Kjeldearkiv:Odelsløsningssak mellom Hans Neuman og Rasmus Schiestad om en del tomter i Vestfossen
Kilde: Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri/Tingbok II-8, fol.111b-113a
Avskrift v/Eiker gotisk gruppe - 10. mars 2005
Innhold:
Referat fra rettsforhandlingene i en odelsløsningssak mellom Hans Jacobsen Neumann og Rasmus Schiestad angående en rekke tomter i Vestfossen. Rasmus Schiestad hadde kjøpt disse tomtene i 1749 på en auksjon i dødsboet etter Hans Neumanns besteforeldre, Hans Jørgensen Neumann og Elisabeth Sofie Karre. Neumann ønsket å innløse denne eiendommen på odel, og saken dreier seg om hvorvidt denne typen ikke-skyldsatte tomter var omfattet av Odelsgods, på linje med skyldsatt og matrikulert jord på landet, eller om den måtte betraktes på samme måte som tomter i kjøpstedene, som ikke var omfattet av Odelsloven.
Saken er behandlet i en artikkel av Bent Ek i Eikerminne 2004: Da vestfossingene ble kalt «gemene bønder på landet».
Fol.111b
1766, den 23 Maji ere Retten til en Odels løsnings sag sadt
og betient udi Hans Chistophersen Steensets beboende Huus
ved Westfossen, paa omstævnte Odels Tompt beliggende paa
Eger, og det ved Sorenskriver Darjes tillige med eftermeldte
af lehnsmand Bagge paa hr. fogden Lenbachs vegne til
nævnte 8 Eedsvorne lavRettesmænd, navnlig Claus
Jespersen, Hendrich Petersen, Ole Tollevsen, Peder Fossen, Chri-
stopher Horne, Stephen Lunde, Nils Gulbrandsen Fossen, og
Claus Nichelsrud, fornævnte lehnsmand Bagge til stæde.
Procurator Hans Jacob Kyhn møtte paa Sr. Hans Neumans
wegne, og insinuerede et hans udfærdigede skriftlig Stæfne-
maal af 16de Dec. 1765, hvorved Rasmus Schistad her i
Westfossen boende, var udkaldet til at annamme Penge
i mangel deraf, at anhøre videre, og være Dom un-
der given, til at afstaae det Jorde-Gods og de
Grunder, som ere udi Westfossen beliggende, og ha-
ver været Sl. Hans Jørgensen, og hans ætlig tilhørende
udi hævdelig Tiid, efter samme Stævnemaals nærmere
formeld og var ellers Cit. Hans Jacobsen Neuman
selv for Retten nærværende, tilligemed hans Fader
Jacob Hansen Neuman, hvilket Stævnemaal befindes af
de vedkommende lovligen at være paategnet, som for-
kyndelsens paaskrifterne udviser. – For Rasmus Schistad
som nu syg og sængeliggende, møtte Proc. Lars Fieldberg skal
føre den hd. tiener til nærmere tilsvar, maatte erin-
dre, at de her indførte lag-Rettesmænd, except 2de, ere
virkelige beboere af de Grunde, som Sr. Neuman, un-
der Navn af Odel søger at udtale, og hvilke tillige
med de øvrige beboere, naar der skal procederes Legaliter
burde være stævnte. Naar dette er afgiort, forbeholdt hd.
