Kjeldearkiv:1909-06-13 Brev frå Prestgard til Kleiven
| 1909-06-13 Brev frå Prestgard til Kleiven | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 13.6.1909 |
| Stad: | Decorah |
| Frå: | Kristian Prestgard |
| Til: | Ivar Kleiven |
| Nr. i samling: | 146 |
| Samling: | Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932 |
| Oppbevaringsstad: | Opplandsarkivet |
| Viktig: | Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Decorah, Iowa, Sundag 13de Juni 1909
Kjære Ivar!
Berre sju Lino. For aa ynskja deg hjarteleg te Lukke! Ikkje det, at eg har set svart paa kvitt for at Ola Tingmann ga deg Stipendium, men eg las meg so mykje te millom Linom. Eg luska væl alle Kristianiabladi, da Kulturbudgettet var fore i Tinget og eg fann korkje Namne dit held Enebo sit, men der stod slik: “Til Journaliststipendier bevilgedes 1500 Kr. enstemmig og uden Debat, ligesom de øvrige Reisestipendier og faste og forbigaaende personlige Bevilgninger”. Og heri maa vel baade du og han Sigurd Stjernekikar[1] vera gjøymd. For eg visste, at Budgettkomiteen mannjamt hadde gaat med paa Framlegget.
Og eg kan segja deg utan aa ljuge: du gledde deg ikkje meire sjøl over dette Utfallet enn eg gjorde!
Men det er eit eg lyt skjenne paa deg for au: du kunde akkurat like so godt ha sagt 1200 – er det ikkje det Skar har?[2] – som 800. Det har vist gaat for det same. Men kor som er, so er det da vel sopas Hjelp i det, at du no kan bruka all di Tid og all din evle til aa sanka inn Vyrkje til heile G.dalens Kultursoga. Og det er det, eg gled meg over, fyrst for di Skuld og sia for di Dølabøkane som eg og alle Døler no kan venta oss um nokre Aar.
Og ikkje mindre gled eg meg over aa høyra at du har meire Vyrkje til fleire Heimegrend-Bøker. Det er ikkje farlegt, det blir for mange av dei. Og eg skulde au tru, at du sjøl vil ha stor Hugna af stella med desse Ting innimillom alt det andre. – Nei dette kjennest fælande stivt ut – rigtogt Skinnbrokmaal. Fær nok helst freiste aa tale i Tunger.
Naboen min, han Knut Gjerset, drager næste Lørdag paa Norgesfærd. Han er Lærer ved den norske Skolen her – Gisle Bothnes Plads – og har nu faat et Aars Permission til et Studieophold i Norge. Han har læst alle dine Bøger – endog “Segner fraa Vaagaa” – og er blet saa interessert i dit Arbeide, at han har foresat sig at hjemsøge dig paa Kleivsætra, og det er muligt, at han vil slaa sig til en kort Tid et eller andet Sted nede i Vaagebygden, ligesom han gjerne vilde gjøre nogle Smaature tilfjelds, saa han kan faa et Indtryk af det Sæterliv og Fjeldliv, som jeg har prækt til ham saa meget om. Ellers er han Romsdøl og kommer vel til at opslaa sit Hovedkvarter dernede. Han var forresten bare 6 Aar, da han – og hele hans Familie – reiste fra Romsdalen, og han har aldrig været i Norge siden, saa han kjender det bare gjennem Sagn og Bøger. Han er, hvad Danskerne kalder en “overmaade jævn Mand”, og hvis jeg ikke fortalte dig det, saa vilde du aldrig i Verden kunne gjætte dig til, at han er Dr. phil. fra Universitetet i Heidelberg i Tyskland.
Jeg haaber, at du – uden at hefte dig bort med det – kan retlede ham lidt med Hensyn til Ruter og Reiser og sligt, saa han faar mest mulig Udbytte af sit Ophold der oppe i Dalen og Fjeldene. Det er mulig at jeg kan faa ham til at gjøre en Afstikker ned i Heidalen au, med Hilsener til mine Folk, og saa faar du sætte ham paa ret Leid. Saavidt jeg ved vil han ikke stanse i Xania nu.
Gjerset har ogsaa sin Kone[3] og sine Børn med, men jeg antar han agter at anbringe dem etsteds nede ved Otta, mens han gjør en Tur op til dig og der bortover. Hun er Tysker og taler bare Engelsk og Tysk, men hun forstaar vist noget Norsk, tror jeg.
Herregud – om det bare var mig og Kjærring og Unger, som kunde gjøre den Tur i Sommer istedetfor Gjerset! Det skulde bli en Sommer! Og Tak tusen Gange skal du ha for Indbydelsen til Kleivsætra. Det bar nu forresten did med os uden nogen Indbydelse au. Men en Gang kommer vi pinadø – er vi Liv Lagje! Og naar jeg nu udmaler mig den Hjemfærden, saa er Kleivsætre just noget af det første jeg tænker paa. Og saa Mæringsdalsbuin – og Staalan – og Lurvutlia – og jo der er mange hellige Steder. Og naar jeg kommer til Norge, vil [jeg] ikke fare Land og Strand rundt som et rasende Uhyre, men i al Stilhed lægge mig for der oppe i Hjemmetrakterne og rusle rundt paa gamle Tomter og samle mig selv op igjen i Smaabiter. Bare det ikke maa bli for længe til den merkelige Sommer! For det har sig hverken værre eller bedre end slig, at Hjemlængselen grasserer værre og værre i mig hver Vaar, og for hver ny Vaar blir jeg vist mange Aar ældre – synes jeg da.
Det er sandt: har du et taalig nyt Billede at sende mig? Jeg har et af dig som er over 20 Aar gammelt. Du skal faa mit Kontrafei i Bytte, hvis jeg engang kan opdrive Mod nok til at gaa til Fotografen.
Hjertelig Hilsen til dig, din Mor og Paul fra os alle her paa Kigud Slot.
Din
Kristian P.