter. 4. Juli kom regn efter næsten 3 Ugers tørk saa varmt 23 gr i skyggen. 23. Juli begynte at slaa med Jaa ved Husene. 25. med Maskine men ustadigt Veir 3. August indkjørtes 21 Læs Høi. 4. Aug 6 Læs 9. 26 Læs. 10. 3 Læs 11. 17 Læs og slog ifra os og kjørte Maskinen til Blikset om Aftenen. | ||
12 Aug [[Folkemøtet på Gjøvik 1889|folkemøde paa Gjøvik]]. Talere Bjørnson Dagbl Redaktør L Holst folkes Avis. Redaktør Kristof Brun M Skar Fedje Setne Veflen og David Seierstad. Behandlet Themaet. Hva hvilket hvalg giver os den stærkeste Regjering. Regjeringenms handlemaade ved bestemmelse af de diplomatiske Sager i samensat Statsraad 3 norske og 3 norske hvoraf den svenske skulde Uderigsstasminister skal være den foredragende. 1888 1905 17 Aar [føyd til seinere]. | 12 Aug [[Folkemøtet på Gjøvik 1889|folkemøde paa Gjøvik]]. Talere Bjørnson Dagbl Redaktør L Holst folkes Avis. Redaktør Kristof Brun M Skar Fedje Setne Veflen og David Seierstad. Behandlet Themaet. Hva hvilket hvalg giver os den stærkeste Regjering. Regjeringenms handlemaade ved bestemmelse af de diplomatiske Sager i samensat Statsraad 3 norske og 3 norske hvoraf den svenske skulde Uderigsstasminister skal være den foredragende. 1888 1905 17 Aar [føyd til seinere]. | ||
| Linje 285: | Linje 285: | ||
12. og 13. November havde Træskemaskinen det blev træsket 35 T. Byg 28 T. Havre 2 t Erter 1 T Rug og 1 Time Kløver. I Sommer blev bekostet et Dampskib af Hamar Samlag der gav 10.000 kr. og paa Aktier 20.000 Kr. 100 kr. pr. Aksi. Det fik Navn [[D/S ”Hamar”|Hamar]]. 27. og 28. November kjørte hjem cirka 80 Læs Kvist med 3 Hester og kjørte 2 Tønder Drank. | 12. og 13. November havde Træskemaskinen det blev træsket 35 T. Byg 28 T. Havre 2 t Erter 1 T Rug og 1 Time Kløver. I Sommer blev bekostet et Dampskib af Hamar Samlag der gav 10.000 kr. og paa Aktier 20.000 Kr. 100 kr. pr. Aksi. Det fik Navn [[D/S ”Hamar”|Hamar]]. 27. og 28. November kjørte hjem cirka 80 Læs Kvist med 3 Hester og kjørte 2 Tønder Drank. | ||
== 1889 == | == 1889 == | ||