sin videre Forestilling. – Kyhn sagde at den feyl i Lag
Rettet, er ikke hans skyld, men lehnsmanden som samme
haver tilsagt, og , som hd. siger sigsamme straxens at
kunde redressere, sa var Kyhn begierende, at med Ret-
tens holdelse, indtil des kunde stilles i beroe. Hvad
det øvrige angaar, at samtlig Grundboerne skulle
Stævnes; da, som det er en u-fornøden Sag, og
Odels løsnings-Retten aldelses u-vedkommende, saa holdt
Kyhn samme at være u-efterretlig, da det ikke hd. for
skielle dem til hvem de betaler deres Grundleye
og videre har de ikke med Saget at bestille.-
Fol.112a
Dereftter fremstillede Kyhn de 3de Velfornemme Mænd her udi
Eger Præstegield boede, Hr. Lieutenant Frans Mathiesen, Lehns-
mand Stephanus Bagge, og Mr. Rickard Gram, der Kyhn som
Odels-Vidner fremstillede, til at forklare og bekreftte
Odels Slægtelinien fra afg. Hans Jørgensens og Huustroes Tiid
og indtil nærværende Stund, eftter de Spørsmaale Compa-
renten agter til dennem at fremsætte. - Fieldberg holdt dette
at være en forunderlig Sag, og derom ville hd. udi eftterføl-
gende Poste memorere: 1te at disse Grunde bestaaer af in-
gen Skyld, men beboes af Folk der fører Materialer og an-
det Gods til Sølv Verket Kongsberg. 2. er Hverken i afge. Hans
Jørgensens Tiid disse Grunde været kommet til hans Værge
som Odels-Gods, ey heller har Rasmus Schistad kiøbt dem
som Odels-Gods. 3. Troes ikke, at Cit. Sr. Hans Neuman ha-
ver arvet afge. Hans Jørgensen og Huustroe, eller haftt min-
ste Eyendoms Ret eller deel til Grunderne. Spørges en
hvad Odel er, saa maa alle fornufttige svare og sige, det
er eftter loven arv. Er der nu Arv, saa lever jo Faderen
Sr. Jacob Neuman, og ingen Arv kd. Statueres, førend døds-
fald skeer. Dette er en uryggelig sættning, som passer
sig paa Odels-løsnings-Ret, [.......], da denne Sag ey er af
den Natur og beskaffenhed, at Grunde her i Westfossen, og
ved Sougbruget, kd. være eller blive at ansee som andet
Gods, hvoraf svares Kongl. Contributioner og udredseler
saa ville Fieldberg nu modsige den gandske Prætention, og
ikke ansee hverken Sr. Neuman, eller nogen anden, at
være dertil løsningsberettiget. Det som Sr. Kyhn i sin Stæv-
ning bemelder, at vil have Rettens Syn og Begranskning
over Grunderne, derimod lader Rasmus Schiestad excipere,
thi hd. formeener og paastaaer, at før Sr. Neuman vindice-
rer sig redelig Dom, at blive løsninge mand, har ingen sig
med Schiestads Eyendom at befatte, begranske, eller beskrive.
De fleere Indsigelser og exceptioner forbeholdes.
Kyhn lovede Svar paa disse instancer og Sætninger, naar
hd. først har ført sine Odels Vidner, thi begierede hd. samme
fremkaldet til afhør, og paafølgende Eedfæstelse. Frem-
stod saa dereftter Vidnerne Velædle Hr. Lieutenant Mathie-
sen, 60 Aar gammel, Lehnsmand Bagge 55 Aar, og Richard
Gram, 63 Aar gammel - hvorpaa Kyhn begierede Vidnerne
tilspurgt: - 1te Om de har kiendt Sl. Hans Jørgensen og hans
Huustroe? Vidnerne svarede eenstemmige, at de var
Sr. Hans Jørgensen meget Vel bekiendt, saa og hans Huustroe,
der begge boede paa Bragnes, indtil deres dødsdag.
- 2. Om de kiender Jacob Hansen Neuman, og veed, at hd. er
fornævnte ægtefolkes ældste levende Søn? Vidnerne
svarede jo, at de vare det og bekiendt. - 3. Om de kien-
der Hans Jacobsen Neuman, som her for Retten tilstæde, og
veed, at hd. er omspurgte Jacob Hansen Neumans ældste leven-
de Søn? Vidnerne svarede, at de veed, at det forholder sig
saa, som omspurgt er. - 4. Om de har nogen Kundskab om,
at disse omtvistede Westfossens Grunder har været
udi afg. Hans Jørgensens og Huustroes Eyendoms Værge,
indtil de ved Auctionen eftter hende blev Solgt og aboliene-
ret til Rasmus Schistad? Fieldberg Erindrede, at
dette er underlig for disse saa kaldede Odels- Vidner at
kunde forklare, eller vide, all den stund disse Personer
ikke haver underskrevet til vitterlighed det hiemmels
Brev, som Hans Jørgensen kunde have erhvervet sig paa
Grunderne, thi Hans Jørgensen kunde haftt dem, enten som Pant,
eller i Forlehning, og deslige, og en Tiid hævet Grund-
leyerne, skiønt hd. ikke var virkelig Eyermand deraf, saa
anseer Fieldberg Vidnerne, at have saa megen for-
nuftt, at de ey svarer directe paa Spørsmaalet, und-
tagen, at de kunde være bekiendte hiemlerens Tiid, og videre
Fol.112b
Omstændigheder. - Lieutenant Mathiesen svarede her-
til, at saa meget som ham er vidende, da ejede
afg. Sr. Hans Hørgensen og Huustroe samme Grunder, ind-
til deres døds-dag, som deres frie og sande Eyen-
dom, men hvad Tiid samme er kommen udi deres vær-
ge, det kunde Vidnet ikke tydeligen forklare. Vid-
net Lehnsmanden Bagge var intet herom til eftter-
retlighed Vidnede. Vidnet Rickard Gram sagde, at hd.
