Kjeldearkiv:Husmannsvesenet i lover og forordninger

Denne artikkelen er en kilde og er derfor stengt for redigering. Eventuelle bemerkninger eller rettelser kan etterlates her.

Norsk lokalhistorisk institutt (NLI) har samlet sentrale lover og forordninger som omhandler husmannsvesenet. Samlingen tangerer flere temafelt innen historie, deriblant skiftevesen, beskatning, leilendingsvesenet og økonomisk aktivitet og viser at det var lokale variasjoner. Arbeidet ble påbegynt av Liv Marthinsen og Harald Winge. Samlingen er blitt mer omfattende enn opprinnelig tenkt. Den rommer ikke bare rene lover og forordninger, men også andre bestemmelser fra myndighetene som forteller om husmennenes økonomiske og juridiske stilling. Bestemmelser som gjelder strandsittere er også inkludert. NLI tar gjerne i mot tilbakemeldinger om annet kildemateriale som bør være med. Samlingen er i hovedsak basert på trykte kilder, men med noen unntak. Disse er et tilfeldig utvalg av utrykte kilder. Tittellinjene har fått dagens språkform, og ordforklaringer er merket med hakeparentes []. […] betyr at noe er sløyfet fordi det anses som irrelevant stoff. Lovgivingen er tilrettelagt for nett av Ragnhild Hutchison.

Ren husmannslovgivning

Frd. der odelsbøndene meddeles at de skal gi Husmenn Feste- eller Bygselsedler 1750

Frd. 9nd Octbr. 1750 [Cfr. Frr.29.April 1752 og 29 Juni 1792]

Gr. Da endeel Bønder ikke vil give de Huusmænd, som de antage til at beboe deres Huuse eller dyrke eller oprydde deres Jorder, Fæste- eller Bygselseddel efter Loven, men Huusmanden maa nøies med Bondens mundtlige Løfte, at han efter Landets Viis sin Livstid maa forblive ved Husets Beboelse og Jordens Brug; hvoraf flyder, at hverken Bonden eller Huusmanden kan ved Lov og Dom indtale, hvad de ere hinanden pligtige, hvorover især Huusmændene ofte urettelig drives fra deres Huse, naar de med største Flid have dyrket eller opryddet Jorden, og derefter maae gribe til Betlerstaven; saa bliver, til saadan Misbrug samt de fattige Undersaatters Fortrængsel at afskaffe og forekomme, Følgende befalet: Alle Odelsbønder, som nogle af deres Huse eller Jorder til saadanne Huusmænd enten have overladt eller i Fremtiden overlade, skal derpaa meddele Huusmanden en Fæste- eller Bygselseddel ved Dag og Datum samt paa det i Frd. 23 Jan 1719 anordnede stemplet Papiir,<fn=”2”>[Cfr. L. 9 Aug. 1839 §§ 4 og 29]</fn> uden nogen Skriverpenge derfor at tage, hvilken Bygselseddel skal lyde paa Huusmandens Livstid og paa hans Hustrues efter hans død, saa længe hun sidder Enke; og bør deri indføres ikke alene Husets og Jordens Leilighed samt Bygselens Summa, men endog den øvrige Tjeneste, Huusmanden bør bevise Bonden, og hvis de paa begge Sider ere pligtige at efterleve; alt i Overeensstemmelse med det Lovens 3 Bog 14 Cap. om Leilændinger anordner. Og skal saadan Bygselseddel paa Thinge til Alles Efterretning imod halve Læsningpenges Betaling forkyndes, og i alle sine Ord og Puncter uryggelig holdes og blive uforandret av Bonden eller Huusmanden; med mindre denne sidste eller hans Enke ved Opsætsighed, Utroskab eller i andre Maader sig derimod forseer; da de efter foregaaende lovlig Rettergang og Sagens Beskaffenhed bør dømmes til at have deres Fæste eller Bygsel forbrudt. Forsømmer nogen Bonde saaledes at give sin Huusmand lovlig Bygselseddel, eller nogen paa mundtlig Bygsel efterdags antager, da bør han ei alene betale det stemplede Papiir dobbelt, men endog desuden bøde til Sognets Fattige 1 Rdlr., som uden Lov og Dom af ham skal udredes, og hvormed de Committerede for de Fattiges Væsen i hvert Præstegjeld paa Landet bør have nøie Indseende.

Kilde: Trykt: Schmidt, b. 1, s.557; Schou, del IV, s. 193; Wessel-Berg, b. 2, s. 100, Nærbøvik, s. 65-66. [Nærbøvik har noe modernisert språk og noe mer fyldig begynnelse og slutt. Det har ikke vært mulig å identifisere kilden han har brukt.]

Frd. ang. Feste- eller Bygselsedler for Husmenn i Norge 1752

Frd. 29de April 1752

[Cfr. Fr. 29 Juni 1792, Res. 28 Juni 1799 og Canc. Prom. 28 Juni 1812, L. 25. Aug. 1848 §24, samt Skr. 2 Feb. 1808, 14 Oct. 1813, Skr. 8 April 1814, L. 9 Aug. 1839 §4 og L. 28 Mai 1845.]

Gr. Saasom der ved Executionen af bemeldte Fr. ere forfaldne adskillige Vanskeligheder.

1. Gaardmænd, Proprietairer eller Beneficarii maae ei imod dere Villie tvinges til at give Bygsel paa de Pladser, som ere eller herefter blive opryddede inden Gaardens Indhegning eller Hjemrøser, saasom slige Pladse stedse sortere under Gaarden, og ingen Tid for aparte Skatter eller Udgifter kan skyldsættes, ei heller Gaarden i dens Afgift derfore forhøies; og maae Bonden og Huusmanden forenes saaledes, som de paa begge Sider finde tjenligt, om hvad enhver af dem paa sin Side haver at efterkomme og iagttage, naar derved intet imod L. 5-1-2 foretages. Men hvis en Huusmand, som selv havde bekostet Husene paa Pladsen at opbygge, eller kjøbt dem af den forrige Besidder, skulde døe, og Enken ei var i Stand at gjøre det Arbeide, som bonden behøvede, og de vare accorderede om, eller og Huusmanden kunde faae bygslet en anden Gaard og vide sig bedre Leilighed, da skal Bygningerne paa Pladsen efter billig Værdie, fastsat af uvillige Mænd, betales Huusmanden enten af Bonden selv eller den Huusmand, som kommer i Stedet, om Pladsen strax med en anden blev forsynet, i Fald herom ikke anderledes ved Accorden var stipuleret. Og skal ved saadanne Bygningers Taxation consideres, om Tømmeret dertil af Gaardens Skove er taget.

2. Vil Odelsbonden ved lovlig Bygsel afstaae een eller tvende saadanne opryddede Pladser (naar de uden nogen lovlig Besidders beføiede Anke ere ledige) enten til en af sine yngre Sønner, Døtres Mænd, Sødskende eller Andre, enten med eller uden Tillæg af den Ager og Eng, som under Gaarden selv bruges, da maa Saadant tillades, dog uden at den rette Odelsmand derved i sin Odelsret maa fornærmes, og uden at det bygslede stykke Jord derfor skal taxeres til Skyld for sig selv; men ligesom Odelsbonden vedbliver at svare Afgiften for hele Gaarden, saa maa han og med en saadan Bygselmand igjen accordere, hvor meget denne ham derudi skal komme til Hjælp. [See R. 29 jan 1750 og 1752 med det der Anførte]

3. De Huusmænds Stuer og Pladser, som Odelsbonden eller Landdrotten selv haver bekostet at bygge, rydde eller indrette, for at besætte enten af gifte Tjenestefolk, Haandværksfolk eller andre Brugsarbeidere, deres Besiddere skal stedse ansees som Tjenestefolk, der efter lovlig Udsigelse bortflytte, med mindre de anderledes derom skriftlig forenes. [Cfr. Skr. 15 Jan 1844.]

4. Men paa de Pladse, som Huusmændene i Udmarken have bebygget og opryddet til Agerland eller Engbund af Steenhauger, Tørreraaber eller Myrsletter, skal give Huusmanden en Bog, hvoraf det første Ark skal være stemplet Papiir til 6 sh, hvori Jordens Strækning og Circumference, som ham er givet at dyrke, skal beskrives ikke ved Træer, som adskillig Forandring ere underkastede, men ved Stene, Bjergenupper, Bække, Elve og Vande, som ei lettelig forandres, og hvori tillige skal indføres, hvad saavel Jordrotten som Huusmanden hver paa sin Side har at iagttage, og hvor meget den sidste i aarlig Afgift skal svare; hvilket alt udi Thingprotocollen tillige skal indføres til Efterretning, i Fald Bogen i Tiden skulde bortkomme; ligesom og ved hvert Aars Udgang for Afgiften derudi skal qvitteres. Og maa saadan Huusmand eller hans Enke ikke af Pladsen udsiges og bortjages, saa længe de upaaklagelig efterkomme de dem foreskrevne Pligter. Med Strandsidderne ved Søekanten, og dem, som ved Kjøb- eller Ladestederne have bebygt Grunde imod at svare aarlig Grundleie deraf, skal det forholdes efter derpaa udstedte Grundseddel, hvad enten derunder er lagt nogen Kornløkke, eller derunder ikke befates videre Strækning end det, som Husene ere byggede paa og til Gaardsrum er indhegnet; og hvor ingen Grundseddel findes, der bør den af Grundeieren udtedes for den samme Leie, som af Huset sædvanlig gives og aarlig er accorderet. [Cfr. R. 12 Jan 1788, 2 og Prom. 25 Aug. 1798]

5. Paa det Rydningen i Norge paa alle mulige Maader kan fortsættes, og Familierne derved i Fremtiden mærkeligen tiltage, skal de Pladse, som i Gaardens Udmarker blive opryddede, være frie for al Slags Skyldsætning og Afgift af Tiende eller deslige, i Betragtning, at Gaarden med dens Udmark forhen er skyldsat, og at Huusmanden til Brænde- og Gjerdefang samt Kreaturenes Græsning med deslige videre nyder Hjælp af Gaardens Skove og Marke. [Cfr. R. 14 Nov. 1808.]

6. Men hvad de Rydningsmænd angaaer, som i Kongens eller Bygdernes Almindinger eller paa saadan Jord, som forhen ei er skyldsat, oprydder Ager eller Eng, saavidt 3-12-4 og Fr. 7 Octbr. 1728 § 6 tillader, da skal derpaa af Fogden gives Rydningsmanden Bygselseddel paa 6 sh stemplet Papiir hvori ligeledes Stedets Circumference og Distance samt Forskjel paa Jord og Myrer efter § 4 skal beskrives og udi Thingbogen indføres, og forundes saadan en Rydningsmand Frihed udi 10 Aar fra første Rydningstid for Skatter, Landskyld, Tiende, Skyds og andre deslige Afgifter; men indbefatter saadan Rydning bløde og forhen ufrugtbare Myrer, som maatte igjennemgraves, inden det kunde cultiveres, skal derpaa bevilges en lige Frihed for Skatter og Afgifter i en tid af 15 Aar. Ifald Rydningsmanden inden den Tid døer og efterlader Hustrue eller fuldvoxne Børn, skal de være nærmest til at nyde Bygsel paa Stedet med lige Privilegier som Rydningsmanden, indtil Frihedsaarene ere expirerede, da Stedet derpaa efter 3-12-8 skal skyldsættes i Ligning med, hvis andre Gaarde der i Egnen ere ansatte for. [Cfr. L. 6 Juni 1816 §8 Littr. g.; it. Rent. C. 31. (Res .14) Mars 1792, Rentk.-Skr. 28 Sept. 1754, 18 Sept. 1776, 14 Mai 1803; see ogsaa R. 15 Juni 1822, 13 Marts 1824, og R. 27 Mai 1841.]

