Spedalen (Fjære gnr. 23)
Spedalen er en matrikkelgård i Fjære i Grimstad kommune.
Spor etter gammel ferdsel?
Yngvar Nielsen peker i sin bok om veivesenets historie på spor av gammel ferdsel og losji av reisende, særlig pilegrimmer på vei mot Nidaros. Det finnes lite dokumentasjon omkring dette annet enn gjennom sagn eller stedsnavn. Han trekker fram Spedalen som eksempel på et stedsnavn som kan indikere dette.[1]
"I den ældste tid var enhver rejsende, som færdedes langvejs, udelukkende henvist til den private gæstfrihed. Først sent opstod der med den mere og mere udvidede færsel trang til offentlige herberger langs landevejene. Den katolske gejstlighed var her blandt de første, som stræbte at afhjælpe denne mangel Ti ikke alene var det en pligt for klostrene at forsørge syge og fattige rejsende; men det måtte også, eftersom pilegrimsvandringer bleve mere almindelige, blive magtpåliggende for gejstligheden overhovedet, at pilegrimene skulde kunne få herberge på sine vandringer uden at ligge private til byrde. Således fremstod der efterhånden på forskellige steder, dog fornemlig langs de veje, som førte til St. Olafs helligdom i Nidaros, hospitier, der underholdtes af klostre, biskoper og domkapitler. De efterretninger, der ere bevarede om disse, ere imidlertid kun yderst sparsomme; i mange tilfælde kendes deres tilværelse kun gennem sagn eller af endnu existerende stedsnavne (Spitalen, Spedalen, Huspital,) der vise, at der på de steder, som bære disse navne, engang i fortiden har været sådanne institutioner."
Lorents Rynning skriver i Bidrag til norsk almenningsrett (1934) om gårdsnavnet "Spetalen" m.v.
"Endelig har vi i Fjære herred nord for Grimstad et gårdsnavn av denne type. Det er det nuværende stoppested på Grimstad-Frolandsbanen, Spedalen gn. 23, én km nordvest for Vigkilen, som går op fra havet forbi Grimstad til Viggårdene. Gården, som nu har 8 bruksnummer, har antagelig været herberge både for dem som kom sjøveien, og for dem som reiste over land eller over Roverud (Rorevann??) til det 15 km nedenfor liggende neste hvilested gn. 74 i Landvik, Skiftenes, hvor første ledd kan være forkortet av skjótskipti, det gamle norske navn på skysstasjon, eller iallfall kan bety at vannveien endte her. Spedalen ligger midtveis mellem Knardalsvann i øst og den store Roresjø i vest, som deler mellem Hommedal i vest, Fjære i øst og Øyestad i nord. Nærmeste gården innenfor er Bringsvær (Bringsfjǫrđr), som tillike har gitt skibredet og bygdens ting sitt navn, og hvortil i 1668 lå vestre Knardal som underbruk. Herredet har i alt 52,3 km- skog, utmark, snaufjell, innsjøer og myr mot 7.7 km aker og eng. Mulig inneholder Bringsfjǫrđr det eldre navn på Vigfjorden, idet sjøen tidligere har gått høiere op enn nu, og den nordenfor liggende del av herredet har da kanskje dannet et enn mere avsondret utmarksområde for sig. Om hvorvidt dette har været almenning i den tid Spedalen blev bygget, tør dog intet sikkert sies. Kun skal nevnes at hele dette område nord for Spedalen nu er 5 km bredt og noget over 5 km langt og består av myr, skog og fjell. Ca. 1850 fantes her adskillig tømmerskog, som er nedhugget under den tids sterkt drevne skibsbygging. På kartet sees for øvrig navn som Fjæreheia (157 m), Finskog, Taule (= vanskelig adkomst), åsen Ulvekula, seteren eller plassen Skrubdalen samt gn. 42 Bjørnetrå. Første ledd i dette navn avleder Rygh av mannsnavnet Bjǫrn eller Bjarni, annet ledd er trǫđ, optråkket plass. Men første ledd kan også komme av dyrenavnet bjǫrn som motsetning til de to foran nevnte stedsnavn.
Notater om Spedalen
- I Andreas Fayes Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie finner vi opplyst: "Ved Gaarden Spedalen (hospitium) ikke langt fra Fjære kirke staaer en høi Sten med et Hul i. Den kaldes Fautestenen, fordi Almuen i den, engang i gamle dage, skal have hængt en Faut (Fogd)."
- Wraal Wraalsen Wig meldte 1/2 1895 at han ville drive "handel i Fjære". Han bodde på Spedalen.[2]
Referanser
I Kategori:Grimstad kommune ligger flere artikler knyttet til Grimstadområdet. |