Sund-ætten
Sund-ætten (også kalt «Sund-adelen») var navnet på slekten etter 1600-tallets Tomas på Sund, som var skipper på Sund i dagens Leirfjord kommune. Sund-ætten var jordeiere, og kan ifølge Alstahaug Kanikgjeld (1922) av M. Jakobsen ha nedstammet fra middelalderske adelsslekter i Alstahaug syssel; en slik forbindelse lar seg imidlertid ikke påvise.
| [I senmiddelalderen] levede der vistnok fremdeles inden Alstahaugs grænser ætlinger av fortidens mægtige mænd[.] Saaledes turde kanniken Haarek, som levede omkring 1340 og eiede jordegods baade i Nesne og Vefsen, have været fra denne egn og maaske en ætling av Haarek paa Thjotta. En senere fremtrædende familje i Leirfjorden, den saakaldte „Sund-adel“, kunde maaske ogsaa udlede sin ætbolk fra fortidens mægtige mænd, og ligeledes Blomsø- og Tenna-ætterne[.] Omkring 1430 levede en Peder Simensøn som gaardbruger paa Teista i Herø; saavel han som hans hustru anføres at have været av gammel norsk ædel. Deres søn var den lærde Geble Pedersen, som havde studert ved flere udenlandske universiteter og senere blev den første lutherske biskop i Bergen. En anden liden familje nedstammede fra en Amund Pedersøn f. 1447, som for sin manddoms skyld fik „skjold og hjelm” av kong Hans. Denne æt skrives fra Tjøtta, men sandsynligt er det dog, at ætten hørte hjemme i Senjen, thi dens medlemmer sees at have eiet jordegods i Lødingen | ||
| – M. Jakobsen (1922)[1] | ||
På 1700-tallet antok Sund-ætten navnene Tanche (Sund), Grønbech (Tenna i Herøy kommune) og Zahl (Handnes i Nesna kommune, Selvær i Træna kommune, Vadsø by).
Referanser
- ↑ Jakobsen 1922: 46.
Litteratur
- Jakobsen, M. 1922. Alstahaug Kanikgjeld eller nu Hatfjelddalen, Vefsen, Tjøtta, Alstahaug, Herø, Nesne, Hemnes, Mo sognekald : En historisk statistisk beskrivelse efter originale utrykte og trykte kilder fra de ældste tider indtil MDCCCCXIV (1914) Mosjøen: eget forlag. Digital versjon på Nettbiblioteket