7. Men døer saadan Rydningsmand, efterat Jorden er bragt i frugtbar Stand, og ei efterlader nogen Arving, som samme kan tiltræde, saa skal hans Arvinger af den, som igjen kommer til Jorden, erstattes, hvis af Rydningsmanden derpaa i Bygninger eller Andet er anvendt efter uvillige Mænds Skjøn, i Fald de derom ei skulde blive enige; hvorefter den, som Pladsen igjen antager, skal nyde de tilbagestaaende Frihedsaar for aarlig Afgift og Paalæg. I øvrigt skal Fogderne, Sorenskriveren og andre Vedkommende paa alle mulige Maader fremme og facilitere Rydningen, og ikke under Embeds Fortabelse deri gjøre nogen Hindringer eller Besværligheder.

Kilde: Trykt: Schou, b. IV, s. 288-292; Schmidt, b. 1, s. 597-599, Nærbøvik, s. 66-70. [Nærbøviks versjon er noe forskjellig. Det har ikke vært mulig å identifisere kilden han har brukt]

Frd. ang. at jordeiere skal gi skriftlig kontrakt til husmenn m.v. 1792

Frd. 29 Juni 1792

Gr. Det er bleven Kongen forestillet, at Huusmænd, i Norge, ikke sielden ere udsatte for vilkaarlig behandling af Jorddrotterne, hvilke sidste, naar hine have opryddet og forbedret de dem overdragne Jord-Stykker, ofte begiere større Afgifter og fordre mer Arbeid af Leierne, end disse have forbundet sig til at betale eller forrette, og da Kontrakterne desangaaende i Almindelighed bestaae i mundtlige Aftaler, er det lige umueligt for Parterne at bevise, og for Dommerne, naar Tvistigheder opstaae, at bestemme Vedkommendes giensidige Rettigheder og Pligter.

Paa det at de norske Huusmænd (hvis Flid saameget har bidraget til at opdyrke Landet) kan beskiermes imod deslige Undertrykkelser, og Jorddrotterne dog tillige handthæves i deres lovlige Eiendoms-Ret, blive herved ikke alene de Bud alvorligen indskierpede, som indeholdes i Fr. 29 Apr. 1752. 4§, i Hensigt til Strandsiddere og de Huusmænd, der have opryddet Pladser i Udmarkerne; men det befales end videre, at, uagtet det herefter, som hidtil, skal være overladt til vedkommende Jorddrotter, ved frivillige Foreninger med de Huusmænd, der nedsætte sig inden Gaardenes Indhegninger, at fastsætte saadanne Vilkaar, som de paa begge side finde tienligst, saa skal dog Husbonden være pligtig til, under sin Haand, at meddele enhver af disse Husmænd en Seddel, hvori de Vilkaar, med hvilke Pladsen er ham overdragen, nøiagtigen bestemmes; ligesom og Jorddrotten, til sin Sikkerhed, deraf bør imodtage en ligelydende Gienpart, som af Huusmanden er underskreven, og med tvende Vitterligheds Vidners Paategning bekræftet. Forsømmer nogen Jorddrott at efterkomme dette, da skal han, i Tilfælde af at Rettergangs-Trætte skulde reise sig imellem ham og Huusmanden, enten angaaende dennes Besiddelses-Ret, eller hans Pligter, i henseende til Afgift og Arbeide, ansees at have laiet Huusmanden Pladsen paa sin og Enkens Livstid, dor den Afgift, i Penge eller Arbeide, som deraf, i den sidst forløbne Tiid, har været svaret. I øvrigt maae disse giensidige skriftlige Forpligter udstedes paa ustemplet Papiir.

Kilde: Trykt: Schmidt, Forordninger, b. 2, s. 265; Schou, bind 10, s 399, Nærbøvik, s. 70-71.[ Forskjell i innledning og avslutning hos Nærbøvik sammenlignet med de andre kildene. Det har ikke vært mulig å identifisere kilden Nærbøvik har brukt.]

Skifteforvaltningen i dødsbo etter husmenn og innerster på landet 1799

Frd. 21 Juni 1799

Da Skifte-Forvaltningen i Stervboer efter fattige Huusmænd og Inderster ikke sjelden er trykkende for denne arbeidende Klasse af Landalmuen, især naar saadenne Boers ringe Effecter (hvilket for det meste bestaae i Arbeids-Reskaber og nødvendig Huusgeraad) bortsælges, hvorved den efterlevnede Ægtefælle ofte sættes ud af Stand til at underholde og opdrage de umyndige Børn, som have været avlede i Ægteskabet med den afdøde Mand eller Hustrue, efter hvilken Skiftet holdes; saa har Kongen, med Hensyn til at beskjærme og opretholde fornævnte talrige og trængende Klasse af Hans undersaatter, besluttet at foreskrive følgende Regler til Iagttagelse og Efterlevelse af Skifte-Forvalterne i begge Riger:

§ 1. Naar nogen Huusmand eller Indersste af Landalmuen, eller en saadan Mands Hustrue, ved Døden afgaaer og efterlader sig Børn, der ere avlede i Ægteskabet med den efterlevende Ægtefælle, da skal denne have Ret til at blive siddende i uskiftet Boe med de umyndige Børn, saalænge den forbliver i sin Enkestand.

§ 2. Dersom Enkemanden eller Enken ingaar nyt Ægteskab, da skal Skifteforvalteren registere Boen og lade taxere, samt derefter beregne den Arv som kan tilfalde Børnene, dog uden at der maa holdes Auction over Huset eller Indboen, med mindre det af den efterlevende Ægtefælle selv begjæres; men Skifteretten skal alene give Børnene Udlæg for deres Arvelotter i Huset og Indboen med Erklæring, at samme antages som Pant og Sikkerhed for de deri udlagte Børnepenge. Til den Ende skal Skifteforvalteren strax lade Lodseddelen thinglyse, hvorfor Dommeren og Sorenskriveren nyde 24 skill. i Salario til lige Deling.

§ 3. Saasnart Sønnerne have opnaaet den Alder, at de efter Loven kan være raadige over deres Arv, skal den dem udbetales; ligeledes forholdes med Døttrenes Arvelodder, naar de giftes eller ved Bevilling blive myndige; men dersom den efterlevende Fader eller Moder forinden ved Døden afgaar, da skal Stif-Forældrene være pligtige at udbetale de ved Boet indestaaende Arvemidler til Overformynderiet, som besørger dem paa lovlig Maade udsatte og betryggede.

§ 4. Ved den længstlevende Faders eller Moders Dødsfald skal der strax holdes Skifte imellem dennes Børn og Stif-Faderen eller Stif-Moderen. Børnenes Arv efter den sidst afdøde maa da ogsaa bestemmes ved Taxation over Boens Effecter, uden at disse stilles til Auction; dog skal baade Skifteforvalteren og Børnenes Formyndere nøie paasee, at Myndlingerne ikke derved forurettes, men at Tingene ansættes til deres virkelige Værdie. Til Betryggelse i denne Henseende skal Taxations-mændene bekrætte med Eed, at Forretningen er holdt efter deres Samvittighed og deres bedste Overbeviisning.

§ 5. For Beskrivelsen af et Skiftebrev efter en Husmand eller Inderste af Landalmuen maa aldrig tages høiere end 2 Rdlr., om samme endog skulde medtage mer end 4 Ark. Iøvrigt beregnes Skiftesalarium i Forhold af Boets Formue, ligesom i andre Stevboer. Denne Frd. skal bekjendtgjøres fra Predikestolene, og deraf uddeles til tilstrækkeligt Antal Exemplarer iblandt Landalmuerne, paa det at de Bud, den indholder, kunne desto vissere komme til hver Mands Kundskab.

Kilde: Trykt: Wessel-Berg, b. 4, s. 776; Schmidt, Rescripter, b. 2, s. 562.

Skrivelse til de sivile myndigheter ang. husmenn som er Soldater 1808

Skriv. 2 Februar 1808 Gr. Regjer. Commissionen har bragt i Erfaring, at der gives Gaardmænd eller Huusbonder, som udsige sine Husmænd fra de dem til Brug overbragte Pladser, blot fordi de som tjenestgjørende Soldater, ikke kunne præstere det Dagarbeide, som de ved indgangne Contracter have forpligtet sig til.

Saa længe en Gaardmand ingen anden grundet Klage har imod sin Husmand, end den, at han som Soldat, og imedens han under nærv. Krig bidrager til at skaffe enhver Indvaaner tryg Besiddelse af sine Eiendomme, hindres fra at opfylde alle de Pligter, han som Huusmand i Fredens Tid har indgaaet, synes det ubillig, at han skulde kunne udsiges fra Brugen af den Plads, ham engang er overdragen; hvorfor Regjer. Commissjonen maa anmode (Tit.) om at ville tilkjendegive Vedkommende, at forinden Kgl. Resol. erholdes, til nærmere bestemmelse af Gaardmændenes- og Huusmændenes gjensidige Pligter og rettigheder i denne henseende, kan det ikke tillades, at en Huusmand paa saadan Grund udsiges fra den ham overdragne Pladses Brug.

Kilde: Trykt: Wessel-Berg, b. 4, s. 721-722; Schmidt, Rescripter, b. 2, s. 547-548.

Skriv. til samtlige Amtmænd (3 Depart) ang utkastelse av husmenn 1814

Skriv. 8 April 1814

Regentskabet har bragt i Erfaring, at der gives Gaardmænd eller Husbønder, som udsige sine Husmænd fra de dem til Brug overdragne Pladser, blot fordi de som tjenstgjørende Soldater ikke kan præstere det Dagarbeide, som de ved indgangne Contracter have forpligtet sig til. Saalænge en Gaardmand ingen anden grundet Klage har mod sin Huusmand end den, at han, som Soldat, og medens han undernærværende Omstændigheder bidrager til skaffe enhver Indvaaner trygg Besiddelse af sine Eiendomme, hindres fra at opfylde alle de Pligter, han som Huusmand har indgaaet, er det ubillig, at han skulde kunne utsiges fra den Plads, ham engang er overdraget ; hvorfor Regentskabet maa anmode Amtet om , at tilkjendegive Vedkommende, at det under Omstendigheder som disse ikke maa være nogen Husbond tilladt, af foranførte Grunde at udsige sin udcommanderede Husmand fra den ham overdragne Plads.

