Skribenter
87 027
redigeringer
Ingen redigeringsforklaring |
|||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Etter grensefastsettelsen [[1920]] brukes betegnelsen Sønderjylland (eller offisielt ''de sønderjyske landsdele'') om den danske del, men prinsipielt er Sønderjylland og Slesvig samme område, med unntak av øyene [[Ærø]] og [[Fehmarn|Femern]], som også inngikk i Slesvig. Den danske delen kalles også Nordslesvig, den tyske Sydslesvig. På begge sider av grensa lever i dag nasjonale mindretall og i sørvest dessuten frisere. | Etter grensefastsettelsen [[1920]] brukes betegnelsen Sønderjylland (eller offisielt ''de sønderjyske landsdele'') om den danske del, men prinsipielt er Sønderjylland og Slesvig samme område, med unntak av øyene [[Ærø]] og [[Fehmarn|Femern]], som også inngikk i Slesvig. Den danske delen kalles også Nordslesvig, den tyske Sydslesvig. På begge sider av grensa lever i dag nasjonale mindretall og i sørvest dessuten frisere. | ||
Stednavnforskningen har godtgjort at området nord for [[Trenen]], [[Slien]] og i [[Schwansen|Svans]] opprinnelig var bebodd av dansker, mens området ut mot [[Nordsjøen]] var frisisk og [[Stapelholm]] og naboområdene langs | Stednavnforskningen har godtgjort at området nord for [[Trenen]], [[Slien]] og i [[Schwansen|Svans]] opprinnelig var bebodd av dansker, mens området ut mot [[Nordsjøen]] var frisisk og [[Stapelholm]] og naboområdene langs Eider var [[saksere|saksiske]]. Påvirkning sydfra gjennom det meste av senmiddelalderen og især efter reformasjonen, da tysk ble kirkespråk i Sydslesvig fortrengte etterhånden dansk som hovedspråk til fordel for plattysk. | ||
== Norske slekter med opphav i Slesvig == | == Norske slekter med opphav i Slesvig == |