Hesnesøyene: Forskjell mellom sideversjoner

'''[[Hesnesøyene]]''' er to bebodde øyer utenfor [[Grimstad]].

Hesnes lå tidligere i [[Fjære]]. I '''Geografisk leksikon''' <ref>Cappelen 1963</ref> omtales Hesnesøyene som '''Kvaløy''' (0,2 km2) og '''Hesnesøy''' (0,6 km2). Omkring 1880 omtales "fortinlig havn" og losstasjon på Hesnesøy.</onlyinclude><ref>Jon Dyring: "Kongeriget Norge : dets geografi, samfundsindretninger og næringsveje i oversigt for folket og skolen", 1881</ref>

"I begyndelsen av 1200-aarene og utover finder vi enkelte gange i sagaerne '''Hesnæsøerne''' nævnt i forbindelse med borgerkrigene mellem de to store partier, [[birkebeiner]] og [[bagler]], som bekjæmpct hverandre under ledelse av de forskjellige kongs-emner. Det gamle strandstedet nedenfor [[Grøm]] kan vel i de tider ha været repræsenteret ved et baat-stø eller to nede ved havnen, men med hensyn til nogen yderligere bebyggelse der har vi ingen oplysninger at holde os til. I [[1204]] — eller [[1206]] — laa baglerhøvdingen [[Erling Steinvæg]] med sin flaate ved '''Hesnæs-øerne''', ''Esjuneseyar'', som det dengang het, — antagelig av ordet esja, navnet paa en sten-art. Der var alle baglernes folk kommet sammen, og derfra seilte de saa videre vestover til [[Bergen]], hvor det kom til kamp med birkebeinerne.

I [[1240]] har i følge sagaen kong [[Haakon Haakonssøn]] ligget ved [[Hesnæs]] med en flaate paa veien mot [[Oslo]], under kampen mot [[Skule Jarl]], ved avslutningen av borgerkrigene.

I [[1531]] kom kong [[Christian den 2.]] med resterne av sin av stormveir splintrede krigsflaate ind til '''Hesnæsøen'''. Fordrevet fra Danmark-Norge hadde han søkt tilflukt i [[Holland]], hvorfra han i oktober 1531 satte kursen mot Norge med en flaate paa 25 skibe og henimot 7000 mand. Midlerne til utrustningen hadde han faat av provinsen [[Holland]], som nemlig hadde paatat sig forpligtelsen for en del av hans gemalindes, [[dronning Elisabeth]]s, medgift. Det var hans maal at erobre Norge tilbake. Men allerede morgenen efter avreisen fra en havn ved [[Zuidersjøen]] brøt der løs en voldsom storm av ost-sydost som raset i flere døgn og splittet og ødela hans flaate, saa skuterne blev drevet langt avsted, mot kysterne av [[Skottland|Skotland]] og [[Jylland]], mot [[Jæderen]] og vidt omkring, og mangfoldige av hans krigere fandt sin død i bølgerne. Krigskassen med alle pengene mistet han ogsaa. Og med en del av sin flaate og henved 5000 mand kom han 5. november 1531 ind til '''Hesnæs-havnen'''. Herfra utsendte han næste dag et oprop til sine «kjære, gode og tro undersaatter i Norge av alle ståender, bisper, prælater, riddere, riddersmændsmænd, kjøpstædmænd, bønder og menige almue» og sa at han var kommet til Norge for at befri dem fra al den ulov og uret som var blit dem tilføiet av mænd, som i hans fravær uretmæssigen hadde opkastet sig til deres herrer, og i dette øiemed hadde han ført med sig et «merkelig» antal krigsfolk fra sin kjære hr. broders og svogers land. Med denne sin hær vilde han den næste dag begi sig til [[Oslo]], hvorhen han stevner alle Norges embedsmænd paa land og i by tillikemed fire mand av hvert fylke at indfinde sig for der at faa hans mening og vilje at vite.