Skrivelsen blir gjentatt med samme ordlyd i ny skrivelse til myndighetene den 14.10.1813.

Kilde: Trykt: Vogt, b. 1, s. 85.

Lov ang. husmannsvesenet 1851

Lov 24 September 1851

Os er bleven forelagt det nu forsamlede ordentlige Storthings Beslutning af 12te September dette Aar, saalydende:

§ 1: Huusmandscontracter skulle af Huusbonden besørges skriftlig oprettede i Overvær af 2de Vidner, som ved sin Medunderskrift tillige bevidne, at Contractens Indhold er Parterne bekjendt. Af Contracten skal Huusmanden leveres et Exemplar. Hvis ikke denne Forskrift inden 1 Aar, efterat Huusmanden med Huusbondens Vidende har taget Pladsen i Brug, er bleven iagttaget, uden at Vrangvillighed fra Huusmandens Side heri er Skyld, ansees Pladsen at vær Huusmanden fæstet paa hans og efterlevende Hustrues Levetid, saalænge hun i Enkestand forbliver, paa de Vilkaar, hvorom Parterne fra først af mundtlig vare forenede, eller hvis disse ikke kunne oplyses, paa de Vilkaar, hvorpaa Pladsen i den sidstforløbne Tid har været bortfæstet. Forsaavidt Pladsen i det heromhandlede Tilfælde er ny oprettet, og den mundtlige Overeenskomst ikke kan oplyses, blive Vilkaarene at bestemme ved Skjøn efter Forskrifterne i § 13.

§ 2. Bestaaer Pladsen i udyrket Mark, der skal opryddes, skal Fæstet gives paa Huusmandens eller Enkes Livstid, og kan, som Følge heraf, Huusmanden og hans Enke ikke tvinges til at fravige saadan Plads uden i det Tilfælde, som i § 10 omhandles. Det samme gjælder, om der, foruden den udyrkede, tillige hører dyrket Mark til Pladsen, saafremt denne sidste ikke er over 2 Maal elller 5000 Qvadratalen, og den udyrkede mindst er dobbelt saa stor som den dyrkede Mark.

§ 3. Omendskjønt Fæste paa Huusmandsplads, formedelst manglende Iagttagelse af Forskrifterne i § 1, er blevet livsvarigt, skal dog Huusmanden paa Huusbondens Forlangende være forpligtet til at undertegne skriftlig Contract om Pladsens fremtidige Brug, naar Contracten gaaer ud paa livsvarigt Fæste og derhos ikke indeholder andre Vilkaar end dem, som følge af Forskriften i § 1. Paa samme Maade forholdes, naar Huusmandsplads er tiltraadt i udyrket Mark, og skriftlig Contracts Oprettelse maatte være forsømt.

§ 4. Huusmandscontracter bør af Huusbonden besørges thinglæste. Skeer det ikke, og Contracten forkommer, gjælder det Samme, som i § 1er bestemt for det Tilfælde, at skriftlig Contract ei er bleven oprettet.

§ 5. Gebyret for Thinglæsning af en Huusmandscontract er 16 – sexten – Skilling.

§ 6. Huusmand, som har forbundet sig til efter Tilsigelse at forrette Arbeide for Huusbonden, tilkommer 1 Søgnedag i ugen fri for Arbeidspligten, saafremt han har modtaget dyrket Plads, men 2 Dage ugentlig, nar han har modtaget Fæste som nævnt er i § 2. Dagen eller Dagene, vælges af Huusmanden, forsaavidt Bestemmelse derom senest i den foregaaende Uge af Huusbonden ikke er afgiven. Huusmandens Kone maa ikke i Contracten forpligtes til Arbeide hos Huusbonden. De ovenfor omhandlede Fridage kunne istedetfor at tilstaaes hver Uge med begge Parters Samtykke tilstaaes for et længere Tidsrum paa eengang.

§ 7. Huusmanden er berettiget til, saafremt ikke anderledes ved skriftlig Contract er bestemt, at lade sit Pligtarbeide hos Huusbonden udføre ved en anden paalidelig Arbeider, som besidder den fornødne Kyndighed i og Duelighed til det Arbeide, hvortil Vedkommende er forpligtet.

§ 8. Huusmand maa ikke antage Inderst, med mindre det skeer med Hjemmel af Fæstecontracten eller Huusbondens Samtykke. Dog kan han indtage paa Pladsen sine ugifte Børn, naar disse ei føre egen Huusholdning. Endvidere kan en Huusmand efter det opnaaede 60de Aar, samt i Tilfælde af Sygelighed eller Udcommandering i militair Tjeneste, saavelsom Huusmandsenke, der besidder Plads efter sin afdøde Mand, indtage til Pligtarbeides Udførelse eller til Pladsens Drift en eenslig Person eller et Par Ægtefolk, hvilke fra troværdige Mænd have at skaffe Vidnesbyrd for deres Retskaffenhed og Duelighed. De saaledes indtagne Folk erhverve dog ved denne deres Tjeneste ingen Fortrinsret til senere at komme i Besiddelse af Pladsen. Heller ikke have de, om de føre egen Huusholdning, Ret til at tage Brændsel paa Huusbondens Eiendom, om end Huusmanden selv er tilstaaet en saadan Ret.

§ 9. Paahviler det Huusmanden at forrette Arbeide for Huusbonden efter Tilsigelse, skal Huusbonden ved hvert Nytaar og senest inden næstpaafølgende 14de April opgjøre Regnskab med ham. I manglende Fald taber Huusbonden hvad han efter Opgjør maatte faae tilgode hos Huusmanden, og det for hele den siden seneste Opgjør forløbne Tid, forsaavidt saadant tidligere er foregaaet. Dog gjælder dette ikke Tilgodehavende, hvorfor Huusbonden har modtaget særeget Gjældsbrev, ligesom Huusmanden heller ikke taber sit Krav, saafremt Huusmanden har undladt efter Tilsigelse at indfinde sig til Regnskabs Opgjørelse.

§ 10. Huusmand forbryder sit Fæste, naar han a) gjør sig skyldig i 3de Gange i Løbet af 1 Aar at forsømme Arbeidspligten, eller i Opsetsighed, Æresfornærmelse, Trudsler eller voldelig Adfærd imod Huusbonden, dennes Hustru eller den, som staaer i Huusbondens Sted, b) uden Hjemmel bortfører Hø, Halm eller Gjødsel fra Pladsen, eller i andre Maader svigagtigen, eller, til Trods for Huusbondens Advarsel, i Brugen af Pladsen eller de samme tilliggende Rettigheder forholder sig imod Contracten, eller uhjemlet og til Huusbondens Skade benytter dennes Eiendom, c) trods Huusbondens foregaaende Advarsel, beholder til Huse paa Pladsen uden Hjemmel af Forskrifterne i § 8 indtagen Inderst, eller nogen med Hjemmel af bemeldte § indtagen Inderst, der har gjort sig skyldig i noget saadant Forhold, som i denne Paragraphs Litr. a, b og d er omhandlet, eller som har været anseet med Strafarbeide, d) gjør sig skyldig i Tyveri eller bedragersk Adfærd mod Huusbonden, ved Mishandling af hans Kreature eller i andre Maader forsætlig tilføier elller søger at tilføie Huusbonden Skade, eller uagtet Advarsel ved grov Skjødesløshed, strafbar Omgang med Ild eller i andre Maader udsætter Huusbondens Eiendom for Fare. Fæstet forbrydes ligeledes, om Huusmandens Hustru gjør sig skyldig i saadant Forhold, som ovenfor er omhandlet. For Unøiagtighed i Afgiftens Erlæggelse forbrydes ikke Fæstet, medmindre der 3de Gange efter hinanden hengaaer 6 Maaneder over den fastsatte Tid, forinden Afgiften betales.

§ 11. Ved at bedømme, hvorvidt Fæstet bør fornyes, bør Dommeren tage Hensyn til, hvorvidt Huusbonden eller dennes Hustru, eller den, som staaer i Huusbonds Sted, kan ansees ved misligt Forhold fra sin Side, saasom ved utilbørlig eller voldsom Adfærd, uforsvarligt Kosthold, utilbørlig Undladelse af at udbetale Huusmanden hans Tilgodehavende, vilkaarlig Indskrænkning af hans Rettigheder eller i andre Maader, at have givet Anledning til det Paaankede.

§ 12. Opsigelse er, i Tilfælde af Fæstets Forbrydelse, ufornøden, og er Huusmanden i saadant Tilfælde ikke berettiget til at vedblive Pladsens Besiddelse længere end til næste Faredag. Ellers maa mellem Huusbonde og Huusmand Opsigelse finde Sted inden 29de Setember, og Fraflyttelsestiden eller Faredag for Huusmanden er den 14de April.

§ 13. Med Hensyn til Fravigelser af Pladsen fastsættes Føgende: a) Naar en Huusmand, der har havt Fæste paa bestemt Aaremaal eller paa Opsigelse, maa fravige Pladsen paa Grund af Opsigelse fra Husbondens Side, tilkommer ham Erstatning for den Forøgelse af Pladsens Værdi, der maatte være en Følge af Forbedringer, som han kan oplyse at have foretaget enten ved Jordveien eller Huusbonden tilhørende Bygninger paa Pladsen, og som kunne antages at ville forøge Huusbondens Indtægt i Tilfælde af ny Bortfæstning. Ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet, om der tilkommer Huusmanden nogen Godtgjørelse, og i saa Fald ved Fastsættelsen af dennes Størrelse, bliver at tage i Betragtning, hvorvidt det ved Bestemmelsen af Vederlaget for Pladsens Besiddelse kan skjønnes i sin Tid at være blevet taget hensyn til Nødvendigheden af Forbedringer. b) Har Huusmanden med Huusbondens Minde opført noget Huus paa Pladsen, eller afkjøbt den forrige Bruger af Pladsen noget saadant, bør Huusbonden, om ikke anderledes mellem ham og Huusmanden ved skriftlig Contract er fastsat, naar Fæstet af hvilkensomhelst Grund ophører, give Huusmanden eller dennes Bo eller Arvinger en billig Godtgjørelse for deslige Huse, mod at de tilfalde Pladsen. Denne Pligt paaligger dog kun Huusbonden, forsaavidt Husene for Pladsen skjønnes nyttige eller nødvendige, og den Godtgjørelse, der kan kræves, strækker sig ikke til mere, end Beløbet af den Forøgelse, Pladsens Værdi ved dem kan ansees at have modtaget, ligesom det ved dens Ansættelse skal tages i Betragtning, om Tømmeret er taget i Huusbondens Skov eller af ham leveret. Vil Huusmanden ikke benytte heromhandlede Ret mod Huusbonden, staaer det ham frit for inden paafølgende 3die Mai at bortflytte saadant Huus, som ovenfor er omhandlet; dog ikkun saafremt Tømmeret til samme ei er taget af Huusbondens Skov eller af Huusbonden leveret; thi i dette Tilfælde, saavelsom om Bortflyttelsen ikke skeer inden lovbefalet Tid, kan Huusbonden forlange, at der i Henseende til Huset kan forholdes som ovenfor er sagt. c) I Mangel af mindelig Overeenskomst bestemmes saadan godtgjørelse, som i nærværende § 6 omhandles, ved Skjøn af Stedets Lensmand og 2de uvillige Mænd, der opnævnes af Fogden uden Betaling. I Tilfælde af Paaanke afgjøres Tvisten ved lovligt Overskjøn ved dobbelt Antal Mænd, som inden 4 Uger bliver at reqvirere hos Dommeren. d) Saafremt ikke anderledes er bestemt, kan Huusbonden i Fraflyttelsestilfælde forlange sig overdraget den paa Pladsen værende Gjødsel og Foder, den første uden Betaling, Foderet efter Taxt, med hvilken forholdes efter de ovenfor angaaende Skjøn givne Regler. Medens Pladsen derimod er i Brug, kan Huusbonden ikke fordre sig leveret nogen Deel af den paa Pladsen faldende Gjødning, naar Brug derfor haves paa Pladsens Jordvei.

