Kjeldearkiv:Emigrasjon fra Skedsmo til USA i 1905

Med Emigrantskibet. Brev til ”Akershus”
Kjeldeinformasjon
Navn:	H. L. O.
Tema:	Emigrasjon
Sted:	Emigrantskipet ”Hellig Olav” og togreise i USA
Tidsrom:	1. – 16. juni 1905
Nedtegnet av:	Reisebrevene er tilrettelagt for lokalhistoriewikien av Nils Steinar Våge 10. juni 2015.
Beskrivelse:	Emigrasjon til USA med dampskip fra Oslo til New York og tog fra New York til Chicago.
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Signaturen H.L.O. sendte reisebrev til lokalavisa Akershus i Lillestrøm sommeren 1905. Han beskriver daglige opplevelser ombord på emigrantskipet «Hellig Olav» fra Oslo til New York. Reisen tok 12 døgn, fra 1. – 12. juni. Videre skildrer han togreisen fra New York til Chicago der emigrantene var framme 16. juni.

Med Emigrantskibet. Brev til "Akershus"

Ombord paa "Hellig Olav" 1 – 6 - 05 Kl. 10 Efterm: (Passerer nu Færder) Efter at have gaaet paa Bryggen en 4 à 5 Timers Tid og sagt Farvel til alle Kjendte og Kjære, saa begyndte da endelig den lange Reise med Tilviftning med Lommetørklæder af Tusinder af Hænder, med Raab om Lykke og Held paa Reisen. Fra Skibet raabtes der Hurra for Norge og dets dyrebare Frihed.

Disse Timer vi hidtil har været ombord, er gaaet med at orientere os og spise en god Aften, medens Danskerne har danset, leget og forestillet Bech, Disen og Norbæk. Vi 4 fra Strømmen har nu en Timers Tid været samlet i Lugaren til Amundsen, hvor vi har siddet og talt om alle vores Kjære derhjemme. Blandt andet drøftede vi ogsaa Spisesedlen for imorgen som lyder saaledes: Frokost: Havregrød, Lammefrikasé, koldt Bord. Kaffe, Havresuppe og Melk. Middag: Gule Erter, salt Kjød og Flesk med brun Sauce, Poteter, Kaffe med Brød. Aften: Labskaus, koldt Bord og The; det ser ud som om Kosten ombord er upaaklagelig. Nu lyder Kommandoen: alle Mand under Dæk og til Køis, saa Fortsættelse imorgen.

Kl. 5 blev jeg purret af Toverud; da var vi i Kristianssand og Posten skal iland. Vi har sovet godt ca. 3 Timer inat og mange sover jo endnu, men vi Nordmænd maa jo paa Dæk og sige det sidste Farvel til gamle Mor Norge.

Adjø, Hr. Redaktør! De skal faa høre mere fra York; mon hvad vi faar høre fra Norge, naar vi kommer did?

H.L.O.

Med Emigrantskibet. Brev til "Akershus". II

Ombord paa Hellig Olav 2/6 05. I Christiansand laa vi i 4 Timer for Anker ude paa Fjorden; her fordrev vi Tiden med at betragte vestlandsk Handelsaand, idet der kom en Mængde Smaabaade med forskjelligt. Handelen foregik ved at heise Varene op i en Kurv, og Pengene ned. Herover jublede Danskerne vildt. Kl. 9 stod vi da ud for fuld Fart og Kl. 10.30 sagde vi Norge Farvel under Viften og flere Fædrelandssange, hvori deltog baade Dansker og Finlændere. Har i hele Dag havt storartet Veir, Dækket fuldt af Folk til hver Tid. Hvor Danskerne slaar Tonen an, har man danset, slaget paa Ringen, legt sidste Par ud, lad Ringen vandre m.m. Nu Kl. 8. Nu er der flere hundrede Spadserende paa Dækket, det er fuldstændigt Carl Johan. Men Dansen maa ophøre, da Søen bliver for urolig nu, dog ingen syg endnu.

Lørdagen 3/6

Kom paa Dæk Kl. 6 imorges, i rygende Storm og Sjøgang; fik saavidt et Glimt af Sjetlandsøerne. Saa staar vi da for fuld Fart ud i Atlanterhavet, hvor Bølgerne har slaaet ligesaa høit som Kommandobroen paa "Hellig Olaf", saa det har omtrent været umuligt at være paa Dæk, alle ligger og "raaber Ulrik", nogle med Graad, andre med Latter. Som et Erp. igaar Middag var der ikke Plads nok ved Bordene paa langt nær, idag var ikke Halvparten af Pladsene optaget.