ikke førende 1736 her udi Eynen, men den Tiid havde hd.
at Sr. Hans Jørgensen og Huustroe eftter ham ejede Grun-
derne, som nu omspurgt ere her i Westfossen, saavelsom
nogle Grunder udi Hougsund. - Kyhn havde ikke Vidner-
ne videre at lade omspørge, thi begierede hd. dennem
eftter loven Eedfæstet. - Fieldberg begierede vidnerne
for det 5te tilspurgt, om afg. Hans Jørgensen og u-Navn-
givne Huustroe havde fleere Børn, end Citantens Fader.
Vidnerne sagde: at de kiendte Hans Jørgensens Børn
som hd. havde med sin Huustroe Elisabeth Sophie Jacobs-
Daatter, som vare: een Søn Jacob Neuman, boende paa Has-
sel værk, og er Fader til Citanten, der lever endnu. Søn-
nen Jørgen Neuman for nogen Tiid siden død, og Joen Neu-
man, boende paa Oudals Jern Værk, Døttrene vare
Barbro Hans Daatter, Enke eftter afge. Raadmand Malling
og Anne Elisabeth Hans Daater, der nu er død, og var
udi ægteskab med Johannes Arboe. - Vidnerne blev der-
eftter lovligen Eedfæstede og dimitteret. - Kyhn der-
eftter producerede skiftte Comissonierne udi afge. Sl. Hans
Jørgensens Sterbboe. Messieurs Iver Wiel og Friderick
Allexandersen Smith, deres givne Fortegnelse til Rasmus
Schistad, imod hans derpaa tegnede Qvittering af 17de
Sept. 1750 paa Thore Nielsens og egne Vegne, at de haver
annammet 1te. et Auctions Skiøde udstæd af Anders Lund
den 29de July 1724 til Bye-og Raadstue Skriver Uldrick
Schnel paa endeel Grunder i Hougsund og Westfossen.
2. forbemte Bye og Raadstue Skrivers Uldrick Schnels Trans-
port-Skiøde til afg. Sr. Hans Jørgensen, af dato 8de January 1726
og endelig anvisede Kyhn Skifte-Brevet eftter Sl. Hans Jørgensens
huustroe, begyndt den 7de January 1749, og slutted den 11te Mar-
ty samme Aar, hvorved hd. anvisede i Registrations Forret-
tningen Westfossens Grunder den 16de January 1749, at
være udi Sterbboet ført til Indtægt, og igien dereftter
Solgt til Rasmus Schiestad for den Summa 824 Rdr., udi hvis anled-
ning Kyhn nu anvisede, og frembød udi Retten løsnings
summen de bemte 824 Rdr., nemlig i Caurant Klingende Mynt
424 rdr., og udi Banco 400 Rdr., mod tilspørgende om Mr.