§ 14. Hvis Fattigcommissionen finder, at nogen Huusbond udsætter Fattigvæsenet for forøgede Byrder ved at paabinde sin Huusmand eller Strandsidder Forpligtelser, der i Forhold til Størrelsen og Godheden af hans Plads eller Grund og til de med samme forbundne Rettigheder ere for strænge, kan den ilægge ham et extraordinairt Bidrag til Fattigvæsenet uden Afgang i den almindelige Fattigskat.

§ 15. Den i L. 6–5–5 omhandlede Huustugt tilkommer ikke Huusbonden over Huusmanden eller dennes Hustru.

§ 16. Huusmand, som contractmæssigen er opsagt, hvad enten han har Jord at bruge eller ikke, kan udkastes, naar han ikke til Faredag godvilligen flytter. Ligeledes kan den, som vitterlig ikke har nogensomhelst Hjemmel til Besiddelsen af det Huus eller den Plads, hvorpaa han sidder, efter Huusbondens Forlangende uden Lovmaal og Dom udkastes. Udkastelsen forrettes af Lensmanden mod samme Gebyr og Godtgjørelse, som er bestemt for ham i Lov angaaende hvad der skal betales ved Retter m. m. af 13de September 1830 § 113. Finder nogen af Parterne sig forurettet ved saadan Forretning eller derunder afsagt Erstatning, kan han, naar Stevning udtages inden 4 Uger efter Forretningens Afholdelse, til første derefter indtræffende Thing, hvortil lovligt Varsel kan gives, indanke den til Prøvelse ved den Eiendoms Værnething, hvorunder Pladsen er beliggende, hvor Forretningen da, efter af Dommeren forgjæves anstillet Forligsprøve, bliver at paakjende.

§ 17. I den Huusmanden tilkommende Besiddelsesret kan ikke tages Udlæg for Gjeld.

§ 18. Uden Jorddrottens Samtykke maa Leilænding ikke, under Straf af Bøder, nedlægge eller oprette nogen Huusmandsplass. I Tilfælde af Overtrædelse heraf er derhos det Passerede ugyldigt, og kan Huusmanden søge sin Opretning hos Leilændingen. Paa Jord, der er udlagt til Brug for nogen Embeds- eller Bestillingsmand, maa ingen Huusmandsplads nedlægges, eller nogen saadan oprettes, medmindre Tilladelse dertil meddeles af Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Til Bortfæste af ældre Huusmandspladse paa saadant Gods udkræves derimod kun Tilladelse for det Tilfælde, at Bortfæstningen skeer pa ufordeelagtigere aarlige Vilkaar for Gaardens Besidder end dem, som forhen have fundet Sted; derhos maa ingen Indfæstningspenge tages. Overtrædelse heraf straffes med en Mulct af 50 Speciesdaler for hver Gang; det Passerede er derhos ugyldigt, og kan Huusmanden søge sin Opretning hos den Embeds- eller Bestillingsmand, der har indsat ham.

§ 19. Forsaavidt der bliver Spørgsmaal om den i § 13 omhandlede Godtgjørelse for Forbedringer paa en Plads, henhørende under en Gaard, som bruges af nogen anden end Eieren, paaligger det denne at udrede Godtgjørelsen. Paa Gods, der er udlagt til Brug for Embeds- eller Befalingsmænd, paaligger det den af disse at udrede Godtgjørelsen, som er brugsberettiget til Gaarden paa den Tid, Spørgsmaalet om Erstatningen opstaaer.

§ 20. Huusmandscontracter, som ere oprettede af en Eiendoms Besidder i Præscriptionstiden, ere ikke forbindende for den Odelsmand, som indløser Gaarden, medmindre Contracten angaaer en gammel Huusmandsplads og er afsluttet paa sædvanlige Betingelser. [ Jfr. Lov 26de Juni 1821 § 31.]

§ 21. For Afgift til Fattigvæsenet ere Huusmandsfolk frie, medmindre de ere i en saadan Formuesforfatning, at Fattigvæsenets Bestyrelse finder Grund til at iligne dem Afgift. Istedetfor den i L. 2-12-7 og Lov (angaaende nærmere bestemmelse i Henseende til Geistlighedens og Kirke-Betjentes Indkomster) af 14de Juni 1816, § 3, omhandlede Høstdag skal en Huusmand eller Huusmandsenke erlægge til Præsten 12 Skilling aarlig. For det Aar, hvori Vekommende nyde nogensomhelst Understøttelse af Fattigvæsenet, bortfalder Pligten til at svare denne Afgift, saavelsom den Huusmænd, overeensstemmende med L. 2-22-12 paahvilende Afgift af 8 Skilling aarlig til Kirken, hvilken sidste Ydelse ifølge Forordningen af 13de August 1734 § 10 ligeledes bortfalder, forsaavidt Huusmanden ikke erholder Plads i Kirken. De ved nærværende Lovs Bekjendtgjørelse ansatte geistlige Embedsmænd beholde imidlertid, saalænge de i samme Embede forblive, Ret til af Huusmandsfolk at kræve Høstdag som tilforn.

§ 22. Forskrifterne i foregaaende § blive ogsaa at anvende paa Strandsiddere, Inderster og overhoved Enhver, som i henseende til de i denne § omhandlede Afgifter hidtil har været sat ved Siden af Huusmænd.

§ 23. Forordningen af 9de October 1750, forsaavidt den endnu maatte være gjældende, Forordningen af 29de April 1752 §§ 1–5 inclusive, samt Forordningen av 29de Juni 1792 ophæves. Ligesaa ophæves § 24 av Lov om civile og militaire Embedsgaarde af 25de August 1848." – Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte denne Beslutning som Lov.

Kilde: Trykt: Bull, b. 13, s. 517-524, Nærbøvik, s.82-87. [Nærbøvik bygger på Norsk Lovtidene. Han tar med alt frem til og med §16]

Lover og forordninger der husmenn inngår

Rettarbot under Kong HåkonVI Magnusson (1344-1380)

1378?

[…]Ingen mann på landet skal ha husmann eller huskone i sine hus.[…]

Kilde: Regest: Regesta Norvegica, bind VII, nr. 773; Paus, 1751, s. 219.

Truid Ulfstad og Claus Billes recess 1539

20.8.1539

Ekstra i Bergens-eksemplaret:

23. Husmenn skal ikke ”sitte inne” hos bøndene, men settes til å dyrke øde jorder på lovens vanlige betingelser. De som ikke kan evne dette, skal begi seg til kjøpstedene eller til andre steder, hvor de kan greie seg. De skal ikke i noe fall oppholde seg hos bøndene, hvor de hogger skogen til uplikt, til skade for kongen og for alle jordeiere.

Kilde: Trykt: LoF 17

Andre bestemmelser som bare gjelder husmenn

Brev til Oluf Parsberg ang. almuen i Bud fiskevær i Romsdals Len 1632

25.2.1632: C. IV. V. G. t.

Vid, at menige Almue udi Bo [Bud]Fiskevær udi Romsdal underdanigst til os haver suppliceret, at de udi de paabudne Skatter maate forskaanes og ikke høiere at udgive end som de Huusmænd, som bor indentil Landet, foregivendes, dennem at sidde paa den bare Havskjær, tilmed ingen anden Næring at have, end hvis de med en liden Fiskekrog kan fortjene; thi bede vi dig og naadigst ville, at du forne. Almue udi forne. Bo [Bud] Fiskevær deres leilighed flittelig forfarer og dig derom underdanigst erklærer, paa det vi paa deres videre Anholdning kan give tilbørlig Svar.

Kilde: Trykt: NRR, b. 6, s. 376

Sak mellom fru Inger Rytter og borgere og strandsittere 1685

12.9 1685:

Befaling til stattholderen om å oppnevne kommissærer i en sak mellom Hans Torsen, Mads Arvesen og flere skatteborgere og strandsittere på Kopperviktangen ved Strømsø på den ene og fru Inger Rytter, enke etter Bilberstein på Koppervik på den andre side. Det vises til klage over fru Rytter. Hun krever årlig grunnleie av tomter og av fortjenesten de måtte ha av de brygger de selv har bekostet.

Kilde: Trykt: Regest: Kongebrev, b. 3, nr. 288/1685.

Befaling til stattholderen ang. husmannssønner som arbeidere ved Manufakturhuset i Bergen 1687

26.2.1687:

Jacob von Wida som er betrodd direksjonene over Manufakturhuset i Bergen, har fått tillatelse til med amtmannens samtykke å ta ut to husmannssønner på over 12 år fra hvert kirkesogn i Bergenhus amt så ofte det er nødvendig, til å gå i lære i Manufakturhuset. Forutsetningen er at det ikke fins skikkede fattige barn i byen som kan brukes, noe magistraten må attestere. Ingen husmenn skal kunne sette seg imot dette uten på bli behørig straffet. Prestene skal sende navnelister over slike barn til von Wida med attest om at de er født av ærlige foreldre. Han skal ta dem inn i Manufakturhuset og underholde dem der med klær og mat til de er over 20 år. De skal læres opp i manufakturarbeid i det håndverk de har mest lyst til og skal til slutt få lærebrev og bli svenner.

Kilde: Trykt: Regest: Kongebrev, b. 4, nr. 69/1687.

Andre bestemmelser der husmenn inngår

Herredagsrecess for Senja len 1578

25.8.1578:

[…]vdj Bergenb paa raadstuenn war skickett nogen aff hogst bemelt kong. Matt.s vnderszotte vdj Seiens [Senja] leen och paa thieris egen och menige mandtz wegne ther samme stedtz gaff osz till kiende nogenn brøster og besuering,[…] […]sameledis at the arme huszmend beskattis huer thridie aar paa en wog fisk att wdgiffue, endog same huuszmend her forudenn giffuer thieris skatt och thynge aarligenn och thend, som jordenn leigitt haffuer, giffuer sin fulle landskyld och ther som same huusmend ickj formaa med fisk att bethale, tha mue the med thieris fee eller anden bueskab thett fuld giøre eller thiene ther for, huilckitt ickj saaledis aff gamell thiidt hafuer werid seduone. Tha schall ther med saaledis forholdis lige som i Trundelaugig [Trøndelag], bliffuer holditt och bunden eller huszmanden epther thene dag med widere till landbo wexell [tredjeårstake] att vdgiffue ickj schulle besuergis, end som vdj Trundelaugitt [trøndelag] brugeligtt er […]

Kilde: Trykt: NHD I 1 s.155-157. Regest: LoF, nr. 386/5.