Det før omskrevne Reisefølge er alle krabbet til Køis undtagen Meddeleren, der hidtil har følt sig meget vel og spist godt. Jeg fortalte i min forrige Meddelelse om Spiseseddelen for Fredag, men jeg finder det nødvendigt at gjøre en liden Bemerkning, der staar nemlig Lammefrikasé og den nød vi i Form af Sild og Poteter!

Idag en stor Begivenhed ombord, der var nemlig en Nordmand, som vilde hive sig overbord, men blev reddet idet han red på Rækken, stakkars Mand, han var vist sindsvag. Alt er stille ombord idag, lidt Sang og et Trækspil, det er alt. Danskerne er til Køis. Siden vi forlod Christianssand har vi seet 2 Seilskibe, 1 Damper, nogle Maager og 1 liden Haifisk, det var alt paa den lange Vei, ca. 36 Timer.

Søndag 4/6

Idag rolig Sø, klar Himmel og Sol, mange af de Syge er idag krabbet paa Dæk for at faa lidt frisk Luft, men de maa tælles i hundredevis, de som endnu ligger tilkøis og "raaber Ulrik", saa Renholdsværket har fuldt op at gjøre, men dette er ogsaa godt indrettet ombord, saa der er en exemplarisk Renslighed og Orden.

Iaften kunde man skjønne, at Danskerne havde kviknet til igjen, thi da kaglede det over alt, dog begynder Nordmændene at gjøre sig noget mere gjældende ogsaa nu, især er der nogle Damer med Harper og Citharer, som samler mange Folk om sig med fine norske Sange. I Formiddag samledes endel i Lugarerne og sang Salmer, mest norske.

Mit Reisefølge begynder at komme sig.

Mandag 5/6

Nogenlunde rolig Sø, men Regn. I Formiddag holdtes Bønnemøde i Røgelugaren, hvor der var fuldpakket af Folk. Mødet lededes af en ung Mand fra Larvik, som skal til Chicago og gaa samme Skole som Lunde. Dette var en meget god og gribende Tale; hans Emne gik ud paa, at vi alle havde Billet til Reisen over Atlanteren, men hvorledes var det med vor Billet til vor sidste Reise. Forresten taltes der baade af Svenske og Danske og til Slutning sang hele Forsamlingen: "Tænk naar engang – ". De kan tro, Hr. Redaktør, at der gaar mange forunderlige Følelser gjennem Folket, naar man sidder herude paa det store Hav, hvor der ikke er andet at se end Vand, Vand saa langt Øiet kan naa, og hører disse kjendte Toner; da glider Tankerne tilbage til Norge og hjemmet og alle de Kjære. I Eftermiddag stor Fest ombord ianledning Danmarks Grunlovsdag. Kl. 6 togede Danskerne med Flag i Teten hele Skibet rundt, hvorefter alle samlede sig paa Dækket, hvor der holdtes Taler for Danmark, Kongen og Kapteinen, saa afsang Forsamlingen med blottede Hoveder de danske, norske, svenske og finske nationalsange, hvorefter Legen og Dansen begyndte, vi fik i Anledning Dagen Lov til at være paa Dæk til Kl. 11. Blandt andre Lege blev der arrangeret Styrkeprøve imellem Danske og Norske. Det foregik paa den Maade, at vi fik et langt Taug, og saa valgte hver Nation 10 Mand, i første Omgang vandt Nordmændene, i 2den Danskerne, begge lag huskede Forsamlingens enestaaende Jubel. Nordmændene skræg endog et kraftigt Hurra for Danskerne.

Med Emigrantskibet. Brev til "Akershus". II. (Slutning.)

Tirsdag den 6/6

Rolig Sjø, men det blæser en saa voldsom Vind, at Havet Pisker i Form af Regn over hele Skibet, saa alle Mand er idag under Tag. Sidder nu i Spisesalen og skriver dette, her er det et Skraal og Leven, med Ba Ba ustanselig. Her prøver man sin Styrke, spiller kort. Jeg ser blandt mange andre kjendte Nordmænd, en fra Strømmen og en fra Lillestrøm, som er ivrige i at spille Vist. Her falder ikke Tiden lang, thi hvor man gaar og staar, saa er der noget at se og høre, og kjendt bliver man jo med alle, og her findes Nordmænd fra Lindesnes til Nordkap.