Fieldberg dem nu ville annamme, og derimod udstæde
lovlig Skiøde, og giøre tilbørlig Leverance paa de om-
tvistende og omstævnte Westfossens Grunde? Field-
berg sagde, at den fremlagde saa kaldede Specification, er
intet Beviis, eller Fieldberg finder det at være Rasmus
Schiestads underskriftt. Hvad Penge Cit. vil enpresentere
bryder Rasmus Schiestad sig intet om, men om Grun-
derne vare at ansee, som andet Jorde-Gods paa
landet, som de ikke ere, saa var denne løsnings Summa
ikke tilstrækkelig. - Kyhn sagde: at hd. har lovet, at besvare
Sr. Fieldbergs Sætninger af begyndelsen i Sagen, og
samme skeer saaledes: At Grunderne ikke bestaaer af
nogen Skyld, og bboes af Folk, som fører Materialier
til Kongsberg. Det 1te, er en Sag, som er Rasmus Schi-
stad u-vedkommende, og aldrig kd. hielpe hannem til noget
Forsvar, hvor udi denne Odels løsnings Sag, som sætter paa det
Bonde-gods i landet, hvor og samme ere liggende, og hvad
Fol.113a
enten samme er skyldsat eller ey, og, naar hd. leverer det saa
godt som hd. har annammet, samme staaer hd. ey vidre til Regnskab
for nogen Skyldsætning, fra hvilke Gaarder eller Gods det udi
formaals Tider har været taget; Ikke desmindre , ere der dog
af Grunderne de der svarer arbeids Dage til Hoved-Gaar
den Sem, da det og kaldes SemsSiden, hvorpaa disse Grunder
ere beliggende, og hvorfra de egentlig ere komne udi for
maals Tider. Det 2det membrum medfører ingen Rigtighed.
da dog ere ikkun faa, der fører Gods til Kongsberg, og, om
end saa var, haver de derfor deres lovlige betaling. Det
2det at Hans Jørgensen ikke skal have faaet Grunderne, saa Odels
Gods, det tilstaaer Comparenten gierne, men at hd. og hans
arvinger har fanget lovlig hævd derpaa, det bliver udisputer
lig, og det over 23 Aars Tiid, fra den Tiid det kom udi hans vær-
ge, og indtil de igjen ere solgte og abalcenerede til Rasmus
Schistad. 3dje at Hans Jacobsen Neuman, ikke har arvet
disse grunder det er just en Sag, hvorfore hd. nu vil have dem
tilbage, da Rasmus Schistad ellers kunde fange Odel og hævd
paa samme, og saalunde blive for ham uløselig, hvorudi hans
fader, som endnu er levende og som hans værge eller Cu-
rator sig her for Retten indstiller, aldeles ikke siden kunde
hiepe ham, siden hd. selv har samtykt og underskrevet Sahlet
og skiødet fra hans moder Elisabeth Sophia Neuman, og
naar nu Odel er arv, saa kd. jo Hans Neuman ikke arve den
stund hans forældre lever, men den Sætning er falsk, og
ikke prove at hd. som retmessig Desendent fra Stamm-for-
ældrene, afg. Hans Jørgensen og huustroe, jo har uimodsigelig
Odels løsnings-ret til alt det Gods og herligheder de haver
været eiende udi hævds Tiider, og saalunde er der en
merkelig forskiæl og Distinction paa Odels- Arv og Eiendom,
samt løsnings berettigelse efter fædrendes hævdede Odel.
Det er en grov malice, at Sr. Fieldberg ikke vil vedkiende
den under Skifte-Commissariernes Specification eller Anteg-
nelse, skrevne haand, thi derved beskylder hd. baade de bra
ve mænd, som samme haver udstæd og haandskriften vedtaget, saa
velsom de der nu bruger samme i Rettergange mod hans
Part, og paa slig maade, kunde Fieldberg sige ney til alt det
som var skrevet og sagt om Rasmus Schistad baade udi Skifte
Brevet, og paa andre Stæder, men Kyhn anseer ikke saadant
som noget der meriterer anden slags besværelse, og derfor
heller ikke bekymrer sig om, enten hd. vil sige ja eller ney
dertil. for resten sagde Kyhn, at Sagen er bevist baade med
personelle og Documentale Beviser; løsnings Summen er anbu-
den i Retten, og hva er her nu meere til overs, med alleene
at udbede sig Dom, efter Stævnemaalets medfør med Proces-
sens skadesløse erstatning, hvilket hd. altsaa indlod under
Rettens retsindige paaskiønne.- Fieldberg svarede , at Sr.
Kyhn baade med det skriftl. indkomne, og mundtlige protocol
lerede, har intet bevist i denne Sag; Saa for at befordre Sagen
fra Rasmus Schistads Side, begierede Fieldberg Sagens anstand
paa 3de maaneder, eller første i Sept. – udi anledning af
den passerede forstilling, vorder Sagen herved udsat til nest
omstundende 8de Sept., da den atter [her paa] Stædet skal vorde
foretaget.
Originaldokument
Digitalarkivet: SAKO, Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri, F/Fa/Fab/L0008: Tingbok, 1765-1769, s. 112