Retterbot for Namdalen. Svar på klager fra almuen 1597

27.5.1597:

Bøndene har hatt en rekke klager. Om husmannsskatter blir det sagt følgende: […]Husmend och jnderstege [innerster] schulle schatte ephter hans may.tz breffs liudelse[…]

Kilde: Trykt: NHD, Tillegg 1-4 rekke s. 21-23. Regest: LoF, nr. 688/8.

Svar på bondeklager fra Lista len 1603

30.8.1603:

[…]Desligeste som fattige Huusmænd og Strandsiddere udi forne. Lister [Lista]Len [sig] beklage, at de enhver aarligen udgive til forne. vores Befalingsmand ½ Daler udi Huusbondshold, endog de give os og Kronen Skat, naar de derom tilsiges, hvilke forne. Pendinge forne. Peder Grubbe formener for Egt og Arbeide at udgives; da ville vi hermed alvorligen have befalet forne. vores Befalingsmand, at han forne. Huusmænd udi vor og Kronens Jordebog for forne. halve Daler, de udi saa Maade udgive, lader indskrive, gjørende os aarligen for god Rede og Regnskab.[…]

Kilde: Trykt: NRR IV s. 31-33. Regest: LoF, nr. 784/5.

Svar på bondeklager til herredagen fra Mandal len 1604

8.7.1604:

[…]Udi lige Maade som Huusmænd udi forne. Mandals Len sig under besverge, at de aarligen til forne. Peder Grubbe skulle udgive en halv Daler udi Huusbondshold, uanseet enhver dennem udi almindelige Skatter, naar de udskrives, giver en halv Daler, underd. begjerendes, saadan Udgift maate blive afskaffet; da efter saadan Leilighed ville vi, at forne. Husmænd med forne. halve Daler, som de pleie i Huusbondshold at udgive, maa blive forskaanet efter denne Dag, hvorefter sig og forne. vores Lensmand skal have at rette og forholde[…]

Kilde: Trykt: NRR, b. 4, s. 48-51. Regest: LoF nr. 788/4

Suplikk fra strandsittere 1631

24.7.1631:

Suplikk fra strandsittere og finner iThrundsøelehn [Tromsø], almue i Innherred i Trondheim og i Jemtland; […]

1. Begierer wnderdanigst forschonelsse for wdgift til orlugsschibbe:

2. At den affgift maatte formildes som de for thienstedrengenes wdschiffuelsse schall wdgiffue: Konng. maytts: commissariers resolution och gienssuar (19.5.1634)

1. Att supplicanterne schall were forschaaned for wdgifft til orlaugsschibbe for derres store armoed schylldt,

2. Belangendes huis affgift de for thienstedrenges wdschriffuelse schall wdgiffue, dermed schall forholdes effter som konng. matts commissarier haffuer det tillforne forordned,[…]

Kilde: Trykt: NHD Tillegg 1-4 rekke, s. 336-338.

Brev til Christopher Urne og Jens Bjelke ang. noen bønder i Akershus Len 1633

26.2.1633:

[…]Eftersom Bønderne af Aamodt, Tønset [Tynset] og Elverum Sogne udi Østerdalen sig beklager over Huusmands-Skatten saa og underdanigst begjerer Taxt paa deres Landskylde- Huder og Maarskind: da, efterdi I med forderligste bekommer vores naadigste Anordning belangende den Leilighed over alt i Norges Rige, bede vi eder og naadigst ville, at I og da til samme Tid forbete. Bønders Klagte have udi Agt og dennem forhjælper,[…]

Kilde: Trykt: NRR, b. 6, s. 484.

Brev til Oluf Parsberg ang. folkene på det nye kobberverket [Kvikne kobberverk] i Østerdalen 1633

21.10.1633:

Først en oversikt over lønninger som skal gis til arbeidere ved verket. Så: […]Skal Bønder[ne] fli Veiene og holde dennem vedlige, og skalt du tilholde dennem at gjøre en Bro over Ørken [ Orkla elv]; desligeste skal de og Steen og Leer til Smelteovnene fremføre uden nogen Betaling; hvorimod vi dennem for Huusmandsskat herefter, saalenge Gud allermægtigste Bjergverket sin Velsignelse forundendes vorder, naadigst have forskaanet hvorefter du dig kan vide at rette. København 21 October 1633[…] Dette blir også gjentatt i et åpent brev om Kvikne kobberverk og vedlikehold av veier og broer 21.10.1633.

Kilde: Trykt: NRR, b. 6, s. 593

Bønskrift, num. 11, fra Herjedalen præstegield 1634

1634:

Allmuen i Herdallen [Herjedalen] prestegjeld beklager seg over tunge skatter. Det har vært uår og ber derfor om skatteletter. Bl.a. ber de om: […] 2. Att maatte forskaanis med den huussmand schatt, som er, att en søn eller tou er gift och er hiemme och thiener sin forelldre och er i brød dennom.

Supplicanterne giffues her paa til svar: 2. anlangende husmends schatt, der med schal forholdis effter schattebreffuers indhold, naar de wdgaar,[…]

Kilde: Trykt: NHD, tillegg 1-4 rekke, s. 406-407.

Klage fra bøndene i Tønsberg len på strandsittere 1634

23.5.1634:

Bønder […]paa vestsidenn Kløuffuen vdj alld Tunssberg [Tønsberg] leen” klager over ”dend store fortrengsell och meget forhindringh, med anden schades paa før och thillføyellsse, oss paa voris ladested Hollmstranndt [Holmestrand] […].

Årsaken er de mange strandsitterne som har bosatt seg på kongens allmenning og som tar opp plassen som bøndene trenger for å lagre trelast. Konsekvensen er at bøndene må leie steder å lagre trelasten, noe de finner urimelig da kongens allmenning alltid før har vært fri for dem til lagring av trelast. Klagerne mener også at strandsitterne muligens ikke betaler skatt til kongen, og heller ikke avgift til lensherren. Lensherrens avgjørelse 24.5.1634:

[…] Jngen strandsiddere haffuer jeg beuilgit paa Holmestrand at sidde, mens de der boende haffue ved min formands forlouff bygt der for min tid och ehre j den mig leffuerede jordebog jndførte, mens skall vel bliffue afskaffede, naar migh derfor nogen befaling fra hoffue eller de gode herrer rigens raad forskaffiss […]

Kilde: Trykt: NHD, tillegg 1-4 rekke, s. 390-391.

Suplikk fra fra Christen Hiort i Mandal 1634

28.5.1634:

Christenn Hiortt [Christen Hjort] vdj Mandal beklager sig huorlediss hannd forfølgis aff deris fogde Hans Jørgensen:/: och det effter Søffrenn Thommisens [Søren Tommesen] angiffuende thil houffue:/: for schatt att nogle strandsiddere och husmend som boer paa hans egen gaardz grund och en part aff dennem kand haffue gresing til enn kou eller toe, och en part schal hand haffue forunt noget aff sin egen ager och eng, saa och for schatter ad nogle som boe vdj et hues eller siøboe som hand selff paa sinn egendomb for arbeide schall haffue ladet opbyge, huilchet hand beretter, for alderdomb schyld haffuer giort, paa det hannd kunde haffue sin ophold och forschaffe huiss hand til hans may: burde att wdgiffie, af huilche forne. [førnevnte] huuse fougden schall begiere schatt lige som aff andet hans odels och kiøbegodz som reignis for visse indkompst, dissligeste beretter hannd hourlediss hans bønder saauelsom strandsiddere och huusmend giffue derris schatt huilche iche ere forarmede, och naar nogenn er forarmede eller iche vil udgiffue schattenn, schall hand vere tildømpt schatten for dennom at vdgiffue huilchet hand formener aldrig att haffue verrit paabøden, ei heller nogenn der wdj lenhet for samme schatt kraffd, wdenn hand alleene, wnnderdanigst begierendiss att hannd med schatter ei videre maatte betynges end som andre hannss mayestets schattebønnder. Supplication til konngelig Mayt:

Supplicanten giffues suar att hannd remitteris til lensherren, at schal lade forfare, om hans bønder mere enndt tilbørlig er wdj schatt at vdgiffue er paa lagt, oc dersom det befinndes at hanns bønnder dervdinnden er for wrettidt da dennom til rette *sat forhielpis, Christiania den 28 maij 1634

Kilde: Trykt: NHD, tillegg 1-4 rekke, s. 414-415.

Bønneskrift, nr.1, Brattsberg len 1637

1637:

[…]1. Elluf Halldurdsen [Eilev Haldursen] af Bratzbergh [Bratsberg] len beklager at paa hans leiemaals grund atschillig strandsiddere sigh schall oppeholde och der huse paabøgget wden hans minde, men dog med foughdens minde. Begierer at forberørte strandsiddere effter lougen att maa affschaffes.

Supplikanten remitteris til hans lensmand som hanem forsuarligen schal hielpe til rette[…]

Kilde: Trykt: NHD, tillegg 1-4 rekke, s. 443. </kilde>

Brev om adelens setegårder og privilegier tilhørende disse 1639

28.9.1639:

Brevet tar blant annet opp […]hvorvidt enhver Adelsperson synes at maatte befries for Skat af Sagbrug og nogle Strandsiddere, paa deres Sædegaardes Eiendeles grunde tilholdende,[…] Adelen får skattefritak for strandsittere som arbeider for dem for kost og lønn.

Kilde: Trykt: NRR, b. 7, s. 603-04.

Brev til Hr. Oluf Parsberg ang. militærtjeneste for husmenn som arbeider på Kobberverket 1639

26.10.1639:

[…]Vider at vi naadigst have for godt anseet, at Huusmændene udi Trondhjem [Trondheim] og des underliggende Len skal udskrives at gjøre Arbeidet aarligen til vort Kobberverk og lige ved andre Bonderdrenge og Sønner der sammesteds, saa og skal udskrives hvert Aar tredive af de Jæmtlands-Knegte [Jemtland], som ere udtagne til Soldater; hvorefter I eder haver at forholde[…]

Kilde: Trykt: NRR, b. 7, s. 611-612.

Brev om adelens setegårder og privilegier tilhørende disse 1639

28.9.1639:

Brevet tar blant annet opp […]hvorvidt enhver Adelsperson synes at maatte befries for Skat af Sagbrug og nogle Strandsiddere, paa deres Sædegaardes Eiendeles grunde tilholdende,[…] Adelen får skattefritak for strandsittere som arbeider for dem for kost og lønn.