Onsdag 7/6

Inat kom vi ind i Taage, og da blev folk saa rædde, at de løb paa dæk indtullet i bare Sengetæppet og spurgte, om der var Fare paafærde. Vi atter gaar for fuld Fart, men Modvind og Sø, saa Farten bliver mindre for hver Dag. I de sidste 24 Timer tilbagelagde vi ca. 80 Mil, men vi har været opp i 95 (dette er N. M.). Søen gaar ogsaa saa høit idag, at jeg neppa kan sidde paa Bænken og skrive, men Folk har bare Morro af det nu. Alle er friske undtagen 3 a 4 gamle Koner, som vel kommer til at blive i Køien til vi naar frem Lidt om Maden: Til Frokost Kl. 8 idag Havregrød, Kalv i kari, Smørrebrød. Middag Kl. 12 Risgrød, Oksesteg med Poteter og brun Sauce. Kaffe Kl. 3 med Julekage og Aften Kl. 6 The, Smørrebrød, Lapskaus. Maden ombord er upaaklagelig undtagen Kaffen, den har jeg kun smagt en Gang. Man maa ogsaa leve paa, hvad man faar, thi det nytter ikke at kjøbe noget. 1 (?) koster 15 Øre, 1 Abelsin 0,20, 1 Eske Fyrstikker 0,05 osv. Jeg har kjøbt en Eske Fyrstikker og en Gang hos Barbereren 0,25, det er ogsaa alt.

Torsdag den 8/6

Ved Sengetid igaaraftes var Søen saa urolig, at Baaden formelig stod paa Ende, men efterat have sovet godt en Nat paa Atlanterhavets gyngende bølger, vaagnet jeg idag med stille Hav og Solskin, og Vinden var slaaet om, saa dette er den første Dag siden vi gik fra Kristianssand, som vi har havt Medvind. Saa igaar en Seiler, som laa og duvede op og ned i de svære Bølger; forresten er der kun Vand at se, hvor end Øiet vender sig.

I Formiddag afholdtes Gudstjeneste ude paa Dækket af den føromtalte larviksmand og en Frelseskaptein fra Kjøbenhavn. Slutningssalmen, "Vor Gud han er saa fast en Borg", blev sunget saa kraftigt, at havde Vinden været fra den rette Kant, saa havde de sikkert hørt Tonen til Lillestrøm.

Fredag den 9/6

Idag har vi havt straalende Solskin og rolig Sjø. Passerte imorges en dansk Damper, den gik samme Vei som vi. Har ogsaa seet en Hval idag. Forresten gaar Livet sin vante Gang med det Program som før er nævnt. Endel af os har nu begyndt at skrive Breve for at have dem færdige til vi kommer til Newyork, som antagelig bliver Mandag.

Lørdag den 10/6

Idag røg der op en sterk Storm med høi Sjø, som har vedvaret udover Dagen, saa vi atter har faaet endel Sygmeldte, men dette bliver vel ikke af nogen Varighed nu, da der nu begynner at nærme sig Land, idet vi idag har seet 2 Damp- og 1 Seilskib samt nogle Smaafugle, lig Svaler. Haaber Land Søndag. Har ogsaa idag passeret et Vrag av en farkost. Den før omtalte Nordmand, som vilde kaste sig overbord, var en Mand fra Risør. Han har hele Tiden siden været indespærret paa Hospitalet, da det viste sig, at Manden ikke var normal. Vi har idag seet Vagten spadsere med ham paa Dækket, saa det er nok muligt, at Skibet kan faa ham iland, hvis ikke maa de tage ham med tilbage.

H.L.O.

