Østers

Erik Pontoppidan gir i sin "Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie" i 1753 en naturvitenskapelig beskrivelse av østers i Norge:

1753: Top-Østers

Foto: Erik Pontoppidan:"Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie", 1753

1789: Tilbud om syltede østers

Foto: Norske Intelligenssedler 21/1/1789

Kunnskap om østers

"Østers falde her, særdeles paa Vester-kysten af Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og Godhed, som neppe i noget andet Europæisk Land, saa vidt jeg veed. Denne Slægt er imidlertid meget adskillig. De, som have sædvanlig Skabning og anseelse, ere 3 Slags, efter den adskillige Grund som de tages paa, nemlig Berg-Østers, Sand-Østers og Leer-Østers.

Disse sidste ere de sletteste, og agtes ikke, naar de andre haves; thi den tykke sliimagtige Hav-Bund de nære sig paa, gjør dem noget mudderagtige. Sand-Østers ere bedre, nemlig af samme Art som de, der tages i Danmark ved Tøndern og fladstrand paa Sand-Grundene. Deres Smag er reen og god, men de ere ikke saa store og fyldige som det tredie Slags, nemlig Berg-Østers, saa kaldede, fordi de sidde paa Berg-Siden under Floe-Maalet, det er, det stigende og faldende Vands daglige Grændser. Disse, særdeles det største Slags af dem, som hollænderne kalde Groenbartjes, ere paa Skallen meget tyndere (*), men i Fisken selv dobbelt saa store som Tønderske eller Fladstrandske Østers, saa de kunde deles i tvende gode Mundfulde, undtagen i de 4 Sommer-Maaneder, da Østersen her som andensteds er utidig. Derhos ere de gandske fede og velsmagende.

Til at bryde dem fra Klippen, bruges en lang Knibe-Tang af Træ, som fatter enne eller fleere paa Gangen. Foruden de, som spises i Landet, nedsyltes mange, og sendes i Glas eller Halv-Ottinger til adskillige Steder i Øster-Søen. De Perler, som findes i dem, ere undertiden temmelig store, men sielden saa modne, at de have faaet deres fulde Glands.

Krabben og Korsfisken siges at eftertragte Østersen, men med dne Forsigtighed, at de, for at ikke komme i Knibe, naar den gabende Østers lukker sin Skal til, først kaste en Steen derind saa stor, at Skallen ikke kand komme tilsammen, og da æde de Østersen. Saa forsigtig er ikke engang den snilde Ræv, hvilken undertiden rekker sin Tunge eller Fod derind, og da bliver hængende ved sit rov, samt drukner, naar det faldende Vand efter nogle Timer opstiger igien, hvorpaa man har seet nogle Exempler."

(*) Hvor tynd og flad Berg-Østersen er, sluttes deraf, at naar man holder een af dens skaller mod Lyset, kand man gemeenlig see der igiennem, ligesom igiennem et Stykke horn, da Sand- og Leer-Østers, som have overflødigere Materie at samles og voxe af, ere 3 til 4 gange tykkere paa Skallen, hvorfore de og fylde langt mere i Tønden; thi en Tønde Østers, som sædvanlig koster her i Bergen 4 Mark Danske, kand regnes for 6 á 700 Stykker, da 3 á 400 Sand-Østers kunde fylde den. I Østerlandene findes Øster af en monstrueux Storhed. Det Kongel. Kunstkammer i Kiøbenhavn viser blant andet tvende Østers-Skalle som ved Goa ere opdragne med et Ankertov. Hver af dem veyer 224 Pund, og holder 2 en halv Alen i Diametro. Af Fisken som fandtes deri, skal hver Mand paa Skibet have faaet et Stykke."

Verdien av fangst

Det er flere tegn på at tilgang på østers ble ansett som en verdifull ressurs for en gård eller eiendom. I eiendomsannonser sent på 1700-tallet nevnes dette flere ganger. Et eksempel er når fru kanselliråd Kølle tilbyr sin gård på Fornebu i 1769. Da nevnes utrykkelig flere "fiskeressurser", blant annet østers. Tilsvarende selges gården Tømmervik på Hitra i 1773. Den har følgende naturlige ressurser: Tømmer, kvernfall, beitemark og østersgrund.

Skepsis

I 1780 har "Nordske Intelligenz-Sedler" en engasjert fortsettelsestekst om sjelevandring som blant annet omtaler dyr. Forfatteren er en engasjert dyrevenn og skriver bl.a.: "Aldrig kan jeg spiise de lækre Østers steegte i Skallerne med Appetit, naar jeg tænker paa de Piinsler disse uskyldige Dyr maa udstaae ved at brændes levende i deres eget Huus".

Salg av østers

I 1790-årene finner vi enkelte annonser i "Norske Intelligenssedler" der det tilbys østers. Eksempelvis tilbyr "A. C. Sal. Lunds" syltede østers i dunker. I 1804 tilbyr Hans Larsen "friske Østers-kagger".

Eksport til Danmark: Før jul i 1817 meldes det at man på torvet i Odense i Danmark kunne kjøpe norske østers. Prisen var i utgangspunktet 14 Rbd pr 100, men prisen ble satt kraftig ned innen kvelden.

I 1822 kunne innbyggerne i Kristiania kjøpe østers direkte fra en båt som lå ved Toldbodbryggen. Båten kom fra Nevlunghavn. I 1826 tilbyr Tracteur Ottersen østers nedlagt i glass.

Faglig utvikling

I 1866 gir direksjonen i Selskabet for norges vel et reisestipend for tegnelærer B. Hansson slik at han kan reise noen måneder i England og Frankrike for å studere østersavl. Han forplikter seg også til å forestå etablering av et eventuelt anleg ved Stavanger. Hansons rapport trykkes i Morgenbladet 29/7 1867.

Østersdyrking

Se Aktieselskab for kunstig Østersavl, Fevig.