Hesnesøyene

Hesnesøyene er to bebodde øyer utenfor Grimstad. Hesnes lå tidligere i Fjære. I Geografisk leksikon [1] omtales Hesnesøyene som Kvaløy (0,2 km2) og Hesnesøy (0,6 km2). Omkring 1880 omtales "fortinlig havn" og losstasjon på Hesnesøy.[2]

Rektangelkart 1888 - Utsnitt Hesnesøyene i Fjære
Foto: www.kartverket.no

Historiske begivenheter

I Grimstad bys historie dominerer Hesnesøyene beretningen om distriktets tidlige historie:

"I begyndelsen av 1200-aarene og utover finder vi enkelte gange i sagaerne Hesnæsøerne nævnt i forbindelse med borgerkrigene mellem de to store partier, birkebeiner og bagler, som bekjæmpct hverandre under ledelse av de forskjellige kongs-emner. Det gamle strandstedet nedenfor Grøm kan vel i de tider ha været repræsenteret ved et baat-stø eller to nede ved havnen, men med hensyn til nogen yderligere bebyggelse der har vi ingen oplysninger at holde os til. I 1204 — eller 1206 — laa baglerhøvdingen Erling Steinvæg med sin flaate ved Hesnæs-øerne, Esjuneseyar, som det dengang het, — antagelig av ordet esja, navnet paa en sten-art. Der var alle baglernes folk kommet sammen, og derfra seilte de saa videre vestover til Bergen, hvor det kom til kamp med birkebeinerne.

I 1240 har i følge sagaen kong Haakon Haakonssøn ligget ved Hesnæs med en flaate paa veien mot Oslo, under kampen mot Skule Jarl, ved avslutningen av borgerkrigene.

I 1531 kom kong Christian den 2. med resterne av sin av stormveir splintrede krigsflaate ind til Hesnæsøen. Fordrevet fra Danmark-Norge hadde han søkt tilflukt i Holland, hvorfra han i oktober 1531 satte kursen mot Norge med en flaate paa 25 skibe og henimot 7000 mand. Midlerne til utrustningen hadde han faat av provinsen Holland, som nemlig hadde paatat sig forpligtelsen for en del av hans gemalindes, dronning Elisabeths, medgift. Det var hans maal at erobre Norge tilbake. Men allerede morgenen efter avreisen fra en havn ved Zuidersjøen brøt der løs en voldsom storm av ost-sydost som raset i flere døgn og splittet og ødela hans flaate, saa skuterne blev drevet langt avsted, mot kysterne av Skotland og Jylland, mot Jæderen og vidt omkring, og mangfoldige av hans krigere fandt sin død i bølgerne. Krigskassen med alle pengene mistet han ogsaa. Og med en del av sin flaate og henved 5000 mand kom han 5. november 1531 ind til Hesnæs-havnen. Herfra utsendte han næste dag et oprop til sine «kjære, gode og tro undersaatter i Norge av alle ståender, bisper, prælater, riddere, riddersmændsmænd, kjøpstædmænd, bønder og menige almue» og sa at han var kommet til Norge for at befri dem fra al den ulov og uret som var blit dem tilføiet av mænd, som i hans fravær uretmæssigen hadde opkastet sig til deres herrer, og i dette øiemed hadde han ført med sig et «merkelig» antal krigsfolk fra sin kjære hr. broders og svogers land. Med denne sin hær vilde han den næste dag begi sig til Oslo, hvorhen han stevner alle Norges embedsmænd paa land og i by tillikemed fire mand av hvert fylke at indfinde sig for der at faa hans mening og vilje at vite.

Paa grund av uveir kom han først avsted 7. november, og kom dagen efter til Oslo, hvor det jo viste sig at hans planer mislykkedcs. —

Institusjoner....

Tollstasjon

I "Norsk tollkalender 1942" finner vi at det under krigen var ansatt én tolloppsynsmann på Hesnesøya.

Næringsliv

S. Pettersens Eftf.

I 1937 melder Arne Rein Terjesen at han vil drive firma på Hesnesøy i Fjære.[3]

Se også

Referanser

  1. Cappelen 1963
  2. Jon Dyring: "Kongeriget Norge : dets geografi, samfundsindretninger og næringsveje i oversigt for folket og skolen", 1881
  3. Handelsregistre for Kongeriket Norge - 1937