Med Emigrantskibet. Brev til "Akershus". III

1ste Pintsedag

Blev idag vækket Kl. 4 ved Raab om mange Seil og Dampskibe i Farvandet. Kom paa Dæk Kl. 5 i deiligt Solskin og speilblank Sø, det var aldeles blikstille, saa dette er den fineste Dag vi har havt paa Reisen. Men saa storartet, som dette kan være for en Landkrabbe, saa forsvinder dog alt ved Tanken paa Norge i sin blomsterklædte Pintsedragt. Havde idag Gudstjeneste i det Frie (altsaa paa Dæk). I Afslutningsbønnen blev der varmt og inderligt bedt for Fædrelandet og for dets Selvstændighedskamp samt for alle i de tusind Hjem. Til Middag fik vi idag Æblepai til Desert i Anledning af Dagen. I Æftermiddag havde der været Dans og Leg, men det var ligesom ingen, som var stemt for Leg idag, alles Øine og Tanker var rettede forover for om muligens at faa et Glimt af dette forjættede Land i Sigte, men nei, Kl. er nu 11 og alle Mand til Køis og intet Land at se. – Saa det første Fyrskib Kl. 6 Em.

2den Pintsedag

Alle Mand blev idag purret Kl. 5 for at være færdig til at spise Kl. 6 for sidste Gang her ombord. Saa hørte vi, at der blev raabt Land, og da kan de tro, at det ikke var længe, før Dækket var fuldt af Folk. Klokken var 5,30. Vi saa da en Skybanke langt i det Fjerne og det var Land, og vi maatte ogsaa forstaa paa Trafiken paa Havet, at det snart maatte være Land og Folk at finde, thi der formelig myldrede af Seil- og Dampskibe. Blandt andre passerede vi en Bergensdamper, og ved Synet af det norske Flag istemtes Fædrelandssangen. Kl. 6, Just som vi var gaaet tilbords, kom Lods ombord, og med det samme som en norsk Amerikaner ned med den Besked, at Norge og Sverige krigede, havde Lodsgutten sagt; da kan De tro, der blev Liv i Folket. Norske og Svenske fløi fra Bordene og paa Dæk for at faa nærmere Forklaring af den (amerikanske) Lods; medens vi ventede paa nærmere Besked fra Lodsen, blev der ivrig diskuteret, enkelte var bange for at blive hjemsendte, andre græd for sine Kjære der hjemme og atter andre arbeidede ivrigt for at faa saa mange som muligt til at vende om i Newyork og drage hjem igjen og kjæmpe for Land og Folk. Saa kom Lodsens Besked, den lød: Unionen opløst, Kongen afgaaet, det norske Flag heist, og Sagen stod imellem Kongedømme eller Republik. Dette stemte ogsaa nøiagtig med den Besked, jeg kunde faa i Newyork. Saa blev der da endelig spist, jublet og diskuteret. Kl. 7 var vi alle paa Dæk, vi fik da se grøn Bakke, Gjeld med Skog og indimellem deilige Villaer. Det gaar ligesom et Ryk i en at se dette, thi man drømte sig ligesom hjemme for et Øieblikk.

