Grimstad bys utvikling
Grimstad bys utvikling er en artikkel som viser hvordan byens gamle sentrum vokste ut fra den enkle start, med bebyggelse, stier, veier og bydeler.
...den har gjort sig sjøl
Joh. K. Bergwitz siterer Crawfurds "Grimstads Næringsliv" og introduserer Grimstad slik i sin bok fra 1913::
"„Naar Grimstad er anlagt vites ikke. Den er selvfølgelig begyndt som et Strandsted, bebodd av Fiskere og Sjøfolk, eller kanske rettere av Sjøfolk, der seilte om Sommeren og om Vinteren levde av Fiskeri. Nærmest kan man vel si, „at den har gjort sig sjøl", det synes dens sparsomme Bebyggelse efter de Billeder, der findes fra 1800 Tallets Begyndelse, ogsaa at tyde paa."
Det er ialfald sikkert, at Byen ikke er blit til ved noget Kongebud. Dette bør, kanske til Overflod, siges, da det er fra 1600 Tallets første Del, Tiden for mange andre kongelige Byanlæg i Norge, at man netop har de første Tegn til Liv paa Grimstads Grund."
Grimstad omkring 1781
Landgraff skriver:
"Hans Andersen Bies Hus, der oprindelig skal være opført 1757 af Lægen Honoratus Bonnevie (se Bonnevie), var 1781 det eneste ved Veien mellem Naksbie og Dramsvigen, ligesom der heller ikke udenfor Dramsvigen fandtes noget Hus udover Biodden. Bebyggelsen var endda indskrænket til Bryggegaden, de nederste Strøg af Storgaden og Skolegaden samt den vestre Side af Østregade tilligemed Kirkegaden, det meste Smaahuse med Haver og Engløkker; ovenfor Kirkegaden opover Storgaden var der paa vestre Side Bebyggelse op til det gamle Helmerske Hus (paa øvre Hjørne af Nygaden), medens der paa østre Side kun fandtes nogle faa spredte Huse, det øverste ligeoverfor det Helmerske Hus."
Christen Henriksen Prams skildring
"«Denne lille by har i sin tilværelse av sin særdeles fortreffelige havn, hvilken indenfor to smale, derfor let beskyttelige, men ei lange eller farlige indløp har læ for alle vinde, plads for mange hundrede skibe, med mere end tilstrækkeligt dyp like ind til landet. Byen ligger i en bjergkløft ved denne havn, en mils vei fra Arendal, og en fjerdingvei til siden ut fra den chaussélagte landevei. Dens huse, av hvilke faa er mer end middelmaadigen velbyggede, er uten nogen foreløbig planering eller forberedelse hensat paa klippens raa kanter, hvorved de mellem dem aaben ladte gater er temmelig slemme at passere. Der er ingen flod eller elv, som her har sit utløp: hvad her skal utskibes, maa tilkjøres eller bringes."
1865: Gater og eiendommer
I listene fra folketellingen fra 1865 finner vi 197 tomter med eget brann-matrikkelnummer i sentrum av gamle Grimstad.
Gateadressene med antall eiendommer:
- Almendingen - 1x
- Biodden - 16x
- Biodsmuget - 20x
- Bryggegaden - 1x
- Dramsvigen - 5x
- Juskestrædet - 2x
- Kirkegaden - 15x
- Løkkestrædet - 5x
- Mellom Tverstrædet - 3x
- Skolegaden - 6x
- Skomagerstrædet - 3x
- Storgaden - 48x
- Vestre Strandgade - 1x
- Vestregade - 55x
- Østre Strandgade - 8x
- Østregade - 1x
- Øvre Tverstræde - 7x
Referanser
| Tomtene | Kildene | Oversiktskart 1890 | NB! Les innledningssiden: Tomter og folk i gamle Grimstad! |