Kilde: Trykt: NRR, b. 7, s. 603-04. </kilde>

Brev til Hannibald Sehested ang. bissekremmere og andre anliggender 1646

25.7.1646:

[…]eftersom os underdanigst foredrages, hvorledes en Deel Strandsiddere og andre Bissekræmmere sig mod vores derom udgangne Forordninge skal understaa udi eders Len med Kjøbmandsvare paa Landet at omdrage, Borgere i deres Handel ei til ringe Forhindring, da bede vi eder og naadigst ville, at I lader hermed flittig Indseende have, at ingen slige Landløbere under deres medhavende Gods’s Forbrydelse saadan Kjøbmandskab paa Landet at øve tilstedes; og eragte vi naadigst bedst at være, til saadan Underslæb at forkomme, at i Borgerskabet tilholder hos Borgermestere og Raad at tage Beviis, naar de eller deres Tjenere med deres Gods paa landet ville udreise, dermed at underskedige deres og Bissekræmmeres Handel og Brug; deslige, at I og det saaledes anordner, at Bønderne paa Ladestederne ei videre med fremmede handle eller kjøbe, end vores Forordning tilsteder, med mindre de ville have forbrudt, hvis de haver mod vores Forbud med at fare, og ellers at straffes, som vedbør; dog skulle Borgerne i Christiania, som med Bønderne handle ville, igjen være tiltænkt at give Bønderne for hvis de af dennem kjøbe det, som billig er og de af fremmede bekomme kan[…]

Kilde: Trykt: NRR, b. 8, s. 438- 439.

Åpent brev om klager fra bøndene i Akershus len 1648

31.8.1648:

Bøndene har klaget på […]efterfølgende Poster, nemlig om Tiende, Landskyld, første Bygsel, Tredieaars-Tage, Fornødspenge, Odelsskat, Leilendingsskat, Huusmandsskatter, Skattens Ligning og Læggen, Skattens Forhøielse efter Gaardens skyld, Arbeidspenger eller Ladegaards-Arbeide,[…] Kongen svarer at stattholder Hannibal Sehested har fulgt kongens beskjeder om skatter og avgifter, og ber at bøndene forholder seg til de nye takstene i fremtiden. Samtidig sier kongen at dersom noen av fogdene eller fogdenes tjenere beviselig har handlet mot loven og kongelige forordninger, skal dette rettsforfølges og straffes.

Kilde: Trykt: NRR, b. 9, s. 153-154.

Befaling til almuen på Agdersiden om å bidra til et domhus i Kristiansand 1650

12.2.1650:

Til undersåtter, bønder og almue i Mandal, Nedernes, Lister og Råbyggelagets lagting i forbindelse med bygging av domhus i Kristiansand. […]nemlig af hver Bonde, være sig enten vores og Kronens eller Adelens Tjenere, eller hvem han og monne tilhøre i forne. fire Lagsogne, ingen undertagelse, skal denne ene Gang tiltænkt være til forne. Domhuses Opbyggelse at udgive af hver Huds Skyld 1 Ort, og hver Strandsidder 1 Ort eller mer efter deres Middel,[…] Betalingen skjer i to terminer til sankthans og til mikkelsdagen.

Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 21-22

Avskriftsbok 1652, Nr.17

1652:

I dend sag imellom Jacob Matzøn [Jacob Matzøn] aff Øster Rissøer [Risøt] ab vna och laugmanden Augustinus Oluffssøn [Augustinus Olsøn] ab altera, for hand hannom haffuer tildømt at giffue nogen kost och tæring til Christoffer Giøe, alligewell hand haffuer tildømt hannom den eyendom dj twister om, och nemlig dømt hannom til att haffue wundet hoffuetsagen, och heller at burde werit tildømt kost och tæringh at faa; och for at haffie dømt strandsidderne paa den twistige grund der at forbliffue for aarlig grundleye, och ingen forschiell giort paa onde eller gode; samt for laugmanden haffuer fra sig henwiist Christoffer Giøes fulmegtiges protestation, ære och lempe angaaendes. Definito. Effterdj Jacob Matzøn [Jacob Matssen] nu haffuer wundet den sag tilfulde om odels løsning paa den eyendom i Øster Rissøer [Risør], da bør hand at were frj for den kost og tæring, som laugmanden hannom haffuer tildømt tilforn at giffue till Christoffer Giøe eller hans fuldmegtig; och belagendes dj strandsiddere, som Jacob Matzøn [Jacob Matssen] wilde strax schulle afflødte fra grunden i Rissøer [Risør], och laugmanden haffuer tildømt der at bliffue, imeden di giffuer deres aarlige grundleye vd, och dennom tilbørlig forholder, derudj laugmandens dom at och bliffue ved magt, och er paa lougen funderit i 1: b: 1. cap:

Kilde Trykt: NHD, Tillegg 1-4 rekke, s. 12-13.

Tønsberg bys nye privilegier 1653

3.11.1653:

[…]2. For det andet, skal ingen Borgere, som udi Kjøbsteden residerer, være tilladt paa Havnen nogen Handling af Kjøb og Salg at drive, ei heller nogen Strandsiddere sig der imod Norges Lov og vore Skattebreves Indhold at opholde, mens sig til Kjøbstedene at begive og deres Skat og Rettighed til os og Kronen udgive.[…]

Kilde: Trykt: NRR, b. 11, s. 86-88

Oppbygging av Halden kirke 1660

2.11.1660:

Bevilgning for borgerskap og strandsittere på Haldenat enhver kirke i Norge som har formue til det, må bidra med 1 rdl. til gjenoppbyggingen av Haldens kirke som under den siste krig ble nedbrutt for at fienden ikke skulle bemektige seg den.

Kilde: Regest: Kongebrev, b. 1, nr. 16/1660.

Overenskomst mellom sogneprest i anneks, Søren Frantsen og kapellan Dominanus Frantsen 1675

5.8.1675:

Stadfesting av overenskommelse mellom sogneprest i Skjold og Vats og Tysvær anneks, Søren Frantsen og kapellan Dominanus Frantsen. Kapellanen klager over de lange og kostbare reisene han må foreta og den lave lønnen. I forslaget til overenskomst står det bl.a. at han kunne kreve pliktarbeid av husmennene i Vats anneks, 1 dag om våren og 1 dag om høsten.

Kilde: Regest: Kongebrev, b. 2, nr. 114/1675

Privilegier for Bergen 1680

27.11.1680:

3. Mange driver kramhandel langs kysten i uthavner og fiskeleier eller andre havner og inne i landet, så vel sønnafjells som nordafjells og i Nord-Norge. De oppholder seg der uavbrutt i lengre tid og foregir at de er strandsittere, borgere eller utliggere og handler med utlendinger og befolkningen mot alle privilegier, traktater og forordninger. På denne måten taper staten skatter og tollinntekter. Disse borgere, kremmere og andre reiser fra sted til sted og selger unyttige varer til bonden og hans folk, og tar på den måten fra dem penger som de egentlig skulle ha betalt skatt og andre avgifter med. Disse misforhold må avskaffes. De som på overnevnte måte driver handel, må flytte til byen og handle der. De skal betale skatter og avgifter som andre borgere. Hvis de nekter, skal deres varer beslaglegges. Magistraten og fogden kontrollerer at overnevnte bestemmelser overholdes.

Kilde: Regest: Kongebrev, b. 2, nr. 158/1680.

Utvidede kjøpstadsprivilegier for Skien 1682

25.4.1682:

[...]5. Strandsittere og utliggere som bor og driver handel i Skiens omegn skal ta borgerskap i byen innen 11. juni. [...]

Kilde: Trykt: Wessel-Berg, b. 4, s. 776; Schmidt, Rescripter, b. 2, s. 562

Resolusjon om forpaktning 1822

Res. 15 Juni 1822:

Kongelig Resolusjon , meddelt samtlige Stiftamtmænd og Amtmænd den 19de Juli fra Departementet for Finans, Handels og Told Faget, hvorved bestemmes: at de Staten tilhørende bygselledige Almindingspladser maae, i Overeensstemmelse med Loven af 20de August 1821, §36, og i Analogie af Loven af 14de Augusti 1818, §3, om overtallige Chefsgaarde, samt den under 19de Marts sidstten afgivne Resolution, bortforpagtes ordentligviis paa 10 Aar ved offentlig Auction paa følgende Hovedvilkaar:

1) forpagterne erlægger Forpagtnings Afgiften efter høieste Bud, hvilken Afgift bestemmes i Byg eller erlægges i Penge, efter hvert Aars Capituls Taxt.

2) Forpagterne svare alle Skatter, Afgifter og Onera af Pladsen.

3) Forpagterne staaer til Ansvar for Husebyggningets og Gaardens aabodsfrie Vedligeholdelse, samt for Jordbrugets og Skovenes forsvarlige Afbenyttelse, overeensstemmende med de gjeldende Love.

4) Forpagtere af Almindingspladser blive derhos pligtige, forinden Udløbet av 10 aar, after lovlig Opsigelse, at fratræde Pladserne, saafremt herefter tagende Bestemmelser, angaaende Statens Almindinger, maatte gjøre en saadan Fratrædelse fornøden.[…]

Kilde: Trykt: Bull, b. 3, s. 468-469

Skattebrev

Skattebrev 1544

1544

[…]og hver Huusmand og løs Karl som fisker eller bruger Haandverk, og Tjenestedrenge som bruger nogen Næring, skal give 1 Lod Sølv,v Betales innen kyndelsmesse (2. februar).

kilde Trykt: NRR, b. 1, s. 71. Regest: LoF, nr. 38.

Ordlyden er tilsvarende i: - skattevedtaket fra rikets råd 6.8.1545, men betalingsfristen var da helligtrekongersdag (6.januar). Kilde: Trykt: NRR, b. 1, s. 78-79

Skatt i forbindelse med kongehyllingen 1548, gjeldende for alle sønnafjelske len

27.9.1547

[…] efter Rigets gamle skikk at give en Gjengjerd, saaledes at hver 10 bosiddende Bønder yde 1 fed Oxe, 1 Fjerding Smør, 10 Sider Flæsk, 10 Faar, 10 Gjæs, 20 Høns, 1 Tønde Meel og 2 Tønder Malt, og hver Huusmand, som ikke bosiddende er, 1 Lod Sølv, […] Betales senest 18 dager før sankthans.

Kilde: Trykt: NRR I s. 97-98. Regest: LoF, nr. 51.

Skattebrev 1569

18.6.1569 Skatten er for å dekke krigsomkostninger. Husmenn og Ødegaardsman skal betale ½ daler. Betales innen barsok (24.8), i enkelte len til Maria unnfangelsesdag (8.9). Den som ikke har dalermynt, kan i stedet gi 2 lodd sølv eller 2 mark av […]som Mynten nu gaaer. […]

Kilde: Trykt: NRR I, s. 624-626. Regest: LoF, nr. 266.