Jeg havde paa Overreisen stiftet Bekjendstab med en norsk Amerikaner, Nilsen fra Larvig, som nu gav mig Forklaring paa forskjelligt ved Indseilingen. Vi saa bl.a. Newyorks Fæstningsværk, der med sine grønne Volde ikke var saa uligt vort Oscarsborg, saa ogsaa endel af Flaaden og Flagskibet, som var med i Slaget ved Santiago. Frihedsstatuen var et storartet Syn. Saa ogsaa Raceforts Petroleumsforretning, der gav et Indtryk af at være kollossal; saa flere Huse paa 20 – 27 Etager og blandt andet Verdens høieste Hus paa 32 Etager, der paa Afstand nærmest lignede en veldig Fabrikpibe. Saa kom vi i Karantenen, hvor vi laa en ½ Time og ventede paa Doktoren. Der var flere Emigrantbaade som slap næsten uden Doktor, thi Visitationen foregik paa den Maade, at alle blev kommanderet forud, og saa blev 3 Doktore stillet paa midtskibs, hvorefter vi marscherede forbi disse i en Række, saa fort som vi kunde gaa, og dette var hele Doktorvisiten, selv den før omtalte syge Mand fra Risør var med og gik forbi Doktoren som god Fisk. Saa stod da Farten ind mod Bryggen igjennem et Virvar af Baade og stadig Fløiten af Damppiber. Kom til Bryggen Kl. 9,30, saa blev der et Kav og Strid for at komme iland og faa sine Sager fortoldet, dette tog sine 3 Timer. Siden blev vi opraabte after etslags Nr., som vi havde faaet ombord, og i afdelingsvis ført ud paa en Dampfærge (en, som man i almindeligt bruger at fragte Kreaturer paa), her blev vi da stablet ind i forskjellige Baaser lig en Saueflok. Kl. 1,40 bar det saa afsted til Ellis Island eller som den populert kaldes af os: Helvedesøen. Reisen herned tog omtrent 1 Time, saa iland og i saueflokkevis drevet frem, først forbi en Doktor, der undersøgte Øinene, saa frem for Skranken, hvor Papirer, Penge med m m. skulde gjennemgaaes, derefter ned og finde sin kuffert og faa denne expederet, hvilket tog adskillige Timer i dette Virvar, thi her var samlet Folk fra alle Verdens 4 Hjørner. Naar dette var i Orden, saa blev vi ført ud i en stor hall, som var afdelt med høit Hønsegjærdenet, her blev vi da stuet ind, eftersom Billetten lød, til vi stod saa tæt som Sild i en Tønde; her gik der to lange Timer. Ja, denne Øen kaldes Djævleøen og det med rette, thi hvad det vil sige at gjennemgaa denne for en Familie med fra 7 – 9 Børn, eller en enkelt Kvinde med 4, (vi havde en saadan fra Skedsmo) kan ingen tænke sig, som ikke selv har gaaet den Vei. Endelig Kl. henved 8 saa bar det ombord paa Færgen igjen, som satte os ret over Fjorden til Jernbanestationen, hvor vi da blev ført ind i Vognene og eftersom disse fyldtes, saa blev de aflaaste. Her sad vi da og ventede paa, at det skulde begynde at gaa. Endelig Kl. 11,30 Em. drog vi da afsted for fuld Fart ud i Mørke og ukjendte Tragter. Saa var det at ordne sig paa bedste Maade med Soveplads for Natten, det var at sidde, men vi havde gode Vogne, lig 2den Plads hjemme (Boggien aaben i et Rum fra Ende til anden). Størsteparten af os var saa trætte efter Dagens Strabadser, at vi sov lige til lys Dag. Paa Hovedstationerne kom der Folk og frembød alt muligt, men om dette og mange andre Vink og Raad skal jeg komme tilbage til, naar jeg er færdig med min Reiserapport. De Strækninger, som vi bereiste i Form. til Bufalo, hvor vi kom Kl. 1, var en storartet Natur, ja et Sted var det fuldstændigt som man skulde reise op gjennem Mjøsen, saa Amerika har da sine Bakker og Fjeld det ogsaa.

Paa denne Strækning bar alting Præg af Velstand, saavel de store Eiendomme som Husene med sine deilige Haver. I Bufalo havde vi et Ophold af et Par Timer, og der var det første Gang der gaves Anledning til at prøve at finde igjen sine gamle Bekjendte fra Skibet. Jeg for min Del søgte baade høit og lavt efter mine to gamle Reisefæller fra Strømmen, men kunde ikke finde dem noget Sted, hvorfor jeg tænkte, at de var sendte med en anden Jernbane, thi der løber Jernbaner i Kryds og tvers over alle Jorder her. (Den tredie Reisefælle havde vi sagt Adjø til i Newyork.) (Forts.)

Med Emigrantskibet. Brev til "Akershus". III. (Slutning fra forr. No.)

