Else Juske
Else Juske levde i Grimstad på 1800-tallet. Hun var født i Danmark. Hun ble opplevet som en så særegen personlighet at hun gav opphavet til navnet på gaten Juskestredet.
Minner og omtale
Åsmund Bie Eriksen skriver[1]:
"På den andre siden av nåværende torv, lå Fladekleven (Kirkegaten). Det var dengang eneste adkomst til byen fra øst. Helt nede på hjørnet, Isachsens hus. Ellers på nordvestsiden av gaten lå enkelte småhus. I et av disse bodde den eldre beryktede Else Juske (derav navnet Juskestredet). Hun bodde sammen med sin alderstegne venn Morten Ravn. Else var full fra morgen til kveld, og Morten neppe mindre. Morten var et lam, iallfall i Elses klør, og Elses munn var fryktet av alle. Det var derfor et stort karstykke å våge seg inn i stuen til Else, og kaste sneballer på henne og Morten mens de lå på sengen og sov rusen ut."
I Grimstad bys historie heter det:
"Fra Kirkegaten gaar, midt for torvet, i nordvestlig retning det saakaldte "Juskestredet", der fik sit navn efter en der boende kone, som paa grund av sin jyske oprindelse benævntes «Else Juske». I 1879 blev strædet fortsat til det ovenfor liggende Skomakerstrædet og kom derved i forbindelse med Storgaten."
Øivind Vigeland Gundersen siterer korrespondanse med gamle Grimstadfolk når han refererer om Else Juske og Morten Ravn[2]:
"Else Juske behandler brevskriveren mer utførlig: «Hende mindes jeg godt. Hun skal i sin tid have været et fermt og skikkeligt Meneske, dog husker jeg hende kun som et gammelt og forsoffent Fruentimmer. Børnene var svære til at ærte Else og nogle havde endog laget Smedeviser ligesom: — Else Juske er ei Sluske, og Else den Slaska drikker af Flaska. — Børnene var nok redd Else om hun var drukken, men brød sig lide om Husværten hendes. Morten Ravn, der igrunden var fredsommelig av Gemyt. Han brølede, men bed aldrig. Jeg saa ham aldrig uden sin Floshat, ja, det sagdes endog at han gik tilsengs med den paa, bare skøv den fræm i Panden. Om ham sang Børnene: -Morten den Ravn, drukner sit Savn, i Fusel tilgavn."