Tore Ørjasæter: Forskjell mellom sideversjoner

lett redigering
Ingen redigeringsforklaring
(lett redigering)
Linje 1: Linje 1:
<onlyinclude>{{thumb høyre|Tore Ørjasæter ung.jpg|<small>Tore Ørjasæter som ung mann (1906)</small>|Johan von der Fehr.}}'''[[Tore Ørjasæter]]''' (fødd i [[Bråtå]] i [[Skjåk]] 8. mars 1886, død på Lillehammer fylkessjukehus 29. februar 1968) var forfattar. Fyrst og fremst var han lyrikar og dramatikar, men han har også gjeve ut ein roman og to essayistiske reiseskildringar. Enda han levde størsteparten av livet utanfor Skjåk, var han tett knytt til fødebygda. Heimegrenda [[Bråtå]] og oppveksten der har gjeve motiv og bilete til mykje av diktinga hans. Sentrale tema i dikt og drama er tilhøvet mellom vilje og lagnad, modernitet og tradisjon, det kreative menneskets fridom og rett til utfalding versus medmenneskeleg ansvar og nestekjærleik. Dessutan utspelar det seg ein kjønnskamp i fleire av hovudverka hans. Dei mest kjende og omtykte enkeltdikta  frå Ørjasæters hand er venteleg «Malmfuru», «Elgen», og ikkje minst «Vestland, Vestland» - det siste tonesett av [[Sigurd Førsund]] og gjort til folkeeige gjennom [[Sissel Kyrkjebø]] si innspeling.</onlyinclude>
<onlyinclude>{{thumb høyre|Tore Ørjasæter ung.jpg|<small>Tore Ørjasæter som ung mann (1906)</small>|Johan von der Fehr.}}'''[[Tore Ørjasæter]]''' (fødd i [[Bråtå]] i [[Skjåk]] 8. mars 1886, død på Lillehammer fylkessjukehus 29. februar 1968) var forfattar. Fyrst og fremst var han lyrikar og dramatikar, men han har også gjeve ut ein roman og to essayistiske reiseskildringar. Enda han levde størsteparten av livet utanfor Skjåk, var han tett knytt til fødebygda. Heimegrenda Bråtå og oppveksten der har gjeve motiv og bilete til mykje av diktinga hans. Sentrale tema i dikt og drama er tilhøvet mellom vilje og lagnad, modernitet og tradisjon, det kreative menneskets fridom og rett til utfalding versus medmenneskeleg ansvar og nestekjærleik. Dessutan utspelar det seg ein kjønnskamp i fleire av hovudverka hans. Dei mest kjende og omtykte enkeltdikta  frå Ørjasæters hand er venteleg «Malmfuru», «Elgen», og ikkje minst «Vestland, Vestland» - det siste tonesett av [[Sigurd Førsund]] og gjort til folkeeige gjennom [[Sissel Kyrkjebø]] si innspeling.</onlyinclude>


== Barndom, oppvekst og skulegang ==
== Bakgrunn, oppvekst og skulegang ==
{{thumb høyre|Skjaak des 2012 Slette 2.jpg|<small>Barndomsheimen til Tore Ørjasæter, Slette i Bråtå. Husa er frå 1829 og 1841. Dei ligg kloss inn til bilvegen gjennom grenda. Uthus og nye våningshus ligg nedanfor vegen i det bratte lendet.</small>|Hans P. Hosar, desember 2012.}}
{{thumb høyre|Skjaak des 2012 Slette 2.jpg|<small>Barndomsheimen til Tore Ørjasæter, Slette i Bråtå. Husa er frå 1829 og 1841. Dei ligg kloss inn til bilvegen gjennom grenda. Uthus og nye våningshus ligg nedanfor vegen i det bratte lendet.</small>|Hans P. Hosar, desember 2012.}}
{{thumb høyre|Skjaak des 2012 Torestugu 1.jpg|<small>Heimen som Tore og Aaslaug Ørjasæter bygde seg i Bråtå ca. 1930. Huset er ei gammal stugu frå 1797 som dei fekk flytta frå barndomsheimen hans, Slette. Lokalt går heimen berre under namnet Torestugu, men heiter offisielt Ørjasæter</small>|Hans P. Hosar, desember 2012.}}
{{thumb høyre|Skjaak des 2012 Torestugu 1.jpg|<small>Heimen som Tore og Aaslaug Ørjasæter bygde seg i Bråtå ca. 1930. Huset er ei gammal stugu frå 1797 som dei fekk flytta frå barndomsheimen hans, Slette. Lokalt går heimen berre under namnet Torestugu, men heiter offisielt Ørjasæter</small>|Hans P. Hosar, desember 2012.}}
Linje 14: Linje 14:


I 1911-1912 gjekk Ørjasæter eit år på [[Volda lærarskule|lærarskulen i Volda]], men fullførte ikkje lærarutdanninga. Han hadde debutert med ei diktsamling allereie i 1908, og vigde seg snart fullt og heilt til den litterære verksemda.
I 1911-1912 gjekk Ørjasæter eit år på [[Volda lærarskule|lærarskulen i Volda]], men fullførte ikkje lærarutdanninga. Han hadde debutert med ei diktsamling allereie i 1908, og vigde seg snart fullt og heilt til den litterære verksemda.
I 1913 fekk Ørjasæter eit reisestipend, som han nytta til å dra til Tyskland.


== Ekteskap, familie og bustader ==
== Ekteskap, familie og bustader ==
I 1913 fekk Ørjasæter eit reisestipend, som han nytta til å dra til Tyskland. I 1921 gifta han seg med Aaslaug Skaaden (1896-1988)  frå [[Øyer]]. Ho var dotter til gardbrukarparet Jon Johannesen Skaaden og Anna fødd Vedum.
I 1921 gifta han seg med Aaslaug Skaaden (1896-1988)  frå [[Øyer]]. Ho var dotter til gardbrukarparet Jon Johannesen Skaaden og Anna fødd Vedum.


Ekteparet Ørjasæter hadde den fyrste tida tilhald utanlands i lengre periodar. Fyrst budde dei nær Berlin, seinare i Frascati utanfor Roma. Heime i Noreg bytta dei bustader fleire gonger. Dei budde i Fåberg, Øyer, på [[Hvalstad]] i [[Asker]] (nær Arne og [[Hulda Garborg]]s heim) og i [[Sandar]] i [[Vestfold]], der Ørjasæter hadde ei syster med familie.  
Ekteparet Ørjasæter hadde den fyrste tida tilhald utanlands i lengre periodar. Fyrst budde dei nær Berlin, seinare i Frascati utanfor Roma. Heime i Noreg bytta dei bustader fleire gonger. Dei budde i Fåberg, Øyer, på [[Hvalstad]] i [[Asker]] (nær Arne og [[Hulda Garborg]]s heim) og i [[Sandar]] i [[Vestfold]], der Ørjasæter hadde ei syster med familie.  
Veiledere, Administratorer
9 032

redigeringer