Saa gik vi da 4 af os i Byen for at faa os lidt Middag, vi havde jo næsten ikke faaet Mad paa et Døgn, saa vi var sultne som Ulve. Den ene af dette Følge var en Skibsreder fra Larvik, og han var da vor Tolk, som nu sad inde paa en Salon og ventede paa Middagen (Tolken var hos Barberen). Saa kom der en ung Mand bort til os, og denne vilde absolut tale med os, men ingen af os kunde klare ham, dog fik vi forklaret ham, at vi var fra Norwegen. Saa kom tolken, og da blev det oplyst, at denne Herre var Jernbanemand og havde en Broder i Chicago, som var gift med en norsk Dame, samt at han ønskede at spise Middag sammen med os. Vi blev gode Venner, og han var meget begeistret for Norge og dets Frihedskamp, som han kjendte noksaa godt til. Tilslut fulgte han os paa Stationen og skaffede et Reisefølge af os paa 12 Personer 1ste Plads, saa fra Bufalo til Chicago havde vi en storartet Reise. Saavel de 2 Negertjenere som Konduktørerne var meget opmærksomme mod os, og Tolken var stadig Gjenstand for deres mange Spørgsmaal. Da vi kom til Niagara, kom Tjeneren ind og bad os følge med ud, for nu skulde vi over Niagara. Uden Underretning havde jo dette gaaet os forbi, samtidig forklarede de os, at nu var vi i Canada, og her skulde vi kjøre 130 Mil, inden vi kom ind i U.S. igjen. Saa kom de med Prospektkort af Niagara og spurgte, om nogen av os vilde sende Kort hjem fra Canada, saa skulde de skaffe Frimærker og besørge disse i Posten, og Anledningen benyttedes af alle. Saa blev der Spørgsmaal om Selskabet skulde spise til Aften. Dette skulde nemlig telegraferes forud til en Station. Tolken anbefalede os alle at være saa flotte at spise, da det ikke var hver Dag vi kjørte paa 1ste Plads i Amerika. Konduktørerne gjorde ogsaa sit, idet der nemlig var dækket et særskilt Bord til os 12 meget flot udstyret. Her spiste vi flere Retter, drak The med Kager til, samt Jordbær med Fløde til Desert, alt for Kr. 1 75 pr. Person.

Her skede det Uheld, at en dansk Dame blev staaende igjen, da Toget gik, maatte være noksaa fortvilet at blive staaende igjen, Tøi og Kammerater reiste. Konduktøren forklarede, at hun vilde blive sendt efter og skulde tage os igjen i Chicago, men jeg saa hende ikke siden.

Den Strækning, vi for over i Canada, var flad og for det meste skogbevokset, men der var ogsaa mange deilige Farmer og Byer. At det ikke var saa smaa Forhold kunde man tænke sig, naar vi saa Tog lastet med store Okser og Kjør, optil en 60 à 70 Vogne og som noget aldeles nyt for os Skandinavier, var at se et langt Godstog lastet bare med levende Høns. Vognene var lig en Hønsegaard med Net og flere Gulv opover.

Ved Detroit blev Toget kjørt ud paa en Dampfærge, som førte os over fra Canada til Amarika Kl. 4.30 Efm. Her kom ogsaa Konduktøren og bad os følge med op paa Kommandobroen, høit over Toget, hvor vi da kunde betragte en By paa hver Side i straalende elektrisk Lys. Her oppe i de natlige Timer lød da de gamle kjendte norske Toner, saa de hørtes fra Canada til Amerika og Selskabet høstede Bifald. Forresten blev der udover Aftenen sunget mange Sange, som Medreisende klappet til, ja selv efter at Amerikanerne havde lagt sig i sine magelige Lænestole til at sove, saa kunde ikke vi gaa tilro, men maatte efter Opfordring af Konduktørerne synge Fædrelandssangen endnu en Gang, og med en Gang Tonerne lød, saa reiste Amerikanerne sig fort vek og gav sin Tilslutning ved sterkt Bifald. Imidlertid var Klokken blevet 1 og vi maatte ogsaa tænke paa at sove lidt, hvorfor vi indrettede os i hver vore magelige Lænestole, som var til at slaa ned, saa det ble Sovesofa. Sov da deiligt i nogle Timer, men det var ikke længe, førend Folkene vækkede os, vi maatte tidligt op for at faa spist og kvikket os op lidt til vi naaede Chicago, som skulde være ved 7 Tiden. Da vi tørnet ud og holdt Toilette, saa dækkede Damerne op et Frokostbord, som bød paa meget godt saavel fra gamle Norge som amerikansk Mad. Ved Bordet holdt Hr. Sederberg fra Stockholm en varm Afskedstale med et hjerteligt Tak til Nordmændene for det hyggelige Selskab, hvorpaa Undertegnede takkede med

Ønske om, at Broderfolkenes Tvist maatte ende ligesaa heldigt som Afslutningen af dette Samvær. Inden vi forlader Toget skal jeg faa Lov at forestille Reisefølget for de ærede Læsere af "Akershus": Ovidia Kruse, Moss, Jenny Schjøttelvig, Svelvig, Julle Gulbrandsen, Øvre Eker, Aasta Pettersen, Fredrikshald, Emil Engstrøm, Tranås, Sverige, S. Sederberg, Stockholm, John Johnsen, Hamar, Kaja Andersen, Kristiania, Borghild Jacobsen, Lauerup, T. Torgersen, Larvik (Tolk og Tenorsanger) og Inga Lyngaas, Lier.