Ordlyden er tilsvarende i skattebrev den:

- 23.8.1571 til betaling av avtakkede soldater etter freden. Frist er påske. Kilde: Trykt: NRR, b. 1, s. 693-695. Regest: LoF, nr. 279.

- 29.3.1574 på grunn av stor gjeld […]til fremmede krigsfolk. […] Frist er olsok. Kilde: Trykt: NRR, b. 2, s. 101-102. Regest: LoF, nr. 323.

- 2.4.1576 for å betale ned utenlandsgjeld. Betalingsfrist 11/11. Kilde: Trykt: NRR, b. 2, s. 184-186. Regest: LoF, nr. 344.

- 21.9.1582 for å betale ned resterende gjeld etter […]forleden langvarige feide[…] med betalingsfrist førstkommende fastelavn, i Nord-Norge førstkommende olsok. Kilde: Trykt: NRR, b. 2, s. 487-489. Regest: LoF, nr. 476.

- 16.10.1595 i forbindelse med kongekroningen kommende sommer. Betalingsfrist er fastelaven, men i Nord-Norge til olsok. Kilde: Trykt: NRR, b. 3, s. 394- 395. Regest: LoF, nr. 656.

Skattebrev til bønder og almue i Norge i forbindelse med at kongens søster gifter seg 1588

29.11.1588

[…]Skal og hver Huusmand og Ødegaardsmand give os ½ Daler, […] Betalingsfrist i Sørnorge er første pinsedag, i Nordlandende olsok. Den som ikke har dalermynt, kan gi 2 lodd sølv eller 2 mark […]som Mynten nu gaaer. […]

Kilde: Trykt: NRR, b. 3, s. 20-22. Regest: LoF, nr. 550

Skattebrev til bønder og almue i Norge i forbindelse med et kommende prinsessebryllup innkreves brudeskatt 1596

28.9.1596

[…]og skal hver Huusmand og Ødegaardsmand give os en halv Daler. […] Betalingsfrist er pinsedag, men for Nordlandene, olsok og da levert i Bergen. Den som ikke har specie daler, kan betale […]2 Lod Sølv eller 4 Mark, som Mynten nu gaaer. […]

Kilde: Trykt: NRR, b. 3, s. 444-446, Regest: LoF, nr. 676

Skattebrev til bønder og allmue i Norge 1600

9.7.1600

Skatten går til å dekke kongens kjøp av godset Møgeltønder […]skal og hver Huusmand og Ødegaardsmand give os ½ Daler. […] Betalingen skal være inne 11/11. To lodd sølv eller fire mark […]som Mynten nu gaaer[…] regnes som jevngodt med 1 spesidaler.

Kilde: Trykt: NRR, b.3, s. 601-602, Regest: LoF, nr. 729.

Skattebrev til Norges undersåtter, bønder og almue 1603

12.7.1603

Skatten går til påbygging av rikets festninger og ammunisjon. […]skal hver Huusmand og Ødegaardsmand give os ½ Daler[…] Dersom noen ikke har daler, må lensherren ta i mot enten 2 lod sølv eller 4 mark, som mynten går.

Kilde: Trykt: NRR, b. 4 s. 26-27.

Ordlyden er den samme i: - skattebrev 4.7.1608. Da går skatten til forbedring av festningsverkene rundt København. Kilde: Trykt: NRR, b. 4, s.269.

Skattebrev til undersåtter, bønder og almue i Norge 1606

1.4.1606

Skatten utskrevet i forbindelse med gjenoppdagelsen og gjenopptagelsen av forbindelsene med Grønland

[…] Husmænd ved Søsiden, som bruger Fiskeri, 3 Ortsdaler;[…] Skatten skal betales innen mortensmessedagen, […]to Lod Sølv eller 33 Skilling Lybsk for hver Daler[…].

Kilde: Trykt: NRR, b. 4, s. 138-139.

Skattebrev til undersåtter, bønder og almue i Norge 1611

10.4.1611

[…]Deslige skal hver Huusmand os aarligen [give] en halv Rdl. enhver Ødegaardsmand en halv Rdl. […] Skatten utstedes i forbindelse med at det har brutt ut åpen krig mellom Danmark og Sverige.

Kilde: Trykt: NRR, b. 4, s. 428.</kilde></tekst></dok>

Skattebrev til undersåttene 1621

20.7.1621

[…]og skulle disse efterfølgende give sedvanlig Landskat, som er: […][…] alle Huusmænd og Ødegaardsmænd[…]

Skatten skal gå til betaling av krigsutrustning og avbetalinger. Den skal gjelde i to år fra skattebrevets dato.

Skatten skal betales i to år, hver mortensmessedag.

Kilde: Regest: NRR, b. 5, s. 152-154.

Skattebrev til undersåtter, bønder og allmue i Norge 1624

8.8.1624

[…]Og skal hver Huusmand og Ødegaardsmand give os 2 1/2 Ortsdaler. […] Skatten skal gå til å dekke rikets resterende gjeld. Betalingsfrist er førstkommende mortensmessedag.

Kilde: Trykt: NRR, b. 5, s. 420-421.

Skattebrev til undersåtter, bønder og almue 1626

28.9.1626

[…]Og hver Huusmand og Ødegaardsmand give halvfjerde Ortsdaler; om Huusmændende ere saa forarmede, at de det ikke kan udgive, skal de forskaanes og ei videre udgive, end det de kan afstedkomme. […]

Skatten skal gå til forsvar av landets grenser og innkjøp av gevær. Betalingsfrist innen jul.

Kilde: Trykt: NRR, b. 5, s. 560 -561.

Skattebrev 1627

4.6.1627

[…]Nok af 10 Strandsiddere paa forne. Bergenhuus Len hver 8 skilling, og ligesaa meget af hver af de 103 Strandsidderne, paa forne. Throndjems Len ere. […] Skatten skal være årlig og gå til drift av garnisonene.

Kilde: Trykt: NRR, b. 5, s. 602-603.

Skattebrev til undersåtter i Båhuslen 1628

18.2.1628

[…]item skal hver Ødegaardsmand og Huusmand tilsøes give os 9 Ort, 6½ Skill. 3 Penge, i lige Maade hver Ødegaardsmand og Huusmand tillands give os 9 Ort, 6½ Skill., […] Skatten er utstedt i forbindelse med at en del av landet er tatt av fiender, og landet daglig er under angrep.

Betalingsfrist blir satt av lensmannen.

Kilde: Trykt: NRR, b. 6, s. 16-17.

Skattebrev den til bønder og almue i Akershus len 1628

23.11.1628

[…]item skal hver Ødegaardsmand og Husmand til Søs give os 9 Ort, i lige Maade hver Ødegaardsmand og Huusmand til Lands give os 6 Ort udi Mynt; […] Skatten skal dekke soldatenes underholdning og utgifter i forbindelse med krigen. Betalingsfrist: jul og påske.

Kilde: Trykt: NRR,b.6, s. 97-98.

Skattebrev til Bønder og almue i Akershus Len 1629

1.10.1629

[…]Skal hver Huusmand og Ødegaardsmand give os 1 Rdl. […] Skatten skal gå til nedbetaling av gjeld og andre nødvendigheter. Betalingsfrist: 14 dager etter mortensmessedag.

Kilde: Regest: NRR, b. 6, s. 158-159.

Åpent skattebrev til allmuen i Norge 1647

2.6.1647

[…]Skal og hver Huusmand og Strandsidder give 1 Rigsdaler, […] Årsaken er store utgifte før og nå. […]Og eftersom vi naadigst have erfaret, hvorledes udi forne. vort Rige Norge stor Underslæb begaaes udaf vores egne Undersaatter udi Skat og Told, ide at mange langs Søkanten udi Fiskeleiene sig oppeholder og under Navn af Strandsiddere give ringe Skat, saasom halv eller heel Rigsdaker aarlig, og dog bruger stor Kjøbmandshandel, da skulle de herefter tilholdes at tage Borgerskab, skatte og tolde som andre Borgere og ikke under Prætext af Strandsiddere besnilde os vor Rettighed, saafremt de ikke for saadan Utroskab vil stande til Rette, som vedbør. […]

Skatten skal etterstrebes å betales i Rigsdaler specie, men dersom det ikke er mulig, skal hver Riksdaler tilsvare 2 lod sølv, 14 løding, eller […]dets Verdi udi Mynt. […]

Kilde: Trykt: NRR, b. 8, s. 503- 508.

Ordlydene er tilsvarende i: - Brev til Hannibal Sehsted om skattene i Norge 24.4.1646 Kilde: Trykt: NRR, b.8, s. 397-399.

- Brev til Hannibal Sehsted om skattene i Norge 2.5.1647. Kilde: Trykt: NRR, b. 8, s. 494- 502.

- Åpent skattebrev 5.1.1648 Kilde: Trykt: NRR, b. 8, s. 602-606.

- Brev til Hannibal Sehsted om skattene i Norge 2.1.1649. Kilde: Trykt: NRR, b. 9, s. 273-276.

- Brev til Hannibal Sehested om skatten i Norge 8.1.1650 Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 2-6.

- Skattebrev til allmuen 8.1.1650. Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 9-13.

- Skattebrev til allmuen 19.3.1651. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 165-169.

- Skattebrev til allmuen 14.2. 1652. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 371-374.

- Skattebrev til allmuen 4.2.1654. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 11, s. 146- 150.

- Skattebrev til allmuen 20.2.1655. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 11, s. 288-289

- Skattebrev til allmuen 20.12.1655. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b.11, s. 427-433.

- Skattebrev til allmuen 27.11.1656. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 11, s. 676.

- Skattebrev til allmuen 1.9.1659. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 12, s. 267-268.

- Skattebrev til allmuen mars 1660. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 12, s. 321.

For skattebrev til Nordlandene er ordlyden lik, med unntak av […]skal og hver Huusmand og Strandsidder give os een Rigsdaler, 3 ort eller en halv Rigsdal[…]

- Skattebrev 19.3.1651. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 169-172.

- Skattebrev 14.2.1652. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 377-379.

- Skattebrev 4.2.1654. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 11, s. 152-154.

- Skattebrev 20.12.1655. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 11, s. 432-439.

- Skattebrev 27.11.1656. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 11, s. 677-678.

- Skattebrev 1.6.1658. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 12, s. 174.

- Skattebrev mars 1660. Betalingsfrist er sankthans og mikkelsmessedagen. Kilde: Trykt: NRR, b. 12, s.323.

Brev til lensherrene om forkynning av skatten 1651

19.3.1651

Skatten betales i to bestemte terminer, til sankthans og mikkelsmesse. […]Og eftersom vi naadigst have erfaret, hvorledes udi forne. vort Rige Norge stor Underslæb begaaes udaf vores egne Undersaatter udi Skat og Told, ide at mange langs Søkanten udi Fiskeleirene sig oppeholder og under Navn af Strandsiddere give ringe Skat, saasom halv eller heel Rigsdaler aarlig, og dog bruger stor Kjøbmandshandel, da skulle de herefter tilholdes at tage Borgerskab, skatte og tolde som andre Borgere og ikke under Prætext af Strandsiddere besnilde os vor Rettighed, saafremt de ikke for saadan Utroskab vil stande til Rette, som vedbør. […]

Skatten skal etterstrebes å betales i riksdaler specie, men dersom det ikke går skal hver riksdal tilsvare 2 lod sølv, 14 løding, eller […]des Verd udi Mynt. […]

Kilde: Trykt: NRR, b. 10, s. 172-175.

