Nicolai Hersleb Ramm: Forskjell mellom sideversjoner

→‎Skoginspektøren: Konsekvens i målform
(Lenker)
(→‎Skoginspektøren: Konsekvens i målform)
Linje 51: Linje 51:
Skogen han hadde oppsyn over, låg i [[Leksikon:Allmenning|ålmenning]], der dei leveringspliktige bøndene temmeleg uregulert kunne hogge ved og brenne kol til verka. Ramm gjekk snart i gang med utskifting av skogane, fyrst i Tynset hovudsokn, så i [[Tylldalen]] og [[Øvre Rendalen]], [[Os kommune (Hedmark)|Os-bygdene]], [[Vingelen]] og [[Tolga]]. Dette svære arbeidet vart ikkje fullført før i 1832, to år etter at Ramm var død.<ref>Streitlien, I.A. 1975 side 49.</ref>
Skogen han hadde oppsyn over, låg i [[Leksikon:Allmenning|ålmenning]], der dei leveringspliktige bøndene temmeleg uregulert kunne hogge ved og brenne kol til verka. Ramm gjekk snart i gang med utskifting av skogane, fyrst i Tynset hovudsokn, så i [[Tylldalen]] og [[Øvre Rendalen]], [[Os kommune (Hedmark)|Os-bygdene]], [[Vingelen]] og [[Tolga]]. Dette svære arbeidet vart ikkje fullført før i 1832, to år etter at Ramm var død.<ref>Streitlien, I.A. 1975 side 49.</ref>


Ramm hadde en eksplisitt avvisende holdning til samene i Nord-Østerdalen og Rørosdistriktet; han hadde hindret samene «Rik-Nils» og «Rik-Jonas» i å få kjøpe sine bygselsområder, og arbeidet aktivt for å få samene fjernet.<ref name="AL89">{{Kilde bok | utgivelsesår = 1989 | forfatter = [[Anders Løøv]] | artikkel = Samer, bønder, bergverk – og en skoginspektør | tittel = Årbok for Norsk skogbruksmuseum; nr 12 | issn = 0549-6896 | utgivelsessted = Elveum | forlag = Norsk skogbruksmuseum | side = 275-294}} </ref> I et brev til kobberverkets skogkommisjon i 1813 skrev han at reinen gjør stor skade
Ramm hadde ei eksplisitt avvisande haldning til samane i [[Nord-Østerdalen]] og Rørosdistriktet; han hadde hindra samane «Rik-Nils» og «Rik-Jonas» i å få kjøpe sine bygselsområda sine, og arbeidde aktivt for å få samane fjerna.<ref name="AL89">{{Kilde bok | utgivelsesår = 1989 | forfatter = [[Anders Løøv]] | artikkel = Samer, bønder, bergverk – og en skoginspektør | tittel = Årbok for Norsk skogbruksmuseum; nr 12 | issn = 0549-6896 | utgivelsessted = Elveum | forlag = Norsk skogbruksmuseum | side = 275-294}} </ref> I eit brev til koparverkets skogkommisjon i 1813 skreiv han at reinen gjer stor skade
:''«ved at nedtræde og derved ødelegge Skovengene eller de saa kaldede Markeslaatte, og som ofte udgjør Bondens betydeligste Høeavl. De ødelegger Bøndernes Mosefjelde, endog de længst fraliggende Trøndske og Rendalske, og der hvor disse Dyr saa omstreifet vil siden intet Qvæg Gresse, saalænge det merker mindste Lugt af deres kastede Urenlighed. Alle disse Fornærmelser er af overmaade stor Viktighed, og saa meget mer utaalelig, som den tilføyes af en Menneskerace der ikke bringer Samfundet nogen Fordeel. De ere ikke engang Værnedyktige eller pligtige, og al deres Expart kan ganske undværes. Men de ere fæstede iblant os ved Byxler paa vidløftige Fjeldstrækninger og ejer tildeels kjøbte Engeflækker - hvorledes kan man da blive af med dem?''»<ref name="SF12">[[Sverre Fjellheim]]. ''Gåebrien sijte : en sameby i Rørostraktene''. Eget forlag, 2012. ISBN  978-82-999028-0-9. </ref><ref name="AL">{{Kilde bok | utgivelsesår = 1994 | forfatter = [[Anders Løøv]] | artikkel = En samisk sitje går under på Gauldalsvidda år 1811 | tittel = Festskrift til Ørnulv Vorren | isbn = 8271420178 | utgivelsessted = Tromsø | forlag = Tromsø museum  | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008011800062 | side = 154–167}} </ref>
:''«ved at nedtræde og derved ødelegge Skovengene eller de saa kaldede Markeslaatte, og som ofte udgjør Bondens betydeligste Høeavl. De ødelegger Bøndernes Mosefjelde, endog de længst fraliggende Trøndske og Rendalske, og der hvor disse Dyr saa omstreifet vil siden intet Qvæg Gresse, saalænge det merker mindste Lugt af deres kastede Urenlighed. Alle disse Fornærmelser er af overmaade stor Viktighed, og saa meget mer utaalelig, som den tilføyes af en Menneskerace der ikke bringer Samfundet nogen Fordeel. De ere ikke engang Værnedyktige eller pligtige, og al deres Expart kan ganske undværes. Men de ere fæstede iblant os ved Byxler paa vidløftige Fjeldstrækninger og ejer tildeels kjøbte Engeflækker - hvorledes kan man da blive af med dem?''»<ref name="SF12">[[Sverre Fjellheim]]. ''Gåebrien sijte : en sameby i Rørostraktene''. Eget forlag, 2012. ISBN  978-82-999028-0-9. </ref><ref name="AL">{{Kilde bok | utgivelsesår = 1994 | forfatter = [[Anders Løøv]] | artikkel = En samisk sitje går under på Gauldalsvidda år 1811 | tittel = Festskrift til Ørnulv Vorren | isbn = 8271420178 | utgivelsessted = Tromsø | forlag = Tromsø museum  | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008011800062 | side = 154–167}} </ref>


Veiledere, Administratorer
9 032

redigeringer