Saa løb da Toget ind paa Chicago Station, og det blev travelt med at sige hverandre Farvel og Tak for hyggeligt Selskab; thi her skulde vi skilles, nogle skulde hid og nogle did; værst af alt Tolken skulde kun til Chicago, hans Hustru stod nemlig paa Stationen og modtog ham med aabne Arme.

H.L.O.

Fra Amerika. Brev til "Akershus". Afslutning paa Reisen

I Chicago forsvandt alle kjendte Ansigter, idet jeg bestemte mig for at være der en Dag og bese mig. De øvrige blev ved Ankomsten førte over til North-Westbanen i Omnibusser og sendt videre Kl. 9. Det er ikke saa godt for en Fremmed, som ikke kan Sproget, at blive overladt til sig selv paa Chicago Station. Jeg havde mange rare Tanker, medens jeg stod og betragtede Folket. Saa bestemte jeg mig for at gaa paa Gaden for at træffe en eller anden Skandinav, og den første jeg tiltalte som jeg antog var Skandinav, svarede paa svensk ja! Det var en svensk Missionsdame, Karin Rosenkvist, som var mig til megen Hjælp. Hun ordnede med min Bagage samt fulgte og viste mig Veien til den nye Station, hvorfra jeg skulde fortsætte, samt naar Toget til St. Paul skulde gaa. Saa drog jeg da ned paa Agentens Kontor (som ligger lige ved St.) for at høre, om alle af Reisefølget var kommet afsted. Alle undtagen en Dame fra Trondhjem, som var bleven syg, var reist. Denne syge Dame laa her paa Kontoret paa en Træbenk og græd og jamrede sig. Agenten, en Svenske, ventede bare paa at faa sendt hende videre. Som Nordmand kunde jeg ikke se paa, at en af mit Reisefølge skulde lide, uden at gjøre noget for hende. Heldigvis fik jeg da fat igjen paa den før omtalte svenske Missionsdame, der varmt tog sig af denne Stakkel. Hun kjøbte forskjellig Frugt til hende, hyret en Vogn og kjørte med hende til Doktor, hvor hun fik Mediciner. Jeg var nedom hende en Tur, da jeg skulde reise og da skulde hun fortsætte Reisen om Aftenen; faar haabe hun kom vel frem. De øvrige Timer tilbragte jeg med at bese mig. Der herskede en kolossal Trafik i Gaderne, mange Steder stod jeg i flere Minutter og studerede paa hvilken Maade jeg skulde komme over. Et Sted kjørte de sig fast, Sporvogne, Drosjer og Arbeidsvogne i et Kaos, og Folk skreg og hujede som vilde Indianere. Paa alle Arbeidsvogne faaes fra 2 – 4 Konstabler til Beskyttelse for Kusken. Politiet var store kraftige Karer, som der stod Respekt af. Med Rensligheden i Gaderne var det daarligt bevendt, taaler ikke Sammenligning med Kristiania.

Det er mange Skandinaver her, og det er ikke saa vanskeligt at se det. Jeg tiltalte mange, og ingen tog jeg feil af, talte med 3 Danske, 3 Svenske og 2 Norske. Den ene Nordmand var fra Skien og havde været her i 30 Aar. Han var Snedker ved North-Westbanen og havde 3 Dollars Dagen efter 7 ½ Times Dag. Kl. 6 kom jeg tilbage til Stationen for at finde Rede paa mit Tog, der skulde gaa Kl. 6,30. Her var Ordningen som i Kristiania med Uhr for Enden af hver Platform (13 i Tallet). Alene fra denne Station afgaar og ankommer der 350 Passagertog i Døgnet. Stationsbygningen var enkelt men praktisk indrettet. Naar man kom ind i Hallen, saa havde man her alt muligt, saasom Skopudsere, Barberere, Toiletrum m. m.

Saa dampede vi da videre i et fuldpakket Tog gjennem Chicagos Gader, hvor Toget skreg og ringede ustandselig. Her kunde jeg ikke finde nogen Skandinav blandt Reisefølget, og da Natten var for Haanden sov jeg Størsteparten af Reisen til St. Paul. Den eneste Afveksling var at betragte en Negerfamilie paa 5 Individer, der medfulgte Toget.

H.L.O.