Det er også ordlyden i brev til lensherrene om forkynning av skattebrevene den

- 14.2.1652. Kilde:Trykt: NRR, b. 10, s. 367-370.

- 4.2.1654. Kilde:Trykt: NRR, b. 11, s. 139-142.

- 20.2.1655. Kilde:Trykt: NRR, b. 11, s. 283-287.

- 20.12.1655. Kilde:Trykt: NRR, b. 11, s. 422-426.

- 1.6.1658. Kilde:Trykt: NRR, b. 12, s. 171-172.

- 1.9.1659. Kilde:Trykt: NRR, b. 12, s. 268-269.

- 24.2.1660. Kilde:Trykt: NRR, b. 12, s. 323.

Til lensherren i nordland, Preben von Ahn står det […]skal og hver Huusmand og Strandsidder give oss en Rdl. […] i brev ang. skatt:

- 27.11.1656. Kilde:Trykt: NRR, b. 6, s. 676-677.

- 1.6.1658. Kilde:Trykt: NRR, b. 12, s. 174.

- 1.9.1659. Kilde:Trykt: NRR, b. 12, s. 270.

- mars 1660. Kilde:Trykt: NRR, b. 12, s. 323.

Skattebrev 1664

30.1.1664

[…]Husmænd som icke bruger Aufl en Rix ort,] og [En Huusmand og Handtverchersmand paa Landit som Bruger Handtverch skall gifve os Tou Rixdr og ellers iekun en half Rixdr. End bruger Nogen af Disse Jord, De at skatte Deraf proportionaliter som Anden Bonde, Iligemaadet een Strandsiddere En Rixdr: Mens De som bruger Nogen Næring, borgelig Næring undtagen 2 Rixdr. […]

Kilde: Original: Amtsregnskapene, fol. 25.

Skattebrev 1668

28.3.1668

[…]en Huusmand som brugger sitt HantWerk 2 Rdr; og ellers ickonn 1/2 Rdr:, Desligeste En Strand Sidder som icke Svarer till noegen Kiøbstaed og bruger Tappesmendri og Anden Næring, Gifue 2 Rdr, og ellers ickun En half Rdr; Mens Dend som Bruger Jord, Vere Sig Handtverk, Gemend Husmand eller Strandsidere at Schatte Der foruden efter Jordens Skyld, saa [sic!] en Anden Bonde[…]

kilde: Original: Amtsregnskapene, fol. 32

Gjentatt i skattebrev 20.2.1669 Kilde: Original: Amtsregnskapene, fol. 38

Gjentatt i skattebrev 26.2.1670 Kilde: Original: Amtsregnskapene, fol. 39

Skattebrev 1671

8.3.1671

skattebrev for Akershus: […]En Huusmand som Bruger sit handverk 2 Rdr. og ellers ickonn 1/2 Rdr, Men de Huusmend som noe paa Leylendings Grund oc Eyendomb, hvor af leylendingen Skatter oc Skylder, At komme Leylendingen till hielp oc ey widre schatte til os at Udgifue, Desligesaae Strandsidere, som icke Svarer til nogen Kiøbstad, bruger Tapperie og Anden Næring at gifue 2 Rdr: oc ellers ickun En half Rdr; Men dend som Bruger Jord, veresig Handtverksmend, Huusmend eller Strandsidder oc ellers Andre tienere, At skatte Der foruden efter Jordens Skyld, som en Anden Bonde, […]

Kilde: Original: Amtsregnskapene, fol. 41.

Tilsvarende ordlyd i skattebrev 9.3.1672 til Agdesiden Kilde: Original: Amtsregnskapene, fol 46.

Tilsvarende ordlyd i skattebrev 2.5.1673 Kilde: Original: Amtsregnskapene, fol 112.

Skattebrev 1679

30.12.1679

skattebrev for Vardøhus Amt, gjaldt for 1680. […]En Huusmand som Bruger sit handverk 2 Rdr. og ellers ickonn 1 Rdr, Men de Huusmend som noe paa Leylendings Grund oc Eyendomb, hvor af leylendingen Skatter oc Skylder, at komme Leilendingen til hielp oc ey vidre schatte til os at Udgive, Desligesaae Strandsidder, som icke Svarer til nogen Kiøbstæd, bruger Tapperie og Anden Næring at gifue 2 Rdr: oc ellers ickun En half Rdr; Men dend som Bruger Jord, være sig Handtverksmænd, Huusmend eller Strandsidder oc ellers Andre tienere, At skatte Der foruden efter Jordens Skyld, som en Anden Bonde, […]

Kilde: Trykt: FOAa

Konsumpsjonsforordning 1680

11.8.1680

Del 2. Konsumpsjon på landet. Gjaldt fra 1681. Denne delen inneholder en oversikt over skatter og avgifter for de som er bosatt på landet. § 7 er relevant for strandsittere som drev handel. […]§7. Iligemaade skal alle Trafiquerende som paa adskillige UdHavner og smaa LadeStæder boer, og Byerne til Undertryk negotierer, være forpligtede, at give i Stedenfor deres Consumtion Tre Rixdaler Aarligen for hver Person som de i deres Huuse haver over Tolv Aar gammel, og skal paa samme Familier af Præsterne, Fogderne og Sorenskriverne riktige Mandtaler forfattes, som de ville ansvare og derfor staa til rette[…]

Kilde: Trykt: FOAa

Skattebrev 1679

30.12.1679

skattebrev for Vardøhus Amt, gjaldt for 1680. […]En Huusmand som Bruger sit handverk 2 Rdr. og ellers ickonn 1 Rdr, Men de Huusmend som noe paa Leylendings Grund oc Eyendomb, hvor af leylendingen Skatter oc Skylder, at komme Leilendingen til hielp oc ey vidre schatte til os at Udgive, Desligesaae Strandsidder, som icke Svarer til nogen Kiøbstæd, bruger Tapperie og Anden Næring at gifue 2 Rdr: oc ellers ickun En half Rdr; Men dend som Bruger Jord, være sig Handtverksmænd, Huusmend eller Strandsidder oc ellers Andre tienere, At skatte Der foruden efter Jordens Skyld, som en Anden Bonde, […]

Kilde: Trykt: FOAa

Konsumpsjonsforordning 1682

25.2.1682

[…]Desligeste en Huusmand som bruger Haandverk, at Skatte To Rigsdlr.; men de Huusmænd som boer paa Leilendings Grund og Eyendom, hvoraf Leilendingen Skatter og Skylder, at komme hannem til Hjelp og ey videre til Os at udgive: Dog vil vi hermed alleene have meent de Huusmænd, som paa Landet paa nogen Gaards Grund boer, og ey de som boer i Havnerne eller paa Ladestæderne og der haver deres Næring og Brug, hvilke skulle betale saasom andre Huusmænd, nemmlig To Rigsdaler, uagtet paa hvis Gaarders Grunde de boer. Hermed skal og være forstaaet de Strandsiddere, som ikke ere Borgere eller svarer til nogen Kiøbsted, som og Aarlig skulle betale To Rigsdaler. Men de som bruger Jord, være sig Haandverksmænd, Huusmænd eller Strandsiddere, derforuden at skatte efter Jordens Skyld, som andre Bønder. […]

Kilde:Trykt: FOAa

Kilder

Amtsregnskapene: Amtsregnskapene i Rentekammeret ca 1660- 1690.

Arntzen: Arntzen, C. og K. A. Arntzen.; Love, Anordninger, kundgjørelser, aabne Breve, Resolutioner m.m. der vedkomme Kongeriget Norges Lovgivning og Offentlige Bestyrelse, 1826-1828, Christiania, 1829.

CV: Christian den V’s Norske lov på http://www.hf.uio.no/PNH/chr5web/chr5home.html

Fogtman: Fogtman, L.: Kongelige Rescritpter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, 1660- 1814. I- VII (24 bd.). København, 1806-1814.

FOAa: Forordninger og Aabene breve fra Aar 1613-1814. Innbundet serie av samtidige trykte forordninger.

Kongebrev: Norske kongebrev, bind 1-7, NLI, 1967-1995.

LOF: Winge, H.(red.): Lover og forordninger 1537-1605, Norsk lokalhistorisk institutt, Oslo, 1988.

Lovtidende: Norske Lovtidende. 2nen avdeling. Samling av lover, resolusjoner m.m., Kristiania

NHD: Norske Herredags-Dombøger1578-1664. 1.-4- rekke. Christiania 1892 - Oslo, 1976.

NL: Norges lover.

NRR: Norske Rigs-Registranter. Bd. 1-9. 1523-1660. Christiania, 1861-1891.

Nærbøvik: Nærbøvik, J. (red): Kilder til norsk historie 1560-1940, Universitetsforlaget, 1968.

OHR: Norske overhoffrettsdommer, bind 1-3, Den rettshistoriske kommisjon, Oslo, 1981- 95.

Ottesen: Ottesen, P.M.; Love, Anordninger, kundgjørelser, aabne Breve, Resolutioner m.m. der vedkomme Kongeriget Norges Lovgivning og Offentlige Bestyrelse, 1820, Christiania, 1821.

Paus: Paus, H.: Gamle Kongelige Forordninger og Privilegier Udgivne for Kongeriget Norge, København, 1751.

Retstidende: Norske Retstidende, Oslo

RN: Regesta Norvegica. Bd. I-V. Oslo, 1978-89.

Schmidt, Forordninger: Schmidt, J.A.S.: Forordninger, aabne Breve, Placater m.m. for Kongeriget Norge i tidsrummet fra 1648- 1813, Chr. Lønsbergs forlag, Christiania, 1852.

Schmidt, Rescripter: Schmidt, J.A.S.: Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Kongeriget Norge i tidsrummet 1660-1813, Chr. Lønsbergs forlag, Christiania, 1847.

Schou: Schou, J. H.: Kongelige Forordninger og Aabne Breve… som fra Aar 1670 af ere udkomne… Bd. I- XVL. København, 1795-1807.

SE: Det Norske Rigsarkiv: Statholderens Extraprotokoller af Suplicationer og Resolutioner 1642-50 og 1662-1669, Christiania, 1906.

Vogt: Vogt, P.: Love, Anordninger, Kundgjørelser, aabne Breve, Resolutioner m.m der vedkomme Kongeriget Norges Lovgivning og offentlige Bestyrelse, Chr. Grøndahl, Christiania (løpende).

Wessel-Berg: Wessel-Berg, Fr. Aug: Kongelige Rescripter, Resolusjoner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660-1813, Bd. I-IV. Christiania, 1841-1845.

Winge: Winge, H.: Lover om offentlig skifte, NLI, 1997.