Kjeldearkiv:Hvem skapte Ekebergparken?
Hvem skapte Ekebergparken?
De store grøntarealene på Ekeberg er en selvfølge for oss idag, enten vi tar turen dit for å spille fotball, se på utsikten, leke, campe, lufte hunden, ha piknik eller spille minigolf.
I tillegg til rekreasjon for hovedstadens beboere, har området også planteliv, fornminner, geologi og bygninger som er verneverdige. For over hundre år siden sørget framsynte byplanleggere for at åsen ikke ble utbygget. Nordstrands Blad hadde i august 1952 et tilbakeblikk på parkens historie hvor det i argumentene for å opprette en park her blant annet het:"Ikke blot af Hensyn til Befolkningens fysiske Sundhet, men ogsaa til Opretholdelse af dens aandelige, moralske og sociale Velbefinnende...". Videre kan vi lese:
"Fritt land"-ønske fra 1580
Overrettssakfører Axel Middelthon kunne fortelle at han under arbeide med saken om eiendomsskatten for Nordstrand, hadde gjennomgått den historiske utviklingen og bl. a. ved studier av gamle arkivsaker funnet fram til en mengde interessant materiale også angående Ekebergparken og dens tilblivelse. Det eldste kjente forsøket på å skape fritt land på Ekeberg daterer seg så langt tilbake som til 1580 da borgerskapet sendte et andragende til kongen om å "få fri græsgang og fædrift og udi andre måder" lage fritt land på Ekeberg for byens borgere. Neste gang vi hører om fritt land på Ekeberg er i 1881 da Christiania magistrats 1ste Afdeling anbefaler et indkjøb av konsul L. Meyers Eiendomme på Egeberg. Området besto den gang av ca. 779 mål. Det ble satt i gang forhandlinger med eieren og kommunen fikk et kjøpetilbud på 92.000 kroner.
Et yndet "Udflugtssted"
Fra magistratens utredning tillater vi oss å klippe følgende: Stadsingeniøren ytrer: "Saavidt vides, har denne Eiendom aldri strengt taget været indhegnet, og den Betrædelse har i al Fald altid staaet aaben for Enhver, idet kun de enkelte frasolgte Parceller have været fuldstændig omgjærede. Den har saaledes formentlig i meget lange Tider været et yndet Udflugtssted, især for den talrige Befolkning i de østre Bydele, der omtrent aldeles har savnet anden Adgang til Udsigt, Landluft og fri Natur. Hvis den heromhandlende Eiendom skulde komme i private Spekulanters Hænder, (det ser ut til at våre forfedre hadde klart for seg hva som ville skje når private overtar) maa det visselig befrygtes, at den først og fremst vil blive unddraget fra Almenhedens frie Benyttelse, som Hr. Konsul Meyer aldrig har lagt Hindringer i Veien for, og man maa tillige være forberedt på at se Skoven ganske udhugget og Eiendommen bedækket med en regelløs og uskøn Bebyggelse, tildels vel ogsaa med industrielle Anlæg, som ikke lettelig taales længere inde i Byen; saaledes er der ved Liabroveien allerede opført en Cikriefabrik paa en fra denne Eiendom bortsolgt Grund. Det maa derfor, saavidt skjønnes fremstille sig som saare ønskeligt for Kommunen at kunde erhverve disse Strækninger og paa denne Maade bevare dem for Byens Befolkning, især de østre Bydeles talrige Arbeiderbefolkning.
Vel skikket til at udlægges til Park
Stadsingeniøren finder at Eiendommen er meget vel skikket til at udlægges til Park, den bør bevares i sin naturlige Tilstand. Lidt Pyntning vil der vistnok tiltrænges, saasom Bortskaffelse af unyttig og uveisom Underskov, Gjenfyldning af Huller, Anlæg af Gangveie samt maaske i det Høieste Opførelse af et ganske simpelt Usigtstaarn af Reisværk et Stykke ovenfor Karlsborg, hvorfra der haves en ganske sjelden Udsigt over Christianiafjorden. Magistraten skal tillade sig at Bemærke, at det for Byer, som have en saa tilrig befolkning og have naaet et saa betydelig Omfang som Christiania, utvilsomt maa ansees for en viktig kommunal Opgave at tilveiebringe offentlige Anlæg, hvor Byens Befolkning i den gunstige Aarstid kan søge hen for at nyde frisk Luft og finde Adspredelse i en smuk Natur. Her som i andre store Byer maa den talrige Del af Befolkningen nøies med inskrænkede og ofte usunde Boliger, hvor den ved en stor Bys Uddunstninger inficerede Luft bliver end yderligere forværret paa grun af Bebyggelsens Beskaffenhed og mange Menneskers Sammenstuvning i et trangt Rum, og kun de færreste have Anledning til at udføre sit daglige Arbeide i fri Luft, medens der i Regelen maa arbeides inden Døre, ofte i Lokaler, som ere ligesaa usunde som Boligene. Ikke blot af Hensyn til Befolkningens fysiske Sundhet, men ogsaa til Opretholdelse af dens aandelige, moralske og sociale Velbefinnende. Den fattigere Befolkning, som arbeider strengt under Trykket af smaa Kaar og mange Savn, tiltrænger i høi Grad den Opfriskelse for Sindet, som uskyldige Adspredelser skjænker; de økonomiske Hensyn gjør dens Valg i denne Henseende meget begrænset, og det maa erkjendes, at der os bydes lidet, som ikke koster Penge; der er i Sandhed ikke gjort meget for ad denne Vei at virke opdragende og forædlende paa den fattige Befolkning og drage dem bort fra de Fristelser, som en bekymringsfuld og forkuet Tilværelse saa let ligger under for. De opofrelser,som maate kunne gjøres for dette Formaal, ville visselig vise sig at bære rig Frugt i større Arbeidskraft, større Selvfølelse og større Tilfredshed inden de Samfundsklasser, blandt hvilke Usædelighedens og Misnøiens Frø under de moderne Kulturforholde saa let finder en modtagelig Jordbund.
Flere pådrivere
"Oslo Selskab", som fremdeles eksisterer i beste velgående, har også skrevet en lang utredning med argumenter for at kommunen skulle kjøpe Ekeberg. Argumentasjonen går i samme sporet som nevnt ovenfor og avsluttes med: Direktionen er ikke uopmærksom paa, at den omhandlede Eiendom - nevnlig paa enkelte tider af Aaret - har været benyttet til Trafik, der er i Strid med god Orden og Sædelighed. Men Direktionen nærer den Overbevisning, at Forholdet i denne Henseende har Udsigt til betydeligt at forbedres, naar Eiendommen som tilhørende Kommunen bliver Gjenstand for en mere effektiv Kontrol end den, som hidtil har kunnet udøves.
Kilder
- Pedersen, Gunnar: Aktuell historie II : Nordstrand og Østensjø før og nå. 2009. 152 s. Utg. Frie Fuglers forlag. ISBN 978-82-995415-4-1. S. 11: Hvem skapte Ekebergparken?
Artikkelen er basert på «Aktuell historie», Gunnar Pedersens spalte i Nordstrands Blad, som senere har resultert i seks bøker. Den ble opprinnelig publisert som NB 147 den 09.05.2002. Litteraturlista er den Pedersen oppga i sin utgave av artikkelen.
Flere artikler finner du i denne alfabetiske oversikten. |